Når verdens første metanoldrevne containerskib fra A.P. Møller – Mærsk sættes ind i Østersøen bliver det med fast anløb til Fredericia Havn. I de senere år har Fredericia Havn fået en større og større betydning på det europæiske containermarked, og den grønne transportkorridor med Fredericia Havn og Taulov Dry Port bliver nu en central del af fortællingen, når A.P. Møller – Mærsk skriver historie med verdens første metanoldrevne containerskib.
Fredericia Havn er ikke alene Danmarks 2. største containerhavn men samtidig også den første containerterminal med jernbanekobling mellem baglandsterminal i Taulov og havnen, hvilket er en væsentlig styrkeposition i forhold til at skabe grønne og konkurrencedygtige kombinerede transportløsninger på højde med internationale havne.
Beliggenheden i ét af Danmarks største multimodale transportknudepunkter med kobling af havn, motorvej og jernbane har tiltrukket nogle af Danmarks største virksomheder, som drager fordele af områdets grønne transportkorridor med lav-emissions lagerbyggerier, en fremtidssikret, elektrificeret infrastruktur til lastbiler, terminalkøretøjer og kraner samt adgang til grønne brændstoffer med den kommende brintstation – løsninger, der understøtter nedbringelse af klimaaftrykket i supply-chain.
Nyheden om et fast anløb med verdens første metanoldrevne feeder containerskib betyder, at Fredericia skriver sig ind i historiebøgerne som én af de danske havne, hvor dekarbonisering af transportsektoren ikke bare er noget man taler om men noget, der bliver til virkelighed takket være A.P. Møller – Mærsk.
– A. P. Møller – Mærsk har en målsætning om at nå netto-nul drivhusgasudledninger i 2040, og vi er glade for at samarbejde med Fredericia Havn. Vores partnere hjælper os med at nå vores ambitiøse grønne mål, og med at sikre vores kunder en dør-til-dør service, der hjælper dem med at reducere klimaaftrykket i deres værdikæder. Ingen kan løse opgaven alene, og vi har brug for gode partnere for at den grønne omstilling af skibsfarten kan lykkes i tide, siger Birna Odefors, Nordic Managing Director hos A.P. Møller – Mærsk.
– Detglæder mig, at vores værdifulde og strategiske samarbejde med Mærsk nu viser sig med et fast anløb med verdens første metanoldrevne containerskib. Anløbet er næste skridt i udviklingen af den første europæiske, grønne transportkorridor, som vi er godt i gang med at realisere. Fredericia Havn og Taulov Dry Port er et stort knudepunkt for import og eksport for hele Danmark, og kunderne efterspørger løsninger til nedbringelse af klimaaftrykket. For os som havn er det et virkeligt stort skridt og et vigtigt konkurrenceparameter. Men størst af alt er det et virkeligt stort bidrag til den grønne omstilling af transportsektoren, at Mærsk indsætter verdens første metanol containerskib. Det bliver et meget vigtigt skridt til nedbringelse af klimaaftrykket, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.
Borgmester i Fredericia, Steen Wrist glæder sig over den grønne nyhed:
– Jeg er enormt stolt over, at Fredericia kommer på verdenskortet med klimaneutral skibsfart, der er en styrkelse af området som grønt, multimodalt transportknudepunkt. Fremtidens løsninger til den grønne omstilling kræver fremsynede virksomheder og stærke partnerskaber, og det har vi i Fredericia med bl.a. A.P. Møller – Mærsk og ADP, siger Steen Wrist.
Stoltheden deler borgmesteren med formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune, Tommy Rachlitz Nielsen:
– Fredericia vil være centrum for den grønne omstilling og en markant nyhed som denne, hvor verdens første metanoldrevne containerskib får fast anløb i Fredericia, bidrager på bedste vis til Fredericia Byråds visioner og til at nå vores ambitiøse klimamålsætninger, siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Laura Mærsk er et feederskib på 2.100 TEU, hvor TEU er en angivelse for fragtkapacitet baseret på 20-fods containere. Første anløb med Laura Mærsk på Fredericia Havn er 1. november 2023.
I artikelserien ”kunsten at lede” tager vi nu hul på den egentlige værktøjskasse for lederen. Efter en række betragtninger om ledelse i de foregående 14 artikler, er det tid til at trække i arbejdstøjet. Det drejer sig om konkrete ledelsesværktøjer, der sætte lederen i stand til at udfolde sin daglige lederadfærd på en god og hensigtsmæssig måde. Det første ledelsesværktøj handler om at sætte sig mål.
