Milliardfond etableres

0
(Foto: AVISEN)

Regeringen er sammen med et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om at etablere en Ukrainefond med en samlet ramme på ca. 7,0 mia. kr. i 2023.

Fonden målrettes Ukraines behov og ønsker til en samtænkt dansk indsats, der fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte. Aftalepartierne er samtidig enige om, at Danmark fortsat skal være blandt de lande, der støtter Ukraine mest i forhold til størrelse.

Situationen i Ukraine er yderst alvorlig, og behovet for markant støtte er akut. Ukraines kamp for frihed er en kamp for de demokratiske værdier og samfund.

Regeringen er derfor gået sammen med et bredt flertal i Folketinget om at oprette en fond på ca. 7 mia. kr. i 2023.

I tillæg hertil afsættes midler i 2024-2027, der kan bidrage til at håndtere udgifter til genanskaffelser forbundet med militære donationer foretaget i 2022 og 2023. Fonden vil stå på tre ben:

Militær støtte til Ukraines kamp for frihed i form af blandt andet våben, øvrigt militært materiel og træningsindsatser. Der afsættes en ramme på ca. 5,4 mia. kr. i 2023 til militær støtte.

Civil støtte målrettet akutte, humanitære indsatser samt langsigtet genopbygning. Der afsættes en ramme på 1,2 mia. kr. i 2023 til civil støtte i Ukraine og øvrige østlige nabolande. Støtte til erhvervsindsatser, der giver danske virksomheder mulighed for at bidrage til genopbygningen af Ukraine. Der afsættes en ramme på 0,4 mia. kr. i 2023 til støtte til erhvervsindsatser.

– Sidste år gik vi sammen om et historisk nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Det var nødvendigt i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Med dagens aftale giver vi godt 7 mia. kr. yderligere til indsatsen i Ukraine, og det sker på fuldt ud økonomisk ansvarlig vis. Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget tager ansvar og viser, at Danmark står sammen med Ukraine. Danmark er allerede et af de lande, som – i forhold til vores størrelse – støtter Ukraine mest. Det er regeringen og aftalepartierne enige om at blive ved med at være, siger Finansminister Nicolai Wammen.

– Vi står ved en historisk skillevej. Ukrainerne kæmper ikke kun for deres egen frihed, men for hele Europas sikkerhed. Med Ukrainefonden tager vi den danske støtte til Ukraine til et nyt niveau. Det gælder ikke mindst på erhvervsområdet. Danske virksomheder kan levere meget af det, som Ukraine mangler, fx inden for drikkevand, fjernvarme og fødevarer. Derfor skal vi styrke indsatsen. Med fonden i ryggen vil vi bl.a. sætte mere kraft på Udenrigsministeriets indsats for at hjælpe danske virksomheder ind på det ukrainske marked og sætte flere penge af til at skabe bedre betingelser for danske virksomheders risikofyldte investeringer i Ukraine. Det er godt nyt for både Ukraine og for dansk erhvervsliv, siger Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bliver suppleret af fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Danmark står bag Ukraines frihedskamp sammen med resten af den frie verden. Derfor kommer vi fortsat til at støtte ukrainerne med donationer af militært materiel, finansiering og træning, der kan understøtte deres kamp mod Rusland. Danmark har indtil nu støttet Ukraine militært med ca. 5 mia. kr., og med den nyetablerede Ukrainefond lægger vi op til at fastholde et højt niveau for den militære støtte til Ukraine. Det skal gøre en reel og mærkbar forskel for ukrainerne. Deres kamp er også vores kamp.

Aftalepartierne er enige om at lempe finanspolitikken med ca. 0,2 pct. af BNP i 2023, hvilket tilvejebringer 5,6 mia. kr. i 2023, der anvendes på militær og erhvervsmæssig støtte. Lempelsen af finanspolitikken vurderes at kunne ske inden for ansvarlige finanspolitiske rammer, og der er fortsat planlagt en markant stramning af finanspolitikken i 2023 målt ved den ét-årige finanseffekt.

Aftalepartierne er desuden enige om, at rammen til civil støtte finansieres inden for udviklingsbistanden.

Kontrolaktion mod kiosk i Vejle

0

I går gennemførte Sydøstjyllands Politi, Skattestyrelsen og Fødevarestyrelsen en koordineret inspektion af en kiosk i centrum af Vejle. Som følge af undersøgelsen blev kioskejeren anklaget for at overtræde Lægemiddelloven, og der kan komme yderligere sigtelser i sagen.

Efter flere tip fra borgere om, at en kiosk i Vejle solgte ulovlige nikotinprodukter, herunder e-væsker og ulovlige Puff-bars/Elf-bars, foretog Sydøstjyllands Politi i samarbejde med andre myndigheder en undersøgelse af kiosken og det tilhørende lager.

Resultatet af undersøgelsen bekræftede de tidligere tips fra borgerne. Ved inspektionen blev der fundet ulovlige cigaretpakker af mrk. Prince uden banderoler og uden afgiftsmærker, ulovlig vandpibetobak uden afgiftsmærker, ulovlige Elf-bars (E-cigaretter med frugtsmag, som ikke må sælges i Danmark), ulovlig e-væske til E-cigaretter samt snuspakker af forskellige mærker uden afgiftsmærker. Alle varer blev beslaglagt af Skattestyrelsen.

