Ifølge Danmarks Statistik tyder deres ledighedsindikator på en stigning i ledigheden på 700 personer i juni. Stigningen kan i stor grad tilskrives en stigning i antallet af personer på dagpenge.
Ledighedsprocenten forblev uændret på 2,8 procent, hvilket indikerer stabilitet i arbejdsmarkedet trods denne lille stigning. I juni var der 83.700 ledige, fordelt på 68.700 dagpengeledige og 15.000 kontanthjælpsledige.
Det er vigtigt at bemærke, at disse tal er sæsonkorrigerede for at eliminere variationer, der skyldes sæsonmæssige forhold. Dette giver et mere nøjagtigt billede af den generelle udvikling i ledigheden.
Danmarks Statistik understreger dog, at der er en vis usikkerhed omkring ledighedsindikatoren. De vurderer, at usikkerheden omkring det faktiske tal kan være op til ± 1.000 personer. Derudover er der en særlig usikkerhed forbundet med sæsonkorrektionen af resultaterne.
En særlig usikkerhed er blevet bemærket omkring kontanthjælpsdelen af ledighedsindikatoren. Antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere synes at have været overvurderet på grund af problemer med afmelding. Denne overvurdering synes at have været stigende over tid, især siden flygtningestrømmen fra Ukraine begyndte i maj 2022.
Sander Sagosen i kamp for Norge. Foto: John Bo Nielsen, 7evenphoto
De store drømme om europæisk dominans kan undertiden medføre uforudsete konsekvenser. Dette er en lektie, der blev lært på den hårde måde af den danske håndboldklub AG København. Nu står den norske klub, Kolstad Håndbold, over for en lignende udfordring, idet de, trods en sæson med indenlandsk dominans og en plads i det prestigefyldte Champions League, står i økonomisk uføre. Med store navne på holdkortet og ambitiøse målsætninger, risikerer Kolstad at følge AG Københavns skræmmende sti, idet de er tvunget til at bede spillerne om at gå ned i løn for at afværge en økonomisk krise.
Norsk håndbold har oplevet en sand revolution i de seneste år, anført af Kolstad Håndbold, som efter en massiv investering har samlet et stærkt hold og sat gang i en præcedensløs satsning på norsk håndbold. Imidlertid har skyggen af AG Københavns kollaps kastet mørke skyer over Kolstads fremtid.
AG København grundlagt i 2008 med en ambitiøs vision om at blive en dominerende kraft i international håndbold. Med massiv økonomisk støtte, med Jesper “Kasi” Nielsen i spidsen, lykkedes det klubben at tiltrække nogle af sportens største stjerner, herunder Mikkel Hansen, Olafur Stefansson, og Kasper Hvidt. Klubben høstede hurtigt succes og vandt det danske mesterskab i både 2011 og 2012, hvor klubben i 2012 også vandt Champions League-bronze.
Men i sommeren 2012 ramte katastrofen. På trods af det succesfulde hold og de store ambitioner, gik AG København konkurs. Klubbens økonomiske struktur kunne ikke bære vægten af de massive lønudgifter, og da den økonomiske støtte forsvandt, stod klubben uden midler til at opfylde sine forpligtelser. Spillere og trænere blev ladt i stikken, og den ambitiøse klub blev historie.
Kolstad Håndbold synes nu at være fanget i en lignende situation. Efter at have tiltrukket nogle af Norges og verdens bedste spillere, herunder Sander Sagosen, Magnus Rød og Magnus Gullerud, har klubben opnået betydelig succes både nationalt og internationalt. Men nu, på trods af denne succes, står klubben over for økonomiske problemer.
Kolstad Håndbold har i den seneste sæson bevist deres dominans i norsk håndbold. De vandt både det norske mesterskab og pokalturneringen og cementerede dermed deres position som landets førende håndboldhold.
Det er resultatet af en ambitiøs strategi, der startede i 2021, hvor klubben satte i gang med “tidenes satsing i norsk håndball”. En del af denne plan inkluderede underskrivelsen af en række norske landslagsprofiler, herunder spillere som Torbjørn Bergerud og Janus Smarason. Disse spillere, sammen med den eksisterende talentmasse, har dannet fundamentet for en satsning, som norsk håndbold ikke har set magen til.
Disse triumfer har ikke bare cementeret Kolstads position i Norge, men også åbnet døren for dem til den europæiske håndboldscene. På grund af deres succes har de fået tildelt et wildcard til den kommende sæson af Champions League. Det er en enorm mulighed for klubben til at bevise deres værd på den internationale scene og pitche deres evner mod nogle af de bedste hold i Europa.
