Stor NATASJA-musikforestilling kommer til Vejle Musikteater i 2024

0

Publikum kan glæde sig til en dramatisk, pulserende og moderne musikalsk fortælling om stortalentet Natasja, som var en af Danmarks største og stærkeste stemmer inden hun på tragisk vis døde i en trafikulykke i 2007.

Forestillingen bindes selvfølgelig sammen af Natasjas udødelige sange som “Gi’ mig Danmark tilbage, “Ildebrand i byen”, “Op med Ho’det”, “Smuk og dejlig” og “I Danmark er jeg født”, samt helt nye handlingsbærende sange.

Billetsalget begynder fredag den 24. november 2023 kl. 10.00 på www.vejlemusikteater.dk og spiller i Vejle Musikteater i perioden den 27. – 29. november 2024.

En musikalsk livshistorie
NATASJA-forestillingen tager os med ud i alle tænkelige (og også et par af de mere utænkelige) hjørner af Natasja Saads liv, musik og karriere. Fra de første famlende koncerter i et mørkt, pumpende og uden tvivl lettere tilrøget Ungdomshuset på Nørrebro, til livsfarlige hestevæddeløb i Sudan, skuffelser hos pladeselskaberne og de første store hits i midten af 00’erne, hvor Natasja placerede sig tungt på tronen som Danmarks nye hiphop og reggae dronning.

Vi er med på opturene og nedturene, fra sammenbrud og knoglebrud til glædesudbrud og gennembrud. Fra den spæde start til den sørgelige slutning; det fatale trafikuheld på Jamaica og det legendariske efterliv, hvor Natasjas sange insisterer på at bibeholde sin relevans.

Musikforestillingen byder på kunstnerens udødelige tekster samt helt nye, handlingsbærende sange skrevet af Clemens Telling, som dramatisering af Natasjas begivenhedsrige og volatile liv.
NATASJA er kort fortalt en musikforestilling til de unge, de gamle og alle os midt imellem.

Stor legende fortjener store talenter
I modsætning til den vanlige stil inden for både reggae og hiphop – hvor det historisk set alt for ofte har været manden, der førte ordet, mens kvinderne stod for dansetrinene – er det i forestillingen NATASJA kvinderne, der har ordet i deres magt og mændenes tur til at bevæge sig.

Publikum kommer til at opleve en håndfuld af Danmarks stærkeste kvindelige vokalister, som på flotteste vis bærer historien og Natasjas repertoire i et dramatiseret sansebombardement. På scenen kan publikum blandt andet se frem til at opleve Cisilia Ismailova, Feven Geles, Roberta Hilarius Reichhardt, Caroline Henderson, Pharfar og Trine Appel, som sammen med fire mandlige dansere deler forestillingens mere end 20 roller.

På scenen kan publikum ligeledes opleve en af landets mest kendte producere og Natasjas
ven, Pharfar, der både som artist, komponist og trommeslager var med til at producere
musikken og mobilisere Natasjas store landvindinger i anden halvdel af hendes karriere. Pharfar
indgår også som en del af castet i NATASJA.

Folkene bag NATASJA
Musikforestillingens manuskript er skabt af den Grammy- og Reumert-vindende musiker Clemens
Telling. Idémageren er bedre kendt under kunstnernavnet MC Clemens og har i flere årtier sat et
markant aftryk på dansk rap og hiphop, både med udgivelser, koncerter og teaterforestillinger.
Omtrent halvdelen af musikforestillingen er skrevet af Natasja selv, idet hun i sit indsigtsfulde og
dybsindige sangkatalog selv formulerede de dramaer og dilemmaer, hun stod overfor. Den anden
halvdel er skrevet af Clemens Telling, baseret på research og ikke mindst hans personlige
kendskab til Natasja.

Instruktør er Nikolaj Cederholm, en af Danmarks absolut mest anmelderroste og indflydelsesrige
instruktører inden for musikdramatik. Han har for nyligt haft premiere på en særdeles anmelderrost opsætning af Gasolin på Østre Gasværk, og har tidligere bl.a. instrueret Terkel i Knibe – The Motherfårking Musical (2019) i samarbejde med Clemens Telling, der også til den forestilling skrev manuskriptet og komponerede nye sange.

FAKTA OM NATASJA

Holdet:
Musik og sangtekster: Natasja Saad, Pharfar, Saqib Hassan, Rasmus Seebach, Nicolai Seebach, Rune RK, Volmers World, Kenneth Bager m.fl.
Manuskript & idé: Clemens Telling
Instruktør: Nikolaj Cederholm
Koreograf: Toniah Pedersen
Produceret af: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation og Clement
Arrangør: Vejle Musikteate

Rolleliste:
Natasja/Natasjas veninde: Cisilia Ismailova
Natasja/Natasjas veninder: Feven Geles
Natasja/Natasjas veninde: Roberta Hilarius Riechhardt
Ridelæreren: Caroline Henderson
Pharfar: Pharfar
Kirstine Saad (Natasjas mor): Trine Appel
Danser: Luc Boris André Kouadio
Danser: Ibrahim Ukash Flensborg Madsen
Danser: Oliver G. Zohore Bergstedt
Danser: Suad Demirovic

Spilleperiode:
Repremiere: 25. oktober 2024 i Tivolis Koncertsal
København: 25. oktober – 7. november 2024, Tivolis Koncertsal. Billetbestilling: www.ticketmaster.dk
Vejle: 27. – 29. november 2024, Vejle Musikteater. Billetbestilling: www.vejlemusikteater.dk

Natasja Saad
Musikalske diller og døgnfluer kommer og går i et tempo, der kan tage pusten fra selv den mest
flittige DJ, men ingen dansk urban-artist har som Natasja formået at transcendere tidens tand og
trends, selv her 15 år efter hendes alt for tidlige død. Trafikulykken på Jamaica i 2007 kostede
hende ganske vist livet, men Natasja nåede ikke desto mindre at sætte så store aftryk på landets
radioer, scener og pladesamlinger, at hun med rette skrev sig ind i både musikhistorien og
folkesjælen, side om side med de allerstørste.

