I juni 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,5 pct. i forhold til samme måned året før. I maj var den tilsvarende stigning 2,9 pct. Det er ottende måned i træk, at inflationen aftager.
Juni måned har set en mindre inflation sammenlignet med maj, hovedsageligt som resultat af prisændringer på brændstof og fødevarer. I løbet af det sidste år er varepriserne i gennemsnit faldet med 0,1%, hvilket primært skyldes et fald i prisen på elektricitet.
Priserne på tjenester er derimod steget betydeligt det seneste år, med en stigning på 4,7%. Denne tendens kan delvist tilskrives stigende priser på restaurant- og cafebesøg.
Selvom det primært er produktgrupper, der ikke indgår i kerneinflationen (dvs. forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), der har bidraget til det faldende inflationsniveau sammenlignet med sidste måned, har kerneinflationen alligevel set et lille fald. Den gik fra 5,0% i maj til 4,9% i juni. Dette mindre fald i kerneinflationen kan primært tilskrives, at møbler og nye biler i juni har haft en mindre prisstigning sammenlignet med tidligere måned.
Michael Woods fra Israel-Premier Tech triumferede på etapen, efterfulgt af Pierre Latour fra TotalEnergies, som endte 28 sekunder efter Woods. Matej Mohoric fra Bahrain-Victorious sikrede sig en tredjeplads, 36 sekunder bag etapens vinder.
Etapen var præget af et tidligt stort indbrud, der kom foran hovedfeltet og skabte spænding og intensitet.
En dramatisk kamp om topplaceringen i klassementet mellem favoritterne udfoldede sig undervejs. Jonas Vingegaard, den stærke dansker fra Jumbo-Visma, blev udfordret af Tadej Pogacar en kilometer og en halv før målstregen. Vingegaard holdt fast i første omgang, men mistede grebet kort efter.
Vingegaard gjorde et forsøg på at indhente Pogacar, men den slovenske rytter viste sig at være overvældende stærk på den ikoniske stigning, Puy de Dôme.
Pogacar krydsede målstregen med en fordel på otte sekunder over Vingegaard. Men Vingegaard kæmpede bravt og formåede at fastholde den gule førertrøje med et forspring på 18 sekunder.
Vi har samlet nogen af erhvervshistorierne fra den forgangne uge. Vi dykker ned i forskellige emner for at give et overblik over udvikling, tendenser og fremskridt. Der er ingen tvivl om, at erhvervslivet er i konstant bevægelse og forandring.
CCPIP slår dørene op i Danmarksgade: Anders sad 18 timer på gaden for en iPad
I den tidlige morgentåge i Fredericia, hvor regndråberne stadig hang tungt i luften, var en lille skare af dedikerede kunder samlet foran den nybyggede CCPIP-butik. Flere havde tilbragt natten i kø, spændte på åbningstilbuddene, især de utrolige 1-krone tilbud, af hvilke der var 15. Trods det kølige, våde vejr var stemningen høj, og da dørene endelig åbnede, var det klart, at den hårde ventetid havde været det hele værd.
Experience Fredericia byder velkommen til to nye aktører, Bridgewalking Lillebælt og Restaurant ene. Samarbejdet markerer et nyt kapitel i bestræbelserne på at styrke Fredericia som destination for erhvervsturisme og skabe unikke oplevelser for erhvervsturister.
Bæredygtig byggeboom: Fredericia-firmaet Mobilhouse udvider med opkøb af Dalsgaard Byg og Dalsgaard Pavilloner
Det fredericianske byggefirma Mobilhouse, førende udlejer af bæredygtige modulløsninger, har opkøbt Dalsgaard Byg og Dalsgaard Pavilloner fra Vejle. Dette skaber en ny og stærk koncern, der forventer en samlet omsætning på over 300 mio. kr. i 2023.
En uovertruffen fest: EventC’s håndtering af VIP og barer ved store arrangementer bærer frugt
Ulrich Nicolaisen, direktøren for EventC, er ikke en mand, der er bange for at tage chancer. Med en dyb forståelse for musikkens univers og et øje for de mest unikke og engagerende oplevelser, er det lykkedes ham at drive EventC til nye højder.
Lisa Ravns drøm går i opfyldelse: Åbner i nyt stort lokale
Mandag den 31. juli vil et velkendt fitnesscenter få nyt liv på Sanddal Bakke 31 i Fredericia. Stedet, som tidligere var hjem for iGym, vil nu blive drevet af Lisa Ravns Body Club, der hidtil har haft til huse på Navervej.