Men nu, på trods af denne succes, står klubben over for økonomiske problemer. Uroen i Europa efter Ruslands invasion af Ukraine, efterfulgt af en energikrise og høj inflation, har sat en dæmper på klubbens indtjening, forklarer klubben i en pressemeddelelse.
Kolstad har reageret hurtigt og ansvarligt ved at bede spillere og personale om at gå ned i løn, et skridt der utvivlsomt vil være smertefuldt for alle involverede. Det er et drastisk tiltag, der har til formål at sikre klubbens overlevelse og skabe balance i regnskabet.
Disse to sager giver os et klart billede af de farer, der lurer, når sportshold forfølger drømme om storhed uden et solidt økonomisk fundament. Selvom ambitioner om at nå toppen er prisværdige, er det vigtigt at balancere disse mål med realistisk økonomisk planlægning for at undgå det skæbnesvangre fald, som AG København oplevede. For Kolstads vedkommende forbliver det at se, om de vil kunne navigere i disse farvande og undgå at følge i AG Københavns fodspor.
Ifølge en nylig melding fra OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) risikerer op mod en fjerdedel af alle jobs i OECD-landene at blive overtaget af kunstig intelligens (AI). Denne prognose indikerer den enorme indflydelse, som teknologiske fremskridt kan have på den globale arbejdsstyrke.
OECD, som Danmark og 37 andre lande er medlem af, advarede tirsdag om, at kunstig intelligens potentielt kan udføre omkring 27 procent af alle jobs i medlemslandene. Dette tal repræsenterer en betydelig andel af den globale arbejdsstyrke og understreger den hastige udvikling og implementering af AI-teknologier på arbejdspladsen.
Meldingen fra OECD kommer på et tidspunkt, hvor mange industrier allerede har indført automatisering og AI i deres daglige drift. Alt fra produktionslinjer til kundeservicecentre anvender i stigende grad automatiserede systemer og AI til at udføre opgaver, som tidligere blev håndteret af menneskelige medarbejdere.
Til trods for de potentielle jobtab understreger mange eksperter dog også, at fremkomsten af AI kan skabe nye typer jobs og muligheder. Disse kan omfatte alt fra job inden for datavidenskab og AI-programmering til etisk overvågning af AI og nye roller inden for serviceindustrien.
Alligevel er det klart, at overgangen til en mere AI-drevet økonomi vil medføre betydelige udfordringer. Lande rundt om i verden skal forberede sig på disse ændringer ved at investere i uddannelse og omskoling, forbedre socialsikringsnet og tilpasse arbejdsmarkedslovgivningen til en ny æra domineret af kunstig intelligens.
I det hektiske tempo af 10. etape i Tour de France, trådte Pello Bilbao fra Bahrain Victorious frem og kørte sig til sejr. Han blev fulgt tæt af Georg Zimmermann fra Intermaché og Ben O’Connor fra AG2R, der besatte henholdsvis anden- og tredjepladsen på podiet.
Etapen begyndte med en høj intensitet, hvor prominente navne som Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar var en del af et tidligt udbrud. Dette tvang Ineos til at reagere hurtigt og iværksætte en jagt for at holde favoritterne inden for rækkevidde.
Efter denne heftige start formåede et udbrud endelig at etablere sig, heriblandt de danske ryttere Kasper Asgreen fra Deceuninck – Quick-Step og Mattias Skjelmose fra Lidl-Trek. Dog viste det sig, at ingen af dem var i stand til at holde fast i den endelige afgørelse.
Grundet et færdselsuheld er Øresundsbroen lukket i begge retninger.
På Twitter oplyser Øresundsbroen om hændelsen:
Uppdatering: Øresundsbron är stängd/lukket för vägtrafik i båda riktningarna, för att underlätta för utryckningsfordon på olycksplatsen. https://t.co/Kk7UjvB5zR
Der er store forskelle på hvor meget hjemmehjælp de sydjyske kommuner tilbyder. Sammenlagt falder tallet, mens andelen af ældre vokser.
Det er langt fra ligegyldigt, hvor du bor, hvis du er over 65 og har brug for hjemmehjælp. Fra 2021 til 2022 faldt antallet af visiterede hjemmehjælpstimer i seks sydjyske kommuner, mens det steg i fire. I samme periode er antallet af borgere over 65 år steget i alle kommuner. Det viser en opgørelse fagforeningen FOA har lavet ud fra kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik.
