16.8 C
Copenhagen
lørdag 13. september 2025

GOG har præsenteret ny cheftræner

0
Foto: JC Foto

Fra 1. juli 2024 overtager den nuværende Ikast Håndbold-træner Kasper Christensen posten som cheftræner i GOG. Parterne har lavet en aftale, der foreløbig strækker sig over fire sæsoner, og det glæder direktør Kasper Jørgensen, at kabalen nu er gået op.

– Vi ser rigtigt meget frem til, at Kasper Christensen bliver en del af setuppet i GOG. Han har leveret flotte resultater som træner, hvor har bragt Ikast Håndbold helt tilbage i toppen af dansk og europæisk håndbold med guld i sidste sæsons Europa League og flot spil i Champions League i denne sæson,” siger Kasper Jørgensen, der er overbevist om, at den nye cheftræner vil gå til opgaven med stor respekt for GOG’s værdier.

“Han er en rigtig arbejdshest med masser faglige egenskaber, som jeg glæder mig til at se udnyttet i GOG. Efter hver sæson står vi over for en ny begyndelse, og en af grundene til, at valget er faldet på Kasper, er at han har et godt blik for at bringe talenterne i spil på den rigtige måde, og det er jo netop en af GOG’s dyder, fordi vi har en helt unik talentmasse at trække på, konstaterer Kasper Jørgensen videre.

Selvom hovedpersonen godt kan få tiden til at gå som træner i Ikast Håndbold og kommentator ved det igangværende VM i kvindehåndbold, ser han også frem til at trække i den gule trøje efter sommerpausen.

– GOG er en idrætsinstitution i Danmark, og jeg kunne mærke med det samme, at jeg havde lyst til opgaven med at stå i spidsen for holdet, da jeg fik henvendelsen. Jeg synes, at GOG er den fedeste håndboldklub. Der er selvfølgelig eliteholdet på toppen af det hele, men det hviler på et stærkt fundament af en fantastisk talentmasse på ungdomsholdene, og en masse frivillige, der er med til at give klubben en helt unik kultur, som jeg glæder mig til at blive en del af, siger Kasper Christensen.

Den kommende GOG-træner er helt på det rene med, at hans ansættelse på flere måder markerer en ny begyndelse, men det får ham ikke til at drosle forventningerne ned.

– Jeg har helt klart ambitioner om, at vi skal vinde noget. Vi skal spille med om titler, og vi skal gøre det godt i de europæiske turneringer, ligesom GOG har gjort det i de seneste mange år. Jeg glæder mig også til at skulle være med til at sætte mit præg på det hele, og til at være med til at skrive nye kapitler i GOG’s flotte historie,”´ konstaterer Kasper Christensen, der allerede nu kan røbe en smule af sine planer for spillet:

– GOG har altid været kendt for friskhed og speed, og det skal vi selvfølgelig bygge videre på. Og så vil jeg gerne have et spilkoncept med en god dybde, hvor vi dyrker den enkelte spillers spidskompetencer. Min erfaring er, at det er sjovt for spillerne, og rent taktisk giver det en masse strenge at spille på, lyder det videre fra den kommende GOG-træner, som glæder sig over at have mange unge håndboldtalenter til disposition.

– Jeg har bevist i SønderjyskE og i Ikast, at jeg har stort fokus på at bringe de unge i spil. Man skal bare se på truppen til landsholdet for at få bevist, at GOG har en helt unik rolle i dansk håndbold, og med dem, der er på vej op nu, er jeg slet ikke i tvivl om, at talentfabrikken i Gudme også danner grundlaget for fremtidens succeser, slår han fast.

Ansættelsen betyder, at nuværende træner Thomas Brandt Nyegaard til sommer vender tilbage til sit civile job.

Ny direktør fundet til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA

0
(Foto: GIVSKUD ZOO )

I hjertet af Trekantområdet, hvor naturens vidundere møder menneskets nysgerrighed, står GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA ved en vigtig skillevej, når direktør Richard Østerballe takker af og giver stafetten videre efter 33 år i den populære park. Rasmus Nielsen efterfølger Østerballe som ny direktør i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA med mere end 400.000 årlige besøgende.

