Varsling af oversvømmelser oprustes

0

Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 har besluttet at afsætte 189,6 millioner kroner til et varslingssystem for oversvømmelser. DMI er nu sammen med andre myndigheder i gang med at opbygge kapacitet til den nye opgave med trinvise tiltag. Den samlede løsning ventes klar i 2026.

Danmark er særligt sårbar over for pludselige oversvømmelser på grund af hyppige og ofte omfattende stormfloder, skybrud og langvarige perioder med regn.

Det problem bliver med stor sandsynlighed større, da vi på grund af klimaforandringer kan forvente flere og voldsommere tilfælde med ekstremt vejr.

For når havet står højere, og når himlen åbner for sluserne og sender stadigt kraftigere skybrud og længere perioder med regn ned over os, skal der mindre til, at vi rammes af oversvømmelser.

For at ruste Danmark mod oversvømmelser har regeringen og partierne afsat 189,6 millioner kroner til at løfte opgaven med at varsle for oversvømmelser fra 2023 til 2026. DMI, samarbejder med både danske og andre europæiske myndigheder for at løse opgaven.

– Oversvømmelser har mange årsager, og vandet flytter sig i et kompliceret samspil med talrige faktorer. At varsle for oversvømmelser er derfor en kompleks opgave. DMI er klar med viden og har allerede i dag et døgnberedskab, der varsler for farligt vejr. Vi har taget arbejdshandskerne på for sammen med andre myndigheder at ruste Danmark mod oversvømmelser, siger DMI’s direktør Marianne Thyrring.

Varsling af oversvømmelser er en ny opgave for DMI, der blev udpeget som myndighed for varsling af oversvømmelser af regeringen 1. januar 2022.

Ny varslingsopgave bygger på data fra forskellige myndigheder

DMI varsler i dag 24/7 året rundt for farligt vejr som for eksempel skybrud og stormflod. Disse varsler siger dog ikke i sig selv, om der er risiko for oversvømmelser, og hvor de i givet fald forventes at ramme.

Om et område oversvømmes afhænger af samspillet mellem talrige faktorer herunder lokale forhold som landskabets og kystens beskaffenhed samt vind og vejr – hvor meget nedbør er der faldet både inden for kortere og længere perioder, og hvor højt havet står. Det gælder især, når det trækker op til stormflod.

Derfor bygger IT systemet til varslingen af oversvømmelser på data fra forskellige myndigheder og aktører, der ved noget om vandets kredsløb, herunder DMI, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

At opbygge kapacitet til at varsle oversvømmelser er et omfattende arbejde, der kræver udvikling af helt nye tiltag inden første version af det fulde varslingssystem for oversvømmelser står klar i 2025.

Fakta I Varsling af oversvømmelser

Frem mod 2026 opbygger DMI i samarbejde med andre myndigheder et modelbaseret varslingssystem for oversvømmelser, og en første version af den samlede løsning forventes klar i løbet af 2025. Allerede fra i dag og frem til 2025 laver DMI trinvise varslingstiltag, der i første omgang er målrettet beredskaberne.

Varslingssystemet skal hjælpe beredskab og borgere med at reagere i tide, når der er risiko for oversvømmelser ved f.eks. skybrud, stormflod, kraftig regn eller længerevarende regn.

Der er bevilliget i alt 189,6 millioner kroner (2023-2026) til at opbygge varslingssystemet, hvoraf Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtager 97,3 millioner kroner, mens den resterende del af bevillingen fordeles mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

DMI er fra 1. januar 2022 myndighed for varsling af oversvømmelser i Danmark.

Fakta | Trinvist implementerede tiltag

– Oktober 2022: DMI varsler beredskaberne for oversvømmelser fra stormflod.
– Forår 2023: DMI varsler beredskaberne for oversvømmelser fra skybrud.
– Sommer 2023: DMI laver de første varsler til beredskaberne for oversvømmelser fra vandløb.
– Efterår 2023: DMI varsler for oversvømmelser fra vandløb på baggrund af vejledende prognoser i samarbejde med andre europæiske myndigheder. Prognoserne videreudvikles løbende derefter.
– Sommer 2025: DMI leverer risikomeldinger og varslinger for oversvømmelser direkte til borgerene i DMI’s app og på dmi.dk, på samme måde man gør i dag ved risiko for andre farlige vejrhændelser såsom storm og skybrud.

