Sommerpublikum ved Stranden (Foto: Fredericia AVISEN)
Det ekstremt varme sommervejr har haft en overraskende indvirkning på rejsemarkedet, da flere danskere denne sommer foretrækker at nyde solen herhjemme.
Som en konsekvens af det danske sommervejr har priserne på afbudsrejser oplevet en bemærkelsesværdig reduktion, på trods af at skolesommerferien er startet. Dette kunne direktør Ole Stouby i Travelmarket bekræfte over for DR. Ole Stouby specialiserer sig i sammenligning af priser på charterrejser og afbudsrejser.
Ifølge Travelmarket er priserne på afbudsrejser i øjeblikket særligt lave. “Jeg kan ikke huske, hvornår vi tidligere har oplevet, at priserne forblev så lave i højsæsonen. Normalt ligger priserne i disse uger på omkring 3.500 til 4.000 kroner, men nu er de halveret,” udtaler Ole Stouby.
Direktøren har foretaget en prissøgning for DR og kunne konstatere, at det er muligt at finde afbudsrejser fra Billund og Aalborg til 1.299 kroner, mens prisen for afrejse fra København ligger omkring 2.000 kroner.
Den bemærkelsesværdige prisnedsættelse skyldes hovedsageligt danskernes mindre behov for at rejse til solrige destinationer sammenlignet med antallet af rejser, som rejsebureauerne har sat til salg. “Vi nyder det fantastiske vejr herhjemme, samtidig med at der er et stort udbud af rejser på markedet. Dette skaber et pres på priserne,” forklarer Ole Stouby.
Dog forudsiger meteorologerne, at den kommende uge vil bringe køligere sommervejr, hvilket kan resultere i en stigning i priserne på afbudsrejser.
Dansk atletik stod ualmindeligt skarpt, da Nikolaj Graves vandt guld for fjerde gang i træk ved DM i stangspring.
Med Limfjorden i solskin som smukt baggrundstæppe, et hav af tilskuere og landets bedste mandlige stangspringere i topform, blev de danske mestre i stangspring kåret, da DM i atletik for alvor blev skudt i gang under DM-ugen i Aalborg.
Med et spring på 5 meter sikrede Nikolaj Graves fra Sparta sig guldet for fjerde år i træk foran den lokale helt Jakob Holt Jensen, Aalborg Atletikklub og Mikkel Ringsted fra KIF Atletik.
– Det er altid skønt at vinde DM, og i dag var det en virkelig fed oplevelse med så mange tilskuere og så god stemning, siger guldvinder Nikolaj Graves. Han sender samtidig store roser mod DM-ugen, der bringer mange sportsgrene og danmarksmesterskaber helt tæt på publikum i nye rammer:
– Jeg synes, det er utrolig god ide, og jeg glæder mig til, at jeg nu skal ud og se noget tennis og en masse andre sportsgrene her under DM-ugen. Det er fedt at komme i kontakt med de andre sportsgrene på den her måde, siger Nikolaj Graves.
Der er stadig god mulighed for at opleve en masse forskellig idræt – deriblandt stangspring i unikke rammer på Honnørkajen i Aalborg. I morgen eftermiddag springer kvinderne nemlig deres DM. Her deltager blandt andet den internationale topspringer Caroline Bonde Holm.
DM-ugen fortsætter frem til søndag aften. I alt skal der findes 218 danske mestre fordelt på 40 sportsgrene.
Til DM-ugens sidste dag var der linjeløb for både kvinder og mænd på plakaten, og her blev det Rebecca Koerner og Mattias Skjelmose, der kunne trække i de prestigefyldte dannebrogstrikoter.
– Det kilder helt vildt i maven. Det er først nede i sidste sving, hvor jeg ikke kan se nogen bag mig, det går op for mig, at jeg vinder, siger Rebecca.
Sådan lød ordene fra den rørte DM-vinder Rebecca Koerner, efter hun for første gang, siden hun startede sin cykelkarriere i 2020, kørte over målstregen som guldvinder.
Cykelløbene på de nordjyske veje blev fulgt tæt af medier og tilskuere på ruten hele vejen til målstregen i Aalborg. Og for rytterne var der mere på højkant end blomster, gavechecks og champagnesprøjt på podiet.
