Trods svære vilkår overholder kommunernes budgetter for 2024 den samlede økonomiske ramme. Kommunernes ressourcer er dog under pres, og det får KL’s formand og næstformand til at efterlyse handling: ”Der er brug for en diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele.”

Kommunernes budgetter holder sig millimeterpræcist inden for de økonomiske rammer, der er aftalt med regeringen.

Det viser en foreløbig opgørelse fra KL, efter at alle 98 kommuner nu har landet en budgetaftale for den kommunale økonomi i 2024.

Selvom KL’s formand Martin Damm glæder sig over, at det er lykkedes at overholde de økonomiske rammer, er han dog også bekymret for velfærdssamfundets fremtid:

– Det er ingen hemmelighed, at årets budgetproces har været meget vanskelig. På mange måder har den derfor også været en fremkaldervæske for den pressede situation, kommunerne befinder sig i. For hvis vi skal kunne levere ordentlig velfærd til borgerne fremover, er der brug for, at vi som samfund meget snart tager livtag med den svære diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele, siger han.

Når kommunerne alligevel er kommet i mål med budgetprocessen, skyldes det ifølge næstformand i KL, Jacob Bundsgaard, et stærkt kommunalt samarbejde:

– Vilkårene har været svære i år. Men sammenholdet har endnu engang vist sin styrke. Selvom økonomien alle steder har været under pres, og selvom man har måtte spare forskellige steder i velfærden, har kommunerne alligevel vist sig villige til at finde en fælles vej. Det fortjener stor cadeau og understreger, at kommunerne og lokaldemokratiet tager ansvar for at give borgerne den bedst mulige velfærd– også når beslutningerne er svære, siger han.

Stigende socialudgifter og administrative besparelser

En af de betingelser, der har gjort årets budgetlægning svær, har været de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Og udviklingen bekymrer Martin Damm:

– De sidste mange år har kommunerne af egne midler prioriteret ekstra milliarder til socialområdet – og 2024 bliver ingen undtagelse. Det gør vi, fordi vi selvfølgelig ønsker at passe ordentligt på de sårbare i vores samfund. Men de stigende udgifter presser desværre også vores økonomi i en grad, hvor jeg må sige til Christiansborg: Den her udvikling kan ikke fortsætte.

Samtidig har kommunerne også skulle finde administrative besparelser i næste års budgetter, fortæller Jacob Bundsgaard:

– Det har været et vilkår, at vi har skulle reducere på vores administration. Nu forventer vi så gengæld også, at regeringen sætter handling bag løfterne i økonomiaftalen og kommer i gang med at rydde op i alle de mange statslige regler og detailkrav, som skaber bunker af unødvendigt bureaukrati ude hos os i kommunerne.

Noget af det, der også har fyldt i dette års budgetproces, har været spørgsmålet om skat. Her forventes det, at der samlet set vil være en stigning på omkring 650 millioner kroner i kommunernes skattegrundlag.

De endelige tal for næste års kommunale budgetter bliver offentliggjort af Danmarks Statistik til januar.