Fakta I Hvorfor opstår oversvømmelser?

Oversvømmelser kan opstå som følge af mange forskellige hændelser – f.eks. nedbør efter skybrud og perioder med langvarig regn, forhøjet vandstand i åer og søer, forhøjet grundvand, forhøjet havvandstand og opstuvning i kloakker o.l.

Nogle oversvømmelser forårsages af ’koblede hændelser’, hvor der er flere kilder til oversvømmelsen. Det kan for eksempel være, når der både er høj vandstand i en å og i havet, og dette betyder ekstra høj vandstand ved åens udløb.

Både naturlige og menneskeskabte forhold kan have betydning for oversvømmelser. Det kan f.eks. være, hvor let vandet siver ned i jordbunden (er det sand eller ler eller er overfladen ligefrem befæstet med asfalt eller beton), landskabets udformning (især omkring vandløb og ud mod kysten), tilstrømning af vand fra vandløb og hav, dybden ned til grundvandet og kloakering.

Regional og kommunal psykiatri flytter sammen i Fredericia

0

Region Syddanmarks lokalpsykiatri og Fredericia Kommunes socialpsykiatri er flyttet sammen i Fredericia Sundhedshus. Det tætte fysiske samarbejde kommer til at betyde et tæt fagligt samarbejde med patienten i fokus.

Som en videreudvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af region og kommune er Region Syddanmarks lokalpsykiatri og Fredericia Kommunes socialpsykiatri flyttet sammen i Fredericia Sundhedshus. Den fælles indflytning blev fejret med en indvielse 25. april 2023.

Fejringen fandt sted på 3. sal i bygning D i Sundhedshuset, hvor borgmester Steen Wrist bød velkommen og blandt andet sagde følgende:

– Det er en stor dag her på vores sundhedshus, Og det er en stor dag dag for Lokalpsykiatrien og for socialpsykiatrien. I det hele taget er det en stor dag for samarbejdet. Det, vi med et flot ord, kalder for tværsektorielle samarbejde. Jeg tror, at det for de fleste borgere sådan set bare er sund fornuft. Det er ikke fordi lokal- eller socialpsykiatri er nye tilbud for kommunens borgere, men det giver god mening, at vi rykker det hele sammen her i huset, sagde borgmesteren og fortsatte:

– Sundhedshuset er et sted, hvor vi samler en lang række tilbud, der alle kredser om at styrke og værne om borgernes sundhed. Og når så mange sundhedskompetencer bliver samlet ét sted, er det til gavn for både borgere, patienter og alle de dygtige sundhedsfaglige medarbejdere.

Wrist overlod efterfølgende ordet til Karsten Byrgesen, der sidder som regionalt medlem af den politiske styregruppe for tværsektorielt samarbejde i Fredericia.

– Det er positivt, at vi får et dybdegående og tværgående samarbejde i sundhedssektoren, indledte Byrgesen og fortsatte:

– Jeg har minder herfra huset på denne etage. Jeg kom hertil for 48 år siden. Min kone var her den 31. marts 1988, da hun fødte vores søn Patrick. Den kommunale og regionale indsats har arbejdet sammen i mange år. Fundamentet blev grundlagt, da kommunen og psykiatrien i oktober 2019 indgik en ambitiøs partnerskabsaftale. Et mere sammenhængende tilbud er målet.

Efter Karsten Byrgesens tale blev snoren klippet af ham og Wrist, og bagefter blev det tid til ord fra fagchef for social og handicap, Henriette Korf Graversen.

– Det fælles sammenspil og baggrunden er, at vi er flyttet sammen i det flotte hus. Men det er vigtigt at huske, at huset kun bliver flot, når vi har respekt for den forskellighed, vi hver især bringer med os, sagde hun.

Sidste taler var Lone Bülow Toft Friis, chefsygeplejerske på Psykiatrisk Afdeling i Vejle.

– Vi har forpligtet os til at udvikle sundhedsaftalen, og målsætningen om bedre mental sundhed er en fælles målsætning for både kommunen og regionen. Vi har en fælles mission om at reducere antallet af unge med mental mistrivsel og overdødeligheden blandt borgere med psykiske lidelser, sagde Friis.

Da talerækken var oversået, var der mulighed for at forsyne sig med snacks og et glas bobler, og få en rundvisning i de nye lokaler.