Og vejen dertil var bestemt ikke kedelig. Natasja Saad blev født i København i 1974, og selvom
skæbnen først skulle føre hende forbi et sudansk hestevæddeløb, som hun i øvrigt vandt, på trods
af, at hun red med en brækket hofte, var det i sidste ende musikken, der kaldte højest.
Allerede i de tidlige teenageår stod det klart, at hiphop genren, som dengang stadig mest af alt var
forbeholdt de store amerikanske stemmer, nu havde fået sit eget danske stjerneskud i den unge
dansk-sudanske pige fra København.

Sammen med veninden Karen Mukupa dannede Natasja duoen No Name Requested, som sang
sig ind på hitlisterne med Colors of My Mind, det første af mange hits fra Natasjas hånd, der viste,
at hun besad en sjælden sans for at forene feminin gadelyrik og internationalt flow med den
folkelige appel, som de færreste trods alt kommer langt uden at besidde her i Danmark. Men
kommerciel succes eller ej, så var Natasja, som koreograf Toniah Pedersen siger det, “tro mod sig
selv – altid.”

Selvom karrieren bød på flere højdepunkter op gennem de tidlige 00’ere – heriblandt en
gæsteoptræden på Bikstok Røgsystems Cigar og hittet Op med ho’det – nåede Natasja desværre
aldrig selv at se albummet I Danmark er jeg født brage ind på hitlisterne og hen over diskene i
landets pladebutikker. Det blev udsendt få måneder efter Natasjas død, men især Gi’ mig Danmark
tilbage, Natasjas konstruktive skideballe til den dengang tiltagende danske smålighed og
‘hyggeracisme’, blev spillet så højt, heftigt og hyppigt, at hun med sikkerhed kunne lytte med fra
himlen.

I dag husker vi Natasjas for hendes hjertevarme, men træfsikre personlighed, hendes lyst til at tale
højt og ærligt, på vegne af andre unge med multietnisk baggrund, men også for alle os, der som hende drømte om en bedre vej frem. At det så tilmed var en vej, vi også kunne danse til og synge med på, er lige netop dét, forestillingen Natasja hylder og fejrer. Som Natasjas ven, producer og samarbejdspartner Pharfar udtrykker det: “Natasja viste mig, at drømme kan blive virkelige.”

Statement fra Clemens Telling – Idémageren bag NATASJA
”Når man som forfatter analyserer Natasjas liv, for at øjne hvor dramaet, spændingen og udviklingen ligger, bliver det hurtigt klart, at Natasja følte sig hjemme i flere kulturer. Selvom hun elskede stegt flæsk, persillesovs og Islands Brygge, hvor hun boede som enebarn med sin mor, blev hun desværre også mindet om sin hudfarve af uforstående danskere, der betegnede hende som ‘sort’.

I modsætning hertil blev hun i Sudan, hvor hun ellers trivedes med farens side af familien og søskende, kaldt ‘hvid’. Og hendes danske vaner, frihedstrang og passionen for ridesport var meget langt fra Sudans traditionelle syn på kvindelige gøremål.”

Natasjas musikalske sjæl og tekniske færdigheder, dragede hende i retning af Jamaica, hvor hun følte, de bedre forstod, hvad hun havde at byde på. Her fik hun respekt for sine ‘skills’. Mens de beundrede hende for at være fra ‘the motherland’ (Afrika), men blev samtidig behandlet som en rig vesteuropæer og altså også en mulighed for at tjene hurtige penge.

Som individ i København var hun ligeledes en hybrid mellem at være en af de absolut bedste moderne vokalister Skandinavien har fremelsket, en passioneret, hårdtarbejdende jockeyaspirant og en kompromisløs partygirl, der både kunne rappe og drikke de hårde drenge under bordet. Og bag disse samtidig en fintfølende lyriker, der kunne sætte ord på strømninger i tiden med en – for kulturen – sjældent set feminin flair, flamboyante færdigheder og fandenivoldsk folkelighed.

Derfor har jeg valgt at bruge netop lyrikken som en del af formsproget i forestillingen. Det bliver til endnu et lag i vores hyldest til Natasjas og hendes styrke inden for ordene og sammensætningen af dem. Selv når der ikke synges på scenen, udtales replikkerne med en rytme, som publikum nærmest kan trampe med på.

Ud over at hun ofte kom for sent, var det som om, hun altid var på vej et sted hen. Jeg husker til begravelsen, at én sagde, at selvom hun døde alt for ung, var det som om hun havde nået at leve tre liv. Natasja formulerer selv denne splittelse mellem de tre liv, hun levede simultant, i nummeret ‘I Danmark er jeg født’. Det er den splittelse, der er udgangspunktet for vores iscenesættelse. Natasja spilles simpelthen af tre forskellige skuespillere. En for mig vild idé, som giver mere og mere mening, jo længere jeg dykker ned i beretningerne om Natasjas omfangsrige liv.