Veteranernes Levevilkår åbner pop-up butik i 5.-6. juli-dagene
Non-profit organisationen “Veteranernes Levevilkår” er klar til at gøre en forskel i Fredericia. I forbindelse med byens fejring af 5.-6. juli-dagene, er gruppen af frivillige veteraner, pårørende og engagerede medborgere i færd med at åbne en pop-up butik i Danmarksgade 12.
Banen nr. 3 på Wimbledon blev midlertidigt forvandlet til tennisverdenens epicenter lørdag aften. Det danske tennistalent, Holger Rune, udkæmpede en nervepirrende kamp mod Alejandro Davidovich Fokina, hvor sejren efter fem udmattende sæt og en afgørende tiebreak endelig landede hos danskeren.
Holger Rune, rangeret som verdens nummer seks indenfor tennis, slog nummer 34, Fokina, med sætscoren 6-3, 4-6, 4-6, 6-4, 7-6. Efter denne utrolige præstation, beskrev Rune kampen med et enkelt “wow”, og understregede det hektiske forløb og den fysiske udmattelse, det medførte.
– Det er næsten den mest intense kamp, jeg nogensinde har deltaget i. Det var helt utroligt, og jeg er så udmattet nu, at jeg næsten er løbet tør for ord, udtaler Holger Rune til DR Sporten.
Under den femte og afgørende sæt, afværgede Rune to potentielle matchbolde ved stillingen 4-5, hvilket ledte til den nervepirrende tiebreak, der endte 10-8 til Rune, selvom Fokina på et tidspunkt havde en overlegen føring på både 6-2 og 8-5.
Rune startede stærkt ud, men Fokina gav ham hurtigt modstand i det andet sæt og bragte sig foran med 2-1 i sæt. Til sidst skulle det vise sig, at kampen ville blive afgjort i en dramatisk tiebreak. Rune, der kun er 20 år gammel, påpeger at han “ikke har den mindste idé” om, hvordan han kæmpede sig tilbage, da sejren tilsyneladende lå i Fokinas hænder.
Da stillingen stod 8-8, forsøgte Fokina sig med en kreativ underhåndsserv, men Rune var klar og kæmpede sig frem til en imponerende sejr. Nu er han klar til at møde vinderen mellem Frances Tiafoe og Grigor Dimitrov i 4. runde.
– Jeg besluttede, at jeg skulle være modig, fordi jeg intet havde at tabe. Jeg gav slip, og vi måtte se, hvad der skete, forklarer han til DR Sporten.
Hvis det var endt med et nederlag, ville Rune formentlig have forladt banen i tårer, erkender han. Men det var ikke tilfældet, og Rune er nu klar til at møde enten Tiafoe eller Dimitrov, hvis kamp blev afbrudt på grund af regn.
Selvom det forventes, at Runes næste kamp vil blive afholdt på en større bane, udtrykker Rune en særlig forkærlighed for bane 3, hvor han har spillet alle sine foregående kampe.
– Jeg vil egentlig gerne blive her. Det kan være, det er første gang, at en 4. runde-kamp spilles her. Nej, det er bare en joke. Selvfølgelig håber jeg på at komme ind på bane én eller Centre Court. Det ville være en drøm, fortæller Holger Rune til DR Sporten og slutter:
– Men det skal siges, atmosfæren her var helt fantastisk, banen er smuk, kvaliteten høj, og kampen var helt igennem utrolig.
Mads Pedersen har for anden gang i sin karriere smagt sejrens sødme i en etape af det prestigefyldte Tour de France.
Under den intense afsluttende spurt på 8. etape, leverede Pedersen en hæsblæsende præstation og krydsede mållinjen først, foran cykelstjerner som Jasper Philipsen fra Alpecin-Deceuninck og Wout van Aert fra Jumbo-Visma.
Dette er anden gang Pedersen markerer sig som vinder af en etape i Tour de France, efter sin sejr et år siden.
En 22-årig lokal mand blev på Dæmningen i Vejle bemærket af en årvågen politipatrulje, de genkendte ham nemlig. Manden havde forbud mod at opholde sig i den såkaldte nattelivszone.