Vinderne sikrer sig nemlig også retten til at køre i den såkaldte dannebrogstrikot indtil næste års DM. Et synligt bevis på det nationale mesterskab, som man kan vise frem til cykelløb rundt om i verden.
Skelsættende Skjelmose Hos mændene vinder Mattias Skjelmose guldet efter en ny magtdemonstration. Dermed får han æren af at køre med de rød-hvide farver til Tour de FranceDagens helt store figther, Søren Kragh Andersen, satte ellers et voldsomt angreb ind på konkurrenterne i udbrydergruppen med 28 kilometer igen. Og så var der hul, som Kragh udnyttede til at skabe et forspring på 20 sekunder.
Soloudbruddet varede dog ikke længe, før formstærke Mattias Skjelmose hurtigt buldrede ham op. Og med ti kilometer igen satte Mathias Skjelmose det afgørende angreb ind, hvorefter han fortsatte enemand helt ind over målstregen.
-Jeg vidste, at hvis Kragh kom hele vejen til opløbet, så ville han slå mig. Så jeg blev nødt til at prøve og slå ham tidligere, udtaler den 22-årige DM-vinder og fortsætter:
-Jeg er så stolt lige nu, og jeg glæder mig så meget til at køre Touren. Det kan være, jeg fejrer det med at give kage til resten af holdet. Vi har en aftale om, at store sejre resulterer i bryllupskage til hele holdet.
Fakta om DM-ugen
• DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.
• Over 200 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Aalborg den 21.-25. juni 2023.
• DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 40 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, faldskærm, SUP, rally, golf, wakeboard og meget andet.
• Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Aalborg
Fællesskab, glæde og bevægelse har været i centrum i Berlin i de seneste to uger, hvor 68 atleter fra hele landet fået en oplevelse for livet, vundet medaljer og personlige sejre og ikke mindst kæmpet for Danmark ved verdens største idrætsbegivenhed for mennesker med udviklingshandicap, Special Olympics World Games.
De 68 danske atleter, der stillede op i ti forskellige idrætsgrene, har i den grad været med til at skabe den enorme idrætsfest, som den tyske hovedstad har været vært for. Fra mere end 170 lande verden over har atleter med udviklingshandicap været samlet i Berlin i inklusionens og idrættens tegn.
Historisk åbningsceremoni De danske atleter indledte turen til Tyskland med et kulturelt besøg i værtsbyen Hamm. Herefter gik turen til Berlin, hvor der den 17. juni var en storslået åbningsceremoni foran 50.000 tilskuere på det olympiske stadion i Berlin. En meget stor oplevelse for alle, der oplevede det.
– Åbningsceremonien… det er noget, alle burde opleve. Det er den største oplevelse, man kan få – en drømmeoplevelse for livet. Det gav kuldegysninger, lyder det fra bowlingspiller Luise Niemann fra Kolding.
Det var første gang i næsten 90 år, at den olympiske ild igen blev tændt på det olympiske stadion i Berlin, som blev bygget til OL i 1936.
Flotte danske præstationer De følgende ni dage har 7.000 atleter med udviklingshandicap fra 174 lande kæmpet i 26 forskellige idrætsgrene. De har konkurreret, overvundet modstandere og udfordret sig selv, vundet og tabt og skabt nye fællesskaber – og levet op til mottoet for Special Olympics: “Let me win. And if I can not win, let me be brave in the attempt.”
De sportslige danske højdepunkter er mange, og hver dag har danske atleter kæmpet med om finale- og podiepladser. Blandt dem er kuglestøder Terkel Wennevold fra Helsingør, der endte med at vinde en sølvmedalje efter et stød på 12,77 m.
– Jeg føler mig helt fantastisk! Det er vildt, så langt hård træning kan få dig hen. Det var en af de største udfordringer, som jeg var nødt til at komme igennem. Jeg vidste jo godt, at de andre kuglestødere kunne være lige så gode – man ved aldrig, hvor gode de er, så det er derfor, at jeg giver mit bedste! Nu fik jeg jo ikke en guldmedalje, men jeg vil stadigvæk ikke ændre noget som helst andet for verden i mit liv, lød det fra en meget glad Terkel Wennevold efter medaljeoverrækkelsen.