Dog er kronologien flippet, så man forstår, at Natasja levede livet til det sidste og formentlig godt kendte risici, hvilket dog ikke holdt hende tilbage, da hun stoisk og heroisk tog skæbnen i egne hænder.”

Flere internationale medarbejdere kommer til Trekantområdet

0

I dag arbejder godt 13.400 internationale medarbejdere i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Det er knap 7.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Trekantområdet glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte ledige stillinger hos de lokale virksomheder.

For ti år siden udgjorde de internationale medarbejdere 6 procent af arbejdsstyrken i Trekantområdet. I dag ligger tallet på 10 procent. Det er i alt 13.400 medarbejdere med jobs i f.eks. landbrug, industri, transport og forskellige servicefag. I Vejle er antallet eksempelvis steget fra 2.800 i 2012 til 5.600 i 2022.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger andelen af internationale medarbejdere i landets 98 kommuner fordelt på branche og nationalitet. 

– Jeg er meget glad for, at antallet af internationale medarbejdere er steget så markant i Trekantområdet. Virksomhederne har brug for flere hoveder og hænder til at levere på de mange ordrer, hvor vi blandt andet ser en stigende efterspørgsel på nye grønne produkter. Samtidig er ledigheden i Danmark meget lav, og der er ikke udsigt til en vækst i arbejdsstyrken. Vi kan ganske enkelt ikke undvære den ekstra arbejdskraft, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen.

Den største gruppe af internationale medarbejdere i Trekantområdet kommer fra Polen og Rumænien. Godt en tredjedel af de ansatte inden for området landbrug, skovbrug og fiskeri er internationale medarbejdere. Også hotel- og restaurationsbranchen, servicefag, industri og råstofudvinding har mange internationale medarbejdere på lønningslisten.

– Jeg er ikke overrasket over, at de internationale medarbejdere finder jobs i mange forskellige brancher her i området. Vi har et stærkt erhvervsliv, og rigtig mange virksomheder mangler folk, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

I Fredericia står internationale medarbejdere for en tredjedel af den samlede medarbejdertilvækst siden 2012, mens det i henholdsvis Vejle og Kolding er ca. 45 procent.

– Vi er i hård konkurrence om den internationale rekruttering med mange andre områder og lande, der også skriger på arbejdskraft. Derfor vil jeg opfordre kommunerne til at arbejde aktivt for at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere til vores område. De kan blandt andet gøre det nemt at få papirarbejdet ordnet, sikre job til begge parter i familien og sikre, at resten af familien kommer på plads i lokalområdet og i nye institutioner, når nye internationale medarbejdere har takket ja til stillinger her, siger Pia Jakobsgaard-Iversen og fortsætter:

– Vi ved desuden, at mange internationale medarbejdere efterspørger internationale pasnings-, skole- og uddannelsesmuligheder. Så det bør der også være fokus på. Og så skal vi selvfølgelig være gode til at fortælle om alle de fordele, som de danske virksomheder og det danske samfund kan tilbyde.

Antallet af internationale medarbejdere i hele Danmark er fordoblet i løbet af de seneste ti år fra 140.000 i 2012 til 290.000 i 2022. Stigningen er fortsat ind i 2023, hvor vi for flere måneder siden har rundet 300.000 internationale medarbejdere.

Analysen

Alene i 2022 voksede antallet af fuldtidsbeskæftigede internationale medarbejdere med mere end 36.000 fuldtidspersoner til et rekordhøjt niveau på knap 290.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til 12 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. For ti år siden udgjorde internationale medarbejdere blot 7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Stigningen er fortsat ind i det første halvår af 2023, hvor der i flere måneder har været mere end 300.000 internationale medarbejdere.

Andelen af lønmodtagerne, som er internationale medarbejdere, varierer mellem regioner. I Hovedstadsområdet udgør internationale medarbejdere 16 pct. af de ansatte på virksomhederne, mens de i Nordjylland og på Bornholm blot udgør 8 pct. af arbejdsstyrken.

Den største stigning i antallet af internationale medarbejdere er i Hovedstadsområdet, hvor der i 2022 er knap 62.000 flere fuldtidsansatte internationale medarbejdere. Det svarer til en vækst på 6,5 pct. point. Stigningen i antallet af internationale medarbejdere det seneste årti har gjort sig gældende i samtlige kommuner i Danmark, hvilket fremgår af tabel i bilag.

Væksten i beskæftigelse drives i vid udstrækning af inter-nationale medarbejdere

Der har været vækst i antallet af internationale medarbejdere i alle dele af landet. I både Sydjylland, Nordjylland, Midt- og Vestjylland samt på Bornholm er antallet af internationale medarbejdere steget mere end danske medarbejdere. I både Sydjylland og Midt- og Vestjylland står internationale medarbejdere for hele 65 pct. af den samlede medarbejdertilvækst i området, mens der på Bornholm har været et fald i antallet af medarbejdere med dansk statsborgerskab i regionen fra 2012 til 2022, på trods af en stigning på 550 in-ternationale medarbejdere. Tallene fremgår af tabel i bilag.