Richard Østerballe giver direktørstafetten videre til Rasmus Nielsen den 1. maj 2024. Rasmus Nielsen er begejstret for sit kommende drømmejob, og Richard Østerballe er heller ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige for både Rasmus og GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Selv ser han tilbage på en fantastisk rejse:

– Min tid som direktør for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har været en utrolig og uforudsigelig rejse, langt ud over hvad jeg havde forestillet mig, da jeg startede for 32 år siden. De seneste fire år har været præget af udfordringer, herunder to år med COVID-19 og økonomiske kriser, men vi har formået at levere imponerende resultater trods vanskelighederne. Det har været en spændende tid, fyldt med overraskelser og konstante udfordringer – netop hvad der gør dette job så unikt og givende. Over 400.000 gæster årligt og den konstante interaktion med både dyrene, kolleger og gæster gør hverdagen i zoologisk have uforudsigelig og varieret. Jeg er overbevist om, at Rasmus, med sin mere end 20 år lange erfaring i branchen, vil omfavne disse udfordringer og fortsætte denne fantastiske rejse i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, siger Richard Østerballe.

Den nye direktør glæder sig til at tage over efter Richard Østerballe. Han kommer samtidig til jobbet med en stor portion ydmyghed og begejstring for de mange muligheder, der venter.

– Det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg påtager mig rollen som direktør for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Jeg takker Richard Østerballe for hans utrættelige indsats og ønsker ham alt godt i fremtiden. Vores fokus i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er klart: at fortsætte med at levere enestående naturbaserede oplevelser. Vi vil inspirere vores gæster til at værdsætte og bevare vores hurtigt foranderlige verden, igennem vores passion for dyreliv og natur. Sammen med vores dygtige team vil vi styrke GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs position som en førende stemme i naturbevarelse og forskning. Vores mål er at fastholde og udvikle vores stærke brand, både lokalt og internationalt, og indgå i værdiskabende samarbejder, der understøtter vores mission om en bæredygtig fremtid og øger Trekantområdets synlighed på turismekortet. Jeg er dybt forpligtet til denne mission, fokuseret og målrettet mod at skabe en lys fremtid for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA til glæde for naturen, medarbejderne og vores gæster, udtaler Rasmus Nielsen.

Bestyrelsesformand Rikke Slott Buch takker for det fantastiske samarbejde med Richard Østerballe, og så glæder hun sig over, at det er lykkes at finde en meget kompetent arvtager.

– Det har været en stor og tung opgave at finde en afløser efter Richard Østerballe, der har været identificeret 100 procent med GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Vi har haft et stærkt ansøgerfelt, og vi valgte Rasmus, fordi han har en meget tydelig passion både for vores zoo og for naturbevarelse i det hele taget. Hans engagement og ønske om at gøre en forskel er vigtige egenskaber hos den person, som skal stå i spidsen for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, siger bestyrelsesformand Rikke Slott Buch og slutter:

– Rasmus overtager stafetten fra en stærk og dedikeret personlighed og lederskikkelse, men kommer også selv med en stor portion erfaring, viden og begejstring fra den verden, som GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er en del af.

Om Rasmus Nielsen:

Rasmus Nielsen, uddannet biolog (cand. scient.) fra Syddansk Universitet i 2012 og har haft en varieret karriere inden for dyrevelfærd og naturbevarelse. Han har arbejdet som partner i Panorama Travel siden 2016 og været Chefzoolog i Knuthenborg Safaripark fra 2018 til 2021, hvor han stod bag nogle af Europas største dyreanlæg. Rasmus Nielsen har desuden været selvstændig konsulent i DiscoverNature siden 2008. Hans engagement i uddannelse og formidling strækker sig over flere år som zoolog og faglærer på Hansenberg (2011-2018) og som formidler i Odense Zoo (2006-2012).

Ny rekord i antal deltagende fag ved DM i Skills 2024

0
Foto: Lasse Lagoni

78 fag deltager ved DM i Skills 2024 som henholdsvis konkurrence- og demonstrationsfag. Det er flere end nogensinde før og giver dermed gæsterne mulighed for at opleve et bredt udvalg af landets mange forskellige erhvervsuddannelser.

Når Dyreskuepladsen i Roskilde lægger græs til årets begivenhed for det faglærte Danmark, DM i Skills, til april næste år, vil det være muligt at se og prøve flere fag end nogensinde før. 78 fag, der dækker alt fra dyrepasser til entreprenørmaskinmekaniker og fodterapeut til tømrer, viser sig frem.

”Det er fantastisk at opleve den opbakning vi ser blandt både skoler, organisationer og virksomheder. Vi er stolte over at kunne præsentere vores mange gæster for så bredt et udvalg af erhvervsuddannelser”, siger direktør i SkillsDenmark, Simon Neergaard-Holm.