De danske atleter vandt til sammen 43 medaljer – ni af guld, 19 af sølv og 15 af bronze. Se en oversigt over alle danske medaljetagere i det vedhæftede dokument nedenfor. Derudover har en lang række andre atleter vundet medaljebånd for placeringer fra fjerdepladsen og nedefter, ligesom der er blevet sat en masse personlige rekorder.
Stor opbakning hjemmefra Flere end 200 familiemedlemmer og venner til de danske atleter har taget turen til Berlin og skabt en flot, rød-hvid kulisse på tilskuerpladserne. Også Parasport Danmarks protektor, H.K.H. Prinsesse Benedikte, var i Berlin og besøgte de danske atleter og overværede åbningsceremonien.
Derudover var en række gæster fra idrætsdanmark og forskellige handicaporganisationer mødt op for at støtte de danske atleter.
Sportslige og menneskelige erfaringer med hjem. De danske atleter vender hjem, ikke kun med medaljer og personlige rekorder, men mange oplevelser, venskaber og personlige sejre rigere. Det glæder formand for Parasport Danmark, John Petersson:
– Det har været en fornøjelse at følge Special Olympics World Games i Berlin, og jeg er virkelig stolt af de danske atleter og den måde, de har kæmpet og været på. De har givet os så mange medrivende oplevelser, og vi har følt med dem, når det gik skidt, og jublet med dem, når det gik godt. De gjort deres bedste og repræsenteret Danmark på flotteste vis, siger han.
For Parasport Danmark er det håbet, at oplevelserne har sat varige spor i atleterne, og at de kan være med til at inspirere andre med udviklingshandicap til også at ville tage del i idrættens fællesskaber. Det er vigtigt for en målgruppe, som kæmper mere med livsstilssygdomme og levere kortere tid end resten af befolkningen.
– Jeg tror og håber, at de mange gode oplevelser og den selvtillid, det giver at være med, kan motivere atleterne og give dem et rygstød i hverdagen derhjemme. Og så håber jeg, at de kan være med til inspirere andre, så endnu flere mennesker med udviklingshandicap får glæde af at dyrke idræt, siger John Petersson.
Konkurrencerne i Berlin er nu afsluttede, og søndag aftenafsluttes Special Olympics World Games officielt med en afslutningsceremoni ved Brandenburger Tor. Mandag morgen sætter de danske atleter kursen mod Danmark.
Parasport Danmark havde en trup på 68 atleter og 27 trænere og ledere i Berlin. Danmark var repræsenteret i ti idrætter: atletik, badminton, bordtennis, bowling, fodbold, golf, gymnastik, håndbold, ridning og svømning. I håndbold deltog et dansk herre- og damehold, mens vi var repræsenteret med et damehold i fodbold. Det er sjette gang, at Danmark er med ved Special Olympics World Games.
De danske deltagere ved World Games skal have dyrket deres idræt i minimum et år, og derudover er der en række krav til træningsflid, kammeratskab m.v. Det er vigtige principper i Special Olympics-sammenhæng og skal sikre, at det ikke nødvendigvis er de sportsligt allerbedste, der udtages i de enkelte idrætter.
I fire sportsgrene – badminton, bowling, golf og herrehåndbold – deltog Danmark i Unified Sport, hvor atleter med og uden udviklingshandicap spiller på samme hold eller sammen som par. Holdene/parrene består af atleter på samme alder og samme idrætslige niveau, og formålet er at fremme social integration gennem fælles trænings- og konkurrenceoplevelser. Det er inspireret af et simpelt princip: at træne og lege sammen er en hurtig vej til venskab og forståelse.
Special Olympics World Games er et breddesidrætsstævne, og Parasport Danmark har ikke en medaljemålsætning for deltagelsen i World Games.
Om Special Olympics World Games 2023 Special Olympics World Summer Games afholdes hvert fjerde år, sidste gang var i 2019 i Abu Dhabi. Før stævnet er der i perioden fra d. 12. til 15. juni 2023 indkvartering i en Host Town, nemlig byen Hamm – det gav deltagerne mulighed for at snuse til den lokale kultur. Selve stævnet blev afviklet fra d. 17.-25. juni 2023.
Mette Graversgaard og Simon Hansen vinder den prestigefyldte 100-meter-distance ved DM i atletik.