Flest medarbejdere kommer fra Østeuropa

Størstedelen af de internationale medarbejdere i Danmark kommer fra Polen. Sådan har billedet været gennem en længere årrække. De udgør mere end hver 8. internationale medarbejder i Danmark. Rumænere udgør den anden største gruppe af internationale medarbejdere i Danmark. Det er en gruppe, der er vokset relativt meget. For ti år siden stod de for 4 pct. af de internationale medarbejdere, mens de i 2022 stod for 8,5 pct. af den samlede gruppe. Ser man lige uden for top 10, så er Indien iøjnefaldende med en betydelig stigning på 5.000 medarbejdere over det seneste årti, hvilket er mere end en tredobling af indiske medarbejdere i Danmark.

Andelen af lønmodtagerne, som er internationale medarbejdere, er størst i brancher med en høj grad af faglært og ufaglært arbejde

De brancher, som har den største andel af internationale medarbejdere, er kendetegnet ved, at typen af arbejde i høj grad er faglært og ufaglært. Brancherne landbrug mv., hoteller og restauranter, samt rengøring, operationel service mv. har den største andel af internationale medarbejdere, hvor mere end hver 4. medarbejder er international. Modsat fremgår det, at den internationale arbejdskraft er repræsenteret i betydelig mindre grad i den offentlige og finansielle sektor, hvor det kun er hver 16. medarbejder som er international.

Andel af internationale medarbejdere i hver branche varierer geografisk. Eksempelvis er den høje andel af internationale medarbejdere i landbrug mv. størst i Jylland og på Fyn. I Hovedstadsområdet er knap halvdelen af medarbejderne i hotel og restauration internationale. På Sjælland er andelen af internationale medarbejdere relativ høj inden for bygge og anlæg. Se sidste tabel i bilag for oplysninger omkring andel af internationale medarbejdere for hver branche i hver landsdel.

Ny rekord

0
(Foto: AVISEN)

I september 2023 var der 3.003.000 lønmodtagere i job. Det er 3.100 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden september 2022 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 2.900 flere lønmodtagere fra august til september måned. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Endnu en gang oplever vi rekord i beskæftigelsen, der er steget i stort set alle måneder over de seneste to år. Det går godt for dansk økonomi og for virksomhederne, og mange på kanten af arbejdsmarkedet er nu også kommet i job.

– Vi har i regeringen et mål om, at vores arbejdsmarked bliver endnu mere rummeligt. Vi skal have flere af de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse, med i arbejds- eller uddannelsesfælleskabet, flere indvandrere skal i job, og flere ledige skal uddannes og efteruddannes.

Ny analyse: Privat velfærdsopsparing rammer de svageste

0

Hvis vi i fremtiden skal spare ekstra op til vores alderdom ved siden af skatten, vil det ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen. Det konkluderer AE-rådet i en ny rapport

Et system med privat opsparing til velfærd vil øge uligheden, simpelthen fordi serviceniveauet kommer til at afhænge af den enkeltes mulighed for at spare op, det konkluderer AE-rådet i en ny analyse.

Analysen kommer efter, at flere politiske udspil og prøveballoner henover sommeren og efteråret har lagt op til en omorganisering af velfærdssamfundet med opsparing til ældrepleje ved siden af skatten.

– Det er godt, at vi en gang for alle får fastslået, at et brud med den universelle velfærdsmodel, med en opsparing eller forsikring ved siden af skatten, vil ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.

AE-rådet konkluderer, at mens det er en mulighed at indføre et element af omfordeling af de privatopsparede midler og på den måde sikre velfærden for de svageste borgere, så er det svært at se fordelene i et sådant system sammenlignet med den eksisterende skattefinansierede velfærdsmodel.

– Forslagene om en eller anden form for privat velfærdsopsparing prøver at løse et problem, vi ikke har. Den universelle velfærdsmodel er ikke truet. Der er faktisk penge nok i råderummet til velfærden i fremtiden. Også når vi bliver flere ældre og børn. Og hvis man spørger danskerne, så siger 7 ud af 10, at de er villige til at betale mere i skat, hvis pengene går til at forbedre velfærden, fastslår Thomas Enghausen.

Analysen viser også, at selv om der har været en stigende tendens til, at danskerne tegner private sundhedsforsikringer, så udgør de meget lidt sammenlignet med de offentlige tilbud. I 2022 blev der udbetalt 2,4 mia. kr. fra sundhedsforsikringer, mens der i det offentlige blev brugt 225,5 mia. kr. på sundhedsvæsenet.

– Det vi har brug for er, at vi bruger de nødvendige midler til at finansiere fællesskabet. Velfærden er siden 2015 blevet underfinansieret med 22,5 mia. kr. Og så er det jo ret indlysende, at dem der har råd, søger private løsninger, mens dem der ikke har oplever, at den offentlige velfærd får sværere ved at leve op til forventningerne, siger Thomas Enghausen.

Fagforbundet FOA holder kongres i Aalborg kultur og kongrescenter den 21-23 november.

Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for FOA og belyser de fordelingsmæssige konsekvenser af en øget privat opsparing som finansiering af nuværende universelle velfærdsydelser.

Undgå at tabe penge på varer, du aldrig modtager

0
Woman Sitting On Couch Doing Online Shopping On Laptop

Digitale svindlere bliver mere og mere snedige, når de udnytter Black Friday til at lokke forbrugerne til falske tilbud. Du kan selv holde øje med fem simple tegn for at undgå fælderne, når du handler online.