Indledning
At opstille og sætte mål for sig selv og andre er en af lederens vigtigste opgaver. For hvis lederen ikke ved, hvor vi skal hen, så ved vi ikke, hvad vi skal lede efter. Det gælder både for lederen selv og de ledte. Ellers forbliver de vildledte og stikker af i ofte hver sin retning. At formulere mål og målsætninger er dog kun den ene side af mønten. Den anden side af mønten drejer sig om, at nå de formulerede mål og målsætninger. For mål og målsætninger mister meget af deres værdi og formål, hvis de ikke nås. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi formulerer de mål og målsætninger, vi sætter os, når begge sider af mønten, som Ying og Yang, skal hænge fuldstændigt sammen.
At formulere mål SMARTER
En måde at formulere mål på, som jeg tog til mig for mange år siden under træningen hos Acuity World, bygger på huskeordet, SMARTER. Flere vil sikkert sige, jamen det kender vi jo godt. Det sagde jeg også dengang. Men kunsten ligger i detaljen. Kunsten ligger i indholdet af huskeordet SMARTER. Her formuleres mål og målsætninger ud fra syv sammenhængende begreber. Mål og målsætninger skal formuleres ….
Specifikt
Mål og målsætninger skal formuleres helt specifikt. De skal være så positive, så præcise og detaljerede som muligt. Målsætningerne skal kunne give svar på, hvad det er, vi ønsker os? Hvad det er vi vil have? Hvor meget? Hvilket omfang? Hvor?
Målbart
Mål og målsætninger skal være målbare. Målsætningerne skal kunne give svar på, hvad beviset er på, at vi har nået vores mål? De skal give svar på, hvordan vi vil vide, at vi har nået vores mål? Hvad vi vil se, høre og føle, når vi har nået målet?
Attraktivt
Mål og målsætninger skal være attraktivt formuleret. Målsætningerne skal kunne give svar på, om hvorfor målet er vigtigt og attraktivt for os? Svar på om hvad der ville gøre målet attraktivt for dig? Svar på hvad skal du gøre for at opnå målet? Hvis målet er et middel til at nå et andet bagvedliggende, større mål, så skal det også med i den samlede målformulering. Her vil det også være en tankevækkende fordel at svare på følgende laaaange spørgsmål: ” Når du tænker på, hvordan det bliver at opnå målet, sætter det dig i stand til og villig til, at begynde på dét, der er nødvendigt for at få dét til at ske og til at tage de første skridt? ”
Realistisk
Mål og målsætninger skal være realistiske. Målsætningerne skal kunne give svar på, om målet er realistisk i forhold til den tid og de muligheder du har til din rådighed? Eller er der noget, der skal justeres?
Mål og målsætninger skal være tidsbestemte. Målsætningerne skal kunne give svar på, hvornår du gerne vil opnå de opstillede mål? Hvilke skridt skal der tages for at nå målet, og inden for hvilken tidsramme det skal ske?
Etisk
Mål og målsætninger skal være etisk og holistisk formuleret. Det vil her sige, at målsætningerne skal give svar på, hvilke fordelene og positive gevinster, der er, ved at opnå målet? Målsætninger skal formuleres ind i en helhed med alle andre formulerede mål og målsætninger, som du ønsker at nå. Hvis målsætningen indeholder negative konsekvenser for dig, og det du er en del af, bør du genoverveje målsætningen, reformulere eller forkaste den.
Revurdér
Når målene og målsætningerne er formuleret SMARTE,begynder rejsen henimod dem. Undervejs forandre verden omkring dig, både under formuleringsprocessen, og mens du er på vej mod de formulerede målsætninger. Undervejs er det derfor relevant, at du stiller dig selv spørgsmålene: ” Er målet stadig relevant? Og understøtter den nuværende situation og de nuværende forhold opnåelsen af det mål, vi i sin tid satte os? Eller skal vi justere, omformulere eller sætte os helt nye mål? SMARTE bliver til SMARTER og igangsætter den uendelig iterative målsætningsproces, som en af de vigtigste dele af ledelsesprocessen.
At nå dine mål
Den anden side af mønten ”at nå dine mål” afhænger meget af din identitet som leder, dine overbevisninger, dit værdigrundlag og din etik, dine kendetegn som leder og dine personlige ledelsesprincippet, som jeg alle har skrevet om i tidligere artikler. Det er dog ikke nok, for at nå de mål, vi sætter os.
Som leder skal du naturligvis også have styr på, hvem der gør hvad, og hvornår det gøres. Det overordnede mål kan sandsynligvis opdeles i delmål for den enkelte medarbejder og leder. Her drejer det sig om – specielt i begyndelsen – at opdele mindre delmål, der er lette at nå. Det er med til at gøre dem endnu mere attraktive og motiverende at nå for dig selv, både som leder og medarbejder.
Lederens positive feedback til medarbejderne understøtter dette. Delmål og de små sejre skal også fejres og påskønnes.