Både Danmarks hurtigste kvinde på 100-meteren og Danmarks hurtigste mand på 100-meteren er fra Aarhus. Det står klart efter dagens 100-meter finaler ved DM i atletik.
Det blev nemlig de to Aarhus 1900-sprintere Mette Graversgaard og Simon Hansen, der sikrede sig guldet på den prestigefyldte distance. Det skete på det smukke og legendariske Skovdalen Atletikstadion i Aalborg under DM-ugen.
Mette Graversgaard tog sejren på en gylden dag, hvor hun tidligere på dagen også sikrede sig guldet på 100 meter hæk.
– Jeg har ikke løbet en 100-meter i lang tid. Jeg løber jo altid hæk, men mine tider har været gode på det seneste, så jeg tænkte, det kunne være fint at se, hvordan jeg ligger på 100-meteren. Det var rart at mærke, at farten var der, siger Mette Graversgaard.
På herredistancen var det Simon Hansen, der løb med sejren. Efter tre gange tidligere at have vundet bronze på distancen, var det en yderst tilfreds Simon Hansen, der nu kan kalde sig danmarksmester på 100-meteren.
– Undskyld sproget, men det var pisse fedt. Det her har været drømmen i mange år. Jeg synes selv, det var min tur nu. Min træner trak mig inden finalen til side og sagde; ’hør her, du er dansk mester på 60 meter. Vis nu, hvad du kan og kom ud af den startblok og se dig aldrig tilbage.’ Det gjorde jeg så, lyder det fra Simon Hansen.
Udover danmarksmestrene på 100-meter-distancen i atletik har Danmark i dag fået nye mestre i blandt andet svømning, tennis, styrkeløft, roning, rally skydning og et utal af andre idrætsgrene.
DM-ugen er et kæmpe sportsevent, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund.
DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber i hele 40 sportsgrene. Over 200 medaljesæt skal uddeles under DM-ugen 2023.
Bag eventet står DIF – i tæt samarbejde med de mange specialforbund – og værtsbyen Aalborg, der danner rammen om DM-ugen for anden gang.
Den begrænsede mængde nedbør, som har præget denne sommer, er begyndt at manifestere sig i talrige mindre vandstrømme, hvor mange nu fremstår mere eller mindre udtørrede.
Ibækken, placeret i Munkebjergskoven nær Vejle, er en af disse strømme, som nu kæmper med vandmangel. Konsekvensen heraf er, at de unge ørreder, der blev udklækket i begyndelsen af året, er spredt tyndt ud, skriver DR.
Tidligere på ugen bidrog noget regn til at tilføre lidt vand til bækken, men Kaare Ebert, en biolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund, er bekymret for, at vi potentielt kunne være på vej mod en lignende situation som tørken i 2018.
“Rigtigt mange strækninger var knastørre. Der lå bare sten og sand på bunden, og der var ikke noget liv. Det er det, vi frygter, kommer til at ske igen, og at alle fiskene og insekterne forsvinder,” deklarerer han. Gentagne tørkeperioder udgør en alvorlig trussel mod fiskebestanden og det øvrige liv i vandløbene. “Hvis det sker med jævne mellemrum, som vi så det i 2018 og nu igen 2023, så er halvdelen af ørredbestanden forsvundet,” tilføjer han.
I Kolding er der ligeledes vandløb, der oplever vandmangel. “Jordrup Skovbæk løb allerede tør for en uges tiden siden,” informerer Jørn Chemnitz (SF), formand for Kolding Kommunes udvalg for Natur, Miljø og Klima til DR. Han påpeger yderligere, at vandstanden i Seest Mølleå er lav, men at omkringliggende landbrug, der aktuelt pumper store mængder grundvand op til markvanding, bidrager til situationen.
På nuværende tidspunkt kan der ikke gøres meget andet end at håbe på vejrforbedring, siger Kaare Ebert. “Jeg håber på masser af regn. Jeg danser regndans hver eneste morgen, for det er et problem rundt om i landet. Vi har spurgt rigtigt mange steder, og der er mange steder, hvor vandløbene er blevet alt for tørre,” udtaler han.
I de tidlige morgentimer skete der et alvorligt knivstikkeri i Vedelsgade i Vejle. Klokken 02.24 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om hændelsen, hvor flere personer på stedet ydede førstehjælp til den forurettede.
