Efterårsferien slutter med et voldsomt stormvejr. Det på virker togtrafikken flere steder. Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse. Banedanmark er samtidig klar til at rykke ud.
Allerede i dag blev togtrafikken påvirket, da et træt væltede ned på togskinnerne midt på Fyn. Nu varsler Banedanmark reduceret togtrafik.
DMI varsler storm flere steder i landet. Det vil påvirke togtrafikken fra fredag eftermiddag og frem til lørdag tidlig morgen, hvor der vil være færre togafgange og nedsat hastighed flere steder.
Når stormen raser, vil følgende strækninger være påvirket, hvor der indføres timedrift – dvs. at der kører tog én gang i timen. Flere steder, hvor jernbanen kører gennem skovområder, vil der desuden være nedsat hastighed.
Sjælland fredag kl. 10.00 til lørdag kl. 11.00
Hastighed nedsættes til 70 km/t på hele S-banen.
Sjælland fredag kl. 15.00 til lørdag kl. 02.00
Næstved-Nykøbing (timedrift)
København-Næstved over Køge Nord (timedrift)
Roskilde-Ringsted-Næstved (halvtimesdrift)
Fyn fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00
Odense-Svendborg (timedrift)
Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Kværndrup – Stenstrup Jylland fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00
Aarhus-Aalborg (timedrift)
Fredericia-Aarhus (reduceret togtrafik)
Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Børkop og mellem Gråsten-Sønderborg
Det er en god idé at tjekke Rejseplanen, som opdateres sidst på eftermiddagen torsdag den 19. oktober med ændringer i trafikken.
Banedanmark har under stormen et beredskab klar, der kan rykke ud, hvis f.eks. væltede træer og skader på køreledninger skaber problemer for trafikken Læs mere om stormberedskabet.
Moogio startede for mange år siden i Sverige som en kæde. Kæden ønskede at ekspandere til andre lande, herunder Danmark. I den forbindelse blev navnet Moogio fundet, og her er Lars Junker francisetager. Det var ved et tilfælde, at han havnede hos Moogio.
Se og hør historien om virksomheden, der leverer solafskærmninger i alle udgaver til inde og ude her, og erhvervsmanden Lars Junker, der har prøvet lidt af hvert.
Statsminister Mette Frederiksen rettede i sin åbningstale og i ugen efter et stort fokus på Folkeskolen. Det glæder Fredericia Lærerkreds, hvor næstformanden håber, at det betyder, at man bringer dannelseselementet i Folkeskolen tilbage.
Der er brug for fokus på Folkeskolen, det er næstformand i Fredericia Lærerkreds, Christian Ellekrog ikke i tvivl om, derfor er han også tilfreds med, at statsministeren rettede fokus på skolen.
– Lærerne er klar til det fokus, som statsminister Mette Frederiksen brugte i sin åbningstale på Folkeskolen, den er vi meget glad for. Det er med en lille optimisme, at jeg hører, hvad der bliver sagt. Det ved jeg også, at mange af mine kolleger deler. Det med at få mere praktik ind i Folkeskolen via flere praktiske aktiviteter handler for mig om se undervisningen på en anden måde end, hvad vi har gjort. Det er der brug for, siger Christian Ellekrog, næstformand i Fredericia Lærerkreds.
Når virksomhederne og regeringen vil have faglært arbejdskraft, så er det vigtigt at give tid til det til hele menneske igen. I lang tid har fokus været på de akademiske discipliner.