Afrunding
I den foranderlige og kaotiske verden, som vi oplever, er lederens paradoksale evne til at fastholde og samtidig justere de formulerede mål afgørende for at nå den fastsatte målsætning. For at skabe de forandringer verden har brug for, skal lederen kunne holde målet for øje, både for sig selv og sine medarbejdere, og fastholde det. Det kræver mod at fastholde det. Det kræver også mod til at give slip på målet og justere det, når fastholdelsen af målet ikke længere giver mening. Ikke for at give op, men blot for at sætte sig nye mål, fordi man er blevet klogere.
Næste uges artikel handler derfor ”om at beslutte sig”.
Tirsdag aften var Ungdommens Hus i Fredericia genstand for en voldsom episode. Omkring 20 maskerede mænd med tilknytning til bandemiljøet ville have fat i en person på Ungdommens Hus. Nu melder Sydøstjyllands Politi endeligt ud om episoden og bekræfter denne. Samtidig vil man øge patruljeringen for at skabe tryghed for de unge.
Flere gange har AVISEN været i kontakt med vagthavende hos Sydøstjyllands Politi. Først vidste ikke den vagthavende ikke, hvad der var sket, og senere henviste man til kommunikationsafdelingen. Derfor valgte AVISEN i første omgang at udgive en begrænset artikel om den foruroligende hændelse, hvilket endeligt fik myndighederne op af stolen:
Fredericia Kommune bekræftede torsdag morgen episoden, hvor tre biler med maskerede unge mænd ankom til Ungdommens Hus på uhyggelig vis. Angiveligt ville de have fat i en bestemt person på stedet, men pædagogerne nåede angiveligt at få låst dørene, hvorfor episoden ikke eskalerede yderligere. Politiet blev også tilkaldt, men da en patruljevogn ankom til Ungdommens Hus, stak den store flok fremmødte af. Der skal ifølge vidner have været mellem 15-20 personer. Selve forløbet vil politiet ikke bekræfte, men de vil gerne bekræfte, at de var til stede ved Ungdommens Hus i Norgesgade:
“Sydøstjyllands Politi kan bekræfte, at der var en hændelse i Fredericia tirsdag ved Ungdommens Hus, og at vi blev tilkaldt i den anledning. En patrulje var på stedet”, meddeler politiets presseafdeling. Samtidig forklarer politiet, at man nu er i gang med at undersøge episoden yderligere. Det sker i samarbejde med Fredericia Kommune, der i første omgang havde mørklagt hele affæren og på ingen måde meddelte sig om denne til offentligheden, udover at man gav besked om at Ungdommens Hus midlertidigt var blevet lukket, mens man undersøgte “beredskabet”.
Politiet ønsker at afklare de nærmere omstændigheder, men er samtidig forbeholden overfor, om det er en politiopgave eller kommunens unge-indsats, der skal gøre noget. Samtidig åbner man op for en fælles indsats.
Men politiet har dog besluttet at øge trygheden omkring Ungdommens Hus, hvorfor man vil lade patruljevogne lægge vejen forbi stedet og de relevante faciliteter, meddeler man. Herudover har politiet indtil videre ikke yderligere kommentarer til sagen.
Ungdommens Hus er indtil videre lukket frem til tirsdag, mens kommunen gennemgår “beredskabet” på stedet.
Tirsdag fandt der en alvorlig episode sted på Ungdommens Hus i Fredericia. Flere biler ankom til stedet, og ud væltede der omkring 20 maskerede personer, der ønskede at få fat i en fra huset. Det beretter øjenvidner til AVISEN. Episoden bekræftes nu endeligt af Fredericia Kommune.
Personalet omkring Ungdommens Hus var tilsyneladende i panik tirsdag aften. Efterfølgende lukkede man hele stedet ned med en kryptisk besked på Facebook, samt et skilt på døren. Ingen ønskede at dele informationer om, hvad der rent faktisk var sket på stedet, men flere vidner kontaktede AVISEN. Herunder bekymrede forældre.
Episoden fandt sted tirsdag aften, hvor personale var på arbejde på Ungdommens Hus og unge var til stede på Huset. Rasmus Balder, chef for unge og uddannelse i Fredericia bekræfter nu efter lang tid, at der kom maskerede personer på stedet:
– Der kom tre biler kørende, hvor maskerede unge mænd steg ud af bilen og ledte efter en bestemt person. Personalet spottede episoden, og skyndte sig at låse dørene. Det er vigtigt at understrege, at episoden ikke er relateret til Ungdommens Hus, siger Rasmus Balder og fortsætter:
– Vi havde heldigvis professionelt personale på arbejde, som sørgede for at, situationen ikke eskalerede. De maskerede ledte på stedet efter en person, og de endte med at stikke af, da politiet kom kort tid efter.