29 Vejle Boldklub-fans får karantæne og bøder efter ølkast

0
(Foto: AVISEN)

Efter pokalkampen mellem Vejle Boldklub og F.C. København den 6. april, hvor FCK-spilleren Roony Bardghji blev udsat for ølkast og kastede genstande under to hjørnespark, har Vejle Boldklub brugt de seneste to uger på at gennemgå video- og billedmateriale fra hændelsen.

Deres efterforskning har ført til karantæne for 29 personer for adfærd, der bryder reglerne for tilskuere på Vejle Stadion, samt en bøde på 5.000 kroner for hver person.

Kim Andersen, sikkerhedschef i Vejle Boldklub, uddyber processen med at identificere de 29 personer.

– Vi har sammen med vores kontrollører gennemgået video- og billedmateriale fra kampen og har identificeret 29 personer, som på grund af ølkast og anden opførsel nu får karantæne fra Vejle Stadion og en bøde. Vi har overdraget sagerne til en advokat og forventer desuden at have samtaler med yderligere en håndfuld personer næste gang, de kommer til en kamp i Nørreskoven, siger Andersen og fortsætter:

– Det er vigtigt, at det er en positiv oplevelse at se fodbold på Vejle Stadion, og vi tolererer ikke ølkast, trusler eller anden adfærd, der kan ødelægge denne oplevelse. Under FCK-kampen oplevede vi en god selvjustits blandt fansene, hvor nogle sagde fra over for den uacceptable opførsel, og vores kontrollører fulgte de fastlagte protokoller. Vi bortviste flere fans umiddelbart efter ølkastene under kampen og har nu afsluttet arbejdet med de resterende sager.

Fodboldens Disciplinærinstans har pålagt Vejle Boldklub en bøde på 25.000 kroner som følge af ølkastene fra tribunen under pokalkampen mod F.C. København.

Joe Biden genopstiller som præsidentkandidat

0
Official portrait of Vice President Joe Biden in his West Wing Office at the White House, Jan. 10, 2013. (Official White House Photo by David Lienemann) This official White House photograph is being made available only for publication by news organizations and/or for personal use printing by the subject(s) of the photograph. The photograph may not be manipulated in any way and may not be used in commercial or political materials, advertisements, emails, products, promotions that in any way suggests approval or endorsement of the President, the First Family, or the White House.

USA’s præsident, Joe Biden, har annonceret, at han vil genopstille som Demokraternes præsidentkandidat til valget næste år. Biden offentliggjorde sin beslutning i en kampagnevideo, der blev udgivet for nylig.

I et tweet skrev han: – Hver generation har et øjeblik, hvor de har måttet stå op for demokratiet. Stå op for deres grundlæggende friheder. Jeg tror, dette er vores.

Han fortsatte: – Derfor stiller jeg op til genvalg som præsident for De Forenede Stater. Bliv med os. Lad os gøre arbejdet færdigt. http://JoeBiden.com

Biden, som blev indsat som USA’s 46. præsident i januar 2021, søger dermed en anden præsidentperiode i Det Hvide Hus. Hans beslutning om at genopstille kommer ikke som en overraskelse, da præsidenter ofte søger genvalg efter deres første periode i embedet.

Det forventes, at Joe Biden vil fokusere på en række politiske spørgsmål i sin genvalgskampagne, herunder økonomisk vækst, klimaforandringer og social retfærdighed.

Skal Region Syddanmark have en ukrainsk venskabsregion?

0

Det Konservative Folkeparti i Region Syddanmark fremsatte mandag et forslag om at etablere en venskabsregion i Ukraine, nærmere bestemt Vinnytsia-regionen. Forslaget blev drøftet i regionsrådet, men sendt tilbage i udvalget, da et flertal mente, at det ikke var grundigt nok udformet.

Forslaget fra Det Konservative Folkeparti argumenterede for, at Region Syddanmark bør sende et signal om opbakning til den ukrainske frihedskamp og tilbyde assistance og knowhow til genopbygningen af landet. Vinnytsia-regionen blev foreslået som en mulig samarbejdspartner, da den har mange lighedspunkter med Region Syddanmark og er en relativt velstående region med et stort landbrugspotentiale.

Morten Nielsen (C) udtalte sin bekymring over situationen.