– Der er brug for, at vi ikke kun laver uddannelse. Der er brug for, at vi bliver en dannelsesinstitution igen, samt at vi vender tilbage til, at Folkeskolen har en dannelsesmæssig funktion. Denne del har vi mistet over de senere år, hvor der har været meget målstyring. Der har været rigtig bundne mål for, hvad lærerne kunne og skulle, hvilket har betydet, at undervisningen og fagene er gået i en retning, hvor vi måske har akademiseret dem rigtig meget. Der er blandt andet kommet eksaminer i rigtige mange praktiske fag, der i min optik ikke har været hensigtsmæssig, siger Christian Ellekrog og tilføjer:
– Det er ikke hensigtsmæssigt, at man i musik skal forklare en masse teorier omkring musik, eller at man i idræt skal udføre nogle aktiviteter, og bagefter komme med en teoretisk forklaring på, hvordan og hvad kroppen gør i den forskellige situationer. Der har vi skudt lidt for meget ved siden af, hvis du spørger mig. Vi har en Folkeskole, der har handlet meget om uddannelse, og alt for lidt om dannelse. Derfor tror jeg, at mange lærere byder statsministerens ord velkomne med et ændret fokus.
I et årti har man udelukket for mange mennesker ved den akademisering, og det ændrede fokus væk fra mål, er Christian Ellekrog sikker på, bliver en fordel.
– Folkeskolen er en skole for folket. Det ligger i begrebet. Man udelukker en masse mennesker i at kunne lykkes og bevise deres potentialer, når man tager skolen over i en retning, der er meget faglig. Der er mange børn, der trives med det faglige, og det er ikke sådan, at man ikke skal være ambitiøse omkring, hvad eleverne skal kunne og udvikle sig til. Vi skal bare huske, at det er hele mennesket, vi skal kigge på, hele elever, alle børn fortjener at få set deres potentiale og arbejder med det. Derfor tror også, at det er rigtigt, at vi har fået en akademisering af Folkeskolen, og det kan der også være mange gode grunde til, siger Christian Ellekrog og uddyber:
– Akademiseringen handler også om, at vi vil være dygtigere som samfund, og det skal vi også stile efter, men vi har glemt, hvad Folkeskolens primære opgave er, nemlig at skabe hele mennesker, som vi danner til et samfundsliv i Danmark.
Christian Ellekrog er ikke i tvivl om, at det vil blive modtaget positivt hos lærere og elever, når der fjernes mål og Folkeskolen forhåbentligt sættes fri.
– Lærerne har efterspurgt, at skolerummet ikke kun er målstyring, samt at der er tid og rum til at tage undervisningen i den retning, der er brug for. Der var et tydeligt eksempel under coronatiden, hvor man var nødt til at være under andre rammer. Man var nødt til at komme ud, man var nødt til at bevæge sig mere og være mere aktiv omkring skolen, og det er der ikke altid tid til, når man skal leve op til mange mål, derfor er det klart noget, vi har efterspurgt, siger næstformanden og slutter:
– Jeg tror også, at de fleste elever trives med en varieret skoledag, hvor man kan bruge forskellige kompetencer. Det giver en mere varieret skoledag, og det tror jeg også elevernes trives med. Det med at give tid til eleverne, og lade dem finde deres plads, det er der også brug for.
Benjamin Abana har malet i mange år. Han har senest arbejdet sammen med kunstudvalget i Missionshuset hos Indre Mission i Fredericia. Det er blevet til tre spændende værker med bibelreferencer, men også referencer til Fredericias historie.
Kunstner Benjamin Abana, der også er kendt fra Danmarks bedste portrætmalere, har malet tre store værker for Indre Mission. De kan nu ses i Fredericia. Kunstneren fortæller i et interview om sine tanker om de tre værker. Han har ønsket at bringe de gamle bibelfortælling til live via en lettere fortolkning.
– Jeg har kunstnerisk frihed. Jeg har taget udgangspunkt i tre bibelhistorier fra Det Nye Testamente. Noget, som jeg ved, at folk kender til. Efter de praktiske dele var på plads, har jeg arbejdet med projektet i den sammenhæng, som jeg synes gav mening, blandt andet starter vi med “stormen” – stormvejr i venstre side, og så har vi i midten fiskefangsten, der handler om arbejdertro, og til sidst tro og håb, det med at som kristen tror man på et evigt liv. Det handler om tro, men måske lidt ikke så teologisk baseret, men mere i en verdensagtig situationer, fortæller Benjamin Abana.
Lokale islæt går igen i værkerne, da både Den Nye Lillebæltsbro, Danmarks Port og Landsoldaten er blandt de lokale vartegn, som Benjamin Abana har valgt at inddrage. Det var dog ikke specifikt planlagt, at de skulle med.
– De var ikke nævnt specifikt fra starten af, men vi havde en snak om at bringe Fredericia i spil, og så gav det bare mening at gøre det, da jeg satte dem sammen. Når det starter med havet, så giver det mening, at bruge lillebæltsbroen, fordi det kunne være meget sjovt. På samme måde at tage noget gammelt, og tage noget tidsvarende ind i maleriet. Jeg arbejder med tre tidsperioder, hvor Fredericias historier passer godt ind. Derfor har jeg indarbejdet fortiden og nutiden. Der er også personer med briller på malerier for at trække fortiden ind i nutiden, fortæller Benjamin Abana.
Formmæssigt har Abana valgt at arbejde med en masse små lærreder for at give det en kirkelig stil med et moderne touch.
– Jeg har valgt at arbejde med et mosaikagtig udtryk. For at tage noget gammelt fra en kirke, og gøre det moderne med opsætningen. Det var faktisk også nemmere at arbejde med, når jeg tog en masse mindre lærreder og sætte dem sammen. Så fik jeg også den form, jeg ønskede. Det går lidt nedefra og op mod vinduet i højre side, og det bryder med det rum, vi står i, så kunsten får lov til at få sin egen plads i rummet, og ikke bare være udsmykning, men i stedet noget man skal tage stilling til.
Det er ikke første gang, at Benjamin arbejder med kristen kunst.
– Det er ikke nyt for mig at lave kristen kunst. Jeg er selv kristen, men det er nyt for mig at lave noget i stå stor skala. Det er det største, jeg indtil videre har malet i min karriere. Jeg har lavet noget i samme størrelse, men ikke i denne skala og med den kompleksitet, så det var en dejlig udfordring, fortæller Benjamin Abana og slutter:
– Det har været inspirerende at arbejde med, hvilket hus er vi, det er Indre Mission, og den kristne tro er hovedtema, og så det med at få noget fra den gamle bog ind i nutiden. Gøre det mere relevant for at folk at tolke og se. Nogle gange kan det være meget teologisk og tungt, så jeg har været inspireret til at gøre det lettere ved at tage noget lidt gammelt til noget, man bedre kan forstå og se sig selv i.
Om Benjamin Abana
Benjamin Abana, f. 1982 i Danmark.
Selvlært billedkunstner med både dansk og nigeriansk oprindelse. Hans stil er ekspressionistisk og figurativ med stærke bånd til den neoklassiske stil. Han bevæger sig elegant på lærredet, men elsker også at eksperimentere med andre medier. Størstedelen af hans kunstværker skildrer levende ting som planter, dyr og mennesker, ofte fanget i et øjeblik mellem stillestående liv og bevægelse. Karakteristisk for Benjamins værker er hans evne til at kombinere det narrative med det visuelle. Værkerne er ofte præget af klare farver og stærke kontraster, som fremhæver dybde og lag i hans malerier. De er rige på visuel pragt og giver alligevel masser af plads til fortolkning. Benjamin er en ægte kolorist. Farver bruges til at afspejle grundlæggende menneskelige følelser og til at fremhæve skønheden i melankolien, indfange personlighed og iscenesætte den. Drevet af sin nysgerrighed og passion for menneskers mangfoldighed, deres udtryk og aftryk, er Benjamin en observatør og fortæller, som viser alt fra menneskets smigrende sider til ærligt og direkte at tænde for de mørkere sider hos andre. Han finder inspiration i kristen filosofi, bibelhistorier og sit eget personlige liv.
Inden længe er der igen midler at hente fra EU’s Innovationsfond. Der er i 2023 afsat over fire mia. euro til nye innovative klima- og energiteknologier. Indkaldelsen af ansøgninger åbner den 23. november 2023, og ansøgningsfristerne forventes at ligge den 8. februar og den 9. april 2024.
Innovationsfondens funktion og de omfattede områder. EU Kommissionen Den 23. november åbnes der igen for projektsøgninger til EU Kommissionens omfattende Innovationsfond til at støtte banebrydende energiteknologier i stor skala. Fonden, som er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem, støtter projekter inden for vedvarende energi, energilagring, industriprocesser samt optag, lagring og anvendelse af CO2.
Det er fjerde gang, der åbnes for en fælles indkaldelse under EU’s Innovationsfond til grønne projekter for alle berettigede sektorer i samtlige projektstørrelser. Puljen forventes denne gang at overstige 4 mia. euro, og den foreløbige frist for ansøgninger er den 9. april 2024.
Find mere information om EU’s Innovationsfond og ansøgningsprocessen for den fælles indkaldelse på EU-Kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.
Nye initiativer i EU’s Innovationsfond skal styrke udbyttet af midlerne
EU-innovationsfonden er i 2023 blevet styrket markant. Fonden er nu finansieret af salget af hele 530 mio. CO2-kvoter, og foruden tidligere inkluderede sektorer åbnes der denne gang også for ansøgninger til projekter inden for søfart og transport.
Projektstørrelserne er yderligere blevet tilpasset, og der kan nu søges støtte til projekter i størrelsesordenen:
– Små projekter på op til 20 mio. euro. – Mellemstore projekter mellem 20-100 mio. euro. – Storskalaprojekter på over 100 mio. euro. – Ud over den fælles indkaldelse åbnes der som noget nyt for et konkurrenceudbud, der støtter pilotprojekter inden for grøn brintproduktion. – Denne pulje forventes ligeledes at åbne d. 23. november 2023, men forventes at lukke allerede d. 8. februar 2024, eller når budgetgrænsen er nået. I denne pulje er der i alt 800 mio. euro at hente.
Læs mere om det nye konkurrenceudbud på EU-kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.
Desuden skal et nyoprettet sekretariat i Energistyrelsen fremover gøre det lettere for danske virksomheder at få del i EU-midlerne ved proaktivt at understøtte virksomhedernes egen indsats for at hjemtage EU-finansiering.
Sekretariatet, der er under etablering, får den helt centrale arbejdsopgave at accelerere hjemtagningen af midler primært fra den meget store EU-Innovationsfond ved at facilitere og kvalificere ansøgninger fra danske virksomheder.
Kom til informationsmøde
Danske ansøgere kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 18. januar 2024, hvor der afholdes en national informationsdag om indkaldelsen og ansøgningsmulighederne.
Herudover afholdes der i forbindelse med åbningen af de nye udbud internationale informationsmøder. Datoer for møderne er endnu ikke endeligt fastlagt.
Når solens stråler bryder gennem himlen og sender sit varme lys ind gennem vores vinduer, kan det for mange skabe drømme om Sydeuropa og minder om solrige eftermiddage på en terrasse i Italien eller Spanien. Men med de store, smukke vinduer, som mange nybyggede huse i dag er prydet med, kommer også udfordringer. Hvordan balancerer man lysindfaldet med et optimalt indeklima? Hvordan håndterer man den moderne arkitekturs kombination af store glaspartier og solens kraft?
Lars Junker fra Moogio, ekspert inden for solafskærmning, guider os gennem vigtigheden af at tænke på solafskærmning i moderne hjem, inspireret af Sydeuropa, og hvordan det kan forbedre vores dagligdag og komfort.
Hotel Fredericia ser tilbage på et godt 2023, hvor gæsterne er blevet forkælet af dedikerede medarbejdere. Hoteldirektør Einar Kring fortæller om de kommende planer for hotellet, og selvom et hotel også handler om dyner og puder, så er der meget mere på programmet.
2022 var et rekordår hos mange hoteller i Danmark, og det år bliver svært at komme efter, men der hviles ikke på laurbærene hos de danske hoteller. Der sker nye ting hver eneste dag.
– Det går godt på Hotel Fredericia. Det gør det af flere årsager. Vi har for det første rigtig mange gæster, der besøger os. Når man har det, og de også kommer igen, så er man rigtig glad, så overordnet set går det godt.Vi har også som alle andre udfordringer, sådan er det at drive virksomhed. Vores er pt., at vi er ramt af inflationen, hvilket betyder, at det er blevet prismæssigt dyrere for os at handle ind, det er præcis som i husholdningen i den private økonomi, hvorfor vores priser er steget på nogle produkter, siger Einar Kring og tilføjer:
– Derudover har vi medarbejdere, som vi lykkes med at få trukket til området, men der er en generel mangel på arbejdskraft, hvorfor vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi får folk til området. Det er noget, vi har meget fokus på.
Hotel Fredericia oplever også, at konkurrencen om faglærte medarbejdere er hård, derfor kræver det også, at man tænker ud af boksen.
– På nogle områder er det faktisk blevet lidt lettere at tiltrække folk, men på andre, hvor der er behov for stor faglighed, som eksempelvis kokke. På det område er vi virkelig begrænset af, hvor mange kokke, man får ind i vores branche, det betyder også, at alle ser til, hvad naboen står med af kapacitet, og så forsøger man at trække dem til sig. Der kommer ikke nok nye ind, og det er en af de store udfordringer at stå med lige nu, fortæller Kring.
– Vi prøver at være en attraktiv arbejdsplads, blandt andet med nogle vagtplaner, der ikke bare sender en på arbejde weekend efter weekend, men også giver en fri. Vores kokke har en 5-2 arbejdsplan. Det betyder, at vores kokke i den ene uge kun har to arbejdsdage, det er en af de ting, vi slår på, fortsætter han.
Det skal være sjovt og givende at arbejde på Hotel Fredericia, og det understøtter man gerne på det populære hotel.
– Generelt handler det om at have et arbejde og en dagligdag, hvor man synes, at det er sjovt at være på arbejde. Det gør vi ved, at man får lov at lave de ting, man interesserer sig for, at man har nogle gode kolleger og har et fælles mål om at nå nogle ting. Jo mere, at vi kan understøtte det, jo bedre er det også, set med mine øjne, lyder det fra Einar Kring.
Internationale turister forventes at fylde mere i de mindre byer de kommende år. Det er der flere årsager til, blandt andet flere ruter til Billund Lufthavn.
– Vi mærker ikke konkret, at der er flere ruter til og fra Billund Lufthavn, men vi forventer det, fordi man har en formodning om, at der indenfor en årrække vil komme flere internationale gæster, der ikke kun går til hovedstaden, men også til mindre byer og ukendte byer. Der betyder det helt vildt meget, at Billund har fået flere destinationer. Lige nu har man 120 destinationer til Europa, og i den forbindelse skal vi da arbejde med, at vi får nogle af de gæster, forklarer Einar Kring og tilføjer:
– Vores sommer i 2023 var ikke så god som 2022, men i 2022 var der også en ketchupeffekt, der var imponerende, især når det kommer til danskerne, der besøgte vores hoteller. Vi kørte med en belægning på 90 procent i 2022 og 70 procent i 2023, men vi ser ind i positiv tid, hvor pibelinen ser god ud.
Der er snart udsolgt til årets julefrokoster, men der er også mange andre muligheder hos Hotel Fredericia de kommende måneder.
