Efterårsferien: Lad sælerne være i fred

0

Antallet af opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 stiger altid markant i ferierne. Specielt sæler som opholder sig alene på stranden, giver anledning til mange opkald, men sælerne er sjældent i nød, bare fordi de ligger alene.

Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden. Asger Thielsen Dyrenes Beskyttelse
Når skolerne holder ferie, har mange danskerne ofte tid til at gå lange ture på stranden. Det kan mærkes ved Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, da bekymrede borgere ringer ind, når de har set sæler ligge alene på stranden.

– Det er tydeligt at mærke på telefonerne, når skolerne har ferie. Folk har tid til at gå en tur på stranden, og her spotter de ofte sæler. Når sælerne ligger helt alene midt på stranden tror mange, at de er i nød, da mange opfatter dem som sociale dyr, der lever i flok. Sælerne er dog ikke i nød bare fordi de ligger alene, forklarer projektleder Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse. Han fortsætter:

– Hvis man ser en sæl, er det vigtigste at holde god afstand. Sæler er vilde dyr, der finder det truende, hvis et menneske nærmer sig.

Ofte er sælerne slet ikke i nød, når de ligger alene, forklarer Peter Gravlund Nielsen.

– Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Ring 1812 hvis sælen er tydeligt skadet

De fleste opkald kommer fra danskere der er bekymrede for sæler, når de ligger alene på stranden. Det er dog ikke altid tilfældet.

– Når folk ringer ind om sæler, starter vi altid med at forklare dem at det er helt normalt for sæler at hvile sig på land. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor der er noget galt med sælen, men vi oplever, at i langt de fleste sager har sælen det fint. Hvis der er noget galt, vil sælen for eksempel have synlige sår eller være meget tynd, understreger Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Hvis man ser en sæl ligge alene, er der nogle tegn som er gode at kigge efter. Det er tydelige sår, skader, eller om den er meget tynd og afkræftet. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at ringe 1812, så vagtcentralen kan vejlede ud fra sælens tilstand. Er man i tvivl skal man altid ringe 1812, for at få vejledning.

Hvis Dyrenes Beskyttelse vurderer at sælen er nødstedt, gives besked videre til Naturstyrelsens vildtkonsulenter, som er dem, der laver den endelige vurdering af sælens helbred.

Stramme budgetter på plads i kommunerne: Nu venter nødvendig diskussion om velfærdens fremtid

0
Pressefoto

Trods svære vilkår overholder kommunernes budgetter for 2024 den samlede økonomiske ramme. Kommunernes ressourcer er dog under pres, og det får KL’s formand og næstformand til at efterlyse handling: ”Der er brug for en diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele.”

Kommunernes budgetter holder sig millimeterpræcist inden for de økonomiske rammer, der er aftalt med regeringen.

Det viser en foreløbig opgørelse fra KL, efter at alle 98 kommuner nu har landet en budgetaftale for den kommunale økonomi i 2024.

Selvom KL’s formand Martin Damm glæder sig over, at det er lykkedes at overholde de økonomiske rammer, er han dog også bekymret for velfærdssamfundets fremtid:

– Det er ingen hemmelighed, at årets budgetproces har været meget vanskelig. På mange måder har den derfor også været en fremkaldervæske for den pressede situation, kommunerne befinder sig i. For hvis vi skal kunne levere ordentlig velfærd til borgerne fremover, er der brug for, at vi som samfund meget snart tager livtag med den svære diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele, siger han.

Når kommunerne alligevel er kommet i mål med budgetprocessen, skyldes det ifølge næstformand i KL, Jacob Bundsgaard, et stærkt kommunalt samarbejde:

– Vilkårene har været svære i år. Men sammenholdet har endnu engang vist sin styrke. Selvom økonomien alle steder har været under pres, og selvom man har måtte spare forskellige steder i velfærden, har kommunerne alligevel vist sig villige til at finde en fælles vej. Det fortjener stor cadeau og understreger, at kommunerne og lokaldemokratiet tager ansvar for at give borgerne den bedst mulige velfærd– også når beslutningerne er svære, siger han.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Stigende socialudgifter og administrative besparelser

En af de betingelser, der har gjort årets budgetlægning svær, har været de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Og udviklingen bekymrer Martin Damm:

– De sidste mange år har kommunerne af egne midler prioriteret ekstra milliarder til socialområdet – og 2024 bliver ingen undtagelse. Det gør vi, fordi vi selvfølgelig ønsker at passe ordentligt på de sårbare i vores samfund. Men de stigende udgifter presser desværre også vores økonomi i en grad, hvor jeg må sige til Christiansborg: Den her udvikling kan ikke fortsætte.