Episoden betød, at personalet skulle handle hurtigt og tage vare om de unge mennesker på stedet. Det var en flok chokerede brugere af Ungdommens Hus efterfølgende.
– På aftenen kontaktede vi forældrene til dem på under 18 år, og dem over 18 år havde vi en dialog med. Vi har en beredskabsplan, som fortæller, hvordan vi skal agere, fortæller Balder.
Som følge af episoden har Ungdommens Hus valgt at holde lukket frem til på tirsdag. Nu skal beredskabsplanerne trænes igennem.
– Vi har brug for at finde af, hvad der er på spil, og så bruger vi tid på at genopfriske beredskabsplanerne, fortæller Rasmus Balder.
Efter episoden blev de politiske udvalg, der har møde Ungdommens Hus at gøre, informeret, og tidligt denne morgen er hele byrådet i Fredericia kommune blevet orienteret om hændelsen. Klokken 09.00 mødes Rasmus Balder med politikere fra de berørte udvalg.
Der er ikke fremkommet nogen forklaring på, hvorfor man har været så uvillige til at informere offentligheden om hændelsen. Der er først efter at AVISEN kørte en historie om hændelsen, at man overhovedet har ville bekræfte denne. Heller ikke politiet har ønsket at fortælle om episoden, som man først sagde, man intet kendte til.
Teaterdirektør Thomas Bay inviterer os bagom scenetæppet og fortæller om rejsen fra filmklassiker til nutidig sceneperle: Mads Æbeløe Nielsen, Nikolaj Tarp, Claus Reenberg og Rob Hartmann bringer den folkekære klassiker ‘Charles Tante’ tilbage til publikum i en helt ny musicaludgave.
Bygget på Arvid Müllers ikoniske manuskript og udødeliggjort af skuespillere som Dirch Passer og Ove Sprogøe, inviterer denne moderne fortolkning publikum til at opleve sjov, fiffige studerende og en meget anderledes anstandsdame. Forestillingen, der har premiere den 15. september og spiller indtil 8. oktober, er en familievenlig oplevelse fuld af de velkendte replikker.
I en nervepirrende og taktisk præstation fik danske Jonas Vingegaard en fabelagtig start på den sidste uge af Vuelta a España. Vingegaard angreb på tirsdagens eneste hårde stigning og kørte solo i mål, hvilket bringer ham tæt på førertrøjen.
På tirsdagens etape, som kun bød på én virkelig hård stigning, valgte Vingegaard det perfekte øjeblik til at angribe. Han accelererede voldsomt og slog et hul til resten af feltet, som han formåede at holde hele vejen til målstregen. Det var en solo-præstation, der viser, at den danskeren er i topform og parat til at kæmpe for den samlede sejr.
Med denne triumf placerer Jonas Vingegaard sig nu i en yderst favorabel position i klassementet. Der er nu mindre end et halvt minut op til holdkammeraten, Sepp Kuss.
Med en ny bandepakke vil regeringen sikre betydelige og mærkbare konsekvenser for bandernes brutale vold og samfundsundergravende aktiviteter. Det skal gøres strafbart at rekruttere unge til kriminalitet. Indsatsen mod knive og skydevåben skal skærpes. Og flere økonomiske bagmænd skal stilles til ansvar for deres handlinger.
Undersøgelser bekræfter igen og igen, at Danmark er et trygt land.
Justitsministeriets seneste tryghedsundersøgelse peger ikke kun på, at langt de fleste danskere grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Den viser også rekordstor tillid til politiet.
Samme undersøgelse viser også, at tre ud af 10 borgere i de særligt udsatte boligområder har oplevet rocker- eller bandeaktiviteter i deres nabolag.
Det er tre gange så stor en andel som i resten af landet. Undersøgelsen peger desuden på, at rocker- og bandeaktiviteter i nabolaget er noget af det, som virkelig gør borgerne utrygge, hvis de oplever det.
Den form for ulighed i utryghed vil regeringen ikke sidde overhørig.
– Bandernes vold går ikke bare ud over dem selv. Den skaber utryghed i lokalsamfundet. Og bag afstumpede voldshandlinger gemmer sig ulykkelige pårørende og chokerede vidner. Drabet på Christiania i august og lørdagens eksplosion ved et rockerklubhus på Nørrebro er blot nogle af de seneste eksempler, som trækker tråde til bandemiljøet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
– Derfor har regeringen i dag præsenteret en ambitiøs bandepakke, som tager hele paletten i brug: Vi vil have de hårdkogte bandekriminelle væk fra gaden, så vi kan give plads til en forebyggende indsats, der giver mening og virker. Vi skal sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til effektivt at kunne efterforske og bekæmpe bandernes kriminalitet. Og så skal banderne opleve et konstant pres fra myndighederne og mærke, at der sættes resolut ind over for deres økonomiske kriminalitet.