– Forslaget er på en kedelig baggrund, da krigen raser i Europa. Vi er under angreb og forsøges at besættes af aggressive Rusland. Det truer hele den verden vi lever i, da de er tæt på os, sagde Morten Nielsen, da han læste forslaget op.

Bo Libergren (V) anerkendte forslagets sympatiske karakter, men havde nogle forbehold.

– Det er et sympatisk forslag, men jeg mener, at der er ting, som skal afklares. Vi skal se om ukrainerne efterspørger forslaget, og er den region den rigtige region at samarbejde med? sagde regionsrådsformanden.

Martin Schmidt Konradsen (Ø) var enig i at forslaget var værd at overveje, men udtrykte bekymring.

– Vi arbejder aktivt imod krig og for fred i Enhedslisten. Det giver mening at se ind i det. Vi er bekymret for at forhandle med et land i krig. Det er et fint og symptomatisk forslag, sagde Konradsen.

Karsten Byrgesen (D) påpegede en anden vinkel .

– Forslaget bærer snert af udenrigspolitik og derfor er jeg på linje med Bo, men det er et sympatisk forslag. Ukraine modtager massiv støtte fra vestlige lande, sagde Bygesen.

Carsten Sørensen (O) gav udtryk for sine egne forbehold.

– Det er sympatisk, men der er uafklarede spørgsmål. Jeg bakker op om at sende det retur til udvalget, forklarede Carsten Sørensen.

Mette With Hagensen (A) bemærkede forslagets positive aspekter, men påpegede også andre kriser

– Det er et positivt forslag. Krigen er ved at blive hverdag nu. Der er tab, som er små og store. Derfor er det positivt. Der er andre kriser, som Sudan og jordskælvsofre i Tyrkiet og Syrien, som vi også kunne fokusere på, sagde Hagensen.

Annette Blynel (F) stemte for at sende forslaget tilbage til udvalget.

– Vi (SF, red.) er grundlæggende af den holdning, at krig ikke fører til noget. Vi er selv splittet om forsvarsforliget. Det er en smuk by, ligner det. Den er udpeget som den mest børnevenlige by af Unicef, hvilket er et paradoks, når den bombes, men vi stemmer for, at den ryger tilbage i udvalget, sagde Blynel.

Efter en debat, hvor der var enighed om sympatien i forrslaget, blev det besluttet at sende forslaget tilbage til udvalget for at få afklaret nogle af de uafklarede spørgsmål og sikre en bredere enighed om forslaget. Der blev lagt vægt på at undersøge ukrainernes interesse og behov, og vurdere om Vinnytsia-regionen er den mest passende samarbejdspartner for Region Syddanmark. Debatten om etablering af en venskabsregion i Ukraine har åbnet op for en række overvejelser omkring internationalt samarbejde, humanitær bistand og Danmarks rolle i at støtte lande i konflikt.

EU vedtager regler for løngennemsigtighed: Ligeløn bliver lettere at se

0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

EU’s medlemslande har vedtaget en ny lovgivning om lønåbenhed, som skal hjælpe med at afsløre og bekæmpe kønsbestemte lønforskelle. Kvinder i EU tjener i gennemsnit 13 % mindre end mænd for at udføre det samme arbejde. Med de nye regler vil virksomheder i EU være forpligtet til at offentliggøre oplysninger, der gør det lettere for medarbejdere at sammenligne lønninger og afsløre kønsbestemte lønforskelle.

Lønstrukturer til sammenligning af lønniveauer skal baseres på kønsneutrale kriterier og omfatte kønsneutrale jobevaluerings- og klassifikationssystemer. Stillingsopslag og stillingsbetegnelser skal være kønsneutrale, og ansættelsesprocedurerne skal gennemføres på en ikke-diskriminerende måde. Hvis lønindberetningen viser en kønsbestemt lønforskel på mindst 5 %, skal arbejdsgiverne foretage en fælles lønvurdering i samarbejde med deres arbejdstagerrepræsentanter.

For at sikre lønåbenhed vil arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter have ret til at modtage klare og fuldstændige oplysninger om individuelle og gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn. Lønhemmelighed vil blive forbudt, og der må ikke være kontraktvilkår, der forhindrer arbejdstagerne i at offentliggøre deres løn eller søge oplysninger om samme eller andre kategorier af arbejdstageres løn.