I Vejen og Fredericia kommuner er antallet af visiterede hjemmehjælpstimer fra 2021-22 faldet med henholdsvis 14 og 10 procent, mens antallet af ældre over 65 er steget i begge kommuner. I Billund kommune derimod er antallet af visiterede hjemmehjælpstimer steget med over 14 procent mens antallet af ældre er steget med 1,5 procent.
– Der kan være mange lokale årsager til de udsving vi ser, men det er også udtryk for en vilkårlighed i velfærden for nogle af vores svageste borgere. Det ligner at kommunernes pressede økonomi går ud over den hjælp de ældre kan få. Der er alt for stor forskel på, hvilken hjælp du kan få, fra kommune til kommune, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
– Vi oplever allerede en stor geografisk og social ulighed i ældres brug af sundheds-og hjemmeplejeydelser. De store forskelle i hjemmehjælp er med til at cementere den ulighed.
På landsplan er antallet af hjemmehjælpstimer visiteret til personer over 65 år er faldet med 1,8 procent mellem 2021 og 2022, mens antallet af ændre er steget med 1,4 procent., men altså med store kommunale forskelle.
En opgørelse fra Vive viser, der kigger 10 år tilbage viser, at på landsplan falder andelen af de ældre der modtager kommunal hjemmehjælp og at de der modtager hjemmehjælp, får færre timer. I 2010 fik 19 procent af de ældre over 67 hjemmehjælp, mens det i 2022 var faldet til 12 procent.
– Netop nu oplever vi, at kommune efter kommune skærer ned på ældreområdet, fordi de mangler økonomi og i nogle tilfælde ikke må bruge de penge de har. Det problem skal vi løse. Området skal have flere midler. og så har vi brug for at reorganisere hele ældreplejen, så medarbejderne i højere grad får indflydelse på deres arbejdsdag. Frihed, faglighed og selvstændighed er vejen frem. Det er sådan vi løfter kvaliteten, siger Tanja Nielsen.
I en nervepirrende kamp, hvor han startede med at være på hælene, viste den 20-årige danske tennisspiller, Holger Rune, stærkt spil og urokkelig udholdenhed. Han vandt 3-1 i sæt over bulgarske Grigor Dimitrov og bevægede sig dermed ind i kvartfinalerne ved Wimbledon for første gang i sin karriere. Kampen endte med sætscoren 3-6, 7-6, 7-6, 6-3 i Runes favør.
Kampens begyndelse så Dimitrov i kontrol med en tidlig føringsposition. Rune bevarede sin ro og tog en dyb indånding. Selvom han kæmpede for at slå vinderslagene tidligt i kampen, voksede hans selvtillid og styrke efterhånden som kampen skred frem.
Efter det første sæt, der gik til Dimitrov, fandt Rune sit fokus igen og begyndte at lægge pres på sin modstander. Han kæmpede sig gennem de næste to sæt med tiebreaks, viste sit sande potentiale og sin evne til at komme tilbage fra et dårligt udgangspunkt
I det sidste sæt fik Rune momentum og endelig løsnet op for sine vinderslag. Han sejrede med 6-3 i dette afgørende sæt og sikrede sig dermed en historisk plads i Wimbledon-kvartfinalerne.
Fredag aften blev den historiske ramme omkring Hindsgavl Slot i Middelfart forvandlet til en koncertplads, hvor det verdenskendte boyband, Take That, trådte på scenen. Inden bandets optræden sørgede danske Anders Blichfeldt og hiphop gruppen Outlandish for en energifyldt opvarmning.
Take That er et ikonisk boyband, der har sat sit uudslettelige præg på popmusikken gennem flere årtier. Deres evne til at skabe medrivende melodier og dybe tekster har resulteret i en række hits, der er kendt og elsket verden over. Fra “Back For Good” til “Patience”, har deres sange formået at fange hjertet af publikum, hvilket har etableret dem som et af de mest indflydelsesrige bands i moderne tid.
I lyset af deres globale berømmelse og popularitet, var det noget ganske unikt, da de optrådte på Hindsgavl Slot i Middelfart. Dette historiske og naturskønne sted er normalt ikke vært for koncerter med så stor stjernestatus, men netop dette gjorde oplevelsen så unik. Med dens rolige og idylliske atmosfære skabte slottet en intim og indbydende atmosfære, der tillod koncerten at blive en mindeværdig oplevelse for både bandet og deres fans. I modsætning til de store stadioner, hvor Take That oftest optræder, tillod denne mere intime indstilling en anderledes og særlig interaktion mellem bandet og deres publikum.