I forbindelse med hændelsen meldte en yngre mand sig selv som gerningsmand, og han er nu anholdt. Derudover er en kvinde, der har tilknytning til gerningsstedet, også anholdt. De to anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør kl. 15.00 søndag eftermiddag.
Offeret for knivstikkeriet modtager behandling på hospitalet. Hans tilstand er betegnet som kritisk, men i øjeblikket stabil.
“Hændelsen involverer tre personer, som alle kender hinanden. Vi arbejder fortsat på gerningsstedet, og har nu ikke yderligere at forklare,” siger vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen fra Sydøstjyllands Politi’s efterforskningsenhed.
Ifølge vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi, er der endnu ikke fremkommet noget nyt fra dagens grundlovsforhør, der involverer de to personer, der er anholdt i forbindelse med det alvorlige knivstikkeri i de tidlige morgentimer. Undersøgelser på gerningsstedet fortsætter, meddeler Jørn Bystrup på en pressebriefing klokken 17.00.
Vi har samlet nogen af erhvervshistorierne fra den forgangne uge. Vi dykker ned i forskellige emner for at give et overblik over udvikling, tendenser og fremskridt. Fra infrastruktur og byudvikling i Middelfart til luksus bilmarkedet, er der ingen tvivl om, at erhvervslivet er i konstant bevægelse og forandring.
Panorama Biograferne i Fredericia
Denne artikel tager os med bag kulisserne i Panorama Biograferne i Fredericia, hvor ejeren Helle Broen fortæller om biografens udfordringer og håndteringen af virkningerne fra Covid-19 pandemien. Biografen er klar til en oplivning i takt med lanceringen af længe ventede film, som “James Bond” og “Top Gun”. I artiklen taler Broen om både de positive og negative konsekvenser af strømmetjenester som Netflix og HBO, og hvordan de har påvirket biografbranchen. Desuden fremhæver hun biografens dedikerede bestræbelser på at minimere driftsomkostningerne og bevaringen af det autentiske biografmiljø. Artiklen er en påmindelse om den unikke charme og det sociale aspekt, som kommer med biografoplevelsen.
Hvorfor du bør læse denne artikel
Dette er en fremragende læsning for alle, der elsker film, biografer og den unikke oplevelse de tilbyder. Artiklen giver et indblik i, hvordan en biograf tilpasser sig den digitale æra og stræber efter at forblive relevant og elsket blandt filmentusiaster. Det er også en inspirerende historie om lidenskab for film og et dybt engagement i at levere kvalitetsoplevelser til publikum, uanset de udfordringer der kommer på vejen. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad der foregår bag kulisserne i en biograf, eller du bare elsker film og biografer, så er denne artikel noget for dig.
Artiklen fortæller den interessante og levende historie om Lars Hansen, der har været kranfører i over tre årtier. Hans karriere skildrer både ændringerne i teknologi og arbejdsforhold inden for havnearbejde og den transformation, industrien har gennemgået. Lars deler levende øjeblikke fra sin karriere, både smukke morgener og dramatiske vinternætter, og diskuterer også udfordringerne ved at arbejde under COVID-19 pandemien.
Dette giver en autentisk og intim indsigt i det at være kranfører og de unikke erfaringer, der kommer med erhvervet. Udover det, fortæller Lars om vigtigheden af lærlinge og unge i teamet, og betydningen af at videregive viden til nye generationer.
Hvorfor du bør læse denne artikel
Artiklen er værd at læse for dem, der ønsker at forstå mere om livet og arbejdet på en havn, betydningen af denne sektor for samfundet og den unikke dynamik og fællesskabsfølelse, der findes i denne branche. Det er også et udmærket studie i, hvordan en veteran i en branche kan tilbyde en uvurderlig viden og erfaring til de yngre medarbejdere, samt hvordan de yngre kan tilføje energi og nye perspektiver.
Artiklen tager læseren på en dybdegående tur gennem to af Mercedes-Benz’ modeller: A250 og CLS400. Med rige beskrivelser af både bilernes indre og ydre, gives der en detaljeret indsigt i, hvad hver bil har at tilbyde, fra motorkraft til indvendig luksus.