Kioskejeren blev sigtet og skal betale afgift af de beslaglagte varer. Derudover blev han også sigtet for overtrædelse af Lægemiddelloven, da han var i besiddelse af receptpligtig medicin uden recept.

Under undersøgelsen blev der ikke fundet nogen overtrædelser af fødevarelovgivningen.

93.525 patienter har givet de syddanske sygehuse flotte karakterer

0

Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt alle de andre medarbejdere, der hver dag gør en forskel på sygehusene, får et flot skudsmål i den årlige patienttilfredshedsundersøgelse. Over 98 procent af patienterne svarer, at de bliver mødt af venlige og imødekommende sygehusmedarbejdere, og generelt er der stor tilfredshed med behandlingen på de syddanske sygehuse.

Medarbejderne på de syddanske sygehuse har grund til at være stolte. I den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed får de syddanske sygehuse generelt en rigtig flot tilbagemelding fra patienterne.

I undersøgelsen spørger regionen over 190.000 patienter om deres oplevelser med sundhedsvæsenet. De 190.000 dækker over patienter, der har været i kontakt med akutberedskabet, patienter, der har været indlagt, patienter, der ikke har været indlagt, patienter i psykiatrien og fødende.

I Region Syddanmark har 93.525 syddanskere svaret på undersøgelsen.

Imponerende resultat i en travl tid

I Region Syddanmark scorer de ansatte blandt andet højt på medarbejdernes venlighed og imødekommenhed og på tilfredsheden med behandlingen. Faktisk vurderer over 98 procent af patienter, at de bliver mødt af venlige og imødekommende medarbejdere.

Formand for Region Syddanmarks sundhedsudvalg Mette With Hagensen (S) glæder sig over, at medarbejderne formår at give patienterne gode oplevelser, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet og sender en stor ros til medarbejderne:

– Det er virkelig imponerende, at medarbejderne år efter år leverer så god behandling og hjælper så mange patienter igennem deres forløb på en venlig, behagelig og kompetent måde, der skaber tryghed. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er travlt rundt omkring, og det gør indsatsen endnu mere beundringsværdig, og det vil jeg gerne takke medarbejderne for.

Resultaterne fra undersøgelsen for patienter med psykiske lidelser kan findes på DEFACTUMs hjemmeside.

Resultaterne fra undersøgelsen for de fødende og patienter med fysiske sygdomme kan findes på Center for Patientinddragelses hjemmeside.

Flotte tilbagemeldinger på de enkelte områder og plads til forbedringer

Undersøgelsens resultater peger på en lang række områder, hvor patienterne er meget tilfredse, men naturligvis også på områder, hvor der er plads til forbedring.

De akutte patienter scorer eksempelvis de syddanske sygehuse over landsgennemsnittet, men resultaterne viser også, at en del af patienterne finder ventetiden på skadestuerne og akutmodtagelserne for lang.

På fødeområdet svarer 99 procent af de fødende, at de oplevede, at der var en jordemoder til stede på fødestuen i et omfang, de havde behov for. Omvendt efterspørger de fødende, at de i højere grad bliver klædt på til fødselsforløbet.

De ambulante voksne patienter i psykiatrien svarer på eller over landsgennemsnittet på alle parametre. Et af de spørgsmål, hvor de ligger over landsgennemsnittet, er, hvorvidt de alt i alt er tilfredse med besøget.

Mette With Hagensen forklarer, at regionen nu skal i gang med at se på, hvor der er mulighed for at forbedre sig, og hvordan man i så fald kan gribe det an:

– Undersøgelsen viser jo først om fremmest, at vi har et sundhedsvæsen, som vi kan være stolte af, og som hver eneste dag leverer behandling af meget høj kvalitet, og som borgerne sætter pris på. Men vi skal også tage de mindre gode tilbagemeldinger alvorligt og se, hvor vi kan blive bedre. Det er et konstant forbedringsarbejde, som sygehusene er rigtig dygtige til at gribe.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde er åben i de næste otte uger

0
heating element on a wall to adjust

Fra i dag og til 9. maj er det muligt at søge om at få udbetalt en varmecheck for de husstande, der ikke fik udbetalt varmecheck i forbindelse med den automatiske udbetaling i 2022 grundet ikke-selvforskyldte datafejl. De husstande, der kan dokumentere, at de lever op til kriterierne i loven og søger inden for de otte uger, vil være berettiget til at få udbetalt varmecheck.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde er åben. Ansøgningsrunden følger af Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022. Det er derfor samme oplysninger og skæringsdatoer, der lægges til grund for, hvem der er berettiget til udbetaling af varmechecken.

Varmechecken kan søges via ansøgningsportalen på varmecheck.dk. Her er der vejledning i, hvordan ansøgningen konkret foregår, og om husstanden kan være berettiget til varmechecken.

Fakta: Hvem kan få tildelt varmecheck efter ansøgning

Det er defineret i loven, at husstande skal opfylde en række betingelser for at kunne få udbetalt en varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde. Alle husstande, der søger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er således ikke tale om et først-til-mølle-princip.

Lovens udformning giver desuden ikke Energistyrelsen mulighed for at foretage individuelle skøn, der rækker ud over nedenstående kriterier:

Husstanden har ikke fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden skal i denne sammenhæng forstås som de personer, som var registreret til samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022 (baseret på udtræk fra CPR pr. 1. april 2022).