Manden var blevet forbudt at opholde sig i området fra februar til november måned i år, et forbud han altså i går ikke ønskede at overholde. Det resulterer i en anselig bødestraf.
Siden 1. juli 2021 har politiet haft mulighed for at udpege såkaldte ”nattelivszoner”, hvor dømte personer kan få et forbud mod at færdes og opholde sig i nattetimerne.
Vagtchef Jesper Duus kommenterer: – Overtrædelser af dette forbud tages meget alvorligt. Den pågældende mand blev eskorteret væk fra området og kan forvente en betydelig bøde.
I en vigepligtforseelse ved krydset mellem Vejlevej og Palmealle kl. 19.15 blev en knallert, som var i færd med at svinge til højre fra Palmealle, ramt af en bil.
Bilisten valgte efterfølgende at forlade stedet, hvilket efterlader politiet med en flugtbilist-sag.
– Vi opfordrer personer, der har set noget, eller føreren af bilen, hvis vedkommende genkender denne beskrivelse, til at kontakte politiet, siger vagtchef Jesper Duus.
Denne fredag morgen ved billetsalget til Givskud Zoo er der allerede liv og glade dage. Parken åbner først kl. 10.00, men de første gæster er allerede ankommet. De er her til ‘Godmorgenzoo’ – en særlig oplevelse, hvor gæsterne får lov at sige godmorgen til næsehorn, giraffer og løver før parken åbner officielt.
Kim Skalborg Simonsen, biolog ved Givskud Zoo, tager imod ved indgangen. Kim har været en del af Givskud Zoo siden 2006, og han står for avlsprogrammer, stambøger, transport, og alt det internationale. Han er endda leder af det internationale avlsprogram for Nordafrikanske løver.
Det første stop på vores tur er brillebjørne-ungerne. Kim fortæller, at ungerne er født 1. og 2. februar selvom de faktisk er tvillinger. Det der dog ikke noget unormalt i og sker faktisk ofte i brillebjørnens verden. De første par måneder er ungerne og moren helt selv, moren har spist godt inden fødslen, så hun kan klare tiden i hulen.
– Hendes normalvægt er 60kg, men inden hun fødte vejede hun 110kg. Det er faktisk ikke fordi ungerne vejer meget, men fordi hun skal have energi til at brødføde ungerne i så lang tid. Den lille bjørnefamilie har en hule de kan gå i, herved efterligner vi naturens forhold i zoo. På et givent tidspunkt begynder moren at tage ungerne mere med ud, og så inviteres vi alle til at komme ned og se dem, forklarer Kim.
Givskud Zoo er utroligt glade for deres brillebjørne, de er meget aktive og ofte en publikumsfavorit. Derfor kan man også finde 7 brillebjørne i zoo, selvom to af dem over sommeren måske skal have et nyt hjem.
– Selvom de ser store ud, er det faktisk ret små bjørne. Det er uden tvivl hunnerne, der bestemmer. Selvom at de er bjørne, spiser de ikke meget kød – det gælder både i naturen og i zoo. Her får de hårde grøntsager og nogle kiks lavet af pressede blade, som de virkelig elsker. Vi er ligesom andre zoologiske haver en del af et fælles avlsprogram, her flytter bjørnene rundt og sørger for at bestanden er sund, uddyber Kim.
Efterhånden som turen fortsætter, besøger vi pingvinanlægget, som åbnede sidste år. Det er måske Europas største med i alt 6.000 kvm og hele 1.000 kvm vand. De 70 pingviner i anlægget har alle armbånd på, så man kan holde øje med dem og finde ud af hvem der er hvem.
– Hver farve repræsenterer et tal, så ud fra forskellige farver på deres armbånd har de så et nummer. Ligeledes er det utroligt svært at kønsbestemme Humboldt-pingviner, derfor får de når de er blevet kønsbestemt placeret armbåndet alt efter om de er hanner eller hunner. Hannerne har på venstre vinge og hunnerne er på højre vinge, siger Kim.
Vi hopper tilbage i vognen og triller forbi Gnu-kalvene. De er kun 1 måned gamle. Kim fortæller, at den ene kalv blev født i parkens åbningstid til stor spænding for gæsterne.