Black Friday, Cyber Monday, Black Week og flere steder endda Black Month.

Butikker og webshops øjner mange muligheder for at annoncere tilbud i forbindelse med årets største udsalgsdag. Desværre giver det også digitale svindlere mulighed for at udnytte tilbudsjægere.

13 procent af danskerne har i 2022 prøvet at blive udsat for svindel via en fupside eller fupbutik. Det er en stigning fra ni procent i 2020. Det viser rapporten ’Danskernes Informationssikkerhed 2022’. Når det lykkes for svindlerne, vil konsekvensen typisk være, at forbrugeren mister penge eller aldrig modtager sin vare.

Hvis man ikke lige er opmærksom, kan det være svært at gennemskue svindlernes fupnumre – især når vores købelyst måske forstærkes op til store forbrugsdage som fredag den 24. november, hvor det er Black Friday.

– Rigtig mange af os handler dagligt på nettet, og hvis vi ser et godt tilbud, er vi hurtige til at indtaste vores betalingsoplysninger. De digitale svindlere er desværre dygtige til at lave falske webshops, der ligner troværdige hjemmesider. Men nogle tilbud er altså for gode til at være sande, og derfor er det blandt andet en god idé at stoppe op, hvis varen er markant billigere end andre steder og tænke sig om en ekstra gang.

– Lars Bønløkke Lê, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

Heldigvis er der gode huskeregler til at undgå de digitale fælder. På sikkerdigital.dk finder du følgende fem tegn til at spotte svindel ved nethandel.

Fem tegn på at du besøger en falsk webshop

– Varen er markant billigere end andre steder
– Der er priser i skæve beløb
– Webadressen ser underlig ud
– Beløbet og butiksnavnet er ændret, når du skal godkende købet
– Der er ingen ”om os”-side på hjemmesiden, eller beskrivelsen lyder utroværdig og mangler kontaktoplysninger.
Du kan også bruge tjekpånettet.dk, der er et værktøj til at tjekke, om en hjemmeside virker troværdig.

Læs mere om tegnene på sikkerdigital.dk, hvor du også kan teste dig selv og din familie i jeres viden om handel på nettet og svindel.

Skæve priser og mistænkelige webadresser

Skæve priser som 378,16 kr. kan være tegn på, at hjemmesiden er oversat af en maskine. Det er også en god idé at tjekke, om webadressen passer til det, webshoppen sælger, ligesom du bør være opmærksom, inden du godkender et køb ved at swipe med MitID eller på MobilePay – for stemmer beløbet og butikkens navn i din app med det, der står oplyst på siden?

Hvis du er i tvivl, om du er blevet udsat for digital svindel i forbindelse med nethandel, kan du kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.

Det er tid til, at fagbevægelsen spørger sig selv: Hvorfor er vi her?

0

I dag slår FOA dørene op til den 6. ordinære kongres. Det sker med et klart budskab til FOAs tillidsvalgte og fagbevægelsen

– I dag har jeg et vigtigt spørgsmål, jeg vil stille vores kongres og vores 581 delegerede, når vi sammen skal finde FOA visioner for de kommende fire år. Hvorfor er vi her – hvad er vores formål?

Sådan siger forbundsformand Mona Striib, der i dag åbner FOAs 6. ordinære kongres i Aalborg. 

Kongressen finder sted midt i vigtige trepartsforhandlinger om et lønløft, og mens overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked ruller i gang. 

– Jeg mener egentlig, at hele den danske fagbevægelse bør stille sig selv det samme spørgsmål. Hvad er det store projekt?

. Nogen påstår, at fagbevægelsen har sejret ad helvede til godt. Argumentationen er, at vi i dag har fået det så godt, at der intet er at kæmpe for. Det er ord fra fortiden, der er ude af trit med den tid, vi lever i.

– Sådan ser verden ud for mennesker, der er afkoblet fra den virkelighed, som FOAs medlemmer og mange andre lønmodtagere står i. På ældrecentre, dagtilbud, beredskaber, sygehuse – alle steder i velfærdssamfundet og i Danmark.

– Alt, alt, alt for mange lønmodtagere kender følelsen af, at uanset hvor hårdt de selv og kollegaerne slider sig gennem vagten eller dagen, så rækker det kun til øllet, aldrig til smilet hos de borgere, vi er der for, og hos kollegaerne, vi er sammen med.

– Hvis du kender den følelse – hvis du fx ved, hvordan det mærkes i maven at gå hjem efter en vagt, hvor du og kollegaernes indsats ikke slog til – så ved du i virkeligheden, hvad FOAs projekt handler om, siger Mona Striib og fortsætter:  

– Et arbejdsliv, vi kan holde til. Et arbejdsliv, hvor vores faglighed og indsats bliver anerkendt. Et arbejdsliv i et samfund, der er tro mod det løfte, vi har givet hinanden for længe siden her i Danmark: At vi griber dig, når du falder, når du bliver syg, når du vakler, når alderen rammer, og kræfterne svigter.

– Det er projektet. Fællesskabet er løsningen, siger Mona Striib. 

Kongressen starter officielt klokken 10 i dag. 