– Vi skal sætte hårdt ind imod den forråelse, som vi har set i bandemiljøet, og imod bandemedlemmernes fuldstændig hensynsløse adfærd og terrorisering af vores byrum. Med den nye bandepakkes 39 konkrete initiativer gør vi det endnu sværere at være bandemedlem i Danmark. For vi skal ikke acceptere, at banderne rekrutterer vores børn og unge, begår omfattende kriminalitet og skaber utryghed i gaderne, siger retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg.
– Vi må aldrig opleve svenske tilstande i Danmark. Blandt andet derfor er det vigtigt konstant at overvåge bandesituationen og stramme op, når der er behov. Venstre hilser med glæde samtlige initiativer i den nye bandepakke velkommen. Det er rettidig omhu, siger retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen.
– Bandemedlemmer skal ikke kunne udnytte børn og unge til at begå underlødig kriminalitet. Derfor skal vi gøre en ekstra indsats for at finde andre veje for små brødre eller andre unge end kriminalitet. Vi styrker derfor den forebyggende indsats for at imødegå rekruttering af børn og unge, og vi siger til landets kommuner, at de skal tilbyde lommepengejobs til 13-17-årige, som hellere vil have et job, end en kriminel løbebane. Vi kan ikke nøjes med at styrke indsatsen for at få de kriminelle i fængsel. Vi må også forebygge, at nye kriminelle kommer til. Forebyggende arbejde og jobs giver unge bedre muligheder for et liv med uddannelse og fast beskæftigelse. Et vigtigt område for Moderaterne, siger retsordfører for Moderaterne Tobias Elstrøm.
Ved udgangen af juni 2023 var der registreret 1.322 personer som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Disse personer er ved udgangen af juni 2023 registreret med 1.882 overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven.
Regeringen præsenterede den 6. september 2023 to nye tiltag, som skal hjælpe politiet i kampen mod den organiserede narkotikakriminalitet på blandt andet Pusher Street: Det skal være muligt for politiet at indføre en målrettet skærpet strafzone på Christiania, hvor der foregår åbenlys og organiseret handel med ulovlige stoffer, og der skal være hårdere straffe for at overtræde zoneforbud.
I 2022 rejste politiet knap 1.000 sigtelser (990) i banderelaterede sager om økonomisk kriminalitet. I første halvår af 2023 rejste politiet i alt 636 sigtelser mod rockere og bandemedlemmer for økonomisk kriminalitet. Sigtelserne spænder over forskellige sagstyper, men størstedelen angår hvidvask (274 sigtelser), databedrageri (173 sigtelser) og bedrageri (84 sigtelser).
I Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2022 angiver godt tre ud af ti (31 pct.) borgere i de særligt udsatte boligområder (SUB-områder), at de har oplevet rocker- og bandeaktiviteter i deres nabolag, mens det samme gælder for én ud af ti borgere i resten af landet. Hvert fjerde bandemedlem har en bror, der også er eller har været bandemedlem eller rocker: En tidligere undersøgelse foretaget af Justitsministeriet viser, at 26 pct. af registrerede bandemedlemmer har en bror, der også er eller har været registreret som bandemedlem eller rocker. 8 pct. af registrerede rockere har en bror, der også er eller har været registreret som rocker- eller bandemedlem.
Næsten halvdelen af registrerede bandemedlemmer er under 25 år: Ved udgangen af 2022 var 46 pct. af registrerede bandemedlemmer yngre end 25 år. 11 pct. af registrerede rockere var yngre end 25 år. Gennemsnitsalderen på registrerede bandemedlemmer var 26 år. Og gennemsnitsalderen på registrerede rockere var 39 år.
Politiet har fra den 1. januar 2023 til den 3. juli 2023 rejst over 300 sigtelser (303) blandt 15-18-årige for overtrædelse af knivlovens § 1 for ulovlig besiddelse af kniv på et offentligt tilgængeligt sted. I 2018 var der i alt 306 sigtelser blandt 15-18-årige, mens det samlede antal sigtelser for denne aldersgruppe i 2022 var 589.
På Syddansk Universitet kommer man fra sommeren 2025 til at have et minimumsgennemsnit for at komme ind. Det står i kontrast til i dag, hvor snittet på de forskellige studier, afspejler populariteten. SDU mener, at det kommer til at mindske fravalget med tiltaget.
Studierne startede op omkring den 1. september, og traditionen tro sad spændte ansøgere klar, da de fik at vide, om de var kommet ind på drømmestudiet eller ej. På SDU har man flere nye studier på paletten, som man var spændte på.