– Jeg kørte forbi anlægget, hvor den endnu ikke var født. En halv time senere kørte jeg forbi igen, da var den født og stod allerede op. I naturen fødes alle kalvene på en gang i løbet af året. Helt lavpraktisk kan rovdyrene så simpelthen ikke kan nå at spise dem alle. Gnuerne får frisk græs serveret hver dag, selvom at området de går på er ét stort græsareal så spiser dyrene mere end der er. Givskud Zoo har derfor store grønne arealer rundt omkring, fortæller Kim.
Vi fortsætter vores tur til de majestætiske hvide næsehorn. Man kan let forledes til at tro, at navnet ‘hvide næsehorn’ skyldes farven, eller at de er lysere end det sorte næstehorn . Men ifølge Kim, er sandheden en smule mere indviklet og drejer sig om et spørgsmål om oversættelse.
– Hvide næsehorn hedder faktisk sådan på grund af deres brede mund. På engelsk hedder ‘bred’ jo ‘wide’, så det er måske en fejlagtigt oversættelse fra det originale afrikaanse ‘wyd’, der også betyder ‘bred’ – altså en henvisning til dyrenes brede mund, siger Kim forklarende.
Denne fejlagtige oversættelse har gjort, at vi i dag fejlagtigt tror, at navnet henviser til farven på disse majestætiske dyr. Men et enkelt blik på disse mægtige væsener er nok til at tydeliggøre, at de trods deres misvisende navn, bestemt ikke er hvide.
Kim retter vores opmærksomhed mod en markant bunke af næsehornsefterladenskaber, der påfaldende nok er placeret centralt i deres stald. Det samme mønster observerer vi ude i anlægget, hvor efterladenskaberne også konsekvent ligger i én samlet bunke.
– Det er en fascinerende adfærd. Alle næsehornene går på toilettet det samme sted, og denne fælles buning tjener faktisk som et kommunikationsmiddel blandt dem. Jeg plejer at omtale det som en ‘fæcesbog’. Det er ligesom, de efterlader personlige beskeder til hinanden, lidt i stil med ‘var forbi kl. 09.00, i lidt af en brunstperiode’. Her i vores flok har vi fem hunner og en han, siger han og griner.
Parken tager sig af 6.000-8.000 tusind gæster om dagen i højsæsonen. Men det forhindrer ikke medarbejderne i at sørge for, at alt er i orden: Vejene høvles så de er klar til de mange biler og vinduerne hos pingvinerne pudses.
Vores tur slutter med at møde edderkoppe aberne, en af de få aber, der faktisk kan hænge i halen og bruge den.
– Vores største han er hentet fra Albuquerque, hvor han sad alene. Nu har han fået hunner og nok den vigtigste avlshan i Europa. Hans søn er planlagt bliver det samme i en anden zoo, siger Kim stolt.
Kim anbefaler, at hvis man besøger Givskud Zoo, så skal man huske at downloade zoo-appen. Dagens program er altid opdateret med de unikke oplevelser, man kan opleve netop den dag. Det garanterer, at hver dag i Givskud Zoo er en ny oplevelse.
Indvielse af St.Soels.
Parken består af syv Vestas V126 3,6 MW vindmøller og 16 MW bifacielle solceller med tracker-system. Tilsammen vil møllerne og solcellerne forsyne 25.000 husstande med grøn strøm.
På billedet:
Jens Rasmussen
Kristian Jensen
Anne Paulin
================
EUROWIND
Tidligere finansminister, udenrigsminister og skatteminister, Kristian Jensen, nuværende CEO for Green Power Denmark, advarer om, at det politiske valg om at hæve elafgiften fra 1. juli vil medføre større elregninger for danske forbrugere og potentielt hæmme den grønne omstilling.
Ifølge beregninger foretaget af Green Power Denmark, vil en gennemsnitlig dansk familie skulle betale 1.723 kr. mere i elregning for resten af 2023, sammenlignet med hvis politikerne havde fastholdt den lave afgift.
– Det giver ingen mening med en tårnhøj beskatning af det, vi skal bruge til at fortrænge kul, olie og gas fra vores forbrug, skriver Kristian Jensen i et opslag på LinkedIn og fortsætter:
– Elafgiften er fra en tid, hvor det var dyrt og beskidt at producere strøm. Sådan er det ikke længere.
Jensen argumenterer for, at grøn strøm er det vigtigste våben i kampen mod klimaændringer, og at høje elafgifter kan have den utilsigtede konsekvens at sænke tempoet i den grønne omstilling.
