Godt 10.000 har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning

0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

Energistyrelsen har undersøgt datakilderne bag varmechecken og estimerer, at mellem 1,6 % og 2,6 % af varmechecks blev udbetalt på baggrund af fejlbehæftet eller mangelfuld data. Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner tirsdag den 14. marts.

Efter udbetalingen af varmechecken i august 2022 bad daværende klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen Energistyrelsen om at undersøge, hvor rigtigt varmechecken har ramt i forhold til, hvem aftalekredsen politisk gerne ville hjælpe.

På den baggrund har Energistyrelsen undersøgt antallet af udbetalinger, der kan være påvirket af fejl eller mangler i data.

Varmechecken blev udbetalt på grundlag af to databaserede kriterier, som også er udgangspunktet for undersøgelsen:

  • Varmekilde i boligen med udgangspunkt i bl.a. BBR data om opvarmningsform pr. 1/1-2
  • Husstandsindkomst baseret på CPR adresse 1/1-22 og årsopgørelser fra 2020

Undersøgelsen konkluderer:

  • Det estimeres at ca. 1,6 pct. har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning.
  • Mellem 0 og 1 pct. har fået udbetalt en varmecheck på baggrund af skønnet 2020-indkomst (fx pga. uafsluttet årsopgørelse). En del heraf kan have haft en faktisk husstandsindkomst over 650.000 kr. i 2020.

Det er ikke muligt at lægge de to estimater sammen, da der kan være overlap mellem de to datagrupper – fx husstande, som både har haft fejlregistreret varmekilde og uafsluttet 2020-årsopgørelse. Overlappet kan ikke vurderes med eksisterende hjemler i lovgivningen. Derfor estimerer undersøgelsen, at mellem 1,6 % og 2,6 % af det samlede antal varmecheck blev udbetalt på baggrund af fejl eller mangler i datagrundlaget.

Ingen fejludbetalinger i lovens forstand

Modtagere af varmechecken, der har modtaget denne pga. fejl i data, er fortsat berettiget til varmecheck ifølge loven. Det skyldes, at retten til varmecheck hviler på oplysninger i datakilderne og ikke på faktiske forhold. Der er dermed heller ikke tale om fejludbetalinger i lovens forstand.

Læs den fulde undersøgelse af varmechecken på Energistyrelsens hjemmeside.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner den 14. marts

Fra den 14. marts og otte uger frem bliver det muligt at søge om at få udbetalt en varmecheck. Muligheden retter sig mod den gruppe af borgere, der ikke fik udbetalt varmecheck i forbindelse med den automatiske udbetaling i august sidste år, og hvor der er tale om ikke-selvforskyldte datafejl. De husstande, der kan dokumentere, at de lever op til kriterierne i loven og søger inden for de otte uger, vil være berettiget til udbetaling af varmecheck.

Ansøgningsrunden følger af Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022Det er derfor samme oplysninger og skæringsdatoer, der lægges til grund for, hvem der er berettiget til udbetaling af varmechecken.

Varmechecken kan søges via ansøgningsportalen på varmecheck.dk. Her er det også muligt at læse mere om, hvordan ansøgningen konkret vil foregå, og om man er berettiget til varmechecken.

Fakta: Hvem kan få tildelt varmecheck efter ansøgning

Det er defineret i loven, at husstande skal opfylde en række betingelser for at kunne få udbetalt en varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde.

Lovens udformning giver ikke Energistyrelsen mulighed for at foretage individuelle skøn, der rækker ud over nedenstående kriterier:

  • Husstanden har ikke fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden skal i denne sammenhæng forstås som de personer, som var registreret på samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022 (baseret på udtræk fra CPR pr. 1. april 2022).
  • Husstandens samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020.
  • Husstandens bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse varmekilder:
    • Naturgas.
    • Fjernvarme fra bestemte fjernvarmenet med høj gas- og/eller elandel
      (Se lovens § 3, stk. 1 nr. 2 og 3, samt bilag 1.)
    • Elektricitet (Det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.
    • Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021 var en af de ovennævnte varmekilder.
  • Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1/1-22, som ikke kan henføres til husstanden selv.

Alle husstande, der ansøger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er således ikke tale om et først-til-mølle-princip.

Sagsbehandlingen af ansøgningerne sættes i gang i takt med, at ansøgningerne modtages. De resterende varmechecks forventes udbetalt løbende fra april og frem, men sagsbehandlingstiden vil afhænge af den samlede mængde ansøgninger, som Energistyrelsen modtager.

Hvem kan fortsat ikke få varmecheck

  • Husstande, der allerede har modtaget en varmecheck.
  • Husstande med varmekilder, som ikke er omfattet af loven, såsom elvarme/varmepumpe med et elforbrug under 1500 kWh i december 2021, træpille- eller oliefyr samt størstedelen af husstande med fjernvarme.
  • Husstande, hvor manglende eller fejlagtige oplysninger i de anvendte datakilder kan henføres til personerne i husstanden. Dette omfatter eksempelvis ejere, der bor i husstanden og ikke har fået opdateret BBR-oplysninger om varmekilde inden den 1. januar 2022.

Borgerforslag har nået 50.000 underskrifter

0
Foto: AVISEN

Et borgerforslag om at bevare Store Bededag og give politikkerne 10 procent mindre i løn, har mandag opnået 50.000 støttere.

Borgerforslaget, der er stillet af Michaela Rosenberg Teper Pedersen samt medstillerne Camilla Østerby Madsen, Alberte Bolette Bech-Willumsen og Julie Berlenborg skal nu overgå til Folketinget og vil blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget lyder således:

“Bevar Storbededag og giv politikkerne 10% mindre i løn: Politikerne vil nu afskaffe Store Bededag så vi danskere kan arbejde mere, og betale mere til statskassen, da de endnu engang ikke kan finde penge nogle steder. Politikkerne kunne for eksempel selv gå ned i løn, afskaffe deres ministerbiler og/eller andre unødige hjælpemidler, som de nyder alt for godt af den dag idag.
Politikkerne har desværre alt for travlt med os “almindelig borgere” og hvordan de kan få flere penge ud af os, samt få os til at arbejde i flere og flere år. Men hvad kan de selv bidrage med? Og hvornår gør de det?”

Borgerforslaget blev oprettet d. 2. januar 2023, og havde d. 30. januar allerede opnået de nødvendige 50.000 støttere. Torsdag er borgerforslaget oppe på 51.804 støttere. Forslaget kommer efter, at flere er utilfredse med at SVM-regeringen efter alt at dømme vil afskaffe helligdagen Store bededag i 2024.

Borgerforslaget vil først blive drøftet ved en 1. behandling i Folketingssalen. Senere vil det gå videre til en behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan hovedstilleren samt medstillerne af forslaget deltage i et møde med udvalget, og borgere kan også dele deres synspunkter om forslaget på skrift.

Slutteligt vil politikkerne stemme om forslaget, som de enten kan forkaste eller vedtage.

DM i Skills i Fredericia blev skudt i gang med et brag

0

Med høj musik, masser af konfetti og en tale af blandt andet H.K.H Kronprins Frederik åbnede DM i Skills 2023 i MesseC i Fredericia.

Ventetiden var torsdag ovre. DM i Skills blev åbnet i MesseC i Fredericia. Op mod 60.000 besøgende forventes der, i dagene Skills varer, det kunne også mærkes allerede til åbningen. Parkeringspladsen var propfyldt ved MesseC. Uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, embedsansatte, andre gæster og ikke mindst eleverne indtog den store hal med scenen, hvor det helt store trækplaster var, at H.K.H. Kronprinsen som ville erklære DM i Skills for åben.

Før talerækken gik i gang var det tid til præsentation af alle deltagerne på scenen. Lyset blev slukket, musikken bragede ud af højtalerne og publikum klappede i takt fra de opsatte tilskuerpladser. Hver enkelt uddannelse blev præsenteret på den store skærm, og så kom deltagerne fra den pågældende uddannelse på scenen, mens musikken fortsat var skruet helt i vejret og publikum med klappende sørgede for at skabe ekstra stemning.

Efter den lange præsentation var det tid til taler. Den første var af formand for SkillsDanmark, Søren Heisel.

– Det bliver rigtig stort det her, lagde han ud med at sige. Med to års forsinkelse pga.coronapandemien kan vi åbne et flot DM i Skills i MesseC. Coronaen var her, men til gengæld holder vi det i år, som er 25 års jubilæum. Det er de unge, der binder danmark sammen kan man se, når de kom på scenen her, sagde Søren Heisel og fortsatte:

– Vi har ventet, men det har været ventetiden værd. Trekantområdet er en fantastisk lokation til DM i Skills. Vi har sat nye standarder i ventetiden. Ude i de store udstillingshaller er stande, der er klar til at tage imod jer unge mennesker fra FGU, grundskolerne og gymnasierne.

Næste taler var Fredericias borgmester, Steen Wrist (S). Han har selv erhvervsuddannelse tæt ind på kroppen qua hans søn Mads.

– Jeg står her som borgmester, men jeg står her også som far. Inden jeg blev borgmester besøgte jeg DM i Skills med Mads, der gik i 8. klasse. Det var i Bella Centret, og grunden var på et nedslående bagtæppe. Han havde fået seks røde knapper, der udgjorde en uddannelsesparathedsvurdering. Han var slet ikke klar. Det var en bekymret far og søn, der tog til Bella Centret. Vi lavede en aftale med en elektriker i Kolding, så han skiftede tyske verber ud med indsigt i elektrikerfaget én dag i ugen. Den dag betød alverden for ham. Han fik en identitet og en følelse af, at han godt kan. Han bestod 9. og 10. klasse med flotte karakterer. Vejlederne sagde, at han kunne komme på gymnasiet, men de flotte karakterer kunne også bruges  til at komme ind på en erhvervsuddannelse og det valgte han, sagde borgmesteren, der efter den bemærkning fik store klapsalver fra salen.

Mads fik en læreplads som mekaniker, og for tre dage siden fik han sin første lønseddel, men vigtigst traf han et valg, nemlig et uddannelsesudvalg. Vi skal aflive myten om, hvad der er rigtigt eller forkert. Det eneste forkerte er ikke at træffe et valg. Det letteste for Mads dengang havde været ikke at træffe et valg, forklarede Wrist.

Formand Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), hyldede også erhvervsfagene.

– Vi har ventet længe på det her. Vi har ventet på et DM, hvor vi hylder engagement, indsats og de fag, som danner rygraden i det danske erhvevsliv. Det er afgørende i vores samfund. Hvordan skal vi løbe om kap med klimaudfordringer uden vvs’ere og elektrikere? Hvordan jeg skal sammen med kollegaer skabe et velfærdssamfund, hvor vi passer på ældre og syge uden SOSU’er? Sådan kunne jeg blive ved. Listen over vigtige erhverfvsuddannelser er lang. Over de næste tre dage får man ikke bare en fortælling, men man kan se og mærke, hvad fagene kan og hvad de kræver. Vi kender opgaven. Skaf flere håndværkere, flere SOSU-assistenter. Ja, vi kan cutte det ned til at skaffe flere i det hele taget, sagde Lose.

Til stede for at åbne DM i Skills var H.K.H Kronprins Frederik. Inden det blev erklæret åbent, sagde Kronprinsen følgende:

– Jeg er glad og stolt over at se, hvordan I (deltagerne, red.) går på scenen. I gik med ret ryg og med et skævt smil, og det viser, at man er stolt over det man gør. Giv ikke op bare fordi der er fest og farver her i dag – det er en hverdagsmotivation. Glem ikke at viderefør det fremefter i livet. Farverne på skills er de samme som de olympiske ringe, og det studser jeg over. Det her er en form for olympiade, og der er tre dyder, som grundlæggeren af De Olympiske Lege sagde i 1860’erne. De gælder stadig den dag i dag. Det er excellence, respect og friendship, sagde H.K.H. Kronprins Frederik.

Der blev derefter talt ned fra ti i den store sal. Efter nedtællingen blev konfettikanoner skudt af, og med til det var H.K.H. Kronprinsen, som erklærede DM i Skills 2023 for åben.

Historisk højt: Selskaber betalte over 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021

0

Selskaber, der er skattepligtige til Danmark, betalte mere end 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021. Det er godt 50 pct. mere end året før og det højeste i otte år.

100.573.624.621 kroner.

Så meget indbetalte landets selskaber samlet i selskabsskat i 2021. Og niveauet for indbetalt selskabsskat har aldrig været større, end det var for indkomståret 2021.

Skatteminister Jeppe Bruus. Foto: AVISEN

Det fremgår af de åbne skattelister, hvor Skattestyrelsen netop har offentliggjort den skattepligtige indkomst, eventuelt underskud for tidligere år og den beregnede skat for indkomståret for aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber med skattepligt til Danmark.

– Det er den største indbetaling på ét år, siden selskabernes skattebetalinger første gang blev offentliggjort i 2013. Det er et flot og markant resultat, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Den samlede selskabsskat nåede i 2021 op på over 100 mia. kr. fra godt 100.000 selskaber. Både summen af selskabsskat og antallet af betalende selskaber er det højeste siden indkomståret 2013, hvor skatteforvaltningen første gang offentliggjorde selskabsskatten på de åbne skattelister.

– Et bredt flertal i Folketinget gjorde det rigtige under coronapandemien med hjælpepakker, der sikrede, at aktivitet og beskæftigelse hurtigt kunne genoprettes. De nye tal vidner også om, at danske virksomheder klarer sig godt og bringer store overskud til Danmark – på trods af corona-krisen. Det er jeg selvsagt glad for, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det gode samarbejde

De største selskaber i Danmark bidrager fortsat markant til selskabsskattebetalingen. Lige som i 2020 stod de ti selskaber på listen, der har betalt mest i selskabsskat, for ca. 23 pct. af det samlede beløb.

De mindre selskaber har dog også bidraget mere i 2021 og er dermed medvirkende til den meget høje skattebetaling. Ser man bort fra de 1.000 største skattebetalere, har de øvrige selskaber betalt 61 pct. mere i selskabsskat i 2021, end den andel af selskaberne gjorde året før.

– Et stigende antal selskaber betaler selskabsskat, og derfor glæder jeg mig over det rigtigt gode samarbejde, som skatteforvaltningen har med både selskaber, rådgivere og interesseorganisationer omkring korrekt skattebetaling, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere data om aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, fonde og foreninger, der i 2021 har betalt selskabsskat, kan ses i publikationen ”Provenuet fra selskabsskat rundede 100 mia. kr. i 2021”.

Læs mere om de åbne skattelister i publikationen

Vilde tal understreger dansk VM-feber

0
Foto: DHF

Både ved fjernsynsskærmene, på tribunerne og på de sociale medier har der været håndboldeufori i hele januar.

Tre. Det er tallet, der gør Håndboldherrernes VM-triumf historisk. For som bekendt vandt Danmark søndag som den første nation nogensinde det tredje Verdensmesterskab i herrehåndbold i træk.

Men triumfen for Nikolaj Jacobsens mandskab kan også gøres op i flere andre bemærkelsesværdige tal, der understreger den enorme interesse, som danskerne har vist for at følge med.

Under herrernes VM var tallene fra TV svimlende, 13.357.000 – et tal, der fordelt ud på Danmarks ni kampe, giver et imponerende gennemsnit på 1.484.000 seere til hver kamp. For at sætte det i relief, overgår det gennemsnitlige seertal sidste års mest sete program overhovedet på dansk tv, der i øvrigt var en anden håndboldkamp, nemlig kvindernes EM-finale der samlede 1.475.993 seere.

Finalen søndag trak endnu flere danskere til skærmene på DR1 og TV 2 og var oppe på gennemsnitligt 2.107.000 seere, der sad klistret til skærmen. Over 87 procent af alle tændte, danske TV i det tidsrum var tunet ind på håndbold.

Ikke nok med det sad over 705.000 seere mandag eftermiddag og fulgte Håndboldherrerne vende hjem for at blive hyldet foran et menneskehav på Rådhuspladsen i København. Tallene er fra analysebureauet Nielsen.

– Der er ingen tvivl om, at stor håndbold og stor sport er en af de få ting, der kan samle danskerne. Det er især håndbold- og fodboldslutrunder, der fylder på listen over det TV, som samlede danskerne sidste år og stadig gør det i år. Det er næsten kun Dronningens nytårstale, der kan siges at være mere samlende, fortæller Dennis Christensen, tidligere chef for medieforskningen i DR.

Masser af fans på lægterne
Interessen var også enorm fra de danske håndboldfans, der tog turen over Øresund for at opleve Håndboldherrerne i de svenske arenaer. Især til holdets første seks kampe i Malmø Arena var der rødt og hvidt på tribunerne. Malmø Arena anslår, at mere end 97 procent af publikummet på i alt 68.381 personer kom fra Danmark.

På de sociale medier har der ligeledes været masser af likes og hilsner til landsholdet. Håndboldherrernes Instagram- og Facebooksider har sammenlagt haft en rækkevidde på lige godt 20 millioner visninger af vores indhold under VM. Derudover har Dansk Håndbold Forbunds TikTok-kanal også nydt godt af herrernes succes. Her har indholdet i januar måned fået 3,3 millioner visninger.

– Der er en enorm stolthed i, at vi når så bredt ud, og at vi når en så bred skare af danskere. Det er en skare, der er sammensat af stor forskellighed i både alder og køn. Men ikke nok med det, så rammer vi land og by. Det gælder både, når vi ser på vores seertal og visninger på sociale medier. Her har vi udover flotte reultater også formået at få historier ud, der har haft fokus på frivillighed og foreningslivet. Så det er med stolthed, at jeg kan sige, at vi rammer hele Danmark, og at guldfeberen også har smittet af på foreningslivet og frivillighed, fortæller Ann Lykke Davidsen, kommunikationschef i Dansk Håndbold Forbund.

De nykårede verdensmestre samles næste gang i uge 10, hvor det gælder to landskampe mod Tyskland i EHF EURO Cup i henholdsvis Aalborg 9. marts og Hamburg 12. marts.

De unges livsglæde og trivsel – hvordan?

0

Forudsætningen for et hvert samfunds beståen og videre udvikling er, at de generationer, der kommer efter os og tidligere generationer, er godt rustede til den opgave. Heri er de unges livsglæde og gode trivsel uvurderlig. Ansvaret er ikke kun deres eget, selvstændige ansvar. Det er i høj grad samfundets ansvar, at tage vare på den opgave, også. Det handler denne uges artikel om.

Opråbet!

Derfor satte vi med sidste uges Zoom-debat om Det Ønskede Samfund igen fokus på de unges livsglæde og GOD TRIVSEL. Og vi kan ikke sige det stærkt nok. Det handler om at gøre noget. Vi har generelt i samfundet længe nok talt, og talt, og talt om det modsatte – mistrivsel, og vi har ikke gjort det, der skal til for at vende den udvikling. Også her er det tid til et skifte i samfundsudviklingen. Her er det nødvendigt, at alle grene af samfundet spiller med i DUR og skipper MOL. For det drejer sig om, at vi alle tager skeen i den anden hånd og handler konkret, fra det sted, som vi lige nu befinder os i samfundet. Det er nu yderligere, konkrete tiltag skal iværksættes og eksisterende tiltag udbygges og spredes ud, så de når alle børn og unge ud fra deres individuelle behov, og det gælder ikke kun de udfordrede unge.

Det gælder i høj grad også de mange, mange dygtige livsglade unge, som trives godt, og som heldigvis er der ude. Unge som vi også skal inddrage i det gearskifte, der skal til for, at børn og unges opvækst, dannelse og uddannelse skaber den livsglæde og gode trivsel, som giver mening med selve livet som menneske, og som forudsætning for samfundets beståen og videre udvikling.

De unge, som selv ønsker at være rollemodeller for egen og kommende generationer, skal have en særlig opmærksomhed. For deres engagement, mod og vilje og meget mere skal inddrages i alt arbejde med at skabe livsglæde og god trivsel blandt børn og unge. Det gode er, at det også vil smitte af på de ældre generationer.

Opråbet herfra skal være: Stop snakken – Gå til handling – Tag aktion – Lokalt og nationalt!

Hvordan skaber og genskaber vi livsglæde og trivsel?

Uanset omfanget af livsglæde og trivsel, så er det ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bevidst opdyrkes og vedligeholdes helt fra begyndelsen af livet og til livets afslutning. Ansvaret ligger ikke kun hos det enkelte menneske. Ansvaret ligger også hos alle de medborgere, forældre, ledere, kollegaer og institutioner, som det enkelte menneske kommer i kontakt med livet igennem.

Opgavens kompleksitet

At vi endnu ikke – trods mange indsatser – har knækket koden til livsglæde og god trivsel for alle vidner om opgavens kompleksitet og mangfoldighed. Der er ikke kun en løsning og en løsningsmodel. Løsningerne skal skræddersyes til det enkelte menneske, også det unge menneske, for vi er født og opvokser, som individer præget af arv og miljø.

Kompleksiteten gør også, at helhedsløsningen må findes i en mangfoldighed af delløsninger, der skabes på alle niveauer i og ude i alle kroge af samfundet. Både lokale, regionale og nationale tiltag er nødvendige. Alle relevante aktører bør inddrages. Det glæder både de faglige miljøer, fagforeninger, politikerne, forskningsmiljøer, uddannelsesmiljøer, erhvervslivet og mange flere med afgørende betydning for de beslutninger som træffes. De unge skal naturligvis medinddrages hele vejen, også helt fra begyndelsen. Udgangspunktet bør nemlig være, at vi spørger dem det drejer sig om. Så vi begynder de unges dannelsesrejse på det område med at spørge de unge om, hvad god trivsel og livsglæde er for dem? inden vi tager de næste skridt.

Helhedsplanen må dannes, mens vi gennemfører den. Det bør ske gennem et væld af iterative og dynamiske læringsprocesser, hvor vi gennem handling afprøver nye veje baseret på den fremmeste forskning på området.

Gode eksemplers magt

Debatten i torsdags viste også, at der er mange gode eksempler på, at ungdomslivet trives og livsglæden blandt unge blomstrer.

Det gør det i det gode foreningsliv, hvor vi hørte om gode eksempler fra Nr. Vorupør i Thy omkring Motocross, omkring håndbold, fodbold, boksning, ungeråd og ikke mindst Surf-klubben. Vi hørte også gode fortællinger om Ungdomshuset i Fredericia og Byggelejepladsers fantastiske bidrag til udviklingen af de unge og dannelsen af helstøbte mennesker. Byggelegepladser kunne eksempelvis dreje sig om vedvarende energi med bygning af minivindmøller fra Vestas og tilsvarende.

Betydningen af rettidig mental uddannelse og træning af de unge, så de er rustede til at leve det liv, de ønsker og senere er i stand til at vælge, må heller ikke undervurderes.

Regeringsgrundlaget ser ud til at åbne op for, at kommunerne i samarbejde med det lokale erhvervsliv i langt højere grad får mulighed for at handle ud fra en lokal prioritering og ønsket retning, hvor gode eksempler kopieres og tilpasses lokale behov og interesser.

Fem hovedspørgsmål til vores politikerne

Det fører til fem hovedspørgsmål til vores politikere:

  • Hvordan vil I skabe livslang livsglæde og god trivsel for alle generationer?
  • Hvordan vil I skabe bevægelser og indsatser, som understøtter vejen henimod livsglæde og god trivsel?
  • Hvordan vil I genskabe livsglæde og god trivsel for de mange unge i samfundet, som har mistet livsglæden og den gode trivsel?
  • Hvordan vil du/I sætte fokus på de samfundsmæssige rammer for ungdomslivet og den enkelte unges mentale styrke og psykiske robusthed?
  • Hvordan vil du som politiker bidrage til mangfoldige, ligeværdige, overskuelige og fleksible veje gennem/i ungdomslivet?

Afrunding

Næste debataften, som er planlagt til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.

Det startede med et fritidsjob – nu er hun en af landets dygtigste

0

Christina Christensen er en af landets bedste gourmetslagterelever. Den 2. – 4. februar skal hun sammen med de ni andre finalister inden for sit fag konkurrere til DM i Skills 2023.

Til daglig arbejder Christina Christensen i Bilka i Vejle. Hendes rejse startede som et fritidsjob i Delikatessen, der senere skulle vise sig at blive et springbræt til gourmetslagteruddannelsen. I Delikatessen fik hun øjnene op for gourmetslagterfagets kreative arbejde, hvor hun får mulighed for at kombinere sine interesser for både mad og design i arbejdet med udskæringer, anretninger og udvikling af opskrifter.

Med DM i Skills lige om hjørnet fylder forberedelserne meget for Christina Christensen, som flittigt har øvet konkurrences forskellige discipliner igennem. Hun er derfor velforberedt, når der skal dystes i lækre smørrebrød, klassiske rullepølser og kreative udskæringer af skinke og unghane.

– Jeg kan godt lide at få lov til at udfordre mig selv og nørde helt ned i de små detaljer, fortæller hun.

Christinas hårde arbejde og mange timers forberedelse er blevet mødt af stor opbakning fra kollegaerne i Bilka i Vejle, som gladeligt har hjulpet til med støtte, gode råd og feedback.

– Jeg har fået virkelig god opbakning fra mine kollegaer. De er virkelig gode til at støtte mig, og det betyder meget, fortæller hun.

Salling Group tilbyder masser af fritidsjob- og uddannelsesmuligheder, der giver elever som Christina Christensen gode forudsætninger og et solidt springbræt til deres fremtidige karriere.

Christina Christensen deltog også sidste år i DM i Skills. Her løb hun med en flot sølvmedalje for gourmetslagtereleverne. Når konkurrencen løber af stablen igen i år, er Christinas mål at udvikle sig og blive endnu dygtigere – uanset hvilken placering det giver.

Salling Group har desuden to andre gourmetslagterelever blandt finalisterne. Christian Meldgaard Larsen, føtex i Holme og Victor Nedergaard Mortensen fra Bilka i Tilst skal ligeledes dyste om at stryge helt til tops til DM i Skills 2023.

De tre gourmetslagterelever har alle kvalificeret sig via skolemesterskaberne på landets tekniske skoler.

DM i Skills 2023 afholdes i Fredericia Messecenter den 2. – 4. februar, hvor der er gratis adgang for alle. Som noget nyt deltager Salling Group desuden med en stand, hvor de besøgende blandt andet kan høre mere om de mange uddannelses- og fritidsjobmuligheder i Salling Group, møde repræsentanter fra kæderne og få smagsprøver og give-aways.

Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson

0

Både international forskning og danske data viser, at man er godt beskyttet mod alvorlig sygdom af covid-19, hvis man har fået et booster-stik i løbet af efteråret og vinteren 2022/23. Sundhedsstyrelsen har derfor besluttet, at der ikke skal tilbydes yderligere boostervaccination i denne sæson.

Sammen med en faglig ekspertgruppe har Sundhedsstyrelsen vurderet, om der er behov for at tilbyde en yderligere boostervaccination mod covid-19 til udvalgte sårbare grupper, herunder plejehjemsbeboere og personer på 85 og derover.

– Vi har den højeste vaccinations-tilslutning i Europa, og vaccinerne har vist sig at være meget effektive, også for de allerældste og mest sårbare. Vi befinder os et godt sted i covid-19 epdemien. Det kan vi kun glæde os over, siger sektionsleder og overlæge Kirstine Moll Harboe.

Siden booster-vaccinationsprogrammet gik i gang den 15. september 2022, har der været en god fremdrift og høj vaccinationstilslutning.
92% af beboere på plejehjem har fået et booster-stik og for personer over 85 år, er der en tilslutning på 91%. Blandt personer over 50 år har 79% fået en boostervaccination.

Danske data viser, at vaccineeffektiviteten efter en boosterdosis med én af de variantopdaterede vacciner, som vi tilbyder i programmet, fortsat er meget høj her 3-4 måneder efter opstart. Sammenligner man med personer, der har fået 3 stik, giver en booster med en af de variantopdaterede vacciner en cirka 74% bedre beskyttelse mod indlæggelse på grund af covid-19.

Samtidig ser epidemien ud til at klinge af, og smitten ligger på et meget lavt niveau på trods af, at vi stadig er midt i vintersæsonen. Smittetallet falder i alle aldersgrupper, og der er færre covid-19 relaterede indlæggelser og dødsfald.

Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er behov for at tilbyde yderligere boostervaccination til udvalgte målgrupper, herunder ældre og plejehjemsbeboere.

– Vi forventer, at både immuniteten og effekten af vaccinerne vil falde med tiden, og Sundhedsstyrelsen vil i løbet af foråret/sommeren 2023 begynde at lave planer for efterårets vaccinationsprogrammer, slutter Sundhedsstyrelsen.

Kom med, når DGI og 52 kommuner satser på fremtidens frivillige: de unge

0

5 kommuner i Sydøstjylland sætter sammen med DGI fokus på unge og deres frivillige engagement igennem gratis workshops. Her kan foreninger få konkrete råd og inspiration til at tiltrække unge – til gavn for både unge og foreningen.

Det er et paradoks. Unges trivsel forbedres, når de er frivillige i en idrætsforening, viser en undersøgelse af bureauet KL7 fra 2019. Alligevel falder antallet af frivillige unge i foreningerne.

Det vil DGI og halvdelen af landets kommuner gøre noget ved. Sammen har de søsat indtil videre 52 gratis workshops i hele landet, hvor lokale idrætsforeninger kan få konkrete værktøjer til at få unge ind i foreningen. I DGI Sydøstjylland er der workshops i Horsens, Vejle, Hedensted, Kolding og Fredericia, og alle foreninger er velkomne.

Udviklingskonsulent i DGI Sydøstjylland Preben Egeskov mener, at flere unge frivillige vil gøre gavn for både de unge og for foreningerne:

– Vi forventer, at vores indsats med kommunerne i Sydøstjylland kommer til at gøre en positiv forskel for mange unge og deres trivsel. Men vi er også sikre på, at det vil styrke idrætsforeningerne, når de kan inkludere flere unge og formår at bruge deres perspektiver og ideer til at udvikle nye aktiviteter og tilbud til medlemmerne.

Næsten hver anden ung er frivillig

Unge er i gennemsnit mere frivillige end voksne. Tal fra Idrættens analyseinstitut IDAN viser, at 43 procent af 16-19-årige er frivillige. Til sammenligning er 35 procent af 20-79-årige frivillige.

Læg dertil, at 39 procent af unge, som ikke allerede er frivillige i dag, gerne vil være det. Det viser undersøgelsen foretaget af bureauet KL7. Der er altså god mulighed for at få engageret endnu flere unge i foreningerne.

DGI sætter fokus på unges frivillige engagement som et led i en større indsats, der vil løbe i hele 2023. Det ser direktør for DGI Idræt & Fokus Mikkel Nørtoft Magelund et stort potentiale i:

– Vi ved, at det kan have en positiv betydning for et ungt menneske at engagere sig i frivilligt arbejde i en forening. Derfor er vi i DGI meget optaget af at skabe de bedste betingelser for, at så mange unge får muligheden for at blive frivillig.

Mød de unge på workshoppen

Målet med DGI og kommunernes workshops er at få unges frivillige engagement på dagsordenen i foreningerne, og samtidig udvikle foreningerne så de bliver endnu bedre i stand til at tiltrække unge.

En workshop tager tre timer og deltagerne får lov til at møde unge frivillige og høre om deres oplevelser og erfaringer. Herudover får deltagerne den nyeste viden fra undersøgelser, inspiration fra andre foreninger, og viden om hvilke værktøjer og indsatser foreningerne kan tage i brug.

Solceller på taget af Bilka i Vejle skal dække en femtedel af varehusets energiforbrug

0

Bilka i Vejle har fået solcellepaneler på taget af varehuset, og de er netop blevet taget i brug.

Fremover når du handler i Bilka i Vejle kan du lune dig ved tanken om, at solen ikke kun varmer, men også laver strøm på toppen af varehuset, mens du handler.

Solcelleanlægget på taget af Bilka i Vejle er nemlig blevet taget i brug mandag 30. januar, og det betyder, at det kan dække en femtedel af varehusets energiforbrug.

Solcelleanlægget i Vejle er ét ud af 570, som Salling Group, der ejer Bilka, sætter op på koncernens matrikler i både ind- og udland.

Det begejstrer varehuschef i Bilka Vejle, Sten Kjeldsen, at der er kommet solceller på taget.

– Det glæder mig meget, at anlægget er taget i brug. I en tid hvor energipriserne er usikre, er det dejligt, at vi tager et skridt imod den grønne omstilling. Solcelleanlægget kan producere cirka en femtedel af den strøm, vi bruger i varehuset, så vi kommer til at spare på energien og blive mere selvforsynende, siger han.

De 570 solcelleanlæg på Salling Groups matrikler skal dække mindst 25 procent af koncernens energiforbrug, og da der allerede i år bliver opsat solceller, gør det Bilka, føtex og Netto til førende energiproducent i dansk dagligvarehandel.

– Det er glædeligt, at vi har fået solceller på taget af Bilka i Vejle. Vi har sat fuld fart på udrulning og implementering af energi- og el-besparende indsatser, som hjælper os med at sænke vores el-forbrug og dermed både regningen, som er steget eksplosivt i år, og vores CO2e-aftryk, siger CSR-direktør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen.

Foruden Bilka i Vejle er der blandt andet sat solcelleanlæg op på taget af Bilka i Viborg samt på Salling Groups hovedkontor i Aarhus.

FAKTA:

– Solcellerne på taget af Bilka i Vejle kan generere 887.500 kWh/år, hvilket svarer til cirka 170 gange almindeligt forbrug i en dansk husholdning
– Solcellerne i Vejle kan dække 20,6 procent af varehusets energiforbrug
– Panelerne er opsat på taget i Vejle, og de er netop blevet taget i brug

Dag 2: Op på cyklen for det sociale og for velgørenheden

0
DAGBOG. På dag to blev gårsdagens regn afløst af spredte byger, og holdet kunne dermed tilbagelægge små 200 kilometer hurtigere end gårsdagens godt 170....

Hver tiende lektion i folkeskolerne i Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding er vikarlektion

0
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...

Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge

0
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til...

18-årig sparkede løs på værtshusdør efter lukketid: Nu er han sigtet

0
KRIMI. Da dørene lukkede på værtshuset The Cat & Barrel på Dæmningen i Vejle natten til søndag, ville en ung mand tydeligvis gerne ind...

Dag 1: Opstemthed, optimisme – og massive mængder regn

0
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt,...