Husstandens samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020, og husstanden defineret som de personer, som var registreret til samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022.

Husstandens bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse tre varmekilder:

– Naturgas.

– Fjernvarme med høj gas- og/eller elandel (Se lovens § 3, stk. 1 nr. 2 og 3, samt bilag 1.)

– Elektricitet (Det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) medet elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.

– Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021 var gas, fjernvarme fra et af de udvalgte fjernvarmenet eller elektricitet med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.

Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1/1-22, som ikke kan henføres til husstanden selv.
Sagsbehandlingen af ansøgningerne sættes i gang i takt med, at ansøgningerne modtages. Udbetalingen af varmechecks forventes løbende fra april og frem, men vil også afhænge af sagsbehandlingstiden for den samlede mængde ansøgninger, som Energistyrelsen modtager.

Ekstra nemt at søge om varmecheck for lejere

En række lejere fik ikke udbetalt varmecheck i den automatiske udbetaling, fordi der var fejl i deres udlejeres BBR-data. For disse borgere gælder det, at det er deres boligselskab eller privat udlejer, der har ansvaret for at holde BBR-oplysningerne opdaterede.

Energistyrelsen har i samarbejde med en række boligselskaber arbejdet for en simpel ansøgningsmodel for de pågældende boligselskabers lejere for at gøre det så nemt som muligt at søge om varmecheck. De pågældende lejere vil kunne søge varmecheck uden at dokumentere deres varmekilde, da boligorganisationen har indsendt dokumentation for, at husstanden lever op til lovens betingelser for varmekilden. Det vil samtidig betyde en hurtigere sagsbehandling og udbetaling af varmechecken.

Sådan foregår ansøgningen

– I ansøgningsportalen kan du se din husstands data, som er indhentet fra Skat, BBR og CPR. Hvis du er uenig i data fra Skat og BBR, skal du kunne dokumentere andre data ved at uploade dokumentation. Her er det igen afgørende, hvordan data var på de bestemte skæringstidspunkter.

– For enkelte husstande har der ikke kunne indhentes data for varmekilden. De manglende data kan uploades i ansøgningsportalen.

– Personer, som er fritaget digital kommunikation, kan søge via en blanket, der findes på varmecheck.dk. Alternativ kan man rette henvendelse til sit lokale borgercenter og spørge om hjælp eller ringe til varmecheckens tlf. support. Det samme gør sig gældende, hvis man søger på vegne af andre.

Europas elmarked har ikke brug for en revolution, men en evolution

0

Historisk høje elpriser har fået EU til at råbe vagt i gevær, og tirsdag har Kommissionen vedtaget en grundlæggende reformering af det europæiske elmarked. Dansk Industri, der repræsenterer den samlede danske energisektor, ser positivt på forslaget, der bevarer de nuværende mekanismer på markedet, som sikrer billigere energi.

I 2022 var de gennemsnitlige priser på strøm mere end dobbelt så høje som i 2021. De historisk høje elpriser har påvirket hele Europa, hvor husholdninger og virksomheder har lidt under konsekvenserne. Det har fået beslutningstagerne i EU til forhandlingsbordet for at finde løsninger, og det er mundet ud i en revision af det europæiske elmarked.

– De seneste 20 år har vi udviklet og høstet store gevinster på et velfungerende europæisk elmarked, der har givet os billig og grøn energi, et effektivt forbrug og ikke mindst forsyningssikkerhed. Energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt, og det er derfor vigtigt, at Kommissionen udvikler elmarkedet på en ansvarlig måde, fastholder investeringslysten i vedvarende energi og samtidig øger tempoet i den grønne omstilling, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Snarere end at revolutionere den måde elmarkedet fungerer på, foreslår Kommissionen en evolution, hvor man blandt andet vil øge brugen af mekanismer, der kan reducere voldsomme udsving i elprisen for både forbrugere og virksomheder. Et af disse instrumenter er de langsigtede fastpriskontrakter – de såkaldte Power Purchase Agreements – der sikrer en stabil elpris mellem køber og sælger i en årrække.

– Virksomheder og borgere har det seneste år oplevet konsekvenserne af de store udsving i elprisen. For at beskytte forbrugerne vil Kommissionen fremme brugen af frivillige fastpriskontrakter på strøm. Det er et klart pletskud fra Kommissionens side, da det vil stabilisere elprisen. Samtidig fastholder man den markedsbaserede tilgang, som også fremover vil give den private sektor et incitament til at investere i mere vedvarende energi, siger Troels Ranis.

I 2022 fik dansk erhvervsliv en ekstraregning på 46 mia. kr., som følge af stigningen i energipriserne. De høje energipriser blev udløst af mangel på gas i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. Branchedirektøren advarer imod indgreb i markedet, der risikerer at gamble med Europas forsyningssikkerhed, som EU ellers tidligere har lagt op til.

– Elpriserne skød i vejret, fordi vi lige pludselig manglede gas. Det velfungerende elmarked har givet os stærke signaler om at spare på energien, som vi jo heldigvis er lykkedes ret godt med. Det har også øget villigheden til at udbygge produktionen af vedvarende energi i Europa, så vi er mindre afhængige af gas og anden energiimport udefra, siger Troels Ranis.

– Der er ikke behov for uigennemtænkte quick fix-løsninger såsom et loft på elpriserne. Det risikerer nemlig at gamble med vores forsyningssikkerhed. Vi bør i stedet se på langsigtede løsninger, der beskytter energiforbrugerne mod prischok, og her er langtidskontrakterne en rigtig god idé, siger Troels Ranis.

Bil i brand på motorvejen

0

Kører du eller du på vej til den Østjyske Motorvej, fra Vejle mod Skærup ved serviceanlæg Skærup Vest, skal du være opmærksom på, at brandvæsnet er ved at slukke en brændende bil.

– En bil er i brand, og kun to spor er farbare. Brand- og redningsmandskab er på stedet, rednings- og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet kl. 22:50.

Ny undersøgelse: Trods økonomisk krise holder forældre fast i børnenes lommepenge

0
Foto: AVISEN

På trods af den nuværende økonomiske situation holder et stort flertal fast i at give deres børn lommepenge. Det er kun fornuftigt, mener børne- og ungechef i Danske Bank.

Den økonomiske krise har i høj grad haft indflydelse på danske familiers forbrug og hverdagsøkonomi. Mange oplever at måtte spare, hvor spares kan, og at udgifter på alt fra dagligvarer til el, gas, vand og varme er steget eksplosivt.

Selvom det er blevet dyrere at være dansker, holder forældrene dog fast i lommepengene til deres børn. I en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Danske Bank svarer hele 74 % af de adspurgte forældre, at den økonomiske usikkerhed ikke har haft indflydelse på deres barns lommepenge.

Det glæder Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank:

– Mange familier har det seneste år mærket privatøkonomien stramme til som følge af den økonomiske krise, men heldigvis kan vi se, at et af de sidste steder, forældre skærer i budgetterne, er i lommepengene til deres børn. Det er positivt, fordi lommepenge er et af de helt centrale elementer i at lære gode pengevaner på lang sigt, siger hun.

Ifølge hende er gode pengevaner afgørende for at opnå økonomisk ansvarlighed og tryghed gennem resten af livet.

– Forskning i børns pengevaner viser, at ”øvelse gør mester”, og derfor handler lommepenge ikke så meget om selve beløbet, men om, at man som barn får ansvar for og erfaringer med sine egne penge. Lommepenge er altså én af de vigtige byggesten, der kan gøre dig økonomisk ansvarlig senere i livet, forklarer hun.

Den økonomiske krise gør børn bekymrede for familiernes økonomi

Undersøgelsen viser også, at en tredjedel af forældrene oplever, at den økonomiske situation har gjort deres børn bekymrede for familiernes økonomi. Dette bekræfter de bekymringer, som børnene tidligere på året gav udtryk for i en undersøgelse, som YouGov foretog for Danske Bank i januar. Her svarede 50 % af de adspurgte børn og unge mellem 10-17 år, at den økonomiske situation i verden gør dem bekymrede for deres forældres økonomi.

Anne Juel Jørgensen opfordrer derfor danske forældre til at være opmærksomme på at tale med deres børn om penge og økonomi – uanset familiens egen økonomiske situation.

For selvom den økonomiske usikkerhed og stigende priser ikke nødvendigvis har betydet, at ens familie har haft svært ved at betale regningerne eller har måttet foretage benhårde prioriteringer, kan bekymringerne alligevel sive ned til familiens yngste.

– Børnene opfanger lynhurtigt, hvis der er bekymringer i luften, hvad enten det er pengeproblemer i deres egen familie, blandt klassekammerater eller noget, som de hører om i medierne. Det bedste du kan gøre for at holde dine børn trygge, er at tale med dem om penge – selvfølgelig på en måde, som er tilpasset deres alderstrin, forklarer Anne Juel Jørgensen.

Ny bog skal hjælpe forældre med at tale med deres børn om penge og privatøkonomi

Ifølge Anne Juel Jørgensen kan der være flere årsager til, at forældre i dag ikke taler nok om penge og privatøkonomi med deres børn. Nogle forældre mener ganske enkelt, at penge ikke er et emne, der egner sig til at blive drøftet med børn, mens andre mener, at man skal vente til, at børnene er teenagere, før de skal lære om økonomi.

– Det er sådan set et misforstået hensyn, når forældre siger, at de ikke giver deres børn lommepenge, fordi de ikke synes, at børnene skal bekymre sig om penge fra en tidlig alder. For forskning viser, at vores pengevaner grundlægges allerede fra treårs-alderen, så jo tidligere du begynder med at tale med dine børn om penge, jo større er sandsynligheden for, at de bliver i stand til at forstå den økonomiske virkelighed, de er en del af, og dermed udvikler økonomisk ansvarlighed på sigt, forklarer hun.

Anne Juel Jørgensen udkommer med bogen ”Giv dit barn gode pengevaner” på forlaget Lindhardt & Ringhof mandag den 13. marts i forbindelse med Pengeugen. I bogen kommer Anne med en række gode og håndgribelige øvelser og råd til, hvordan forældre kan inddrage og tale med deres børn om pengeforhold.

– Der skal i virkeligheden meget små anledninger til for, at man kan få penge ind i samtalen med sine børn, men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Jeg håber, at min bog kan hjælpe med at gøre hverdagsøkonomi til et naturligt samtaleemne mellem forældre og børn på linje med lektier og legeaftaler, slutter Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank.

Kvalitet og kundetilfredshed fremfor kvantitet og ekspansion

0
Anders Smidt, Salgskonsulent tv., Bjarke Linderoth, Indehaver mf. og Ermin Balešić, Indehaver th. Foto: AVISEN

Bilhuset Linderoth fejrer i 2023, 20 års jubilæum, virksomhedens grundlægger, Bjarke Linderoth, startede i 2003 og siden 2017 har Ermin Balešić også siddet med bag roret. Siden sommeren 2018, har adressen været Stiftsvej 31 i Vejle, hvor de to kompagnoner slog dørene op til deres nye showroom.

Virksomheden har oplevet nogle turbulente tider, med faktorer som Corona, krig og udsving i Tesla-priserne. Linderoth har dog været i stand til at tilpasse sig og overvinde disse udfordringer. Under nedlukningen var Linderoth, ligesom mange andre virksomheder, tvunget til at lukke døren for kunderne. De var dog i stand til at fortsætte driften via fjerntransaktioner, og da restriktionerne blev ophævet, steg efterspørgslen efter biler voldsomt.

– Vi måtte ikke have kunder i butikken, vi skulle mødes med med dem på en eller anden parkeringsplads og handle. Pludselig lukker alting op igen, vi må få kunder ind og alle de her folk, der lige pludselig sad hjemme og arbejdede eller havde fri eller whatever de havde oceaner af tid, det gjorde, at efterspørgslen på biler den eksploderede, fortæller Ermin Balešić.

Derudover eksploderede prisen på brugte biler på grund af det begrænsede udbud, der skyldtes den manglende mulighed for at få chips til nye biler. Ermin har ikke oplevet noget lignende i sine 17 år i branchen.

– Man kunne ikke få mikrochips til nye biler, det døjer man stadigvæk med i dag, det gjorde at udbuddet af brugte biler var meget begrænset. Som med alt andet udbud og efterspørgsel, så eksploderede prisen på biler. Jeg har været i branchen siden 2006 og jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Ermin.

Det går op og ned i bilbranchen

På det seneste har krigen i Ukraine fået energipriserne til at stige kraftigt, hvilket igen har påvirket Linderoths aktiviteter. Virksomheden fortsætter dog med at holde ud og tilpasser sig de skiftende forhold.

– Prisnedsættelserne på Tesla blev vi også ramt af. For at skære det ud i pap, mange har spurgt os: “Jamen kan I ikke få jeres tab dækket, men det kan vi ikke, vi er en selvstændig forretning. De varer vi køber, som holder her i showroomet dem har vi afregnet, de er købt betalt, risikoen er hundrede procent vores. I januar sælger vi tre Teslaer, som giver os en lussing på cirka 330.000kr tilsammen. Det kunne mærkes i sådan en lille forretning som vores. Men det er jo chancen i branchen, jeg skal ikke sidde her og græde, der er ikke nogen, der skal have ondt af os, det er den chance, man tager, når man arbejder med det, vi gør, uddyber Ermin.

Linderoth fokusere på kvalitet og deres kunders behov. I dag har de otte ansatte, selvom virksomheden måske er lille sammenlignet med andre, men vækstprocenten har været betydelig. Ermin understreger dog, at vækst i kvantitet ikke bør være det primære mål, men derimod vækst i kvalitet.

Vi skal leve af det her både om 10 og 20 år

Fokus ligger på salg og leasing af tyske bilmærker som Audi, BMW, Mercedes, Porsche, foruden elbiler som Tesla og Skoda. Linderoth forsøger ikke at være alt for alle mennesker, i stedet vil de hellere koncentrere sig om det, de er bedst til, nemlig at sælge biler af høj kvalitet.

– Det er en langsigtet forretning og for os er det vigtigt netop at kigge langsigtet, se fremad, fokusere på, at vi gerne skal kunne leve af det her både om 10 og 20 år. Tabene skal bare realiseres og så videre op på hesten. Når det er sagt, så kunne vi mærke sidste uge i februar, første uge i marts, at her er der rigtig gode takter. Om det er det gode vejr, når solen skinner, der giver folk lyst til at købe biler, kan jeg ikke sige, men den første uge i marts har vi solgt otte biler, det er flot for vores størrelse forretninger. Vi sælger cirka 300 biler om året, blandet mellem køb og leasing, fortæller Ermin.

Anders Buch, Værkstedschef tv. og Casper Hansen, Mekaniker. Foto. AVISEN

De bedste til det, de er gode til

Det er medarbejderne, der gør forskellen, når det gælder om at give en fremragende kundeoplevelse. Bilhuset rangerer nummer et i alle bilforhandlerkategorier på Trustpilot, hvilket er en betydelig præstation.

– Det tager lige så lang tid at levere fremragende kundeservice som det gør, at levere en dårlig kundeoplevelse, så hvorfor ikke levere en god oplevelse? Vores engagement og hårde arbejde gennem årene har betalt sig i form af tilfredse kunder, og det har vi planer om at det skal fortsætte med i fremtiden, siger Ermin.

En for hurtig ekspansion kan gå ud over deres evne til at levere det samme niveau af kundeservice, som de er kendt for.

– Der er tit folk, der spørger os om vi ikke skal have en afdeling på Sjælland eller oppe nord på? Jamen, det skal vi ikke. Vi skal ikke være større. Vi skal være endnu bedre til det, vi er bedst til. Vi ligger nummer ét på samtlige bilforhandler kategorier på trustpilot, det har vi brugt seks år på. Set udefra, kan det godt ligne en overnight succes, men det er det ikke, det er hårdt arbejde og dedikation og nogle gode medarbejdere, som arbejder for kundernes tilfredshed, udtaler Ermin Balešić og slutter:

– Noget vi fortsat kan blive bedre til, er at finde de rigtige biler til de rigtige priser. Lige nu, der ved vi ikke, hvad fremtiden bringer, der er så mange impulser derude. Er elbilen den rigtige? Er dieselbilen? På et tidspunkt, der solgte vi 80 procent elbiler og 20 procent fossile. I forbindelse med energiudfordringerne, der har bøtten været vendt på hovedet. Så det er simpelthen utrolig svært at se, hvad der hitter og hvad skal vi skal have på lager, det må vi kæmpe med dagligt.

Linderoth har fokus på kvalitetsservice og engagement, i at give en fremragende kundeoplevelse, det har hidtil været nøglen til succes, en nøgle de tror på også vil give dem succes i fremtiden. Ved at forblive tro mod deres værdier og ikke gå på kompromis med deres serviceniveau, forsøger de at skille sig ud i en yderst konkurrencepræget branche. Om fremtiden for bilbranchen ser grøn ud, kæmper de som mange andre bilforhandlere med at finde ud af, men de er klar til at tilpasse sig, hvad end den bringer.

Pædagogiske assistenter er populære som aldrig før

0

De seneste år har kommuner og regioner ansat langt flere, som er uddannede pædagogiske assistenter. De er en oplagt del af løsningen på personalemanglen i dag- og botilbud, mener sektorformand i FOA.

Mens dagtilbud, botilbud og andre institutioner med pædagogisk personale står i en alvorlig rekrutteringskrise, bliver der ansat stadig flere, som har en helt bestemt pædagogisk uddannelse i ryggen, nemlig den pædagogiske assistent uddannelse. Netop den faggruppe bliver nemlig mere og mere populær blandt arbejdsgiverne. Således har kommuner og regioner på bare fem år i gennemsnit ansat 33 procent flere pædagogiske assistenter. Det viser tal, som FOA har trukket fra KRL.dk.

– Rigtig mange kommuner og regioner har fået øjnene op for, at de pædagogiske assistenter udgør en vigtig del af fremtidens pædagogiske personale. Alene på dagtilbudsområdet kommer vi frem mod 2030 til at mangle 14.000 ansatte. Vi skal sikre, at langt størstedelen af dem har en pædagogisk uddannelse, så børnene hver dag er omgivet af voksne, som har en stærk pædagogisk faglighed og kan støtte børnene i deres trivsel og udvikling, siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

Helt konkret er der i perioden fra 2017 til 2022 på landsplan blevet ansat, hvad der svarer til 1.644 flere fuldtidsansatte pædagogiske assistenter, hvilket altså er en stigning på 33 procent.

– Den udvikling skal gerne fortsætte, for de pædagogiske assistenter er med deres mere end tre år lange uddannelse rigtig dygtige. Det synes deres kolleger, som står side om side med dem ude blandt børnene, også, ved vi fra en evaluering af uddannelsen, siger Kim Henriksen.

Målt i procent er den største stigning i antallet af pædagogiske assistenter sket i hovedstadsområdet, nemlig i Fredensborg Kommune, som i 2022 havde 58 pædagogiske assistenter ansat mod 22 i 2017. Det svarer til en stigning på hele 169 procent. Blandt de midtjyske kommuner er højdespringeren Favrskov Kommune 137 procent i samme periode. I Syd- og Sønderjylland topper Vejle Kommune med 120 procent. Lolland har med en 111 procent størst fremgang blandt de sjællandske kommuner. I det nordjyske gælder det samme for Vesthimmerland med 89 procent, og Kerteminde topper med 87 procent på Fyn og øerne.

Samtidig bør man bemærke de mange kommuner, som i antal har ansat langt flere pædagogiske assistenter. Det gælder f.eks. Esbjerg og Horsens, som på fem år har ansat henholdsvis 92 og 71 flere. Mange kommuner gør da også en særlig indsats for at få endnu flere pædagogiske assistenter eksempelvis at udstede jobgaranti til dem, der tager uddannelsen. Alligevel er der behov for at lave en ny såkaldt dimensioneringsaftale, som forpligter kommunerne til at uddanne flere pædagogiske assistenter, end de gør i dag, mener Kim Henriksen.

– De unge står i kø for at tage uddannelsen. Den er rigtig populær. Men skolerne må afvise flere, end de kan optage. Det giver ikke mening, siger Kim Henriksen, der samtidig opfordrer kommunerne til at udnytte det enorme potentiale, der ligger i at uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere. Har man arbejdet inden for feltet i mere end to år og er over 25 år, kan man nemlig få merit for praksisdelen og tage uddannelsens skoledel på mindre end et år. De kriterier lever omtrent 8.000 pædagogmedhjælpere op til lige nu.

– Det vil give et hurtigt og varigt fagligt løft i daginstitutionerne. Netop det er et af formålene med den pulje på halvanden milliard, som regeringen i forrige uge sikrede til opkvalificering af pædagogmedhjælperne. Så lad os smøge ærmerne op og komme i gang, så vi kan sikre børnene flest muligt voksne med fagligt stærke kompetencer, siger Kim Henriksen.

Grattis Fredericia

0
Foto: Søren Malmose

Engang lignede den fredericianske himmel det svenske flag, da Syrens (Kemiras) gule røg udtonedes i himlens blå. Sådan er det heldigvis ikke mere, og navnet Forurecia klæber ikke til byen længere, og vi byder de svenske og Ikeas blå-gule farver velkommen. Med gakket humor, gennemført musikalitet og professionalisme på alle planer tilbydes publikum en jävligt bra oplevelse.

Musicallen INGVAR handler om Ingvar Kamprads opbygning af verdens største møbelkæde med alt, hvad det indebærer af op- og nedture.

Ikke blot en hyldest til den oprindelige fattige entreprenør og grundlægger af Ikea, men også en kærlig og ærlig kritik af kapitalisme, arbejdsmiljø, brug-og-smid-væk-kultur, skatteskjul, egennyttighed og heltedyrkelse.

Foto: Søren Malmose

Musik og vokal

Musikakkompagnementet: Her var der ikke nogen Janne Schaffer, den halvsvenske Nils Lofgren eller andre blændende svenske musikalske ekvilibrister indover. Naturligvis kunne en pumpende bas have knækket benene på tidligere Ikea-stole og en selviscenesættende guitarsolo splintre billig glas eller keramik. Vi måtte nøjes med svenskinspireret folkemusik udført på violin og trædeorgel. Halli hallo – kan det nu gå?

Nu er det jo ikke en voluminøs Queen-musical, som jeg trods det banale i det elsker, men folklore fyldt med træ(deorgel) fra de svenske skove er rimelig holdbar. De ”to” (Pojken Flensborg & David Tølbøll Mortensen – og Jakob Rosendahl Povlsen) udfører det minimalistiske og svære orkesterakkompagnement med præcision og orkestral fylde.

Foto: Søren Malmose

Skuespillerne

Ingvar: Thomas Jensen er netop den kejtede koleriske usikre Ingvar, som ikke skal synge koralsk rent. Gennemført med alle facetter!

Elise Ruusunen fremtonede indbydende med sin store Carmen Curlerlignende krølle, sit møbelmatchende outfit og sin sang ultra charmerende.

Den første indledende sang ”Kulning” gav Line Staun Jensen på sin altid insisterende måde. Jeg tænkte umiddelbart: Det er da godt noget grønlandsk. Nå nej – Sverige. Deroppe i de der ufremkommelige kolde svenske egne er det sætterne. En sang for at lokke dyr til. I denne sammenhæng kunder…!

Kraftfuldt og urfolks ægte følelsesudtryk. Eller oplæg til at det her skal være urkomisk?

Cecilie Thiim: Udnytter sin høje statur modigt og ekstremt morsomt i alle attituder og artikulerer overbevisende rent og tydeligt.

Johan Klitgård. Er han ikke en klon af Jon Stephensen og Alen Rickman (Snape)? Nej, en velsyngende og virkelig dygtig Johan!

Debutanten (professionelt) Magnus Bruno: Kort og godt: Denne debut sad lige i skabet!

Hvilken fremtid venter!!!

Sidst, men ikke mindst Søren Bech-Madsen: Med sin dybe borgmesterrøst (og det er ikke dig Uffe!) banker han roligt, overskuds- og bamseagtigt igennem. Betryggende.

Foto: Søren Malmose

Intet hår i kødbollerne

Sportsinteresserede ved, at en dommer, man ikke lægger mærke til, har dømt godt. Man kan derfor ligeledes som publikum overse, hvilket arbejde, der virkeligt ligger bag, når en sådan forestilling er så perfekt gennemført. Fredericia Musicalteater laver ikke kunstneriske fejl. Man kan ikke finde fremmedlegemer i suppen. Men sikke en lang tekst, som de optrædende skal lære og huske. Sikke bevægelser (koreografi), der skal indlæres samtidigt.

Så kan man diskutere oplægget og historien bag. Min eneste negative kritik er, at der i første afdeling var et par passager, der var lidt lange i spyttet.

Instruktør Nikolaj Tarp, koreograf Ernestine Ruiz, scenograf Lise Marie Birch og alle I andre, som jeg burde nævne: Tak for veludført arbejde!

Gad vide, om jeg har scannet alt ind. Har jeg glemt noget i indkøbsvognen?….

Humoren

Musicallens gakkede humor i tekst og sange bevægede sig konstant på kanten til det banale. Som at være til en fest, hvor (u-)lejlighedssangenes tekst ikke helt passer med versefødderne og rimene er ubehjælpsomme. Man faldt ikke i den pinlige afgrund, men lænede os hver gang underholdt tilbage med forløsende latter.

Skønt med sange som: Profit er et dejligt ord, Demokratisk design, Billigst og Det enbårne kapitalist. Ingvar: Sveriges Messias, men ikke så ren som Jesus!

Foto: Søren Malmose

Grattis

Da Danmark i 1992 uventet blev europamestre i fodbold, tonede flere svenske avisoverskrifter frem: ”Grattis Danmark”. Som halvvejs sønderjyde var jeg ikke særlig velbevandret udi det svenske, så jeg studsede og tænkte: Det var da noget underligt noget at skrive.

Men mon ikke de to svenske skabere af musicallen Ingvar – Erik Gedeon og Klas Abrahamsson, som begge var til stede denne premiereaften – tænkte: ”Grattis Danmark – Grattis Fredericia – Grattis Fredericia Musicalteater. Tillykke! I har fattet brugsanvisningen og efter hensigten samlet det hele til et unikt produkt.”

De tog ikke efter premieren op på Fredericia Teaters tag og råbte: ”Dansk jävla”!

Danmark – Sverige

Vi har jo altid haft et vist had-kærligheds-forhold til vore nabolande og ikke mindst Sverige. På mange områder har vi beundret og misundt de der svenskere, f.eks. inden for vintersport og populærmusik. Vi har altid holdt med dem, bare de ikke står direkte over for os. De er da også lidt underlige, hvad angår mentalitet, politik og humor, synes nogle.

Forleden var jeg i Ikea i Gentofte, og det var da helt vildt, hvor mange mennesker, der valfartede dertil og slæbte mængder af billige varer med hjem. Så vi har da virkelig taget Ikea til os, og nu bades vi i denne musical i de blå-gule farver. Ikke denne gang fra Brøndby IF eller Ukraine, men de svenske.

Tænk sig, hvis vi ud fra et kontrafaktisk historieperspektiv i dag havde et skandinavisk rige eller ligefrem en nordisk union?! Så kunne vi sole os i hinandens succeer – også Ikeas…

Foto: Søren Malmose

Bedømmelse

Det er svært at sammenligne pærer og bananer. Som man siger. Er konen smukkere end en solnedgang? Hvad smager bedst?: Et kys eller mormors frikadeller. Urimelige sammenligninger.

Jeg var helt vild med musicallen Come From Away. Også selv om jeg har talt med nogle få, der ikke forstod en skid. Come on! Den havde en sublim historie, musik, vokaler osv. INGVAR er anderledes og har andre kvaliteter og skal derfor ikke have stjerner.

MEN naturligvis udleveres der her fra disken: 8 köttbullar.

PS. Min drøm

Jeg er ikke helt kommet igennem Jens Andersens bog “Et liv med Lego”.

Men foreløbig er jeg overrasket over de mange tråde til Fredericia gennem Legos historie. Som evig lego-entuisiast ligger det indlysende lige til min byggende højrehånd, min hjerne og mit hjerte at ønske: På en af de fremtidige klodser skåret i svensk granit – ”Another Brick in The Wall” – på Fredericia Musicalteaters triumfbue skal påskriften være:

LEGO – The Musical.

Hele svineriet skal indtænkes: Det ypperste fra dansk musik gennem Legos historie i alle genrer i det store set-up; tekst, dansk humor, dansk design, Legos pangfarver m.v. Uha, jeg kunne blive ved. Ligesom med Ingvar skal der laves undervisningsmateriale. Lego appellerer til alle aldre, og derfor kunne alle involveres i bygningen af et oplevelsescenter ved Prins Christians Bastion, hvor Dansk Købecenter lå. Med Danmarks største Dannebrog genindført på toppen og atter oplyst om natten. Her kunne alle – små som store – opbygge kopier af bl.a. Fredericia Vold og det gamle købestævne af legoklodser naturligvis.

Foto: Søren Malmose

Jeg glæder mig til, når fæstningsdrengen og Legos wonder boy, Jørgen Vig Knudstorp, efter tæppefald danser på scenen i begejstring over ”Lego – The Musical” – dog efter kyndig instruktion af Fredericia Musicalteaters dygtige koreografer! Oven i købet – og ikke fordi jeg er bonderøvsnationalist – også med stående applaus fra de fremmødte store københavnske mediers anmeldere, der endelig havde nosset sig frem!!!

Nå. Jeg må hellere falde ned. Tage min blodtrykspille. Men alligevel håbe, jeg bliver afbrudt i min REM-søvn, så jeg kan huske nye facetter fra mine sære drømme.

Dette er min drøm, men formodentlig delvist drømt af andre….

Grammy-vinder bringer soul og gåsehud til Vejle

0
KULTUR. Der er lagt op til en aften med stærke vokaler og klassisk soul, når den amerikanske sanger Ledisi gæster Vejle Musikteater i begyndelsen...

Til folketingskandidaterne i Trekantområdet

0
Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles...

Trekantområdets syv borgmestre tager til København: Beredskab er årets tema

0
POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse har valgt beredskab som tema for årets seminar. Det sker, fordi bestyrelsen vurderer, at den geopolitiske situation stiller nye krav...

Midt i historiens største oprustning føler soldaterne sig glemt: »Det skriger til himlen«

0
FORSVARET. 375 milliarder kroner. Det er det beløb, Danmark har sat af til at ruste forsvaret op fra 1,36 procent af BNP til 3,5...

Mand anholdt efter knivtrussel i Vejle

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede mandag morgen ud til en anmeldelse om en mand, der truede med en kniv i Vestergade i Vejle. Anmeldelsen kom klokken...

Rådgiver fra Vejle fylder 40 år med to årtiers erfaring

0
NAVNENYT. Lørdag den 21. marts fylder Pernille Lykkegaard Tolstrup fra Middelfart Sparekasse i Vejle 40 år. Trods sin relativt unge alder har hun allerede...