Af de 78 fag 47 konkurrencefag, hvor unge deltagere fra hele landet skal konkurrere om Danmarksmesterskabet. 31 fag er såkaldte demofag, der kan opleves og prøves uden at der gennemføres et officielt skills-mesterskab. Det er en stigning fra 71 deltagende fag i både 2022 og 2023.

– Vi er taknemmelige for, at så mange fag gerne vil være med til at skabe den fantastiske ”DM i Skills-oplevelse” vi er kendt for. Fagene lægger en kæmpe indsats i at skabe både konkurrencer, fremvisninger og oplevelser man kan få fingrene i – og det har jeg enormt meget respekt for. Det er også derfor, at jeg kan garantere, at DM i Skills ikke bare bliver årets største fejring af erhvervsuddannelserne, men også en fantastisk mulighed for at få udvidet sin horisont og opdage en masse fag med gode fremtidsmuligheder, man måske ikke har kendskab til i forvejen, siger Simon Neergaard-Holm.

DM i Skills 2024 afholdes i samarbejde med Roskilde Kommune og Tietgenfonden på Dyrskuepladsen i Roskilde den 18. – 20. april 2024.

FAKTA:

De nye fag, der kan opleves ved DM i Skills 2024 er:

Konkurrencefag:

  • Entreprenørmaskinmekaniker

Demonstrationsfag: 

  • Brancheuddannelserne inden for Bygge- og Anlæg
  • Buschauffør
  • Dyrepasser
  • Ejendomsservicetekniker
  • Erhvervsfisker
  • Fodterapeut
  • Handelsassistent med maskinspeciale

Konkurrencefag 2024

  1. Alubygger
  2. Anlægsgartner
  3. Anlægsstruktør
  4. Autolakerer
  5. Automatiktekniker
  6. Bager
  7. Blomsterdekoratør
  8. Brolægger
  9. Bygningsmaler
  10. Bygningssnedker
  11. Bygningsstruktør
  12. Elektriker
  13. Entreprenørmaskine-mekaniker (nyt k-fag)
  14. Flisemurer
  15. Frisør
  16. Glarmester
  17. Gourmetslagter
  18. Grafisk tekniker
  19. Gulvlægger
  20. Industritekniker – CNC Fræsning
  21. Industritekniker – CNC Drejning
  22. Karrosseritekniker
  23. Klejnsmed
  24. Kok
  25. Konditor
  26. Kosmetiker
  27. Lastvognsmekaniker
  28. Maskinsnedker
  29. Mediegrafiker
  30. Murer
  31. Møbelpolstrer
  32. Møbelsnedker
  33. Personvognsmekaniker
  34. Procesoperatør
  35. Receptionist
  36. Skiltetekniker
  37. Slagter
  38. Smørrebrød og Catering
  39. Social- og sundhedsassistent
  40. Tagdækker
  41. Teknisk Isolatør
  42. Tjener
  43. Tækkemand
  44. Tømrer
  45. Urmager
  46. Vejgodstransport
  47. VVS-energispecialist

Demonstrationsfag 2024

  1. Ambulancebehandler
  2. Brancheuddannelserne inden for Bygge- og Anlæg (ny)
  3. Buschauffør (ny)
  4. Dyrepasser (ny)
  5. Ejendomsservicetekniker (ny)
  6. Erhvervsfisker (ny)
  7. Ernæringsassistent
  8. Finmekaniker
  9. Fitness
  10. Fodterapeut (ny)
  11. Flytekniker
  12. Gartner
  13. Gourmetslagter og slagter m. specialer
  14. Greenkeeper/Groundsman
  15. Handel
  16. Handelsassistent m maskinspeciale (ny)
  17. Kranfører
  18. Lageroperatør
  19. Landbrugsmaskinmekaniker
  20. Landmand
  21. Lufthavnsoperatør
  22. Mejerist
  23. Plastmager
  24. Pædagogisk assistent
  25. Serviceassistent
  26. Skibsmontør
  27. Skov- og naturtekniker
  28. Stenhugger
  29. Tandklinikassistent
  30. Teknisk designer
  31. Værktøjsmager

Unges mobilbrug bag rattet er et stigende problem

0

Mobilen lokker, og særligt de unge har svært ved at lade den ligge. De sidste fem år er der sket en stigning i andelen af unge, som kigger, snap’er eller skriver på mobilen, mens de kører bil. Ny kampagne tager kampen op mod den vanedannende mobil.