– Hos os har der været en stor søgning til de nye uddannelser som også har relation til IT, nemlig civilingeniør og kunstig intelligens. Kunstig intelligens var vi lidt spændte på, om den blev på bekostning af datalogiuddannelsen, men det har den ikke været, så man kan godt filosofere lidt over, at det virker til at de unge lytter til, hvad der mangler på arbejdsmarkedet, hvor der bliver skreget på kompetente IT-medarbejdere på mange hold. Vi har også en jurauddannelse i Esbjerg, som har fået en rigtig, rigtig flot søgning, og der er jo bare nogle af de populære uddannelser, hvor det er lige meget, hvor man placerer dem henne, for der vil stadig være en flot søgning. Generelt set har ingeniøruddannelsen klarede sig rigtig godt, men der har også været en lille stigning på både de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser, siger Prorektor Helle Waagepetersen og fortsætter:
– Hvis du kigger ned i de sundhedsvidenskabelige uddannelser, så er der selvfølgelig medicin og psykologi, som ligge skyhøjt, og som er super populært, og så er der nogle mindre populære uddannelser som sundhed og idræt og folkesundhedsvidenskab, som måske også har en lidt mindre klar profil, også hvor de har retning imod, så man kunne godt have en tanke om, at de vælger lidt fornuftigt de unge mennesker i forhold til at det er IT, der faktisk stiger og at humaniora går ned, og nogle af de uddannelser der har knap så meget at gøre med erhvervsmarkedet eller tydeligt en professionsprofil, at de er svagere.
Prorektoren, mener at de unge har ændret adfærd. Det kan man aflæse på de seneste års optag, forklarer hun.
– Vi havde et relativt stort optag i 2020, hvor vi også fik en øget ramme. Sidste år ramte vi bunden sådan set, og det har vi tænkt mange tanker om, som kan være at de unge ikke har haft mulighed for at tage på udlandsophold i nogle år, som kan have ændret søge mønstrene sidste år. Vi har så fået en stigning på 7 pct. i år på optaget. Så man kan sige det er ikke store tal, men sidste år var vi nede på et minimum og nu er vi på vej op. Jeg tør ikke svare på om det går yderligere op til næste år, siger Helle Waagepetersen.
For at komme ind på Syddansk Universitet bliver kravene skarpere. Det er med god grund, da de vil mindske frafaldet af studerende, og vil sørge for, at dem, som kommer ind, har de rette faglige færdigheder.
– Noget af det der har været aller væsentligst, det er nok den her kollation til, hvordan de studerende egentlig klarer sig på uddannelsen. Der er mange undersøgelser både egne og nationale data, der viser en sammenhæng mellem gymnasiekarakterer og om man falder fra, hvordan man klarer sig på uddannelsen og hvor nemt man kommer i job bagefter. Så der er rigtig meget der taler ind i det her med, at det er rigtig godt at have et godt fundament at stå på fagligt, hvis man skal klare sig godt. Det er også et signal til vores kommende ansøgere om, det her med, at det at tage en universitetsuddannelse faktisk ikke er let, og at det faktisk kræver noget, siger Helle Waagepetersen og fortsætter:
– Så det er også en forventningsafstemning i forhold til, at det nok ikke er pænt skudt ved siden af, at man skal ligge pænt fagligt, hvis man skal have en chance for at kunne klare sig godt, og få en positiv oplevelse også ved at være på universitetet og studerer, hvilket det jo helst skal være. Det skal jo helst være nogle af de bedste år af ens liv. Derfor er det også super tankevækkende, at når man så spørger dem om, hvorfor de falder fra, så svarer de fleste, at de har fået nogle faglige udfordringer, som de ikke kan klare, at det er simpelthen fagligheden, der gør at de falder fra, og det er et meget tydeligt signal om, at måske optager vi ansøgere, som ikke har de rigtige forudsætninger for at klare sig.
Prorektoren peger konkret på, at minimumskravet for at komme ind på de enkelte uddannelser, er sat efter popularitetsgraden. Det gør, at ansøgerne kan have en tendens til at søge ind , hvor man kan opnå optag med det lavere snit.
– En betragtning for os er også, at der er andre steder som København og Aarhus og sådan set også på SDU, at sådan set bliver der sat en grænsekvotient ud fra, hvor populær en uddannelse er, og jeg synes sådan set at det er en forkert måde, at signalere vigtigheden eller sværhedsgraden, for det er ikke det, det siger noget om. Så det at vi går ind og sætter et krav, som i hvert fald i nogen udstrækning svarer til det som sikrer den studerende på et solidt fagligt grundlag, når man starter uddannelsen, det synes jeg faktisk er ret godt, og det giver mig ro i maven, fortæller Helle Waagepetersen.
Førhen var der ikke særlig mange studier, der krævede test på kvote 2, men det har ændret sig med tiden. Det gør, at man får sorteret i ansøgerne og på den måde sikre fagligheden hos dem, som bliver optaget, og dermed statistik har størst chance for at komme igennem studiet.