– Julefrokostsæsonen 2023 ser god ud. Vi har lukket flere af vores dage allerede, der er dog nogle få pladser på enkelte dage, hvis man ikke har nået det endnu, så er det ved at være tiden. Vi har planlagt det siden sommerferien, men vi kører løbende arrangementer, som vi planlægger. Der er alt fra Mortens Aften, julefrokoster til Nytårsaften. I foråret har vi en fiskeaften og aspargesaften. Det er oplevelser, vi sælger som gavekort allerede nu. Det kunne være en pakke under juletræet. Vi prøver at være på forkant med tingene, siger Einar Kring og slutter:
– Det er vigtigt, at medarbejderne får lov at prøve forskellige ting, men også at gæsterne kan se, at der er et hav af muligheder på denne destination. Vi prøver at lancere så meget som muligt, nogle gange er det i huset, men andre gange også ekstern, når vi eksempelvis kører mad ud af huset Nytårsaften.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge sammenhængen mellem sociale mediers fastholdelsesmetoder, brugernes skærmtid og trivslen blandt børn og unge.
For de fleste børn og unge er sociale medier hovedkilden til underholdning, online relationer og information.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor, som led i regeringens fokus på beskyttelse af børn og unge, sat sig for at undersøge om denne gruppe bruger mere tid på de sociale medier, end de egentlig ønsker, hvordan medierne fastholder deres opmærksomhed, samt hvorvidt det påvirker det deres trivsel.
Analysen, hvis målgruppe er børn og unge i alderen 8-25 år samt deres forældre, udarbejdes i samarbejde med Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Den ventes færdig i begyndelsen af 2024.
– Det er afgørende, at vi passer på vores børn og unge i deres digitale liv. Og det skal ikke være sådan, at man på grund af uigennemskuelige algoritmer bliver lokket til at kigge mere på telefonen, end man ellers ville have gjort. Derfor er det godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu vil undersøge den her problematik nærmere, så vi kan få kontrollen over vores digitale liv tilbage. Tech-giganterne er nødt til at tage et større ansvar for deres produkter.
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye:
– Jeg har netop været sammen med ministerkolleger fra andre EU-lande. Rigtig mange af dem talte om en stigende mistrivsel blandt unge. Jeg er selv særligt optaget af, at unge får et sundt forhold til sociale medier, og at de nye teknologiske produkter også reguleres politisk, så vi undgår afhængighed, der kan føre til mistrivsel. Derfor er jeg meget glad for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter dette arbejde i gang.
Martin Perregaard-Bitsch har siden 2020 været direktør for Destination Trekantområdet. Her kæmper han, kolleger og de mange medarbejdere i turisterhvervene i hele området for at lokke turister til. En omsætning på 7,7 millarder kroner, og så er den i vækst. Samarbejdet på tværs af kommunerne betyder noget.
Martin Perregaard-Bitsch er en tilfreds direktør. Turismen blomstrer i området, men alligevel ved han, at det kræver hårdt arbejde, når man skal tiltrække de vigtige turister, der smider massevis af kroner i kassen hos virksomhederne.
– Vejle, Kolding, Billund og Fredericia kommuner er gået sammen med et fokus på at investere i turisme og især med fokus på at få internationale turister til vores område. Destination Trekantområdet er et område med stor variation. Vi har både natur, skov, storby, massevis af Kultur og UNESCO. Det er et mekka af oplevelser, man kan få her i området, siger Martin Perregaard-Bitsch.
Selvom mange har en oplevelse af, at de kommunerne arbejder på hver deres agenda, så er det samarbejdet, der giver Destination Trekantområdet en chance i det internationale perspektiv.
– Hvis man skal kæmpe om internationale turister fra eksempelvis Norge, Sverige, Holland og Tyskland, så er kampen om dem helt enorm. Man er nødt til at gå sammen for at fortælle om de perler, der findes i vores område. Når man puljer oplevelser og ressourcer her, så kan vi mere, så kan vi gøre oplevelserne for turisterne bedre. Vi formår derfor også at vækste på de udenlandske turister, fordi vi har et samlet tilbud, lyder det fra Martin Perregaard-Bitsch
Turismen er allerede en vækstmotor i dansk økonomi, og i Destination Trekantområdet er hele 9.000 mennesker beskæftiget indenfor branchen.