De nye regler lægger også en omvendt bevisbyrde på arbejdsgiveren i forbindelse med lønrelaterede spørgsmål. Det betyder, at arbejdsgiveren skal bevise, at der ikke har været tale om forskelsbehandling, hvis en arbejdstager indbringer en sag om manglende lige løn for retten.

Alle EU-lande skal have implementeret loven inden for tre år. Lovgivningen vil gøre det lettere for borgere at sikre, at de får den rette løn og at der er lige løn for lige arbejde. Den danske MEP chefforhandler Kira Marie Peter-Hansen udtrykker stolthed over at have været chefforhandler og håber, at Danmark vil gå forrest i implementeringen af loven.

Arbejdspligt-forslag er et “signal” til hele Danmark ifølge statsministeren

0
(Foto: AVISEN)

Statsminister Mette Frederiksen udtaler i et interview med TV2, at aktiveringen gennem arbejdspligten skal skabe merværdi både for den enkelte og samfundet. Ved at få flere hænder på plejehjemmene kan social- og sundhedshjælpere, -assistenter og sygeplejersker fokusere mere på deres kerneopgaver.

Statsministeren mener, at dette vil gavne både de ældre, medarbejderne og de kvinder, som i mange tilfælde lever isoleret fra det danske samfund. Når spørgsmålet om, hvorvidt det vil blive en stor, tidskrævende og dyr løsning at administrere aktiveringen af 27.000 mennesker, svarer Mette Frederiksen, at det ikke behøver at være mere bøvlet end nødvendigt. Hun opfordrer til, at man i fællesskab bruger sin sunde fornuft og finder opgaver, der skal løses, samt kvinder, som i dag ikke er en del af arbejdsmarkedet.

Statsministeren anerkender, at det er en udfordring, men mener, at det er en større udfordring at lade gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund blive derhjemme og uden for arbejdsmarkedet. Hun understreger, at dette forslag handler om personer, der godt kan arbejde, men som aldrig er blevet en del af arbejdsmarkedet.

Forslaget er ikke nyt, idet den forrige regering fremlagde et næsten enslydende forslag for knap to år siden. Dengang omfattede forslaget omkring 20.000 personer, især kvinder med rødder i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet. Det blev dog aldrig til noget dengang, men denne gang håber Mette Frederiksen på et andet resultat og forventer opbakning blandt oppositionen.

Region Syddanmark afsætter fem millioner kroner til bedre tyskkompetencer

0

Erhvervslivet efterspørger arbejdskraft med sprogkundskaber, og derfor har regionsrådet i Region Syddanmark afsat 5 mio. kr. til initiativer, der kan forbedre tyskkompetencerne i regionen. Ansøgningsfristen er 15. september 2023.

Sprechen Sie Deutsch oder nur Englisch?

Manglen på danskere med sprogkompetencer ud over engelsk bliver stadig mere fremtrædende. Tyskland er et af Danmarks primære eksportmarkeder og en betydningsfuld samarbejdspartner for Region Syddanmark. Erhvervslivet søger arbejdskraft med sprogfærdigheder kombineret med andre kernekompetencer, men antallet af studerende med disse efterspurgte kompetencer falder på ungdomsuddannelserne.

På samme tid er der færre studerende, der vælger tysk på universiteter og professionshøjskoler, hvilket kan føre til mangel på kvalificerede lærere i grundskolen og ungdomsuddannelserne i de kommende år.

Vend den negative udvikling Derfor har Regionsrådet i Region Syddanmark den 24. april besluttet at tildele 5 millioner kroner fra uddannelsespuljen til projekter, der kan forbedre syddanskernes tyskkundskaber.

Tysk er det mest udbredte andetsprog blandt danskere. Dog er tyskkundskaberne truet, da færre studerende vælger tysk på A-niveau i gymnasiale ungdomsuddannelser, mens antallet af studerende med tysk på B-niveau stiger.

Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, mener, at denne udvikling skal vendes:

– Gode tyskkompetencer er vigtige i hele Danmark, men særligt i vores landsdel er de en stor fordel, idet mange syddanske virksomheder efterspørger medarbejdere med tyskkompetencer. Derfor inviterer vi nu ungdomsuddannelsesinstitutioner og institutioner for forberedende grunduddannelse til at ansøge om midler til projekter, der kan forbedre syddanskernes tyskkundskaber. Jeg håber, at mange institutioner vil byde ind, så vi kan bidrage til at få vendt udviklingen, siger Nielsen.