Efter koncerten, med fødderne solidt plantet tilbage på jorden, fik AVISEN en samtale med en af hovedarrangørerne, Bent Frandsen.
– Forventningerne var store,. Det var en fantastisk koncert i de mest fantastiske omgivelser ved Hindsgavl. Der var masser af drikke- og madboder. Kort sagt, det var en stor succes, selvom der var lidt udfordringer, siger Bent Frandsen.
Frandsen og hans team har både stået for afviklingen på stedet og koordinering af togtransporten til koncerten. Dette var ikke første gang de stod for logistikken til sådan et arrangement.
– Hindsgavl er et fantastisk sted at afholde en koncert, men det er en stor udfordring at få logistikken til at fungere. Det er jo et smukt, men begrænset område. Koordinering af transport og alt det andet, er rigtig svært, men vi fik det til at lykkedes, siger Frandsen.
Take That leverede en optræden, der oversteg forventningerne.
– De fik fem ud af seks stjerner af Gaffa, og jeg synes de gjorde det rigtig godt. Det var en af de første koncerter, vi har arrangeret med så stor berømmelse, fortæller Bent Frandsen.
Frandsen afslører også, at der sandsynligvis vil være flere store koncerter i fremtiden.
– Der har været afviklet mange store koncerter i år, herunder Coldplay og Elton John, blandt mange andre. Hvad der vil ske næste år, afhænger af markedet og publikums ønsker, siger koncertarrangøren.
Selvom Frandsen overvejer at rette fokus mod jazz eller klassisk musik, er han klar til at afholde flere store koncerter på Hindsgavl.
-. Tilbagemeldingerne har kun været positive. Selvfølgelig er der altid nogle udfordringer, som f.eks. trafikkaos når alle skal forlade stedet efter koncerten, men det er en del af oplevelsen, siger Frandsen.
Der blev solgt mange billetter til koncerten, hvor der i alt kunne lukkes 8.000 ind.
– Der var især mange tyskere og englændere, afslører Frandsen. I alt blev der solgt omkring 7.600 billetter.
– Min aftale med bandet var baseret på 7.000 billetter, så vi klarede det lige akkurat, og lidt til, siger Frandsen og slutter:
– Jeg tror ikke, vi tjener det helt store på det, men vi er i gang med at gøre regnskabet op.
Fondsmidler fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond betyder, at Museerne i Fredericia i samarbejde med Vejlemuseerne og Museum Kolding kan begynde et nyt forskningsprojekt om 1600-tallets krige og kriser, og hvad de har haft af indflydelse på befolkningen
Hvad gør 100 år med krige, pandemier og kriser ved mennesker? Og hvordan håndterer man det kaos, der følger med – både konkret men også mentalt? Disse spørgsmål kommer Fredericia Museerne i samarbejde med museerne i Kolding og Vejle til at undersøge, når de retter fokus mod 1600-tallet, hvor Trekantområdet var skueplads for tre forskellige krige.
Forskningsprojektet ”At håndtere kaos” har netop modtaget midler fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og sammen med en tidligere bevilling fra Augustinusfonden er projektet fuldt finansieret.
Det betyder, at forskningsprojektet begynder til september, hvor forskere fra de tre museer skal fokusere på de fire delprojekter – troen, kampen, traumet og erindringen – der tilsammen udgør det samlede forskningsprojekt.
Tematikken er både nærværende og aktuel Selv om 1600-tallet ligger mange århundreder væk, så er både krig, pandemier og kriser stadig både nærværende og meget aktuelle.
– Det er yderst interessant, at Museerne i Fredericia i samarbejde med kollegaer fra Vejle og Kolding nu være med til at kaste nyt lys på noget, der desværre stadig er aktuelt den dag i dag – nemlig krig og kriser. Krig og kriser fylder desuden meget i Fredericias historie, og set i det lys giver det også rigtig god mening, at vi her i Fredericia er med til at løfte det nye forskningsprojekt, siger Peder Tind, der er formand for Fredericia Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg.
Samarbejde mellem tre museer Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Vejlemuseerne, Museum Kolding og Museerne i Fredericia, og støttes med 1,2 mio af Augustinus Fonden og 950.000 kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Forskningsprojektet består af fire delprojekter, med overskrifterne troen, kampen, traumet og erindringen.
Delprojektet om troen fokuserer på, hvordan man anskuede verden og undersøger, hvordan religion og tro hjalp med til at håndtere hverdagens kaos.
I delprojektet om kampen vil de tre kriges militærlejre og kamppladser blive undersøgt arkæologisk.
Delprojektet om traumet fokuserer på den mentale og fysiske genopbygning lige efter krigene.