Kør bil, når du kører bil. Det er et slogan, som de fleste kender, men som kan være svært at efterleve. For når mobilen vibrerer, eller der dukker en lokkende notifikation op på skærmen, kan det være enormt fristende lige at kaste et blik på den, for det tager jo kun et øjeblik. Desværre skal der også kun få øjeblikke til, før uopmærksomhed ender med en alvorlig ulykke.

I løbet af de sidste fem år er der sket et skred i de 17 til 24-åriges brug af mobilen, mens de kører bil. I 2019 var det 6 procent, som ofte eller engang imellem tog fotos eller video til fx Snapchat eller livestream, mens de kørte bil. I 2023 er det mere end fordoblet til 16 procent.

Og andelen af unge, som skriver beskeder, finder musik eller indstiller navigation, mens de kører bil, er i samme periode steget fra 21 til 31 procent. Faktisk er det kun 4 ud af 10, som svarer, at de aldrig bruger mobilen til at skrive beskeder eller finde musik, mens de kører.

Det er en udvikling, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden nu griber ind overfor i en ny indsats. Kampagnen tager udgangspunkt i en forståelse af, hvor vigtigt det digitale liv er for unge, og at det ikke handler om at tage pause fra de digitale fællesskaber på telefonen, men blot at fravælge telefonen i risikofyldte situationer.

– Unge vil generelt gerne gøre det rigtige og tager afstand fra at bruge mobilen bag rattet, men den frister mange over evne. Derfor udgør mobilen et særligt problem for unge, for uopmærksomhed og manglende orientering er den største dræber i trafikken herhjemme. Derfor er det vigtigt, at de unge får gode vaner og venter med at tjekke mobilen, til de ikke længere kører bil, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Dræbte i uopmærksomhedsulykker med unge bag rattet

Forkert adfærd bag rattet har stor indflydelse på, hvor mange der bliver dræbt i trafikulykker. Sammenligner man unge i alderen 17 til 24-årig med aldersgruppen 48 til 55 år, som kunne være deres forældre, træder et tydeligt billede frem.

I dødsulykker med uopmærksomhed eller manglende orientering, er der 80 procent højere risiko for, at der er en 17 til 24-årig bilist involveret i forhold til de 48 til 55-årige.

Det er markant, for det tager ikke højde for, at forældregenerationen i gennemsnit kører flere kilometer end de unge. Dermed er risikoen for at ende i en dødsulykke med uopmærksomhed eller manglende orientering markant højere for unge i forhold til deres forældrene.

De unge, som netop har fået kørekort, er født få år før den første iPhone kom på markedet, så det kan være svært at begribe, hvor integreret en del af de unges hverdag, mobilen er. Låner man sin bil ud til sit barn, som har fået kørekort for nylig, er det derfor en rigtig god ide at lave aftaler om, at mobilen ikke må bruges under kørslen, siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

Kampagnen kører fra 27. november til 10. december.

Fakta

I en stor, flerårig undersøgelse blandt unge i alderen 17 til 24 år, har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden stillet spørgsmål til de unges vaner bag rattet. Den seneste udgave af undersøgelsen er gennemført i 2023.

Pernelle Jensen bliver ny formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen

0

Pernelle Jensen (V) er valgt som ny formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen. Hun tager over efter Bo Libergren (V), der for nylig tiltrådte som regionsrådsformand i Region Syddanmark.

På et møde i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen 4. december blev Pernelle Jensen (V) enstemmigt valgt som ny formand for udvalget.

Pernelle Jensen har tidligere i en kort periode fra 20. marts til 31. juli 2023 været formand for udvalget. Det skete, fordi Bo Libergren (V) vikarierede for Stephanie Lose som regionsrådsformand, imens Stephanie Lose var fungerende økonomiminister.

Den 27. november 2023 blev Stephanie Lose (V) fritaget fra hvervet som regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for at indtræde i regeringen som økonomiminister. Bo Libergren blev ved samme lejlighed valgt som ny regionsrådsformand og har derfor ønsket at trække sig som formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen.

Der er nok at tage fat på

Pernelle Jensen blev valgt ind i regionsrådet i 2022 og har siddet i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen siden da. Udover nu at være formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen er hun også medlem af regionens sundhedsudvalg.