Udfordringen med den aftagende interesse for fremmedsprog er ikke ny. Derfor har Regionsrådet løbende arbejdet på at forbedre syddanskernes tyskkompetencer og blandt andet støttet initiativer med fokus på tysk gennem Region Syddanmarks uddannelsespulje. Det drejer sig om projekter som “Uddannelse og Bildung”, “Sprog og samskabelse” og “Tysk i et karriereperspektiv”. Derudover er der iværksat en række tiltag under Interreg, herunder projekt “STaRForCE”, og senest har projektet “GerDa” modtaget 10 millioner kroner fra Interreg og 1,6 millioner kroner fra regionens uddannelsespulje.

Finanslov er et stort løft for dansk eliteidræt

0

Den nye finanslov giver et tiltrængt økonomisk løft til dansk eliteidræt, og det er en yderst velkommen håndsrækning til de danske atleter, fortæller Team Danmarks formand, Lars Krarup.

Den længe ventede finanslov for 2023 rummer en stor og meget glædelig nyhed for dansk eliteidræt og de danske atleter. Regeringen har tidligere meldt ud, at Team Danmarks kompensationsordning på 4,3 mio. kr. forlænges, og i dag har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier besluttet at løfte Team Danmarks økonomi med yderligere fem mio. kroner årligt fra 2023. Samtidig er der sendt et signal om, at der i de kommende år vil blive givet endnu et løft af økonomien til udvikling af eliteidrætten.

Team Danmarks formand, Lars Krarup, glæder sig over, at det for første gang i en meget lang årrække med skiftende regeringer er lykkes at finde nye midler til eliteidrætten og de danske atleter.

– Det er en kæmpe nyhed og et vendepunkt for dansk eliteidræt, at regeringen og støttepartierne til finansloven vælger at sætte fokus på eliteidrætten og så tydeligt bakker op om de danske atleter. Vi er meget glade på atleternes vegne og stolte over, at der er kommet fokus på de økonomiske udfordringer, dansk eliteidræt står med. Jeg vil gerne kvittere for, at kulturministeren har lyttet og sammen med de øvrige partier fundet midler til Team Danmark. Dette er forhåbentlig første skridt til et større økonomisk løft til eliteidrætten de kommende år, for det er der hårdt brug for, siger Lars Krarup.

Han forsætter:

– Eliteidrætten samler og begejstrer os på kryds og tværs af alder, landsdele, økonomi og køn. Det har de seneste års mange folkefester på Rådhuspladsen, på gader, stræder og i stuer over hele landet bekræftet gang på gang. Den økonomiske håndsrækning er samtidig et tydeligt og meget vigtigt signal om, at regeringen vil eliteidrætten og vil investere i at skabe de oplevelser, som danske atleter giver os, og som er så vigtige for vores fællesskab i Danmark, siger Lars Krarup.

Mangler 50 mio. kr.
OL i Paris venter lige om hjørnet til næste sommer, og de nye midler, der nu investeres i udvikling af eliteidrætten, handler derfor også i høj grad om blandt andet sommer-OL i 2028 og 2032. Team Danmark har tidligere meldt ud, at der mangler cirka 50 mio. kr., hvis Danmark skal fastholde niveauet i international eliteidræt. En lang række lande investerer markant i eliteidrætten i disse år, og det er derfor nødvendigt, at der findes flere midler. For medaljer koster ganske enkelt penge, forklarer adm. direktør i Team Danmark, Peter Fabrin.

– Vi har brug for 50 mio. kr., hvis vi også i fremtiden skal kunne opleve mange store sportspræstationer fra danske atleter. Det er midler, der skal investeres i talentarbejdet, som er massivt underfinansieret i øjeblikket, træneransættelser, økonomisk støtte til atleterne og i tidssvarende rammer, hvor atleter, trænere, Team Danmarks eksperter og forskere kan mødes og udvikle den nyeste viden, siger Peter Fabrin.

Han fortæller samtidig, at Team Danmark i tæt samarbejde med forbundene vil identificere de steder, hvor pengene skal investeres.

– Vi er naturligvis langt fra i mål med de fem mio. kr., vi får tilført. Der er stadig behov for yderligere ressourcer, men i dag glæder vi os enormt over, at der er politisk fokus og opbakning til udviklingen af dansk eliteidræt. Det vil vi på atleternes og eliteidrættens vegne gerne takke kulturministeren og de øvrige partier bag finansloven for. Det giver os endnu mere blod på tanden i forhold til at kæmpe for atleterne, så de kan kæmpe for Danmark, siger Peter Fabrin.