Delprojektet om erindringen undersøger, hvordan lokalbefolkningen i sagn og stednavne har erindret 1600-tallets krigstid h
Danske børn og unge har i dag et meget sparsomt forhold til naturen. Det gælder særligt i de store byer. Nu vil Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund med støtte fra Nordea-fonden skabe flere mødesteder for aktiviteter med børn og unge i den bynære natur.
Hvert tredje barn i alderen 2-15 år kommer kun ud i naturen en gang om ugen eller sjældnere. 2/3 har aldrig overnattet i naturen eller bygget en hule i naturen. Og i de store byer har mange dagtilbud og SFO’er udfordringer med at få børnene med ud i naturen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Friluftsrådet i 2022.
Med det nye projekt ’Friluftspavilloner’ ønsker Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund (DIF) at give flere børn og unge et aktivt udeliv med gode naturoplevelser. Med støtte på 8,4 millioner kroner fra Nordea-fonden vil de to organisationer over de kommende fire år udvikle, bygge og teste såkaldte friluftspavilloner som udgangspunkt for friluftsaktiviteter med børn og unge i fem byer rundt om i landet.
Friluftspavillonerne skal være mødesteder for friluftsaktiviteter, både til lands og til vands, og de skal få flere børn og unge til at bruge byens natur både i fritidslivet og i institutionslivet. Konceptet for friluftspavillonerne er ikke færdigt, men udvikles i projektet. Således skal der i de forskellige byer udvikles forskellige typer af friluftspavilloner for at undersøge, hvordan og i hvilket omfang de understøtter aktive fællesskaber for børn og unge i naturen.
Efter den fireårige projektperiode skal drift og videreudvikling af friluftspavillonerne forankres hos kommuner og lokale foreninger. En evaluering skal efterfølgende vise, om der er grundlag for at udrulle friluftspavilloner i større skala over hele landet.
– Vi ved, hvor stor en forskel det gør for børn og unge, når de kommer ud og bevæger sig i naturen. De bliver glade og sunde, og særligt det at indgå i fællesskaber i naturen bidrager til øget trivsel og velvære. Samtidig ved vi, at jo kortere benene er, jo kortere skal også afstandene være. Derfor er vi glade for, at Nordea-fonden vil hjælpe os med at bringe friluftsoplevelser tættere på børn og unge, siger formand for Frluftsrådet, Annesofie Bjerre.
– Naturen er de voksnes foretrukne idrætsarena, og vores idrætsforeninger i det grønne og til vands har generelt mange voksenmedlemmer. Men vi vil også gerne have børnene med, og her spiller bynære faciliteter en central rolle. Med dette projekt ønsker vi at skabe attraktive rammer for idrætsforeninger og alle andre, der ønsker at bruge byens grønne og blå rum til aktiviteter med børn og unge, siger Hans Natorp, formand i DIF.
– Naturen har en stor betydning for både den fysiske og mentale trivsel, og de gode vaner grundlægges tidligt. Daglig brug af naturen foregår ofte i de bynære naturområder og her kan Friluftspavillonerne blive en model og afsæt for at flere kommer ud i det fri, siger Uddelingschef fra Nordea-fonden, Christine Paludan-Müller
Fakta om friluftspavilloner:
Projektet løber fire år og dækker friluftspavilloner i fem byer.
Pavillonerne skal ligge centralt og tilgængelige for både beboere og for institutions- og fritidsliv.
Nordea-fonden støtter med samlet 8,4 millioner i projektperioden.
Formålet er at samle viden om, hvordan faciliteter og mødesteder kan give flere børn og unge i alderen 6-15 år lyst til at bruge naturen i byerne.
Projektet har et særligt fokus på bæredygtigt byggeri og inddragelse og medbestemmelse blandt børn og unge i hele processen.
I efteråret 2023 vil der blive et ’Open call’, hvor alle kommuner og andre potentielle bygherrer kan ansøge om at være med i projektet.
KRIMI. En 35-årig mand fra Fredericia var fredag aften ude for et solouheld på Tornvadshavevej i Børkop. Anmeldelsen kom ind klokken 21.58.
Manden var nødt...
SPORT. Der blev skrevet padelhistorie i Vejle Padelcenter, da Danmarksmesterskaberne 2026 søndag kulminerede foran en fyldt centrecourt med dramatiske finaler og store præstationer.
I kvindernes...
KRIMI. En rutinemæssig standsning udviklede sig natten til søndag til en sag om narkokørsel i Vejle.
Kort før midnat standsede en patrulje en personbil på...
