Sparekassen Danmark går ud med advarsel: ”Vær opmærksom og skeptisk”
Antal af sager, hvor kunder er blevet narret til at afgive personlige og dyrebare oplysninger til svindlere, er steget markant hos Sparekassen Danmark.
Sparekassen har samlet korte beskrivelser af tilfældene fra det seneste års tid i et sandt rædselskabinet.
Et par eksempler:
”En kunde trykker på et link i en falsk besked fra YouSee og får godkendt oprettelse af ApplePay på svindlerens telefon”.
”En kunde har været i gang med at sælge en vare, og en interesseret køber sender ham et link til en DAO-hjemmeside, hvor han bliver bedt om at logge ind med sit MitID og indtaste sine kortoplysninger. Kunden ender med at have godkendt oprettelsen af MitID App på en svindlers telefon.”
”En kunde får besked om opdatering af MitID og godkender i den forbindelse et køb på 2.818 euro.”
Tjek, hvad du godkender
– Fælles for eksemplerne er, at kunderne godkender en handling uden at lægge mærke til, hvad det reelt er, de godkender, siger Jesper Christensen. Han er chef for den afdeling i Sparekassen Danmark, der står for bekæmpelse af svindel og hvidvask.
– Og det er en gennemgående fejl, at man swiper på telefonen eller taster en sms-kode, når man bliver bedt om det, uden at nærlæse, hvad man dermed accepterer. Så rådet herfra er: Tjek grundigt, hvad du er ved at godkende, inden du gør det, siger Jesper Christensen.
Advarer mod pirattaxaer
En anden beskrivelse af svindel, der går igen og igen i rædselskabinettet, handler om en fugtig aften i nattelivet … og en pirattaxa hjem.
– Vi ser mange eksempler på folk, som får afluret deres pinkode af chaufføren i en pirattaxa og efterfølgende får stjålet deres Visa- eller MasterCard, fortæller Jesper Christensen:
– Så vi kan kun advare mod kombinationen af en høj promille og et godt tilbud om en ’billig’ transport hjem.
”Vi kan ikke levere din pakke”
En tredje klassiker er falske beskeder fra Post Nord eller en anden pakkeleverandør, som ”desværre” ikke kan levere en pakke, før modtageren har betalt et mindre beløb for fragten.
– Et link i mailen førte til et betalingsmodul, hvor kunden indtastede kortnummer og den trecifrede sikkerhedskode, som man ville gøre i en webshop – hvorefter kortet blev misbrugt.
– Vær skeptisk, når du i beskeder trykker på link til hjemmesider, hvor du bliver bedt om at indtaste kortoplysninger og logge på med MitID. Undgå linket og gå i stedet selv ind på den rigtige hjemmeside, opfordrer chefen for sparekassens antisvindel-afdeling.
Vi ringer aldrig på den måde
En fjerde genganger er den situation, hvor du bliver ringet op af en person, der udgiver sig for at være fra politiet, Nets eller dit pengeinstitut.
Den venlige mand eller kvinde har angiveligt opdaget, at nogen er ved at overføre et større beløb fra din konto – og skal lige bruge dine oplysninger om kortnummer og MitID for at stoppe den fiktive overførsel. Og så tømmer svindleren din konto.
– Hverken politiet, Nets eller noget som helst dansk pengeinstitut vil nogen sinde ringe til dig og bede om de oplysninger – så læg røret på med det samme, hvis det sker for dig, lyder opfordringen fra Jesper Christensen, Sparekassen Danmark.