– Der står SDU et helt andet sted end de andre store universiteter, da vi jo har et betydeligt kvote 2 optag og søgninger også, og det har vi også skruet på i den her proces, så vi har været igennem alle uddannelserne i forhold til at sige, at vi sætter det her karakterkrav på, men så lad os lige kigge på hvor mange vi tager ind i den ene eller anden kvote, og der er rigtig mange, der er blevet skruet lidt op. Jeg tror der, hvor der er allerflest, der er 50 pct. i hver kvote, så er der nogle der ligger over, og der er nogle der ligger under, men der er rigtig mange der ligger i de der spænd lige omkring de 40-45-50 procent, siger Waagepetersen.
– De fleste uddannelser på SDU har en test til kvote 2, og så er der nogle få, som har nogle flere prøver bagefter, men det er typisk de meget populære uddannelser som medicin, som har en meget stor ansøger skarer, som vi skal have sorteret ud i, men det gør jo selvfølgelig at vi øger diversiteten, for der optager vi bredt, og alle dem der ikke fandt ud af, hvordan man fik en god karakter i gymnasiet, de har en glimrende chance i universotetstesten via kvote 2 og komme ind og i den grad bidrage til diversiteten. Jeg er nu ikke så bange for det, for der er stadigvæk et gymnasiegennemsnit, der hedder 7,7.
Ændringerne kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Først i 2025 gennemføres de, og helt generelt har man på SDU forsøgt at optimere deres miljø for at fremme den enkelte studerende,
– Vi gør allerede rigtig meget i forhold til studiemiljø og trivsel, og det skal vi gøre endnu mere af, også i forhold til hvordan det ser ud på national plan og de unges trivsel, og så kan det sagtens være at vi skal ind og arbejde mere specifikt med det her, og at det bliver vigtigere. Dem der kommer ind på kvote 2 kommer ind med nogle andre egenskaber og menneskelige værdier, og det er jo netop den diversitet, som vi gerne vil have ind i rummet og man kan sige, at vi har en lang historik på medicin, hvor halvdelen bliver optaget via kvote 2, og de sidder så sammen med den anden halvdel, som har haft langt over 10 i gennemsnit i gymnasiet. Så vi har i hvert fald noget erfaringsgrundlag at trække på. Det handler også lidt om data, og det skal vi også kigge på, det her er først fra 25, og vi har også lige en kandidat reform, som vi skal ordne, siger Helle Waagepetersen.
Optagelsesmodellen indebærer, at SDU fra 2025 anvender et fælles højt karakterkrav på tværs af universitetets uddannelser. Derfor skal studerende, der optages på akademiske bacheloruddannelser via kvote 1, som minimum have 7 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen, mens kravet til studerende, der optages på professionsbacheloruddannelser, er mindst 5.
Der er fortsat mulighed for at komme ind på SDU’s bacheloruddannelser via kvote 2. Der pågår pt. drøftelser internt på SDU om hvad der er en passende minimumsscore i optagelsesprøven til kvote 2, som kan matche det højere kvalitetskrav i kvote 1.
Småbørnsforældre, fagfolk og interessede kan glæde sig til, når den tv-kendte psykolog, Sofie Münster, kommer til Fredericia den 21. september for at holde foredrag om de 0-5 årige med foredragstitlen: Den bedste start på livet.
Foredraget er målrettet småbørnsforældrene, når LECTURE den 21. september klokken 19.00 byder velkommen til det første foredrag i en serie på tre foredrag om børn og unge.
Intet har så afgørende betydning for børns udvikling og trivsel som den følelsesmæssige tilknytning til de voksne omkring dem. Det fastslår mere end 50 års forskning. Alligevel er denne viden aldrig blevet omsat til en konkret metode. I Den bedste start på livet introducerer Sofie Münster som den første i Danmark den tilknytningsbaserede opdragelse til forældre og tilknytningsbaseret pædagogik til fagfolk.
Riddergade 17 i Fredericia er lokationen, hvor publikum vil få mulighed for at høre et spændende foredrag, nyde snacks og en forfriskning. Foredragets tema er de 0-5 årige med titlen, “Den bedste start på livet”.
Münster vil introducere den tilknytningsbaserede opdragelse for forældre og professionelle. Hun vil præsentere mere end 50 års forskning, der understreger vigtigheden af den følelsesmæssige tilknytning mellem børn og de voksne omkring dem, og hvordan dette påvirker børns udvikling og trivsel.
Ved at dykke dybt ned i tilknytningsteorien, viser Sofie Münster forældre, hvordan en ægte, tæt relation til deres børn ikke bare er mulig, men også givende. Med en god blanding af humor og praktiske råd, demystificerer hun børns komplekse følelsesliv og viser, hvordan forældre kan forstå og imødekomme deres børns behov på en meningsfuld måde.
Münster betoner, at børn ikke skal skærmes fra deres store følelser, men skal lære at navigere i dem. Hun forklarer også, hvorfor klare grænser og rammer er altafgørende for en sund tilknytning. Målet er ikke at eliminere konflikter, men at håndtere dem på en måde, der mindsker deres intensitet og varighed, således at relationen mellem forælder og barn forbliver tryg og stærk.
I det hele taget gør Münster op med den fejlagtige opfattelse af, at konflikter nødvendigvis er tegn på dårlig opdragelse, og hjælper forældre med at se dem som naturlige og uundgåelige komponenter i en nærværende forældre-barn relation. Det ultimative mål er at lære børn at gøre det rigtige, uden at de føler sig forkerte i processen.
Sofie Münster er specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting, der tilbyder forældre artikler og viden om opdragelse, kurser og en-til-en forløb for forældre i hendes psykologiske klinik i København. Derudover er hun fast psykolog på Go’ Morgen Danmark på TV 2.
Sofie er både uddannet cand.psych. og cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Derudover er hun efteruddannet i en række forskellige metoder inden for familieterapi, parterapi og individuel terapi. I 2018 blev hun udpeget som formand for Børne- og Socialministeriets opdragelsespanel. Sofie er selv mor til tre piger.
Sofies tilgang til børn bygger på 5 grundsten: (1) Det man kan selv, skal man selv – børn skal have lov til at udforske verden på egen hånd, for de vokser af selvstændighed og ansvar. (2) Børns indsats betyder mere end deres præstationer. (3) Børn er bedst sammen, og det er altid lige så vigtigt at være en god ven som en god elev. (4) Skammekroge og stuearrest er ikke vejen frem – vi behøver ikke at skælde ud eller straffe for at træde i karakter som voksne. (5) En lang barndom er en god barndom – den frie leg og fantasi skal dyrkes, så længe som muligt.
Sofies foredrag kan skræddersyes til at omhandle forskellige aldersgrupper og målgrupper, enten forældre eller fagfolk, ligeså vel som indholdet kan gøres mere generelt, så forskellige målgrupper kan slås sammen.
Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen
August 2023 markerede en positiv økonomisk udvikling i Danmark med et fald i både inflation og kerneinflation. Selvom priserne på mælk, smør og leverpostej ikke er faldet markant, så er der gode økonomiske nyheder.
Ifølge data fra Danmarks Statistik steg det samlede forbrugerprisindeks i august med 2,4% sammenlignet med samme måned sidste år, et markant fald fra 3,1% i juli. Dette fald i inflation skyldes primært prisændringer på gas og leje af sommerhus.
Interessant nok er det ikke kun priserne på varer, der har oplevet denne udvikling. Mens priserne på varer i gennemsnit er faldet med 0,5% det seneste år, primært på grund af et prisfald på elektricitet, er priserne på tjenester steget med 5,2% det seneste år. Denne stigning i tjenester er hovedsageligt drevet af prisstigninger på leje af sommerhus.
Over 15kr for en liter letmælk, kan hurtigt ses på madkontoen. Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen
Kerneinflationen, der udelukker energi- og fødevarepriser, faldt også i august. Efter at have oplevet en årsstigning på 5,3% i juli, faldt kerneinflationen til 4,2% i august. Dette fald i kerneinflationen er også påvirket af prisændringer på leje af sommerhus samt pakkerejser.
Hvad angår den specifikke indflydelse af forskellige produktgrupper på prisudviklingen, har gruppen restauranter og hoteller haft den største effekt på det samlede forbrugerprisindeks i august. Dette skyldes primært en stigning i prisen på leje af sommerhus i august 2023 sammenlignet med august 2022.
Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset med 0,7%. Især prisændringer på leje af sommerhus, pakkerejser og fødevarer trak indekset ned, mens prisændringer på brændstof, husleje og fjernvarme havde en positiv effekt.
Næsten 24kr for en pakke smørbar er ikke noget unormalt syn. Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen
Inflationen er nu på det laveste niveau i næsten to år, hvilket er et positivt tegn for den økonomiske stabilitet i Danmark. Dagens data antyder en økonomisk normalisering og kan have langsigtede konsekvenser for forbrugeradfærd og erhvervsinvesteringer.
KRIMI. Natten til lørdag måtte togtrafikken ved Vejle Banegård standses, efter en ung mand havde bevæget sig rundt på skinnerne.
Klokken 00.53 fik Sydøstjyllands Politi...
REGIONALT. Det udvalgsmøde, Cecilie Liv Hansen mandag deltog i som næstformand for Sundhedsråd Lillebælt, kan blive hendes sidste. Det skriver hun selv på LinkedIn...