Fredericianer stryger ind listen på blandt Danmarks rigeste

0

Monjasa-ejer Anders Østergaard stryger ind i top 30 blandt Danmarks rigeste i en ny oversigt fra Økonomisk Ugebrev. T. Hansen Gruppens ejer, Bent Jensen ryger, som Anders Østergaard gjorde sidste år, ud af top 100, men har stadig en milliardformue ifølge Ugebrevets opgørelse.

I en nylig opgørelse fra Økonomisk Ugebrev er det stadig Lego-familien Kirk Kristiansen, der fortsat sidder solidt på tronen som Danmarks rigeste familie. Denne nyhed kommer som en del af magasinets årlige oversigt over de 100 rigeste danskere.

Efter et år præget af økonomisk usikkerhed og et signifikant fald i den samlede formue i 2021, viser den nye opgørelse en markant stigning i velstand blandt landets milliardærer. Samlet set er deres formue vokset med 141 milliarder kroner i det forløbne år, en kraftig rebound fra det samlede tab på 89 milliarder fra 2021 til 2022.

Opgørelsen, som er baseret på omfattende research over ejerforhold og regnskabstal for mere end 1.600 selskaber, placerer familien Holch Povlsen, kendt for Bestseller-imperiet, på en solid andenplads med en formue på 83,3 milliarder kroner.

Listen indeholder også 11 nye navne, som afspejler tidens tendenser, hvor energihandel og -projekter har været en betydelig kilde til nye milliardformuer. Blandt de nye er Anders Østergaard fra Monjasa, som har gjort et markant spring til en 26.-plads på listen, primært takket være en betydelig indtjeningsfremgang i hans selskab.

Anders Østergaard, der har gjort et imponerende indtog på listen som den 26. rigeste dansker, er en markant figur i dansk erhvervsliv. Hans virksomhed Monjasa, med hovedkontor i Fredericia, specialiserer sig i handel med bunkerolie til skibe globalt, har oplevet en ekstraordinær indtjeningsfremgang, hvilket har katapulteret ham op på listen over landets rigeste.

Økonomisk Ugebrevs opgørelse viser også en nedgang for tidligere listetoppenere. Bent Jensen fra T. Hansen Gruppen er et eksempel, der falder helt ud af top 100 på grund af mindre overskud i koncernen påvirket af stigende omkostninger til blandt andet energi og fragt.

I alt tegner opgørelsen et billede af et dynamisk og foranderligt landskab i dansk erhvervsliv, hvor nye navne og virksomheder træder ind i rampelyset, mens andre oplever mindre tilbageslag.

Psykiatrimuseum på vej i Middelfart

0

De kommende år omdannes de historiske rammer i Teglgårdsparken 17 i Middelfart til et museum for psykisk sygdom og mental trivsel. Det nye museum kommer til at hedde MIND.

MIND skal ligge i en patientbygning på det tidligere sindssygehospital i Middelfart. Stedet husede gennem mere end 100 år tusindvis af patienter. Med Danmarks største samling af psykiatrihistoriske genstande vækkes historien om psykiatrien i Danmark til live gennem udstillinger om skiftende sygdomsopfattelser og behandlingsformer med fokus på nutidig relevans og personlige fortællinger.

– Med det nye psykiatrimuseum, MIND, skaber vi et stærkere fokus på trivsel og mental sundhed. Samtidig får vi aktiveret den unikke ramme Teglgårdsparken er, og vi kan være med til at skabe en større forståelse for mennesker med psykisk sygdom. Kommunen får desuden en ny attraktion, som vil supplere vores to store fyrtårne Bridgewalking Lillebælt og CLAY Keramikmuseum rigtigt godt. Det vil gøre det endnu mere attraktivt at besøge Middelfart, siger borgmester, Johannes Lundsfryd.

På det ny museum er der stor glæde over den store opbakning til projektet, der har et budget på 32 mio. kr. Støtten kommer fra en række fonde, virksomheder, Region Syddanmark og Middelfart Kommune. Blandt andet støtter den A.P. Møllerske Støttefond det nye museum for at bidrage til at aftabuisere emnet sindslidelser gennem formidling af psykisk sygdom og behandlingsmetoder gennem tiderne.

– MIND er et godt eksempel på et mindre museum, der kvalificeret formidler dansk psykiatrihistorie. Forsorgshistorien er vigtig og fortjener opmærksomhed i historieformidlingen, som det nu sker i Middelfart. Museernes indsats med at forske i og formidle vores fælles kulturarv er essentiel og fortjener stor opbakning. Det bidrager til en øget forståelse af alle dele af vores samfund, siger Frank Rechendorff Møller, der er administrerende direktør i Augustinus Fonden.

– Det er glædeligt, at økonomien nu er på plads, så næste fase kan gå i gang. MIND er et spændende projekt, som sætter en ny standard for, hvad museumsrummet skal kunne, og hvem der skal bruge det. MIND viser, hvordan fremtidens museum kan være et aktivt mødested, hvor både brugere og foreninger tager aktiv del i kulturens fællesskaber, siger Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Sindssygehospitalet i Middelfart åbnede i 1888. Bykortet fra 1887 giver et indtryk af sindssygehospitalets størrelse og den indflydelse institutionen fik på byen.

Lundbeckfonden støtter forskning i hjernen og dens sygdomme og er glade for at kunne støtte MIND med at udbrede viden om psykisk sygdom. Vi tror på, at viden og oplysning om forbedring af behandlinger er et vigtigt element i at afstigmatisere psykisk sygdom og dermed øge forståelsen for de mange mennesker, som lever med psykisk sygdom inde på livet, og hvordan de har været behandlet gennem tiderne, siger forskningsdirektør, Jan Egebjerg, fra Lundbeckfonden.

Museumsleder Maiken Rude Nørup glæder sig over opbakningen:

– Mental trivsel er et højaktuelt emne, og visionen er, at MIND bliver et nyt og inspirerende rum for viden og samtaler om psykisk sygdom og mental trivsel. Psykiatribrugere, pårørende, foreninger og psykiatrifaglige er med til at udvikle formidlingen, så fortidens og nutidens syn på psykisk sygdom kobles og sættes i perspektiv. Målet er at skabe en bedre forståelse for det at være psykisk syg, siger museumsleder, Maiken Rude Nørup, fra Middelfart Museum.

Etableringen af MIND vil nu blive sendt i udbud, og museet forventes åbnet i starten af 2026.

MIND er støttet økonomisk med 5 millioner kroner hver fra henholdsvis Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden samt Middelfart Kommune. En række andre har også støttet projektet, herunder Lundbeckfonden, Ole Kirk´s Fond, cand.pharm. Povl M. Assens Fond og Region Syddanmark.

Fakta

MIND etableres i Teglgårdsparken 17, der var en del af kvindeafdelingen på det tidligere sindssygehospital i Middelfart (1888-1999).
MIND bruger de historiske effekter til at sætte fokus på nutiden. Museet råder over Danmarks største psykiatrihistoriske samling fra de tidligere sindssygehospitaler i Region Syddanmark dvs. Augustenborg, Hviding og Middelfart.
MIND har et budget på 32 mio. kr. Projektet er støttet af: Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Middelfart Kommune, Lundbeckfonden, Ole Kirk´s Fond, Cand.pharm. Povl M. Assens Fond, Region Syddanmark, LAG MANK, Statens Kunstfond, Middelfart Sparekasse og Middelfart Museumsforening.
MIND kommer til at indeholde udstillinger, men også mødelokaler og foredragsrum, der kan bruges af foreninger, arrangører m.m., der har fokus på psykisk sygdom og/eller mental trivsel.

TREFOR står med en større oprydningsopgave efter stormflod

0
Det er blandt andet området ved Kolding Havn, som TREFOR El-net holder øje med i forhold til præventive afbrydelser af strømmen.

For at sikre strøm til alle kunder hurtigst muligt udførte TREFOR El-net en række midlertidige løsninger efter stormfloden i oktober. De løsninger skal skiftes til permanente, og samtidig kan der dukke følgeskader op på elnettet, der har været ramt af saltvand. TREFOR El-net undersøger, hvordan elnettet fremover kan sikres bedre mod klimaforandringer og voldsomme naturhændelser.

De 1550 adresser i TREFOR El-nets forsyningsområde, som fik afbrudt strømmen i forbindelse med stormfloden natten mellem den 20. og 21. oktober, har strøm igen. Men dermed er opgaven langt fra løst for forsyningsselskabet. Blandt andet blev der en række steder lavet midlertidige løsninger for at genetablere strømmen.

– De midlertidige løsninger skal vi have ændret til mere permanente, og vi skal gennemgå en række anlæg for at sikre os bedst muligt mod følgeskader. Derudover vil vi i den kommende tid føre tilsyn med de anlæg, der har været oversvømmet for at sikre, at de fortsat er funktionsdygtige, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.  

I forbindelse med at forsyningsselskabet reparerer elnettet, kan det nogle steder medføre periodevise strømafbrydelser.

Omfattende skader

Det var især Kolding midtby og havn, sommerhusområderne ved Binderup og Grønninghoved, Hejlsminde og Skærbæk Havn, der blev oversvømmet, så saltvandet nåede TREFOR El-nets anlæg.  

Flere af TREFOR El-nets transformerstationer stod under vand i de berørte områder, og en transformer på Kolding Havn blev så beskadiget, at den måtte udskiftes akut under stormfloden. Samlet har op mod 400 kabelskabe været udkoblet. Mange af dem afbrød TREFOR El-net strømmen til præventivt, da vandet begyndte at stige.

– Efter stormfloden var vandet længe om at trække sig væk, og hele opgaven med at rense, tørre og udbedre anlæg i så mange områder viste sig at være et kæmpe arbejde, også logistisk. Men havde vi ikke afbrudt vores anlæg præventivt så mange steder, så ville mange flere anlæg være kortsluttet, og skaderne havde været endnu større. På det punkt fungerede vores indsats og prioritering godt, forklarer Per Sørensen.

I dagene efter stormfloden skyllede og rengjorde TREFOR op mod 25 transformerstationer, og da 300 berørte kabelskabe blev tjekket og efterset, måtte 225 af dem først skylles og rengøres, inden de igen kunne tages i brug. 30 kabelskabe er indtil videre skiftet som følge af skader og kortslutninger, og omkring yderligere 20 kabelskabe skal skiftes i den kommende tid.

Sikre mod klimaudfordringer

Skaderne efter stormfloden, og prisen for at udbedre dem, er endnu ikke endeligt opgjort. TREFOR El-net forventer dog, at det løber op i 3-4 millioner kroner. Og derefter kommer udgifterne til at forbygge lignende skader.  

– Mange af vores anlæg er bygget i en tid, hvor man ikke havde samme fokus på klimaudfordringer, som vi har set de sidste 5-10 år. Men vi undersøger, hvordan vi fremadrettet bedre kan sikre vores anlæg mod klimaudfordringer, som stormfloden var et eksempel på. Selvom det blev defineret som en 100-årshændelse, så bliver det nok ikke sidste gang, vi ser noget lignende. Det arbejde sker i samarbejde med blandt andre vores kunder, myndigheder og kommuner, forklarer Per Sørensen

Under hele stormflodsforløbet arbejdede TREFOR El-net tæt sammen med både kommuner og beredskabet. Lige som flere samarbejdspartnere trådte til med ekstra hjælp og mandskab.   

– Fra TREFORs side vil vi gerne sige tak til alle dem, der har gjort en ekstra indsats i forbindelse med stormfloden, både kollegaer, samarbejdspartnere og mange andre har været involveret. Havde det ikke været for den opbakning, havde det taget endnu længere tid at genetablere elforsyningen, siger Per Sørensen.

FAKTA EFTER STORMFLODEN

  • I alt 1550 boliger, erhverv og sommerhuse blev afbrudt eller mistede strømmen
  • Områder i Kolding midtby, havn og ved Fjordvej, Skærbæk Havn, Hejlsminde, Middelfart, sommerhusområder ved Bjert Strand, Binderup Strand og Grønninghoved, samt Drejens og Houens Odde fik afbrudt strømmen.
  • 25 transformerstationer blev påvirket af vand, og en transformer på Kolding Havn måtte udskiftes akut
  • Op mod 400 kabelskabe har været udkoblet, 225 kabelskabe er rengjort efter oversvømmelse og op mod 50 kabelskabe er defekte pga. saltvand og kortslutninger
  • TREFOR El-net har i perioder haft mere op mod 100 mand på arbejde for at genforsyne kunder og reparere elnettet.

Der er fortsat meget tvang i psykiatrien

0
Foto: AVISEN

Der er fortsat mange, der er udsat for tvang i forbindelse med indlæggelse eller under indlæggelse i psykiatrien. Det viser Sundhedsstyrelsens nye rapport for området fra perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023.

Rapporten viser, at 5.686 voksne og 342 børn og unge har været udsat for en eller flere former for tvang i psykiatrien, målt over et år (perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2023).

Der har de seneste 10 år ikke været en stor ændring i, hvor mange voksne, der er udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger. For børn og unge er der en stigning i antallet af børn og unge, der er udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger i den samme periode.

Antallet af gange, der er anvendt bæltefikseringer, er nedbragt med ca. 43 % siden monitoreringens start (2011-2013). Til gengæld har der i samme periode været en stigning i antallet af gange, der er blevet brugt fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang. Samtidig udsættes patienter i gennemsnit flere gange for de to typer tvangsforanstaltninger under indlæggelse i dag end tidligere.

Indlæggelser med tvang
Nogen personer bliver tvangsindlagt flere gange i deres liv. Det ses ved, at antallet af personer, der tvangsindlægges, er uændret gennem de seneste 10 år, mens antallet af tvangsindlæggelser er steget med cirka 50 % de seneste 10 år.

Antallet af børn og unge, der indlægges med tvang har ikke ændret sig meget siden sidste år, mens antallet er steget fra 103 til 185 personer fra 2011-2013 til i dag.

I løbet af de sidste 10 år er andelen af tvangsindlæggelser på røde papirer steget. Det vil sige, hvor patienten er indlagt, fordi personen vurderes at være til fare for sig selv eller andre. I 2011/2012 udgjorde andelen af patienter, der blev indlagt på røde papirer, 58 % af alle tvangsindlæggelser, hvorimod de i dag udgør 68 %.

Udviklingen tyder på, at både voksne, børn og unge ofte er meget syge, når de indlægges i psykiatrien, og at der er potentiale for en bedre opsporing, forebyggelse og behandling af mennesker, der indlægges med tvang i psykiatrien.

9,8 millioner til stenrev ved Trelde Næs

0
NATUR. Ud for Trelde Næs, i den lavvandede del af Vejle Fjord hvor den møder Lillebælt, ligger Kasserodde. Det er her, det næste store...

Billund mister nøgleforbindelse til resten af verden

0
Billund Lufthavn mister i begyndelsen af maj Turkish Airlines-ruten til Istanbul, som siden 2012 har været en vigtig forbindelse og transitmulighed videre mod blandt...

VB-træner: En mavepuster

0
Vejle Boldklub stod tilbage med både frustration og en smule fortrøstning efter nederlaget til FC København. På klubbens hjemmeside satte cheftræner Claus Nørgaard ord på...

Én ud af ti importvarer er sårbar: Danmark næstmest udsat i Norden

0
ØKONOMI. Knap ti procent af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for forstyrrelser i international handel. Det viser en ny nordisk...

Vejle fik afklapsning og er tættere på nedrykning

0
Vejle Boldklub tabte søndag aften 4-1 til FC København i en kamp, hvor gæsterne fik den bedste start og bragte sig foran tidligt, men...

Tre indbrud i Vejle: Politiet efterlyser vidner

0
KRIMI. Der er over de seneste dage begået indbrud tre steder i Vejle, og politiet opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt, til at...