– Vi har titusindvis af danskere, som skal skifte naturgas ud med varmepumper, og en genindførsel af elafgiften vil forsinke det, fortæller Jensen.
Han opfordrer derfor politikerne til at gøre den midlertidige sænkelse af elafgiften permanent.
– Det vil også gavne dem, der har mindst, mest, da elregningen fylder relativt mere i deres budget. Jeg ser en lav elafgift som både en grøn fornuftig løsning og et spørgsmål om social ansvarlighed, skriver han.
Den tidligere minister mener, at det er afgørende at tilskynde til forbrug af grøn strøm snarere end at straffe det med højere afgifter. Han opfordrer politikerne til at overveje det langsigtede billede og den rolle, som grøn strøm vil spille i Danmarks fremtidige energiinfrastruktur.
For Green Power Denmark og Kristian Jensen, er det klart, at hvis Danmark skal opfylde sine klimamål, er det vigtigt at gøre det økonomisk attraktivt for forbrugerne at skifte til grøn strøm. Med den kommende forhøjelse af elafgiften frygter Jensen, at dette mål vil blive sværere at nå. Ifølge de seneste data fra Green Power Denmark, har borgerne i Danmark i løbet af 2023 vist en stor kapacitet til at skifte deres elforbrug til forskellige tidspunkter i døgnet, og især til at undgå de mest belastede tidsrum mellem kl. 17 og 21.
– Energikrisen har demonstreret, at forbrugere er lydhøre over for prisændringer og i stigende grad forbruger el, når det er både grønt og billigt. Ved permanent at afskaffe elafgiften, ville det blive lettere for forbrugerne at differentiere mellem høje og lave elpriser. Dette kunne støtte et fleksibelt forbrug, som er afgørende for den grønne omstilling, udtaler Kristian Jensen i en pressemeddelse.
Jensen fremhæver, at strøm produceret ved hjælp af fossile brændsler allerede er beskattet via kvotesystemet og den kommende CO2-afgift.
Det Miljøøkonomiske Råd har tidligere fremlagt konklusioner, der indikerer, at en fuldstændig udfasning af elafgiften ville resultere i en samfundsøkonomisk gevinst på to milliarder kr. i 2030. Rådet fremhæver, at en sådan udfasning sandsynligvis ikke vil medføre en betydelig stigning i drivhusgasudledningen, da elforbruget primært vil blive dækket af grøn strøm fra biomasse, vindmøller og solceller.
Studerende ved Social- og Sundhedsskolen i Vejle bliver snart bedre rustet til at inkorporere naturen i deres omsorgsarbejde. Projektet “CARE OUTSIDE”, finansieret af en generøs donation på 14,6 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, er et stort skridt i denne retning.
En vigtig del af dette projekt er opførelsen af “Velfærdshaven”, en taghave der vil blomstre på toppen af Social- og Sundhedsskolen. Denne oase er meget mere end bare et grønt tilflugtssted – den er et pædagogisk rum, der giver de studerende mulighed for at indflette naturen i deres uddannelsesprocesser. Projektet har ambitioner om at fremhæve, hvordan naturen kan forstærke læring, sociale kompetencer, fysisk aktivitet, og psykisk hvile. Derudover vil det undersøge, om natur i undervisningen kan styrke studerendes chancer for at fuldføre deres uddannelse og fremme en sundere livsstil.
Projektet, som strækker sig over fem år, er et frugtbart samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen i Vejle, Vejle Kommune og Københavns Universitet. Det har modtaget en generøs støtte på 14,6 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Fonden er optaget af at forstærke kvaliteten af social- og sundhedsuddannelser, og har som mål at hjælpe flere studerende med at fuldføre deres uddannelse.
Jacob Bro, direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, er yderst taknemmelig for fondens involvering.
– Vores fornemmeste opgave som skole er at støtte eleverne i deres læring og livsmestring, så de får de bedste betingelser for at gennemføre deres uddannelse og blive dygtige og værdsatte medarbejdere i en sektor med stor mangel på faglærte. Med den flotte bevilling kan vi nu styrke både indlæring, sociale kompetencer, fysisk aktivitetsniveau og psykisk restitution gennem adgang til naturmiljøer på skolen, udtaler han.
Viden på området er stadig i vækst, men der tegn på at man med innovation vil kunne tiltrække flere studerende, givet de unikke muligheder som projektet tilbyder. Man ved allerede, at det har en positiv indflydelse på beboerne på plejecentre, når de kommer ud i naturen. Ligeledes er Jacob overbevist om, at det samme vil gælde for eleverne.
– Det her handler ikke blot om at integrere naturen i en specifik branche. A.P. Møller Fonden har indset potentialet i projektet – det bringer mere til bordet end blot det indlysende. Dette er et stort skulderklap. De professionelle, der allerede er i velfærdssektoren, får nu muligheden for at inddrage naturen i deres efteruddannelse. Vi har også en vision om at etablere udendørs læringsrum på andre skoler, siger han.
På skolen er de drevet af overbevisningen om, at elevernes læring fremmes betydeligt i forskelligartede miljøer. Afdelingsleder Grethe Thing, forklarer at elever ofte kan finde det udfordrende at navigere i uddannelsessystemet, og det udendørs element utvivlsomt vil gavne dem.
– Vi skaber et rum med natur, grønne områder og bevægelsesmiljøer. Hvis vi kan lykkes med dette – midt på en parkeringsplads i Vejle – så vil det være en bemærkelsesværdig bedrift. Vejle Kommune er også en del af dette projekt, hvilket betyder, at vores vejledere nu kan efterspørge denne type af naturniveau i uddannelsesforløbet. Vi udvikler nu undervisernes kompetencer på dette område, og planlægger at inkludere det i vores AMU forløb til efteruddannelse, uddyber hun.
Vejle Kommunes borgmester, Jens Ejner Christensen, er også begejstret for projektet.
– Vi arbejder hele tiden målrettet på at skabe nye og innovative læringsmiljøer for vores elever. Vi har en stor arbejdskraftudfordring, og vi håber, at projektet vil være med til at sikre, at endnu flere elever gennemfører uddannelsen. Og så glæder vi os til, at fremtidens social- og sundhedshjælpere og assistenter i højere grad vil inddrage naturen i arbejdet med vores ældre borgere. Vi ser det også som en styrke, at projektet via Københavns Universitet bliver evalueret, så vi også sikrer, at vi får en valid og bæredygtig viden inden for området, fortæller han.
Dette er et 4-5 årigt projekt, hvor Københavns Universitet hjælper skal hjælpe med at designe ‘naturen på taget’, og sikrer, at det bliver tilpasset dem, der skal drage nytte af det. Det bliver et 500 kvadratmeter stort læringsrum. Det går hånd i hånd med bygningerne til den nye skole i Fredericia, har flytter man nemlig ud til IBC, som også er placeret tæt på naturen.
Dorthe Varning Poulsen, lektor ved Natur, Sundhed & Design, IGN, Københavns Universitet, fremhæver naturens potentiale som et værktøj til at styrke livsmestring og læring for eleverne ved social- og sundhedsuddannelserne.
– Fra universitetets side ser vi frem til at kunne indgå i projektet med evidensbaseret sundhedsdesign af Velfærdshaven, kompetenceforløb for undervisere og oplæringsvejledere samt integrering af naturaktiviteter i undervisningen af elever på Social- og Sundhedsskolerne, og i oplæring i kommuner og regioner. Evalueringen af projektet vil bidrage med ny viden om, hvordan naturintegreret undervisning i et særligt designet havemiljø kan bidrage til at understøtte eleverne i at gennemføre deres uddannelse og bringe viden om naturens sundhedsfremmende virkninger med ud i deres praksis, forklarer hun.
I sidste ende tror alle parter i “CARE OUTSIDE” projektet på dets betydning, ikke kun for Social- og Sundhedsskolen, men for erhvervsuddannelser generelt. Med den støtte, som A.P. Møller Fonden har leveret, og det tætte samarbejde mellem forskellige institutioner, ser fremtiden grønnere ud for de studerende på skolen.
KRIMI. En 35-årig mand fra Fredericia var fredag aften ude for et solouheld på Tornvadshavevej i Børkop. Anmeldelsen kom ind klokken 21.58.
Manden var nødt...
SPORT. Der blev skrevet padelhistorie i Vejle Padelcenter, da Danmarksmesterskaberne 2026 søndag kulminerede foran en fyldt centrecourt med dramatiske finaler og store præstationer.
I kvindernes...
KRIMI. En rutinemæssig standsning udviklede sig natten til søndag til en sag om narkokørsel i Vejle.
Kort før midnat standsede en patrulje en personbil på...