Pernelle Jensen glæder sig til arbejdet som formand for udvalget:

– Der er rigtig meget at tage fat på i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i den kommende tid. Fra 1. februar 2024 hjemtager vi lægevagten om natten, og 1. januar træder den nye sundhedsaftale mellem region, kommuner og almen praksis i kraft – en aftale, der har et stort og vigtigt fokus på børns og unges trivsel. Derudover venter vi jo også spændt på udmeldingen fra den sundhedsstrukturkommission, som arbejder lige nu. En udmelding, som kommer til at have stor betydning for både sygehuse, kommuner og praksisområdet.

Bo Libergren forlader udvalget efter næste regionsrådsmøde

Bo Libergren har været formand for det udvalg, der har med det nære sundhedsvæsen at gøre, siden regionerne blev oprettet i 2007 – på nær et par år, hvor han var formand for Udvalget for Regional Udvikling, og 4-5 måneder i foråret 2023, hvor han var fungerende regionsrådsformand.

Bo Libergren ønsker ikke blot at trække sig som formand for udvalget, men også som menigt medlem. Det sker dog først, når regionsrådet 18. december 2023 har godkendt, at Bo Libergren udtræder af udvalget.

Fakta om Pernelle Jensen

Pernelle Jensen er 43 år og har tidligere arbejdet som specialkonsulent i Udenrigsministeriet. Siden 2010 har hun været medlem af byrådet i Fredericia, hvor hun er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.

Pernelle Jensen bor i Fredericia med sin mand Jakob og deres 4 børn på 7 år, 5 år og tvillinger på 3 år.

Trepart med fokus på fuldtid og arbejdsmiljø

0

Lydia Callesen, formand for 3F’s offentlige gruppe, bakker trepartsaftalen op, der endeligt skal udmøntes af arbejdsmarkedets parter

Trepartsaftalen på det offentlige arbejdsmarked har været præget af svære forhandlinger, siger Lydia Callesen, der er formand for 3F’s offentlige gruppe: 

– Men det er lykkedes at lande en aftale, vi er tilfredse med, og der skal lyde ros til særligt fagbevægelsens forhandlere. Vi har knoklet for at værne om den danske model og har sikret, at det er arbejdsmarkedets parter – uden om regeringen – der forhandler den endelige udmøntning af treparten. Og vi glæder os over, at der i aftalen er fokus på fuldtidsdagsordenen og medarbejdernes arbejdsmiljø, siger Lydia Callesen.

Gruppeformanden understreger, at 3F kan stå inde for det endelige resultat:

– Vi glæder os på gode kollegaers vegne, der får en grundlønsforbedring. Men vi vil samtidig knokle hårdt ved OK24 for at tilgodese 3F’s medlemsgrupper, der ikke har fået ekstra i lønningsposen ved trepartsaftalen.

Lydia Callesen lægger samtidig vægt på, at de modydelser, regeringen har ønsket op til og under trepartsforhandlingerne, er blevet hegnet ind:

– I aftalen ligger modydelserne i større omfang hos de grupper, der får et regulært lønløft, siger formanden for 3F’s offentlige gruppe.

Miljøministeren forbyder PFAS i brandslukningsskum i Danmark

0

Ved årsskiftet træder et dansk forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskumkoncentrat på øvelsespladser i kraft. ’Nu går vi foran EU og fjerner en direkte kilde til udledning af PFAS til miljøet,’ siger miljøminister Magnus Heunicke.

Forbuddet skal forhindre, at brandøvelsespladser forurener miljøet, som det var tilfældet i Korsør, hvor medlemmer af et kogræserlaug blev udsat for høje værdier af PFAS, fordi de spiste kød fra kvæg, der havde græsset på arealer, som støder op til brandøvelsesarealer.

Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, har udarbejdet et forslag om at forbyde PFAS i brandslukningsskum i hele EU. Med det nationale forbud kommer Danmark altså et EU-forbud i forkøbet.

– Nu går vi foran EU og fjerner en direkte kilde til udledning af PFAS til miljøet. Arbejdet er dog langt fra gjort med dét. Herhjemme er vi i gang med arbejdet på en kommende national PFAS-handlingsplan, som både skal give os et overblik over, hvor og hvordan vi bedst sætter ind og gøre noget ved problemerne. Og i EU arbejdes der også med et forbud mod alle PFAS. Men det er en omfattende og kompleks opgave, som vil tage tid, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Det nationale forbud betyder, at al salg og import af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS forbydes på brandøvelsespladser fra 1. januar 2024. Desuden forbydes al anvendelse af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS på brandøvelsespladser fra 1. juli 2024.