A250 beskrives som en urban, moderne bil, der lover at levere fart og dynamik med sin sporty 2,0 liters motor og 224 hestekræfter. Bilen er prissat til 524.900kr. CLS400, derimod, er en mere majestætisk model, der vægter kvalitet og stil over alt andet. Denne bil er dyrere og prissat til 1.549.900kr, men dens luksuriøse interiør og kraftfulde 340-hestes turbodiesel motor gør det værd at overveje.
Gennem salgskonsulenternes kommentarer og den levende skildring af bilernes egenskaber, bliver læseren præsenteret for et indblik i, hvad det virkelig betyder at eje en af disse luksusbiler.
Hvorfor du bør læse denne artikel
Artiklen vil være nyttig for dem, der overvejer at købe en Mercedes, eller for dem der er interesseret i biler og vil lære mere om Mercedes’ tilbud. Den vil også være underholdende for dem, der sætter pris på velskrevet og billedrig journalistik.
Denne artikel markerer et betydeligt skridt i Middelfarts udvikling – rejsegildet for 41 nye boliger, et projekt ledet af Lillebælt Gruppen og støttet af Middelfart Kommune. Borgmester Johannes Lundsfryd og direktør Jens Belling deltog i fejringen, hylende projektets fremskridt og det positive tegn det repræsenterer for Middelfarts vækst. Med 20% af boligerne allerede udlejet og første indflytning planlagt til november 2023 og februar 2024, indikerer dette en stor efterspørgsel. Boligerne har en ideel placering, der giver nem adgang til arbejdspladser og byens centrum, samtidig med at de tilbyder ro og hjemlig komfort.
Hvorfor du bør læse denne artikel
Artiklen er informativ og inspirerende, da den understreger vigtigheden af lokale investeringer i boligsektoren, og hvordan de kan bidrage til at forme samfundet. Den fremhæver også Middelfarts fremsynede tilgang til byudvikling, og dens potentiale til at skabe en blomstrende lokal økonomi.
Artiklen indeholder resultaterne af den længe ventede offentliggørelse af Michelin Guide Nordic Countries 2023. Den kaster lys over Danmarks blomstrende kulinariske scene, hvor fem nye restauranter er tildelt en Michelin-stjerne, og den erfarne restaurant Ti Trin Ned beholder sin Michelin-stjerne fra 2017. To restauranter skiller sig ud ved at modtage to stjerner: Koan i København og AIRA i Stockholm. Artiklen giver en interessant indsigt i de nordiske restauranter, der imponerer med kreativitet, bæredygtighed og kulinarisk ekspertise.
Hvorfor du bør læse denne artikel
Den er værd at læse for alle foodies, dem, der er interesseret i den nordiske kulinariske scene, eller dem, der planlægger at besøge disse restauranter. Den viser også, hvordan nordisk madkultur er i konstant udvikling, og hvordan forskellige restauranter tilføjer kreativitet og bæredygtighed til deres koncepter. Hvis du vil holde dig ajour med de nyeste trends inden for restaurationsbranchen, eller hvis du er på udkig efter et nyt sted at prøve, er denne artikel et must-read.
På Østjyskemotorvejen ved Vejle har Sydøstjyllands Politi bragt en 23-årig mand fra Århus C til standsning tidligt i morges kl. 02.55.
Den unge mand var påvirket af alkohol, hvilket blev afsløret ved den efterfølgende alkometertest.
Manden er nu sigtet for spirituskørsel, og efter uheldet blev den unge mand kørt til skadestuen, hvor der er blevet taget blodprøver for at fastlægge hans nøjagtige promille.
Sydøstjyllands Politi modtog klokken 00.17 en anmeldelse om et færdselsuheld på Moldevej i Vejle. Den involverede bilist var en 18-årig ung mand, som kørte den involveret personbil under påvirkning af alkohol.
Efter uheldet blev den unge mand kørt til skadestuen, hvor der er blevet taget blodprøver for at fastlægge hans nøjagtige promille.
Vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at der ikke var nogen personskade i forbindelse med ulykken.
KRIMI. Trafikanter i Vejle fik fredag aften en uventet forhindring, da et kloakdæksel pludselig sprang op og efterlod et hul i vejen. Episoden fandt...
SPORT. FC Fredericia har fået programsat yderligere fire kampe i Superligaen, og særligt to af dem vækker opsigt. Lokalrivalerne fra Vejle Boldklub kigger forbi...