Samtidig har kommunerne også skulle finde administrative besparelser i næste års budgetter, fortæller Jacob Bundsgaard:

– Det har været et vilkår, at vi har skulle reducere på vores administration. Nu forventer vi så gengæld også, at regeringen sætter handling bag løfterne i økonomiaftalen og kommer i gang med at rydde op i alle de mange statslige regler og detailkrav, som skaber bunker af unødvendigt bureaukrati ude hos os i kommunerne.

Noget af det, der også har fyldt i dette års budgetproces, har været spørgsmålet om skat. Her forventes det, at der samlet set vil være en stigning på omkring 650 millioner kroner i kommunernes skattegrundlag.

De endelige tal for næste års kommunale budgetter bliver offentliggjort af Danmarks Statistik til januar.

Mest populære elbiler stiger med 30.000 kr.

0

De mest populære elbiler står overfor mærkbare afgiftsstigninger og vil i gennemsnit blive næsten 30.000 kroner dyrere, viser en ny analyse fra Dansk Industri

– 30.000 kroner pr. nye bil kan være helt afgørende for, om bilkøberne vælger en elbil, siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen

Stadig flere bilkøbere vælger at køre grønt, og salgskurven for de rene elbiler har været støt stigende. Men nu truer mørke skyer den grønne omstilling, for med de aftalte afgiftsstigninger i 2026 vil de mest populære elbiler blive ramt af mærkbare afgiftsstigninger, viser en ny analyse fra Bilbranchen i Dansk Industri (DI). Den gennemsnitlige stigning vil således være cirka 30.000 kroner.

– Det vil efter alt at dømme sænke tempoet i den grønne omstilling. Erfaringer fra Norge, Sverige og Tyskland viser, at markedet for elbiler er meget prisfølsomt, og 30.000 kroner pr. nye bil kan være helt afgørende for, om bilkøberne vælger en elbil, siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Bilbranchen opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at demontere den tikkende bombe under salget af elbiler.

– Det er vigtigt, at politikerne forstår, at bilindustrien er en supertanker og ikke en speedbåd. Bilforhandlerne skal løbende melde ind, hvad de forventer at sælge de kommende tre-fire år, så det er vigtigt, at de allerede nu kender rammevilkårene. I bilindustrien er 2026 lige om lidt.

Udviklingen bekymrer også Bilbranchens medlemmer, som er nyvognsforhandlerne i Danmark, viser den nye DI-analyse. Tre ud af fire nyvognsforhandlere mener derfor, at der fortsat fra 2026 vil være behov for at fastholde elbilernes lave afgiftsniveau. Derfor foreslår DI at fastfryse 2023-niveauet for registreringsafgift på elbiler frem til 2030. Det skal finansieres ved et løft i ejerafgiften for alle biltyper.

– Det vil give ro på bilmarkedet og fastholde omstillingen fra fossilbiler til elbiler, lyder det fra Thomas Møller Sørensen.

Italiensk designmagasin skamroser Vejle og byens nyeste hotel

0

Det italienske designmagasin Elle Decor Italia fremhæver i en ny artikel Vejle som et af de mest fortryllende steder i Danmark, hvor især opholdet på designhotellet Kirk Suites gør indtryk.

– Fra vinduerne i Kirk Suites kan man se Fjordenhus komme op af vandet med dets elegante, statueske udseende. Vi er i Vejle, Jylland, i en af de mest poetiske byer i Danmark fyldt med stjernerestauranter og bygninger skabt takket være genialitet fra en håndfuld skandinaviske kreative.

Sådan skriver redaktør for Elle Decor Italia, Alessia Musillo, i sin artikel om et ophold i Vejle med overnatning hos designhotellet Kirk Suites.
Det, som næsten lyder som en kærlighedserklæring fra redaktørens side, er resultatet af en overnatning på ”hjemmet væk fra hjemmet” på Havneøen i begyndelsen af efteråret.
Hotellet bliver beskrevet som et puslespil af lejligheder, som hver er møbleret med god smag og dansk design. Såvel byen som hotellet er således i redaktørens øjne oplevelser i sig selv.

– Vejle er ikke en kaotisk by. Den lever af havets energi og den blæsende brise, der kommer fra horisontlinjen. Kirk Suites er derfor ikke en niche, hvor du kan finde fred fra kaosset. Det er derimod en oplevelse, der overfører turisten til en dyb (og gennemtænkt) dansk dimension.
Ros fra udlandet gør indtryk
Hos Kirk Suites er Hotel Manager Vibeke Wonsbeck Filsø meget glad for omtalen fra det italienske.

– Man bliver jo helt blæst bagover. Vi har fået meget fin omtale i de danske medier, især i forbindelse med vores åbning sidste år, men at et designmedie som Elle Decor Italia peger os ud på den måde, det, synes jeg, er noget helt specielt, lyder det fra Vibeke Wonsbeck Filsø, som fortæller videre:

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

– Jeg er glad for, at redaktøren i sin beskrivelse af vores ”hjem væk fra hjemmet” lægger så stor vægt på, at vi hos Kirk Suites gør en ekstra meget for at kæle for detaljerne. Når det eksempelvis bliver noteret, at det ikke blot er en tilfældig lampe, men derimod Verner Pantons Flowerpot-lampe, som står på spisebordet, bekræfter det os i værdien af vores fokus på detaljer.
Hun bliver suppleret af direktør i Destination Trekantområdet, Martin Perregaard-Bitsch.

– I vores område har vi altid haft en helt speciel tilgang til udenlandske gæster. Selvfølgelig kommer vi ikke udenom, at vi huser et børnefamilie-paradis med LEGOLAND i spidsen. Men vi har måske en tendens til at glemme at vores område kan så meget mere, siger han og fortæller videre:

– Jeg synes, at vi har en helt speciel historie at fortælle inden for udviklingen af design her i Trekantområdet. Naturligvis har vi flagskibe i attraktioner som eksempelvis Trapholt og LEGO House, som hele tiden
udfordrer vores måde at tænke farver og former – men med Kirk Suites kan gæster i vores område nu bygge en helt ny dimension på designoplevelserne ved overnatte på et af Danmarks flotteste designhoteller.
En stærk tendens
Det er ikke tilfældigt, at et italiensk designmagasin besøger Vejle. Det er en del af en større indsats fra Destination Trekantområdets side om at trække flere italienske turister til vores del af Danmark. Det sker i en større samarbejde med blandt andet Billund Lufthavn og VisitDenmarks markedskontor i Italien.

– Italien er bare et spændende marked. Vi har en speciel fortælling, som italienske turister let kan købe ind på, og den lette tilgængelig via lufthavnens mange ruter til landet medvirker, at vi ser en stærkt stigende tendens i forhold til antallet af italienere, som vælger at holde deres ferie i vores del af Danmark, siger Martin Perregaard-Bitsch. Han peger videre på, at antallet af italienske turister i Destination Trekantområdet som helhed er steget med over 80 procent, når man sammenligner med år-til-dato tal fra før corona- pandemien.

Danske Regioner vil beskytte medarbejderes navne i journaler

0

Det er afgørende, at regionernes medarbejdere er så trygge som muligt.

– Vi arbejder løbende på at sikre trygge rammer for vores medarbejdere, også der hvor det er svært. I fremtiden vil vi derfor give mulighed for at beskytte medarbejderes navne i journalerne, hvor der er behov for dette, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Danske Regioners bestyrelse har besluttet, hvilken løsning der skal arbejdes videre med for at beskytte medarbejdernes identitet, når der er behov for det. Ordningen kommer til at betyde, at regionen kan sløre sundhedspersonalets navne i journaler og logs, når en patient optræder truende eller voldeligt. I stedet for medarbejdernes navne, vil patienterne i stedet se en kode. Med andre ord: Medarbejderes navne vil blive pseudonymiseret. Løsningen kommer til at gælde visningen af journaler og logs på Sundhed.dk og i app’en MinSundhed.

Ud over sløring af medarbejderes navne overfor på individ-niveau vil Danske Regioners bestyrelse på sigt også gøre det muligt, at pseudonymisere på afdelings-niveau, når afdelinger har særlige udfordringer med udadreagerende patienter.

Fortsat fuld adgang til information for de fleste patienter

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

– Vi har valgt en model, der tager udgangspunkt i, at det heldigvis er et lille mindretal af patienterne, der optræder voldelig og truende, siger Anders Kühnau.

– Derfor vil hovedparten af patienterne fortsat kunne se i journalerne, hvem de er blevet behandlet af. Til gengæld skal vi også være parat til at beskytte vores medarbejdere i de tilfælde, hvor der er behov for det. Vi synes, at vi med denne model har fundet en god balance mellem at fastholde åbenheden for de mange, men til gengæld give navnebeskyttelse i de situationer, hvor der er behov for det, tilføjer han.

Kompleks opgave både teknisk og juridisk

Danske Regioner arbejder nu videre med at udvikle og implementere modellerne for beskyttelse af sundhedsmedarbejdernes navne.
For nylig vedtog Danske Regioner også et andet tiltag, der kan bidrage til mere sikkerhed for medarbejderne. Det gælder de navneskilte, som ansatte bærer på deres arbejdstøj. I fremtiden vil alle regionernes medarbejdere selv kunne vælge, om de kun vil skilte med fx deres fornavn i stedet for deres fulde navn.

The Never Ending Story

0

Her troede Jeg at “Den uendelige historie” er en fantasyfilm fra 1984, det viser sig endnu engang at være konflikten i Mellemøsten.

Efter Hamas’ angreb på Israel, hvor over 1000 civile israelere blev dræbt, var der først stilhed i de danske medier. Demonstrationer opstod i den arabiske verden, inklusive støttedemonstrationer i vestlige lande. I Danmark blev Israel anset som årsagen til palæstinensisk opstand.

Den danske venstrefløj påpegede, at Israels langvarige behandling af to millioner palæstinensere i Gazastriben ville medføre uro og opposition. Medierne i Danmark begyndte efterfølgende at vise flere historier om civile ofre i Gaza fra Israels bombeangreb. Der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved autenticiteten af billeder fra Gaza og forbavsende få israelske civile ofre nåede mediernes søgelys.

Hamas’ eksistens og magtposition i Mellemøsten skyldes primært Irans finansiering, træning og styring. Vestlige nationer, herunder USA under Obama-Biden-administrationen, sendte også penge til regionen. Ingen vestlige demokratier protesterede mod politikken. Ligger vi derfor, som vi har redt?

Trump forsøgte at ændre kursen med sanktioner mod Iran og fredsaftaler mellem Israel og arabiske nationer. Kan Irans støtte til Hamas være en reaktion på en tilnærmelse mellem Israel og Saudi-Arabien?

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Vestlige lande er blevet beskyldt for at tage parti af frygt for yderligere terrorangreb. Mange håber, Israel vil tage afgørende skridt mod Hamas, og argumenterer for, at en arabisk-ledet administration i Gaza vil være til gavn for regionen.

En varig fred med de mange religiøse og politiske forskelligheder ser ud til først at være mulig, hvis fanatikerne hos alle parter fjernes fra magten. Der har været uro i området i tusinder af år. Den nuværende konflikt er sørgelig og beklagelig for alle parter, der er ingen vindere. Sædvanlig er sandheden og de uskyldige civile de største taberne i denne og øvrige konflikter.

Hvem der har ret og uret, ændre ikke det faktum at normale mennesker ønsker at leve i fred med deres familier hvor end de er. Ufatteligt at religion, den nyhedshungrende presse og politiske opildner fortsat kan skabe så meget splid i denne, ellers så dejlige verden.

Poul Rand Calvinsvej 34, 7000 Fredericia.

Spirituspåvirket ung mand kørte ind i midterrabat

0
(Foto: politi.dk)

Klokken 03.15 natten til søndag blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et færdselsuheld på Dtc Torvet i Vejle.