Fakta

  • Det danske forbud mod PFAS i brandslukningsskumkoncentrat forbyder salg og import fra 1. januar 2024, og anvendelsen forbydes fra 1. juli 2024. Forslag om forbud mod PFAS i brandslukningsskum på EU-plan forventes fremlagt af Kommissionen i 2024.
  • PFAS omfatter en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
  • Der findes op imod 10.000 forskellige PFAS-stoffer. Ét af stofferne er det forbudte PFOS, der i 2021 blev fundet ved et kogræsserlaug i Korsør og stammede fra en brandskole i nærheden. PFOS i brandslukningsskum har været forbudt i EU siden 2011.
    PFAS anvendes i f.eks. brandslukningsskum, imprægneringsmidler, elektronik, tekstiler, og maling.
  • I 2020 blev tilsætning af PFAS til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap (fx pizzaæsker) forbudt i Danmark, hvis de kan frigives til fødevarerne.

Trepartsaftale vil styrke rekrutteringen til velfærden

0

Danske Regioner har indgået en vigtig trepartsaftale med regeringen og de øvrige parter på det offentlige arbejdsmarked. Aftalen er væsentlig for alle danskere, der har behov for hjælp i sundhedsvæsnet. Den skal være med til at løse udfordringer med rekruttering der, hvor der er størst behov for personale og vagter hele døgnet.

Det er nødvendigt at øge arbejdsudbuddet og gøre det offentlige sundhedsvæsen endnu mere attraktivt at arbejde i. Det skal den nye og vigtige trepartsaftale hjælpe med, så Danmark også i fremtiden har et godt og trygt sundhedsvæsen. Heino Knudsen, formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, siger:

– Det er en grundsten i vores velfærdssamfund, at vi som danskere også i fremtiden kan regne med en god behandling, når vi bliver syge. Også når vi bliver syge om natten og i weekenden. Derfor har vi i de fem regioner meget stort fokus på, hvordan vi kan tiltrække og tilknytte flere medarbejdere, og hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at arbejde i sundhedsvæsenet om natten eller i weekenderne, fortæller han og uddyber:

– Der skal arbejdes med mange indsatser, men den nye trepartsaftale vil de kommende år være en vigtig del i understøttelse af det arbejde. Det har været et meget langt forhandlingsforløb, men jeg vil gerne sige en stor tak til de øvrige parter for aftalen, som er en vigtig brik i løsning af de udfordringer vi står med.

Styrkelse af dynamisk løndannelse
Trepartsaftalen giver en ekstraordinær lønløft i den offentlige velfærd. Aftalen åbner bl.a. op for en øget lokal løndannelse, så der kan målrettes lønmidler til områder lokalt, der især er udfordrede i forhold til rekruttering.

Dermed vil løndannelsen i det offentlige blive mere dynamisk. Ifølge Heino Knudsen danner aftalen et godt grundlag for at styrke rekrutteringen og tilknytningen i sundhedsvæsnet:

– Trepartsaftalen giver ekstraordinære midler til bl.a. sundhedspersonale og personale på vores sociale institutioner med henblik på at understøtte rekrutteringen og med særligt fokus på områder, hvor vi har sværest ved at rekruttere. Det kan både være specifikke områder i sundhedsvæsenet eller særligt udfordrede geografiske områder, siger han og tilføjer:

Jeg ser frem til at få aftalen ført ud i livet sammen med organisationerne i første omgang ved overenskomstforhandlingerne her i 2024. Vi har som overenskomstparter et stort ansvar foran os for at sikre en bæredygtig og fleksibel løndannelse der kan medvirke til at løse udfordringer i fremtiden.

Fakta om trepartsaftale

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale for det offentlige arbejdsmarked, der omfatter ansatte i regioner, kommuner og staten. 

Aftalen giver en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

Det svarer til 6,8 mia. i lønkroner før skatter.

Her af er der afsat 0,93 mia. kr. til regionerne i 2024 stigende til 2,53 mia. kr. i 2030.

Mere i løn til udvalgte grupper

0
(Foto: AVISEN)

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om en aftale, som skal gøre velfærdsfagene mere attraktive, så flere ønsker at gøre en ekstra indsats og flere har lyst til at fortsætte i den offentlige sektor. Det er afgørende, hvis kvaliteten af vores fælles velfærd fortsat skal være høj.