– Jeg tror, at man glemmer som almindelig borger, hvor meget turisme betyder. Alene i Trekantområdet omsætter vi for 7,7 millarder kroner. Det er ret store beløb. Det er over 9.000 mennesker, der er ansat indenfor turismerelateret arbejde. Det er en kæmpe industri, og en kæmpe vækstmotor for området. Turisterne handler i butikkerne, besøger restauranterne og oplever vores tilbud. Det er Danmarks fjerde største eksporterhverv, forklarer Martin Perregaard-Bitsch.
Der skete noget under coronakrisen med måden, vi oplever på, når vi rejser og er turister. Særligt naturen og udelivet tog fart, og det giver Trekantområdet mange fordele.
– Siden 2020, hvor jeg startede, har vi arbejdet med, hvad vi tilbyder. Vi er begyndt at binde dem sammen, så man kan få en større rækkevidde, hvor man kan have nogle mere tematiserede oplevelser, eksempelvis opleve 3.000 års historie, i stedet for “bare” at se et slot. Vi kan altså stå sammen og lave en bullionterning af de fedeste oplevelser, vi har. Det er den ene del, siger Martin og tilføjer:
– Vi ser også en udvikling i de trends og den efterspørgsel, der er. Corona gjorde et eller andet ved os alle sammen. Lige pludselige ville vi mere ud i naturen, og det accelerede helt vildt under coronakrisen. Det var på vej inden, men det med naturoplevelser, det autentiske, det lokale og det med at komme tæt på borgere, har vækstet kraftigt. Det er heldigt, at det er sådan nogle oplevelser, vi har, og det virker internationalt.
Martin Perregaard-Bitsch fortæller også, at Fredericia er en særlig by i samarbejdet, fordi man særligt er dygtige til at tiltrække erhvervsturister, og det er absolut ikke en dårlig ting. De lægger nemlig ekstra mange penge i kassen.
– Fredericia er faktisk lidt speciel på turismeområdet i forhold til andre byer i Danmark. Noget af det, der gør byen lidt speciel er, at man har en kæmpe andel af erhvervs- og mødeturisme. Fredericia omsætter for cirka 1 milliard kroner inden for turisme, halvdelen er erhvervs- og mødeturisme, fortæller Martin Perregaard-Bitsch og slutter:
Det er der ikke mange andre kommuner, der kan sige. Det er også fordi, denne turisme form er ekstra spændende. En mødeturist bruger tre gange så mange penge om dagen, som en turist, der bor i et sommerhus. De er simpelthen bedre til at komme ud at handle, de besøger vores attraktioner og kommer ud at spise. Det er klart, at Fredericia har nogle store fyrtårne, der virkelig trækker. Præcis på samme måde som vi laver oplevelsespakker til almindelige turister, så laver vi det også til mødeturister. Det er med at samle det bedste fra alle fire kommuner. Vi ved også, at det virker når vi kommunikerer natur. Vi sidder tæt på Danmarks største nationalpark; Naturpark Lillebælt. Det er et trækplaster, som vi ikke får brugt nok. At komme ned til vandet, holde mødet der, eller tage på hvalsafari, det kan vi se, at sådan en autentisk oplevelse kan være et alternativt til storbyernes konference lokaler i Berlin eller København. Der kan vi noget andet her, som vi skal have meget mere fokus på.
Vejle Spildevand må indrette sig efter de gældende effektiviseringskrav, selv om selskabet har peget på høje huslejeudgifter som en særlig udfordring.
Det står klart, efter...
Klubben rundede 2025 med oprykning til 3F Superligaen, omsætningsrekord og en organisation, der er vokset fra 28 til over 40 ansatte. På generalforsamlingen 21....