En 18-årig mandlig bilist havde mistet kontrollen over sit køretøj og kørte ind i midterrabatten, hvor han ramte både et skilt og en lygtepæl. Ved politiets ankomst blev det konstateret, at den unge fører var påvirket af alkohol.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Han blev efterfølgende taget med til hospitalet, hvor der blev foretaget en blodprøve for at fastslå den nøjagtige alkoholpromille, fortæller vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi

Politiet kan ikke udelukke strafbar handling

0

Efter indledende afhøringer kan politiet ikke udelukke, at der kan ligge et strafbart forhold bag 13-årig piges forsvinden

Syd- og Sønderjyllands Politi kunne sent lørdag aften oplyse, at den 13-årige pige, der forsvandt fra sit bosted i Esbjerg søndag den 8. oktober, var fundet i god behold på en adresse i omegnen af Esbjerg ved 23-tiden lørdag aften.

Ud fra de efterfølgende indledende afhøringer af familien kan Syd- og Sønderjyllands Politi ikke udelukke, at der kan ligge et strafbart forhold til grund for, at den 13-årige pige har været væk og fortsætter efterforskningen af sagen. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen af hensyn til efterforskningen.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Brand i Gauerslund Idrætscenter

0

I Gauerslund Idrætscenter på Fælleshåbsvej skete der lørdag en hændelse, som tiltrak både brandvæsenets og Sydøstjyllands Politis opmærksomhed. Beredskaberne blev nemlig alarmeret om en mulig brand, da en anmeldelse blev modtaget kl. 18.55.

Idrætscentrets overvågningskamera fangede fire personer, der bevægede sig ind i hallen kort før hændelsen. I optagelsen ses en af personerne forlade de andre for at gå på toilet. Da vedkommende vender tilbage, er der ingen tegn på røgudvikling i hallen. Dog skifter scenariet hurtigt, for kort tid efter begynder der at udvikle sig røg. Vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi udtaler,

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

– Vi opfordrer de fire personer, som blev set på overvågningskameraet, til at henvende sig.

Branden blev slukket, og ingen kom til skade.

Farveeksplosion på Hotel Gammel Havn

Kunstneren Qnud Caos er i gang med sit femte gavlmaleri i år, men det i Fredericia er en særlig udfordring, hvor byens historie, dna og liv føres ind i et farveunivers, der får folk på gaden til at stoppe op.

Hotel Gammel Havn er allerede et kendt hotel i Fredericia, men om lidt er hotellet også et kunstværk, der får både hotelgæster, turister og fredericianere til at stoppe op, og så er maleriet ikke engang færdigt endnu. Bag kunstværket står kunstner Qnud Caos, der har lavet et samarbejde med hotelejer Jesper Hansen. Forud for maleriet er gået research og samtaler. Nu tager maleriet form.

– Jeg er ved at lave et landsskabsmaleri over Fredericia by. Det er min fortolkning og synsvinkel. Mine egne elementer er tænkt ind. Jeg har inden, jeg gik i gang, talt med en hulens masse, været på museet og googlet. Jeg prøver at binde det fast på byen og finde en retning, som passer til mig og billedet, fortæller kunstner Qnud Caos.

Qnud Caos abstrakte kunst har allerede vakt opsigt. Siden starten har folk stoppet op i Gothersgade for at se maleriet tage form. Mange er vilde med farverne.

– Jeg har også talt med Jesper Hansen (hotelejer red.). Han har været en god inspirationskilde. Vi har også talt om, hvordan jeg får byen og landsskabet omkring op. Hvordan det skal fungere, siger Caos og tilføjer:

– Fredericia er en kongeby, så der er også noget med nogle konger og generelt spiller historien en rolle. Der er lige blevet fundet en vikingkongsborg. Det har jeg portrætteret med store ansigter, der ligesom kigger tilbage, hvor byen er i dag, og hvad den har været igennem.

Landsoldaten er en kvinde

Turisterne og fredericianerne kender Landsoldaten som en mand. Kunstneren H.W. Bissen skabte Den Tapre Landsoldat sådan. Nu genfortolkes det populære mindesmærke som kvinde med en reminder til kvindernes rolle gennem historien.

– Jeg har også lavet en version af Landsoldaten, gjort til kvinde, for at hylde kvinderne fra den tid og gennem tiden. Jeg prøver at drive så mange referencer ind, når man har et element får man ting givet, det er klart, at nogle ting kommer af sig selv. Vi er også i nærheden af Lillebælt. Vi er i Fredericia. I dag er jeg ved at bygge industrien ind i maleriet. Det har jeg ventet på, og nu må vi se, hvor det bærer hen, siger Caos.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Malerstilen er abstrakt og intuitiv. Det kan Qnud Caos godt lide. Han er også glad for de mange positive ord, han har fået med på vejen, imens han står og maler.

– Jeg sætter maling på, ser hvordan det ser ud, går med det, jeg har lavet. Lige i forhold til dette maleri, så har jeg lavet nogle streger, fordi det er så stort. Det har det krævet for at få perspektivet til at virke. Den første uge var med gule streger for at sætte motivet op, senere sætte farver på, der skal give dybde, og nu er det detaljegraden for at få historien til at tale sammen. Lige nu er det meget mørkt i den ene side, så det ændrer sig hen ad vejen, fortæller han.

Qnud Caos er en populær kunstner. Hele fem gavlmalerier kan han skrive på cv’et i 2023.

– Det er relativt ofte, at jeg laver gavlmalerier. Jeg har lavet 4-5 gavlmalerier allerede i år. Ellers er jeg i mit atelier, hvor jeg arbejder på stort set alt. Jeg har også fået nogle sjove opkald i år, som jeg siger ja til. Det er jo en udfordring eller et benspænd, så det er bare at sige ja, fortæller Caos og uddyber:

– I foråret fik jeg lov til at lege med keramik. Det er spændende. Det er et andet medie, så hvordan får jeg mig sig selv med i det. I denne uge har jeg en praktikant med, som jeg skal undervise. I den forbindelse har jeg givet praktikanten en mikrobølgeovn, fordi hvordan får man et gavlmaleri skaleret ned i størrelse. En gavl har en form, men jeg fik en ide om at gamle køkkenmaskiner, der sendes til storskrald kunne bruges til det arbejde.

Maleriet skulle egentlig være færdigudført, men Qnud Caos er ikke helt i mål endnu. Men han når det til hans deadline den 11. november 2023.

– Jeg ved ikke, hvor det ender. Jeg har aldrig brugt så mange forskellige farver, som i gavlmaleriet i Fredericia endnu, men det skulle gerne bare poppe og være en farveeksplosion, men alligevel styret. Oprindeligt skulle jeg have været færdig i sidste uge, men jeg tror ikke, jeg bliver færdig i denne. Men jeg skal være færdig den 11. november, hvor Fredericia Art Festival åbner, slutter Qnud Caos.

Nederlag til spildevandsselskab i Vejle efter klagesag

0
Vejle Spildevand må indrette sig efter de gældende effektiviseringskrav, selv om selskabet har peget på høje huslejeudgifter som en særlig udfordring. Det står klart, efter...

Vejle rykker ned

OB pressede FCK i bund – men tabte i Parken

0
OB leverede en stærk anden halvleg og satte FC København under massivt pres, men måtte rejse hjem fra Parken med et 2-1-nederlag i en...

9,8 millioner til stenrev ved Trelde Næs

0
NATUR. Ud for Trelde Næs, i den lavvandede del af Vejle Fjord hvor den møder Lillebælt, ligger Kasserodde. Det er her, det næste store...

Padelbrag i Vejle kan skrive ny dansk historie

0
SPORT. Der er lagt op til en intens og publikumsvenlig weekend, når Senior DM 2026 i padel løber af stablen i Vejle Padelcenter. Over...

Superligalivet kræver penge: FC Fredericia skal hente 25 mio. kr. mere

0
Klubben rundede 2025 med oprykning til 3F Superligaen, omsætningsrekord og en organisation, der er vokset fra 28 til over 40 ansatte. På generalforsamlingen 21....

Christoffer vil inspirere flere unge til at vælge elektrikerfaget: »Det kan rumme alle slags...

0
LOKALT. Der er en bestemt type stemning omkring Christoffer Gade Daugsch, når han går ind i et rum. Højt humør, hurtig replik, øjenkontakt. Den...