Velfærdssamfundet er en af grundstenene i det Danmark, vi kender i dag. Et samfund, der tager hånd om dem, der har brug for det – vores ældre, børn, syge og udsatte. 365 dage om året, 24 timer i døgnet. Hver dag møder de borgere, der har brug for det, dedikerede og dygtige velfærdsmedarbejdere, der løser vigtige opgaver.

Der er rigtig meget, som fungerer godt i dag takket være dygtige og hårdtarbejdende medarbejdere i den offentlige velfærd. Men det er desværre ikke alt, der fungerer godt nok. Flere steder i den offentlige sektor er der lige nu problemer med at skaffe de hænder, der er brug for. Det går udover kvaliteten af den service, der bliver leveret, og det går udover trivslen blandt medarbejderne.

Regeringen, FH, KL, Danske Regioner og Akademikerne er blevet enige om udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår på 6,8 mia. kr., svarende til 3,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb. Aftalen øger lønniveauet for en række centrale velfærdsgrupper, herunder social- og sundhedspersonale, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente. Aftalen gør det blandt andet mere attraktivt at arbejde i vagt på skæve tidspunkter og skaber rammerne for, at flere kan gå på fuld tid.

Udmøntningen af den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår skal bidrage til at opfylde 5 målsætninger:

  1. Øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen
  2. Understøtte trygge rammer for de mindste børn og de sårbare borgere
  3. Tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt
  4. Understøtte et fleksibelt offentligt arbejdsmarked med flere på fuld tid
  5. Forbedre arbejdsmiljøet i velfærden

For at tage hånd om udfordringerne med rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i kriminalforsorgen, er der aftalt lønforbedringer til disse grupper samt tiltag, der skal forbedre opgaveløsningen og bidrage til en velfungerende kriminalforsorg.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

– Vi har indgået en trepartsaftale, der sikrer 6,8 mia. kr. i lønløft til en række af de velfærdsansatte, der udfører vigtige opgaver for borgerne. Konkret er det blandt andet sygeplejersker, pædagoger, SOSU’er og fængselsbetjente, som vil kunne opnå ganske betydelige lønløft, og vi er i aftalen enige om, at lønløftet skal være fuldt indfaset allerede i 2026. Med trepartsaftalen gør vi det mere attraktivt at arbejde i vores velfærdsfag, mere i vagter og på skæve tidspunkter. Det er en rigtig god aftale, som vil få stor betydning for vores velfærd i de kommende mange år.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

– Sundhedsvæsenets og ældreplejens største udfordring er, at vi mangler tilstrækkeligt med medarbejdere. Samtidig arbejder mange på nedsat tid, og vagtarbejdet er ulige fordelt. Hvis vi også fremover skal have et stærkt og velfungerende velfærdssamfund, er det helt afgørende, at vi får ændret på det. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at indgå en trepartsaftale, som gør det mere attraktivt for medarbejderne at gå op i tid og tage flere vagter på skæve tidspunkter. Med aftalen tager vi også en række vigtige skridt mod en mere fleksibel offentlig løndannelse, hvor man bl.a. er enige om at øge brugen af lokalløn.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

– Moderaterne er stiftet ud fra et ønske om en grundlæggende modernisering af den offentlige sektor. Vi har nogle akutte udfordringer og skal have stoppet medarbejderflugten fra velfærden. Naturligvis skal den lokale plejehjemsleder have mulighed for at give lidt ekstra i lønningsposen til den medarbejder, der gør noget ekstra for at skabe smil og glæde blandt de ældre, eller som er uundværlig for at få vagtplanen til at gå op. Samtidig giver vi nu mulighed for et fuldtidstillæg der, hvor der er mangel på arbejdskraft. Vores børn, gravide, syge og gamle fortjener, at der er dygtige medarbejdere nok til at passe på dem. Aftalen er et første skridt i retning af en bedre og mere velfungerende offentlig sektor.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Det, vi lovede med regeringsgrundlaget, leverer vi nu på. Tusindvis vil opleve et lønløft. Det bliver derfor lettere at tiltrække og fastholde vigtige medarbejdere i daginstitutionerne, i ældreplejen, sundhedsvæsenet og i kriminalforsorgen. Jeg vil gerne sige tak til arbejdsmarkedets parter, der har taget ansvar, så vi fortsat kan udvikle verdens bedste velfærdssamfund.

Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, siger:

– Vi har nu landet en historisk og vigtig trepartsaftale med lønstigninger, der vil gøre det mere attraktivt at arbejde i vores velfærdssamfund og dermed bidrage til at løse manglen på kolleger. Jeg er særligt glad for, at vi kan få pengene ud til lønmodtagerne hurtigere end forventet, og at hele lønløftet er fuldt indfaset allerede i 2026. Trepartsaftalen giver et godt afsæt til de kommende offentlige overenskomstforhandlinger, hvor alle offentlige lønmodtagere skal have mere i lønningsposen.

Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg siger:

– En af vores store udfordringer er at kunne få medarbejdere nok til at løfte velfærdsopgaverne for danskerne. Vi har i dag indgået en vigtig aftale, som giver os bedre muligheder for at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har igennem lang tid i kommunerne haft stort fokus på, at flere medarbejdere går op i tid eller arbejder fuld tid. Og vi er derfor meget glade for de ord, der er landet om netop det i aftalen.

Heino Knudsen, formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, siger

– Aftalen giver ekstra penge til bl.a. sundhedspersonale og personale på vores sociale institutioner og vil i de kommende år være en vigtig del af vores arbejde med at rekruttere og tilknytte flere medarbejdere i de fem regioner. Aftalen skal bidrage til at understøtte rekrutteringen på områder, hvor det er sværest at ansætte og fastholde personale i dag. Det kan både være specifikke områder i sundhedsvæsenet og særligt udfordrede områder rent geografisk.

Lisbeth Lintz, formand i Akademikerne, siger:

– Jeg er lettet over, at løntreparten endelig er overstået, og vi nu kan se frem mod OK24. Jeg er tilfreds med, at jordemødrene bliver tilgodeset. Men set med Akademikernes øjne er det mest positive, at der igangsættes et arbejde om et nyt lønsystem frem mod OK26. Det offentlige lønsystem er blevet et slidt kludetæppe. I stedet for at sætte endnu en lap på er tiden inde til at tale om et nyt og tidssvarende system.

Endeligt er det aftalt, at der ikke igen aftales lønforbedringer uden om overenskomstsystemet. Samtlige af trepartsaftalens elementer indarbejdes i overenskomstforhandlingerne i 2024 og frem, herunder de forskellige parters forpligtelser og bidrag.

Morten Olsen har fundet ny klub

0

Efter Morten Olsen fik ophævet kontrakten med GOG har han fundet en ny klub. 

Rygterne har gået på alt fra HØJ, TMS Ringsted og udlandet, men det blev ingen af de nævnte. I stedet er valget faldet på Bjerringbro-Silkeborg, der har sikret sig en aftale med Olsen frem til sommeren 2025.

– Jeg synes, at BSH er et rigtig godt hold, en god klub og med et stort potentiale. Jeg tror og håber på, at jeg kan være med til, at vi sammen står endnu stærkere i kampen om guld. Desuden kommer alt uden for håndbolden til at passe os som familie rigtig godt, siger Olsen.

39-årig Morten Olsen spillede fra 2007-2010 i det midtjyske. Dermed er der tale om et comeback.

– Jeg er taget til BSH for at vinde titler. Jeg synes, at holdet er til det – og på den rigtige dag kan vi få guld. Det er målet for mig, fortæller Olsen.

Mand kørte flere kilometer med ødelagt trailer på motorvejen

0
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi måtte fredag den 12. september gribe ind i en usædvanlig sag på motorvejen. En 44-årig mand fra Trekantområdet blev standset efter...

Christian Eriksen skifter til Wolfsburg

0
SPORT. Christian Eriksen fortsætter sin imponerende fodboldkarriere i Bundesligaen. VfL Wolfsburg har skrevet kontrakt med den 33-årige danske landsholdsspiller, som har været uden klub...

Alle partier står bag budgetaftale i Region Syddanmark

0
POLITIK. Der var brede smil og håndtryk i regionshuset i Vejle, da Region Syddanmarks budget for 2026 faldt på plads tirsdag aften. Alle partier...

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

0
POLITIK. For Region Syddanmark er åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart et vendepunkt. Regionsrådsformand Bo Libergren lægger ikke skjul på, at dagen er...

SF kræver forklaring på lukning af asylcenter i Jelling

0
POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet. Asylcenteret...

Regeringen tager næste skridt mod reklameforbud for usunde fødevarer rettet mod børn

0
POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere...