Region Syddanmark ændrer budget og tidsplan for oprensningen af forureningen ved Himmark Strand

Af

-

18:41 - 23. november

Opgaven med at fjerne forureningen ved Himmark Strand bliver både større og dyrere end forventet. Det skyldes bl.a., at udbredelsen af forureningen er mere omfattende end tidligere antaget, og at der er brug for en stærkere dæmningsløsning for at kunne rense havbunden op.

For at fjerne forureningen ved Himmark Strand skal der samlet graves ca. 70.000 m3 forurenet jord op fra stranden og under havbunden. Derefter skal området genetableret med ren jord, så natur og fritidsliv kan normaliseres igen. Prisen for det samlede arbejde forventes at ligge i omegnen af 350 mio. kr.

Det er en fordobling i forhold til den tidligere anslåede pris. Den markante stigning skyldes bl.a., at undersøgelser har vist, at havbunden har så ringe en bæreevne, at der er behov for en stærkere dæmningsløsning end den, der i første omgang var tænkt til at holde havvandet ude, mens forureningen under havbunden fjernes. Undersøgelser har også vist, at det er nødvendigt at tage hensyn til risikoen for, at grundvand kan trænge op igennem havbunden og potentielt oversvømme udgravningen nedefra.

En anden medvirkende årsag, til at regningen er vokset, er, at det har vist sig, at forureningen er mere omfattende end tidligere antaget, og at der derfor skal fjernes mere forurenet jord fra området. Dertil har det også betydning, at der, siden det seneste prisoverslag blev udarbejdet, har været inflation på materialer, arbejdsløn og bortskaffelse af forurenet jord.

Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, siger:

– Vi står over for en meget omfattende og kompleks generationsforurening, der har spredt sig ud under havbunden. Det kræver udvikling af nye oprensningsløsninger og i dette tilfælde en mere robust dæmningsløsning, som kan være vanskeligt at prissætte, inden projektet er gået i gang. Vores rådgiver vurderer, at prisen på projektet fordobles. Det kan vi ikke klare inden for de midler, der er øremærket oprensningen på Himmark Strand, og det får vi brug for at gå i dialog med Folketinget om.

Tidsplanen skubbes

Region Syddanmark skulle have sendt oprensningsopgaven på Himmark Strand i udbud i sommeren 2023, men udbuddet er nu udskudt til 1. kvartal 2024. Det skyldes et omfattende arbejde med at sikre tilladelserne til projektet. Tilladelserne omfatter både etablering af arbejdspladser, gravearbejdet, etablering af adgangsveje, opmagasinering af jord, der ikke er forurenet, etablering af dæmninger, udledningstilladelser m.v.

Himmark Strand ligger i et Natura2000-område, og derfor er det vigtigt, at regionen sammen med relevante myndigheder sikrer, at oprensningen påvirker den omkringliggende, sårbare natur så lidt som muligt. Endvidere har det forsinket processen, at regionen har haft et ekstra kvalitetstjek af den valgte løsning for at være sikre, at projektet, der skal i udbud, har en tilstrækkeligt kvalitet.

Regionen forventer, at første spadestik på oprensningen kan ske i 2025, og at projektet er færdigt inden udgangen af 2027.

Borgermøde i 2024

Regionen vil invitere borgerne i området omkring Himmark Strand til et nyt borgermøde i løbet af 2024, når arbejdet med udbud, tilladelser og anlægsprojektet nærmer sig en mere færdig form.

Fakta om Himmark Strand

Himmark Strand blev udnævnt til Danmarks 10. generationsforurening i december 2019. Baggrunden, for at Himmark Strand er en generationsforurening, er kraftig og omfattende forurening med oliestoffer og klorerede opløsningsmidler. Danfoss bidrager med 25 mio. kr. til oprensningen på Himmark Strand.

Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og Danfoss indgik i 2021 en partnerskabsaftale, som har været med til at sætte rammerne for arbejdet med selve oprensningen.

FOA har sat fremtidens hold

Af

Patrick Viborg Andersen

-

18:33 - 23. november

0

Fagforbundet FOA har på sin kongres i Aalborg valgt den ledelse, der skal tegne og udvikle forbundet de næste år. I spidsen står forbundsformand Mona Striib. ”For mig er det en påmindelse om at holde fødderne på jorden, snuden i sporet og arbejde solen sort for FOAs medlemmer.”

Til stående klapsalver fra 569 delegerede er Mona Striib i dag genvalgt til forbundsformand for FOA.

– Det er en kæmpe ære, som gør mig meget glad og rørt. At være forbundsformand kræver ydmyghed over for opgaven – for den er stor. For mig er det en påmindelse om at holde fødderne på jorden, snuden i sporet og arbejde solen sort for FOAs medlemmer, siger Mona Striib.

Hun har stået i spidsen for FOA siden 2018 og sekunderes fortsat af næstformand Thomas Enghausen i den kommende kongresperiode.

FOAs 6. ordinære kongres fandt sted i lyset af trepartsforhandlingerne om et lønløft og de forestående overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Siden tirsdag har de delegerede i Danmarks tredjestørste fagforbund været samlet for at fastlægge visionerne for FOAs arbejde i de kommende fire år.

Med kongressens mål er der givet et stærkt mandat til det fremadrettede arbejde, siger Mona Striib:

– Vi skal have et arbejdsliv, vi kan holde til – et arbejdsliv, hvor vores faglighed og indsats bliver anerkendt. Vi skal kæmpe for det velfærdssamfund, vi har bygget gennem generationer, som er kernen i et lige samfund.

Fagforbundet FOAs politiske ledelse består af:

Mona Striib, forbundsformand
Thomas Enghausen, næstformand
Tanja Nielsen, sektorformand i FOAs Social- og Sundhedssektor
Kim Henriksen, sektorformand i FOAs Pædagogiske sektor
Pia Heidi Nielsen, sektorformand i FOAs Kost- og Servicesektor
Thomas Brücker, sektorformand i FOAs Teknik- og Servicesektor
Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører
Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører
Joan Lindskov, fagpolitisk ordfører

Nye lavbundstal: 38.628 hektar lavbundsprojekter er igangsat

Af

Patrick Viborg Andersen

-

18:24 - 23. november

0

Hver en hektar tæller på vejen mod udtagning af de 100.000 hektar lavbundsjorde i 2030, som er ambitionen i Landbrugsaftalen fra 2021. Spritnye tal for udtagningsprojekterne viser, at 38.628 hektar lavbundsjorder nu enten er færdigetableret, under realisering eller under forundersøgelse til udtagning. Det er mere end en tredjedel af, hvad der er ambitionen at udtage i 2030.

Den seneste status på udtagningsprojekterne blev opgjort i april 2023, hvor det samlede tal på tværs af de forskellige lavbundsordninger lå på 30.381 hektar. Der er dermed sat gang i projekter, der dækker yderligere 8.247 hektar siden april i år.

Der arbejdes løbende på at forbedre og udbygge rammerne for udtagning af lavbundsjorder. Aarhus Universitet arbejder netop nu på at opdatere det nuværende kortgrundlag, der angiver, hvor der findes lavbundjorder, og hvor meget lavbundsjord der reelt er. Det nye kort skal sikre det bedst mulige grundlag at arbejde ud fra.

Minister for fødevarer, landbrug og fisker, Jacob Jensen (V), siger:

– Den store indsats, vi har i gang for at udtage lavbundsjorder, er helt afgørende i den grønne omstilling af landbruget. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi så tydeligt kan se, at det går i den rigtige retning med den nye opgørelse. Udtagning af lavbundsjorder er drønsvært. Både fordi der er rigtig mange aktører inde over de her projekter, og fordi hvert enkelt projekt tager tid. Derfor er en vis tålmodighed også nødvendigt med de her projekter. Og det ser vi efterhånden betaler sig, når vi ser den positive fremgang med de nye tal.

Tal og fakta:

De nyeste opgørelser viser, at 38.628 hektar lavbundsjorde enten er færdigetableret, under realisering eller under forundersøgelse. Det er 8.247 hektar mere, end da opgørelsen senest blev lavet i april 2023. Læs mere på udtagning.dk
Derudover er der givet tilsagn til i alt 7.300 hektar på den etårige bio-ordning ekstensivering med slæt, hvis formål er at reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof fra dyrkede lavbundsjorder
I Landbrugsaftalen fra den 4. oktober 2021 fastsatte partierne bag aftalen en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbund i 2030.
Landbrugsstyrelsen estimerer, at det tager 4-6 år fra at der startes forundersøgelser på et lavbundsprojekt, til projektet er færdigetableret. Det er særligt jordfordeling, der involverer mange aktører, som tager tid.
Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder kom i august i år med 12 anbefalinger til, hvordan der udtages mest muligt lavbundsjord hurtigst muligt. Der er allerede sat gang i flere af anbefalingerne bl.a. en ny kompensationsmulighed skal gøre det mere attraktivt for lodsejere at indgå i udtagningsindsatsen, lancering af et nyt screeningsværktøj i jagten på mere effektiv udtagning af lavbund, og så er ministeriet i gang med at undersøge mulighederne for at udvide udtagningskonsulenternes rolle, så de kan være med i hele processen og skabe hurtigere fremdrift.
Aarhus Universitet er netop nu ved at opdatere det kort, der ligger til grund for udtagningsprojekterne, og som viser, hvor der findes lavbundsjorder i Danmark.
Lavbundsprojekterne er fordelt på flere forskellige ordninger hos henholdsvis Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. De igangsatte projekter fordeler sig således:

Status på fremdriften i udtagningsindsatsen siden 2021 fordelt på styrelser (hektar). November 2023.
	Ordning	Under forundersøgelse	Under realisering	Færdigetableret	Total
Miljøstyrelsen	Klima-Lavbund	6.468	11	187	6.666
Naturstyrelsen	Klima-Lavbund *	13.109	2.841	0	15.950
Landbrugsstyrelsen	Lavbund	11.856	1.515	0	13.371
Landbrugsstyrelsen	Kulstofrige lavbundsjorder i kvælstofvådområdeprojekter **	847	1.794	0	2.641
Total		32.280	6.161	187	38.628
Landbrugsstyrelsen	EU-bioordning for ekstensivering med slæt (2023 tilsagn) ***				7.300

* Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter udføres via en anlægsbevilling.

** Kvælstofvådområdeprojekter kan være placeret på kulstofrige lavbundsarealer. Ved tidligere statusopgørelser på fremdriften har Landbrugsstyrelsen afventet en metode til at kunne estimere overlappet. Denne metode er nu fastlagt, og det estimeres, at 34 pct. af igangværende kvælstofvådområdeprojekter opstartet siden 2021 er placeret på kulstofrige lavbundsarealer. Med reduktion af udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som primære formål, stilles der ikke krav til opgørelse af klimaeffekten (CO2ækv.) i disse projekter. Dog er genopretning af naturlig hydrologi i jorden en fælles målsætning ved aktiv udtagning for både kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter. Derfor antages det, at der opnås en klimaeffekt på lige fod i projekterne, forudsat at kulstofrig jord vådgøres permanent.

*** I udtagningsindsatsen indgår desuden årlige tilsagn til ekstensivering via EU´s bioordning, ekstensivering med slæt, som administreres af Landbrugsstyrelsen. Disse arealer medtælles separat i opgørelsen, da ekstensiveringen ikke giver samme effekt som permanent udtagning.

Fredericias energigigant leverer mere end brændstof

Af

Christian Runge Fris

-

14:01 - 23. november

0

Finn Schousboe, direktør for Crossbridge Energy i Fredericia, kaster lys over virksomhedens rolle som Danmarks største overskudsvarmeproducent. Udover at raffinere daglige produkter, der holder Europa kørende, spiller virksomheden en afgørende rolle i det lokale fjernvarmesystem.

– Crossbridge Energy gør mere end blot at bringe folk fra A til B, siger Finn Schousboe.

– Vi bidrager betydeligt til fjernvarmeforsyningen, hvilket har en positiv effekt på varmeudgifterne for områdets beboere. Dette er grunden til, at varmechecken her er markant mindre sammenlignet med andre varmetyper.

Kommunaldirektør: Cheflønninger afspejler ansvar og kompleksitet

Af

Patrick Viborg Andersen

-

13:53 - 23. november

0

2022.06.03@11.32.30 — Steen Vinderslev, kommunaldirektør i Middelfart Kommune. Foto: AVISEN

I en aktuel debat om lønniveauet og antallet af chefer i Middelfart Kommune, der tjener mere end 1 million kroner har politikere fra begge fløje givet deres mening om antallet af millionlønninger i den vestfynske kommune sammenlignet med de øvrige kommuner. Kommunaldirektør i Middelfart Kommune, Steen Vinderslev, ønsker ikke at kommentere på de politiske røster. Derimod fortæller han til AVISEN, at han altid orienterer sig på lønområdet, og her er Middelfart Kommune ikke lønførende.

– Vi holder konstant øje med lønniveauet i kommunerne generelt. Under denne overvågning bemærker vi, at Middelfart Kommune på ingen måde er i spidsen for lønningerne i det syddanske område. Disse oplysninger henter vi fra fælles datasystemer, hvor vi kan sammenligne på tværs af alle personalegrupper, inklusiv ledelsen. Her står det klart, at vi ikke er blandt de højest lønnede, hvilket stemmer overens med den politik, byrådet har fastlagt, siger Steen Vinderslev.

I en tid, hvor lønniveauet for kommunale chefer er et hot emne i mange kommuner, fortæller Vinderslev, at han allerede tidligere gennem sin karriere har haft fokus på området, og i den forbindelse også kørt en lønafstemning mellem Middelfart og nabo-kommunerne Nordfyn og Assens, og giver indsigt i, hvordan de samlede omkostninger for kommunens højest betalte medarbejdere er sammensat.

– Historisk har jeg haft dialoger med mine kolleger i Nordfyn og Assens for at holde øje med, at vores lederlønninger lå på samme niveau og ikke for langt fra hinanden. I den forbindelse ved jeg også, at vi har været godt afstemt. I Middelfart har vi 12 medarbejdere, hvis samlede omkostninger overstiger en million, men det inkluderer alt; pension, feriepenge, ATP, særlig feriegodtgørelse og så videre. Det handler om de samlede omkostninger, ikke bare lønnen.

De hidtidige tal med 13 chefer over en million kroner i omkostninger i Middelfart Kommune er nu reduceret til 12, fortæller Steen Vinderslev, og så slår han fast, at det er den samlede omkostning til hver enkelt medarbejder, og ikke “rå” løn.

– Hvis man har en omkostning på over en million kroner om året, svarer det til en månedsløn på 68.000 kroner, og derudover kommer der tillæg. Når vi kigger i vores lønsystem, ser vi, at det drejer sig om 12, ikke 13 medarbejdere. Af disse 12 i Middelfart Kommune er fire af dem direktører, hvis omkostninger ligger mellem 1,3 og 1,8 millioner kroner, sidstnævnte tal for kommunaldirektørens vedkommende. Disse oplysninger er offentligt tilgængelige, siger han og tilføjer:

– Min egen løn er bestemt gennem en forhandlingsproces, som gælder for alle kommunaldirektører. Det betyder, at hvis man er kommunaldirektør i Middelfart og Assens, så er lønnen den samme. I sidste ende handler det om kommunens befolkningstal.

Middelfart Kommunes kommunaldirektør er heller ikke i tvivl om, at medarbejderne får som fortjent ud fra det store ansvar, de har.

– Jeg har også kigget på de andre områder, specifikt de otte øvrige medarbejdere, der nærmer sig en million i omkostninger. I den forbindelse har jeg planer om at tage en dialog med min gode kollega i Assens for at finde ud af, om der er sket ændringer siden sidste gang, vi talte sammen. Dengang var vores cheflønninger meget ens, og det er netop denne gruppe, vi refererer til, siger Vinderslev og slutter:

– Overordnet set er vi ikke lønførende, og jeg kan se, at de medarbejdere, der koster lige over en million ligger lige over grænsen, og det vil jeg følge op i min dialog med Assens og Nordfyn, når det er sagt, så vil jeg også sige, at når jeg ser på de stillinger vores ledere har, eksempelvis som leder af et samlet ældreområde, hvor man har over 800 ansatte eller vores skoleområde, hvor man har over 500 ansatte, eller lederen af børneområdet, hvor man har over 400 ansatte, så synes jeg, at det er normale store og ansvarsfulde stillinger med en stor kompleksitet. Vi er optaget af at have gode folk på pladsen, og det er også vigtigt for befolkningen på de tre områder. Hvis man vil have dygtige folk, så bliver man nødt til at betale dem noget løn.

Ny aftale skal hjælpe unge uden uddannelse og job

Af

Patrick Viborg Andersen

-

09:43 - 23. november

0

folketingssalen — Foto: Christoffer Regild

FGU-institutionernes økonomi skal styrkes, og FGU-institutionerne skal have øget frihed til at tilrettelægge uddannelsen til det, der giver mening lokalt. Det mener regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier, som har indgået en aftale om styrket FGU.

Omkring 43.000 unge under 25 år er i dag ikke i uddannelse eller job.

For mange af de unge er den forberedende grunduddannelse (FGU) det rette tilbud. FGU-institutionerne arbejder med at styrke unges faglige, sociale eller personlige kompetencer igennem et inkluderende læringsmiljø, så de bliver rustet til at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Derfor har regeringen og alle Folketingets partier indgået en aftale om at styrke FGU-institutionerne, så de er mere fagligt og økonomisk stabile.

Ro om FGU-institutionernes økonomi

Med aftalen afsættes der 135 millioner kroner til et varigt økonomisk løft af FGU og 27,6 millioner kroner i 2024 til bedre værksteder, køkkenfaciliteter og undervisningsmaterialer på FGU. Formålet med aftalen er derfor at skabe ro om FGU-institutionernes økonomi, så institutionerne kan have fokus på kerneopgaven – at levere undervisning af høj kvalitet til de unge, som ikke går den direkte vej igennem uddannelsessystemet.

Aftalepartierne er desuden enige om at reducere den kommunale medfinansiering af FGU fra cirka 65 procent til cirka 45 procent. Det skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave for staten og kommunerne at lykkes med at reducere antallet af unge uden uddannelse og beskæftigelse.

Derudover skal aftalen styrke erhvervsgrunduddannelsen (egu) på FGU, hvor eleverne er i virksomhedspraktik størstedelen af tiden. Egu er et vigtigt tilbud for unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse eller i job. Med aftalen hæves tilskudsniveauet til elever på egu. Der tages desuden initiativ til at etablere et partnerskab med 10-20 større arbejdsgivere i Danmark, som skal sikre praktikpladser til egu-elever og udbrede kendskabet til egu.

Bedre overgange til FGU og mere frihed

Aftalen skal desuden sikre bedre overgange til FGU fra grundskole eller ungdomsuddannelser, så unge ikke oplever et afbrud i deres uddannelsesforløb, før de kan starte på FGU. Med aftalen bliver det derfor muligt for elever at blive målgruppevurderet til FGU i 9. klasse, hvis den kommunale ungeindsats (KUI) vurderer, at eleven ikke er helt klar til at begynde på en ungdomsuddannelse eller job.

Desuden igangsættes der et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), som skal understøtte, at elever, der afbryder en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen og motiveret for FGU, skal opleve en smidig overgang til FGU.

– Det er meget meget vigtigt for regeringen, at vi hjælper de 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. For mange af dem kan FGU være vejen videre. Men skolerne har brug for en permanent økonomisk saltvandsindsprøjtning. Ligesom flere af de unge skal have mulighed for at komme ud på en rigtig arbejdsplads som en del af uddannelsen. Alt dette lykkedes med denne aftale. Så jeg er en glad minister, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

– Vi har indgået en aftale, som over en bred kam gør FGU bedre. Vi styrker vejen ind på FGU og gør den nemmere. Vi styrker kvaliteten på FGU institutionerne markant for at forbedre elevernes hverdag. Og vi styrker incitamentet til, at eleverne kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse. Det er en rigtig god aftale for de unge, som har behov for lidt ekstra hjælp for at finde hen på den rette hylde, siger Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

– Venstre har længe arbejdet for at sikre et løft af FGU, så flere unge kan hjælpes på rette vej mod job eller uddannelse. FGU har desværre været udfordret af lave elevtal og dårlig økonomi. Derfor er vi glade for, at vi med aftalen blandt andet giver et økonomisk løft og skaber friere rammer for institutionerne, alt sammen for at sikre at FGU-institutionerne i fremtiden kan hjælpe flere unge godt videre”, siger Anni Matthiesen, Venstre.

– Nogle har kaldt denne regering for en visionsløs teknokratregering. Det er forkert, og den her aftale er et vidnesbyrd om det. Vi har en vision om at alle, uanset deres forældres baggrund, har så gode betingelser som muligt for at realisere gode liv. Her er uddannelse og arbejde centralt. I dag er 43.000 unge under 25 år hverken i uddannelse eller arbejde. Det er en mærkesag for Moderaterne at nedbringe det tal. Her er FGU’en afgørende, men den er ikke kommet tilstrækkeligt godt fra start. Det forsøger denne aftale at ændre på. Det gør vi ved at reducere kommunernes udgifter forbundet med at anvise unge til FGU, og ved at løfte FGU-institutionernes økonomi med 135 millioner kroner om året. Det er en trædesten til, at færre i fremtiden vil stå uden for uddannelse og arbejde, siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

– FGU’en er en fantastisk uddannelse, der løfter og hjælper de unge, der ikke er gået den snorlige vej gennem uddannelsessystemet. Med aftalen giver vi FGU-uddannelsen et økonomisk løft og sender flere elever på uddannelsen, fordi kommunerne får bedre råd til at bruge den. Det tror vi er godt for vores unge, siger Jakob Mark, Socialistisk Folkeparti.

– Danmarksdemokraterne er stolte over, at vi med aftalen løfter FGU og tager et vigtigt skridt mod, at flere af de mere end 40.000 unge, der står uden uddannelse og job, bliver en del af fællesskabet. FGU er i særklasse, når det handler om at hjælpe denne gruppe med at tage springet fra FGU til en af landets erhvervsuddannelser og en fremtid som faglært. Det har vi brug for. Derfor er vi også glade for, at aftalen slår fast, at FGU skal være et landsdækkende tilbud ved at sikre mere stabilitet for de små FGU-institutioner i vores landdistrikter. Det er afgørende, hvis flere skal have succes med FGU i fremtiden, at transporttiden til skolerne er kort. Derfor er Danmarksdemokraterne med i aftalen, siger Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

– I Liberal Alliance er vi glade for, at vi nu styrker FGU. Et varigt taxameterløft, bedre incitament for kommunerne til at sende unge på FGU, bevaring af udslusningstaxameter, flere penge til Modstrøm og en bedre overgang, så unge ikke kommer til at falde igennem to stole, siger Helena Artmann, Liberal Alliance.

– Vi er glade for, at FGU’en nu får et løft. For Det Konservative Folkeparti har det været vigtigt at gøre FGU’en mere erhvervsrettet, så vi kan få flere unge ud at være en del af fællesskabet på uddannelserne og arbejdspladserne. Det er både godt for den enkelte og for samfundet. Samtidig bliver det nu muligt allerede i løbet af 9. klasse at finde ud af, om man skal på FGU efter sommerferien, så den unge sammen med forældre og lærere får bedre mulighed for at træffe det rette valg, siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

– FGU skal løse en enormt vigtig samfundsopgave: Gribe unge, som ellers ville falde ud af uddannelsessystemet. Endnu flere unge skal have chancen for at få det løft og pusterum, som FGU kan give. Så jeg er glad for, at det ikke længere er kommunen, der skal betale det meste af regningen. Med den her aftale bliver det nemlig staten, der skal putte flest penge per elev i uddannelsen. Kommunernes stramme økonomi må ikke smække døren til FGU i for næsen af nogen unge. FGU-institutionernes økonomi er også presset. Med aftalen er vi med til at sikre friere rammer og mere økonomisk stabilitet – særligt for de små skoler i mindre byer. Vi er langt fra i mål, men hver eneste krone tæller ude på uddannelserne!, siger Anne Hegelund, Enhedslisten.

– Jeg brænder for, at alle unge skal få troen på, at de kan. Jeg vil gerne give mange flere unge mulighed for at komme på den forberedende grunduddannelse. For Radikale Venstre er det særligt vigtigt at styrke de unges fællesskab. Derfor har jeg kæmpet for de pædagogiske måltider, som vi kender fra efterskolerne, og for at give de unge en stærk stemme gennem Modstrøm, siger Lotte Rod, Radikale Venstre, Radikale Venstre

– FGU er hjerteblod for Dansk Folkeparti. Derfor glæder det mig, at vi styrker området økonomisk, og med denne aftale giver friere rammer, siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

– Alternativet er glade for, at vi med aftalen forbedrer fundamentet under FGU. Her er det særligt positivt, at elevernes overgang fra grundskole til FGU bliver bedre, så endnu flere unge uden beskæftigelse og uddannelse kan få gavn af FGU. Samtidig udestår stadig en opgave med at styrke det inkluderende læringsmiljø på skolerne, så unge med handicap får bedre forudsætninger. Den opgave forfølger Alternativet de kommende år, siger Christina Olumeko, Alternativet.

Nye Borgerlige er også med i aftalen.

Aftale om styrket FGU

Styrkelse af FGU-institutionernes økonomi ved et varigt økonomisk løft på 135 millioner kroner fra 2024.
Løft af værksteds- og køkkenfaciliteter samt undervisningsmaterialer på FGU for 27,6 millioner kroner i 2024.
Understøttelse af elevdemokratier på FGU.
Styrket fællesskab via det pædagogiske måltid.
Reduktion af den kommunale medfinansiering fra cirka 65 procent til cirka 45 procent.
Årlig drøftelse i FGU-institutionsbestyrelsen.
Der afsættes 6,4 millioner kroner fra 2024 og frem til øget udslusningstilskud til de FGU-institutioner, som i særlig grad får de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.
Fremrykning af målgruppevurdering af elever i 9. klasse
Styrkelse af vejledning om FGU i grundskolen.
Samarbejde med kommunerne om gode overgange for de unge.
Styrkelse af egu-sporet på FGU for 12,5 millioner kroner i 2024 og frem
Økonomisk løft på 5,0 millioner kroner fra 2024 og frem til at skolerne kan finansiere elevernes egenbetaling af ophold på skolehjem samt udgifter ved certifikater og kørekort.
Bedre muligheder for forlængelse af egu-forløb i op til ét år
Partnerskab om flere egu-praktikforløb.
1,1 millioner kroner i 2024 og 0,2 millioner kroner fra 2025 og frem til styrket informations- og vejledningsindsats om egu-sporet.
Frivilligt udbud af basisforløb.
Friere rammer for udbud af spor på udbudssteder og skoler.
Obligatorisk seksualundervisning.
Eftersyn af institutionslandskabet: udviklingen af institutionslandskabet følges og eventuelle behov for justeringer heraf vurderes senest i 2026.
Mulighed for befordringsordning på FGU-skoler.
Forlængelse af erhvervstræningsperioden.
Bedre muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på Bornholm.
Reserve til opfølgning på implementeringsunderstøttende tiltag (rejsehold mv.).

Når markedskræfterne bider: Et liberalt kig på JFMs og øvrige mediers kriser

Af

Poul Rand

-

15:59 - 22. november

0

I den seneste udvikling indenfor medieverdenen, har JFM annonceret en massiv reduktion i arbejdsstyrken, hvilket har efterladt denne liberale observatører rystet – men ikke overrasket.

Som en ægte liberal skal man spørge: Er dette et symptom på et større problem i den måde, vi ser på medier og markedsøkonomi?

For de 57 medarbejdere, der har mistet deres job, er det mere end blot tal, på et regneark. Det er en hård realitet. Mens vi liberale ofte fejrer de frie markedskræfters effektivitet, rejser denne situation spørgsmålet om: Er der en grænse for, hvor “fri” et marked bør være, især når det gælder pressen?

Det er ingen hemmelighed, at mediemarkedet er og i lang tid, har været under enormt pres. Konkurrencen fra digitale platform, skiftende forbrugsmønstre mv., har haft en stor indvirkning. Men den seneste udvikling hos JFM peger på en dybere krise: en krise i lokaljournalistikken.

Det liberale synspunkt er: at markedet vil tilpasse sig. Nyhedsmedier, som ikke kan tilpasse sig, bør ikke overleve. Lokaljournalistikken er ikke kun en forretning; det er en nødvendig del af et sundt demokrati.

Når lokalmedier kæmper, er det mere end blot en økonomisk fejljustering; det er en trussel mod den demokratiske infrastruktur.

Ironisk nok kunne man argumentere for, at en vis grad af “planøkonomi” måske ikke er så skidt endda, i hvert fald når det kommer til journalistik. Men så kan man jo støtte alt der ikke er omstillingsparat og kan en virksomhed ikke overleve, så må den dø eller tilpasse sig, vi holder ligegyldige virksomheder i live med enorm statsstøtte som SAS, Post Nord, DSB i forskellige udgaver og mange andre, det er de arbejdspladser ikke værd.

Den bebudede øremærkning til lokal- og regionaljournalistikken, er ikke et skridt i den rigtige retning. Leder af nyhedsmedier der popper op, som jammerlapper klager sig over manglede statsstøtte, burde finde andet job.

Politikkerne støtter medierne for egen vindig og derved fastholder en platform og et talerør for egen valgflæsk. De tænker ikke, på borgernes uvildige nyhedsinformation, kald det bare manipulering, kammerateri eller andet slemt, det er ikke en liberal tankegang.

Tiden er inde til at genoverveje om visse aspekter af vores samfund – som pressen – kræver en anden tilgang.

Vi over for et paradoks: Står de liberale idealer om frie markedskræfter i konflikt med behovet for at beskytte de institutioner, der er fundamentale for vores samfundsstruktur.

Er det på tide at se ud over det rene markedsdrevne synspunkt og anerkende, at nogle ting er vigtigere end bundlinjen – selv for en liberal.

Svaret er nej.

Borgernes frie valg i pressen skal ikke svækkes ved at bestemte partier holder bestemte medier i live for at give politikkerne et talerør.

Den frie presse skal være FRI.

I Danmark er der flere og flere mindre medier, der lever fint og med flere ansatte, uden støtte.

Typografiens gyldne æra begyndte med Gutenbergs opfindelse af den flytbare type i det 15. århundrede, faget uddøde i det 20 århundrede.

Har de store medier glemt det og hvad der sker, hvis man ikke følger med og arbejder smart?

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

Ny aftale skal hjælpe unge uden uddannelse og job

Af

Mille Dyhrberg

-

13:28 - 22. november

0

FGU-institutionernes økonomi skal styrkes, og FGU-institutionerne skal have øget frihed til at tilrettelægge uddannelsen til det, der giver mening lokalt. Det mener regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier, som har indgået en aftale om styrket FGU.

Omkring 43.000 unge under 25 år er i dag ikke i uddannelse eller job. For mange af de unge er den forberedende grunduddannelse (FGU) det rette tilbud. FGU-institutionerne arbejder med at styrke unges faglige, sociale eller personlige kompetencer igennem et inkluderende læringsmiljø, så de bliver rustet til at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor har regeringen og alle Folketingets partier indgået en aftale om at styrke FGU-institutionerne, så de er mere fagligt og økonomisk stabile.

Ro om FGU-institutionernes økonomi

Med aftalen afsættes der 135 millioner kroner til et varigt økonomisk løft af FGU og 27,6 millioner kroner i 2024 til bedre værksteder, køkkenfaciliteter og undervisningsmaterialer på FGU. Formålet med aftalen er derfor at skabe ro om FGU-institutionernes økonomi, så institutionerne kan have fokus på kerneopgaven – at levere undervisning af høj kvalitet til de unge, som ikke går den direkte vej igennem uddannelsessystemet.

Aftalepartierne er desuden enige om at reducere den kommunale medfinansiering af FGU fra cirka 65 procent til cirka 45 procent. Det skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave for staten og kommunerne at lykkes med at reducere antallet af unge uden uddannelse og beskæftigelse.

Derudover skal aftalen styrke erhvervsgrunduddannelsen (egu) på FGU, hvor eleverne er i virksomhedspraktik størstedelen af tiden. Egu er et vigtigt tilbud for unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse eller i job. Med aftalen hæves tilskudsniveauet til elever på egu. Der tages desuden initiativ til at etablere et partnerskab med 10-20 større arbejdsgivere i Danmark, som skal sikre praktikpladser til egu-elever og udbrede kendskabet til egu.

Bedre overgange til FGU og mere frihed

Aftalen skal desuden sikre bedre overgange til FGU fra grundskole eller ungdomsuddannelser, så unge ikke oplever et afbrud i deres uddannelsesforløb, før de kan starte på FGU. Med aftalen bliver det derfor muligt for elever at blive målgruppevurderet til FGU i 9. klasse, hvis den kommunale ungeindsats (KUI) vurderer, at eleven ikke er helt klar til at begynde på en ungdomsuddannelse eller job.

Desuden igangsættes der et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), som skal understøtte, at elever, der afbryder en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen og motiveret for FGU, skal opleve en smidig overgang til FGU.

– Det er meget meget vigtigt for regeringen, at vi hjælper de 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Mange af dem går allerede i dag på den Forberedende Grunduddannelse. Men skolerne har brug for en permanent økonomisk saltvandsindsprøjtning. Ligesom flere af de unge skal have mulighed for at komme ud på en rigtig arbejdsplads som en del af uddannelsen. Alt dette lykkedes med denne aftale. Så jeg er en glad minister!, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

– Vi har indgået en aftale, som over en bred kam gør FGU bedre. Vi styrker vejen ind på FGU og gør den nemmere. Vi styrker kvaliteten på FGU institutionerne markant for at forbedre elevernes hverdag. Og vi styrker incitamentet til, at eleverne kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse. Det er en rigtig god aftale for de unge, som har behov for lidt ekstra hjælp for at finde hen på den rette hylde, siger Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

– Venstre har længe arbejdet for at sikre et løft af FGU, så flere unge kan hjælpes på rette vej mod job eller uddannelse. FGU har desværre været udfordret af lave elevtal og dårlig økonomi. Derfor er vi glade for, at vi med aftalen blandt andet giver et økonomisk løft og skaber friere rammer for institutionerne, alt sammen for at sikre at FGU-institutionerne i fremtiden kan hjælpe flere unge godt videre, siger Anni Matthiesen, Venstre.