EWII satser stort og investerer i kæmpebatterier

0

Energikoncernen EWII tager det næste store skridt i den grønne omstilling og investerer i kæmpebatterier i Trekantområdet, på Fyn og på Bornholm. Med blandt andet Danmarks største batterisystem på 30 megawatt får koncernen en rolle i udviklingen af fremtidens system til vedvarende energi.

– Den store batterikapacitet, som vi nu etablerer, bliver en del af løsningen for et samlet system for vedvarende energi. Vi mangedobler de megawatt og megawatt timer, der er til rådighed på batterier i Danmark, fordi vi insisterer på at være en vigtig del af fremtidens løsning i samspil med andre aktører, siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.

I alt investerer EWII et trecifret millionbeløb i batterisystemer med en samlet kapacitet på 47 megawatt og 62,7 megawatt timer fordelt på en række lokationer i både Trekantområdet, på Fyn og på Bornholm. Kæmpebatterier der kan lades op og lagre strømmen, når der er overproduktion på elnettet.

Midt i april købte EWII 50 % af energytech-virksomheden FlexShape, der udvikler fleksibilitetsløsninger til energimarkedet. Det køb hænger tæt sammen med koncernens batteriinvestering, da FlexShape blandt andet skal udvikle de avancerede software-systemer til batterierne.

– Det er afgørende, at vi har systemerne til, at batterierne kan reagere hurtigt med opladning eller afladning, og at de konstant kan være tilpasset produktionen i elnettet. Derfor kræver hele projektet også en investering i det tekniske set up, der optimerer brugen af den vedvarende energi, siger Lars Bonderup Bjørn.

En times strøm på hele Bornholm

Det største af EWIIs batterier bliver placeret på Bornholm ved højspændingsstationen nær Hasle, hvor det får kapacitet til at lagre meget store mængder grøn el.

– Batteriet på Bornholm er på 30 megawatt (MW) og 43 megawatt timer (MWh), og det indtager en solid førsteplads som Danmarks største batteri. Systemet har en kapacitet, der alene ville kunne holde hele øens elnet kørende i en time. Samtidig er placeringen helt ideel så tæt på vindkraftproduktionen i Østersøen, siger direktør for kommerciel infrastruktur i EWII, Claus Møller.

Koncernen har indgået en aftale med Hitachi Energy, der skal levere det store batterienergilagringssystem (BESS). Også for levenrandøren er der tale om et batterisystem i den store ende af skalaen.

– For Hitachi Energy er det enormt positivt, at vi kan bidrage med innovative teknologier, der kan accelerere den grønne omstilling for bornholmerne, siger Claus Madsen, direktør i Hitachi Energy Denmark.

Efter planen er batteriet på Bornholm klar til at blive sat i drift i sommeren 2024. Derudover opstiller EWII i løbet af sommeren 2023 et batteri på 2 megawatt (MW) på Fyn, og fra efteråret etablerer EWII fem batterier på 3 megawatt (MW) forskellige steder Trekantområdet.

Når mediernes ord vælter ud af proportioner

0
LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig...

DMI skærper vejret yderligere – Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle omfattet af »meget farligt...

0
VEJRET. Det voldsomme regnvejr, der siden mandag har bevæget sig ind over landet, tager nu til i styrke. DMI har mandag eftermiddag opgraderet sit...

Forsikringsselskaber slår samlet alarm – risiko for massive regnskader

0
VEJRET. Danmark står overfor et voldsomt vejrskifte med kraftig regn, lokale skybrud og risiko for store oversvømmelser. Flere forsikringsselskaber går nu ud med klare...

DMI skærper varsel: Nu ligger store dele af Trekantområdet i kategorien “farligt vejr”

0
VEJRET. Kraftig regn og risiko for skybrud har præget DMI’s varsler siden tidligt mandag morgen. Nu er varslerne skærpet, og store dele af Danmark...

Krav til Nets efter stort nedbrud: Skal redegøre for sikkerheden

0
FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets. Ministeriet har mandag formiddag bedt...

Betalingskaos var ikke bare et teknisk nedbrud – det var et komplet ledelsessvigt

0
LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan...