MESSE C er alfa og omega for Fredericia

0

I hjertet af Fredericias strategiske plan for at booste erhvervsturisme står MESSE C – en nøglefacilitet, der har været genstand for megen diskussion og planlægning i de seneste måneder. Med en igangværende debat om ejerskabet og fremtiden for dette vitale messecenter, står Fredericia Kommune over for vigtige beslutninger, der kan forme byens fremtid som et erhvervsturistisk knudepunkt.

Efter en grundig vurdering fra Fredericia Kommunes forvaltning og en enstemmig beslutning på et lukket punkt på byrådsmødet, står det klart, at MESSE C i øjeblikket ikke kan sælges og i stedet skal udbydes i en 10-årig forpagtningsaftale.

Susanne Eilersen (O). Foto: AVISEN

I denne sammenhæng talte AVISEN med Susanne Eilersen, formand for Udvalget for Bosætning og Turisme og bestyrelsesmedlem i MESSE C, for at diskutere Messe C’s rolle i at fremme erhvervsturisme i Fredericia og de udfordringer og muligheder, der ligger foran. Eilersen, der er en stærk fortaler for messecentrets betydning, deler hendes synspunkter på, hvorfor MESSE C er uundværlig for byens økonomiske og turistmæssige vækst.

– MesseC er omdrejningspunkt for erhvervsturisme, som er et af de ben, vi har fokuseret på i udvalget. Det er fokuspunkt også sammen med Experience Fredericia for os. Hvis vi ikke har MESSE C, så har vi heller ingen erhvervsturisme i Fredericia. MESSE C er alfa og omega for os, siger formand Bosætning- og Turismeudvalget i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen (O).

Når Fredericia Kommune forbereder sig på at indgå en ny 10-årig forpagtningsaftale for MESSE C, er der stor fokus på, hvem der vil være den bedst egnede til at varetage denne rolle. Det er ikke kun en forretningsmæssig beslutning, men også en, der har dybe rødder i lokalsamfundets engagement og forståelse. Susanne Eilersen lægger stor vægt på betydningen af lokal tilknytning og kendskab til byen, som hun mener er afgørende for den fremtidige succes og integration af MESSE C i byens erhvervs- og kulturliv. Eilersen udtrykker klart sine tanker om, hvad der gør en forpagter ideel for denne vigtige position i Fredericia.

– Set med mine briller, så er det vigtigt, at den forpagter, der kommer fremadrettet, er forankret i Fredericia, kender Fredericia, kender virksomheder og har et tæt samarbejde med byen. Det er vigtigt, at de kender Fredericia og gerne bor i Fredericia. Det vil vi altid gerne have folk gør, så de ikke kører hjem klokken 16.00, men ved, hvad der sker i byen, kender kulturen og kulturlivet, men også erhvervslivet, siger Eilersen.

Udover dens umiddelbare økonomiske betydning, indtager MESSE C også en særlig plads i hjertet af Fredericias kulturelle og sociale landskab. Dens historie og betydning strækker sig langt ud over dens fysiske rammer, hvilket beriger byens identitet og stolthed. Susanne Eilersen, med en dyb forståelse for både nutidens behov og fortidens arv, reflekterer over, hvordan Messe C tjener som et kritisk knudepunkt for byens kulturelle og historiske arv. Hun påpeger, at MESSE C’s værdi ikke kun ligger i dens nuværende funktion, men også i dens historiske forankring i Fredericia

– Det er vigtigt for lokalsamfundet at have en motor som MESSE C. Vi har et sundhedshus, et teater og et messecenter. Store attraktioner betyder noget. Præcis som håndbold og fodbold gør. Så er det klart, at hvis MESSE C forsvandt, så vil en stor kulturinstitution være fortid. Man skal huske på, at MESSE C står på skuldrene af det, der en gang hed Købestævnet. Jeg ved, at historien omkring købestævnet har betydning for mange, især den ældre generation af Fredericia. Det var her folk rejste til for at handle, og det gør noget for en by og byens stolthed, at man har sådan et MESSE C, mener Susanne Eilersen.

Med udsigten til en post-pandemisk verden reflekterer Susanne Eilersen over de positive ændringer og muligheder, som Messe C står overfor. Efter at have navigeret gennem de udfordrende tider, som COVID-19-pandemien har medført, ser messecentret nu en ny æra med fornyet styrke og potentiale. Eilersen deler sine tanker om, hvordan Messe C ikke blot er en afgørende motor for erhvervsturisme, men også spiller en nøglerolle i at forme Fredericias samlede tiltrækningskraft. Hun betoner vigtigheden af integration mellem messecenteret, det lokale erhvervsliv, og turistattraktioner, og hvordan dette samspil kan bidrage til byens økonomiske vækst og borgernes livskvalitet.

– MESSE C er kommet på fode igen efter coronaen, heldigvis for det. Jeg tror på, at samarbejdet mellem MESSE C, Experience Fredericia og erhvervslivet bliver meget mere en del af de mange messer, der er i Fredericia i løbet af året. Det styrker og gavner alle, det styrker erhvervslivet, og det får også mennesker til at bosætte sig her, når de får en oplevelse af byen, og ser hvad byen kan udover at køre forbi i bil eller tog. Det er også med til at tiltrække virksomheder til byen. Mange af de mennesker, der er på messer, spiser på hoteller, overnatter og bruger byen. Et nyt hotel, som vi mangler i Fredericia, kræver et stærkt messecenter. Så det skal vi have, slutter Susanne Eilersen.

Unge skal vælge samkørsel frem for solokørsel

0

Det skal være lettere for unge i Syddanmark at køre sammen til og fra skole. Derfor ruller Region Syddanmark nu en treårig samkørselsindsats ud på 15 ungdomsuddannelser i regionen. Indsatsen skal motivere flere unge til at fylde bilen op og få mere bæredygtige transportvaner.

Den grønneste, sjoveste og billigste bil er den, du deler med vennerne og kammeraterne, når du skal til og fra skole. Det budskab vil Region Syddanmark gerne have ud til de unge i regionen, og det skal en treårig indsats på 15 ungdomsuddannelser i regionen hjælpe med til. Samkørselsindsatsen starter i dag på Alssund Gymnasium og bredes i den kommende tid ud til de øvrige medvirkende uddannelsessteder.

Eleverne på de 15 ungdomsuddannelser skal motiveres til mere samkørsel gennem information, nem adgang til samkørselsfællesskaber og mulighed for at deltage i events og konkurrencer. Region Syddanmark har også indgået et partnerskab med samkørselvirksomheden Nabogo, så de unge får stillet en gratis samkørselsapp til rådighed. Appen gør det nemt for de unge at finde et lift og tilbyde andre samkørsel, og det vil være med til at øge de unges transportmuligheder til og fra skole.

Lad vennerne indtage de tomme bilsæder
Der er mange fordele ved samkørsel, som unge kan få del i. De kan dele udgifterne til køreturene, og når bilens sæder fyldes op med kammerater, kan samkørsel være en hyggelig og effektiv transportform, hvor de unge kan komme direkte og hurtigt til og fra deres ungdomsuddannelse.

Region Syddanmark og Nabogo vil derfor undersøge potentialerne i samkørsel, og den treårig indsats vil ske i tæt samarbejde med de udvalgte ungdomsuddannelser. Målet er at motivere unge til at vælge samkørsel frem for solokørsel, fortæller Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling:

– Vi ved, at bilen for mange unge er et mere ”nice” transportmiddel end f.eks. bussen eller cyklen, men det er ikke godt for klimaet eller trængslen på vejene, at mange tager køreturen alene. Samkørsel skal være nemt og attraktivt for de helt nye bilister, og vi håber, vores indsats kan være med til at skabe grønnere transportvaner, som de unge kan tage med sig i voksenlivet. Hver gang to bilister finder sammen og deler en køretur, er der én bil mindre på vejene og dermed mindre CO2-udledning.

Udvalgsformanden understreger, at det tager tid at ændre adfærd, og at indsatsen også skal være med til at opbygge en stærk samkørselskultur på ungdomsuddannelserne. Denne kultur kan styrke fællesskabet på tværs af årgange og klasser, når de unge hjælper hinanden med at komme til og fra skole.

Der er brug for viden om samkørsel
Ifølge DTU’s nationale transportvaneundersøgelse steg andelen af unge, der tager bilen til/fra ungdomsuddannelse i Region Syddanmark fra 19 pct. i 2010 til 36 pct. i 2019.

I løbet af de tre år, som samkørselsindsatsen på ungdomsuddannelserne strækker sig over, skal Region Syddanmark og Nabogo indsamle kvantitative og kvalitative data om samkørsel blandt unge. Den indsamlede viden om potentialer og udfordringer i relation til samkørsel skal være med til at kvalificere regionens fremtidige indsatser på mobilitetsområdet.

Fakta om ”Samkørsel på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark”

De 15 ungdomsuddannelser, der deltager i samkørselsindsatsen, er:

Kold College, Odense (HTX, EUD/EUX)
Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, Svendborg (HTX, HHX, EUD/EUX)
Tornbjerg Gymnasium, Odense (STX)
Midtfyns Gymnasium, Ringe (STX)
Nordfyns Gymnasium, Søndersø (STX)
EUC Lillebælt, Fredericia (HTX, EUD/EUX)
Business College Syd, Sønderborg (HHX, EUD/EUX)
Sønderborg Statsskole, Sønderborg (STX, HF)
Alssundgymnasiet, Sønderborg (STX)
Tønder Gymnasium, Tønder (STX, HF)
Varde Handelsskole og Handelsgymnasium / Det Blå Gymnasium, Varde (HHX, EUD/EUX)
Varde Gymnasium, Varde (STX, HF)
Esbjerg Gymnasium, Esbjerg (STX, HF)
Ribe Katedralskole, Ribe (HF, HHX, HTX, STX, EUD/EUX)
Grindsted Gymnasie og Erhvervsskole, Grindsted (HF, HHX, HTX, STX, EUD/EUX)
”Samkørsel på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark” er blot et ud af flere regionale tiltag målrettet ungdomsuddannelserne. Tiltagene skal samlet set bidrage til et mere klimavenligt og bæredygtigt Syddanmark.

De øvrige indsatser er:

– cykelkampagne med arbejdstitlen ”Vi cykler til uddannelse”
– tilbud om ”klimamåling” af forbrug og adfærd blandt elever og medarbejdere
– tilbud om hjælp til at udarbejde klimaplaner og sætte konkrete klimahandlinger i gang med afsæt i klimamålingen
– kurser i klimavenlig kantinemad for kantinemedarbejdere på ungdomsuddannelserne.

Regionsrådet har afsat 1,45 mio. kr. til den treårige indsats ”Samkørsel på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark”.

Ny CEPOS-analyse: Ingen grund til bekymring om elevfordeling og sammenhængskraft – det har ingen betydning

0

Det påvirker ikke sammenhængskraften, at flere vælger frie grundskoler frem for folkeskoler – eller hvordan elevsammensætningen er på skolerne, viser ny CEPOS-analyse

’Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole’. Sådan udtalte undervisningsordfører for Socialdemokratiet Anette Lind i 2019.

Tilsvarende har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2022) samt Institut for menneskerettigheder (2021) peget på, at stigende sociale og etniske forskelle mellem skolerne udfordrer sammenhængskraften.

Nu har CEPOS udarbejdet den første danske analyse af, om sammenhængskraften – målt som generel social tillid til andre mennesker – påvirkes af skoletyper og elevsammensætning i grundskolen i Danmark.

Analysen viser bl.a., at sammenhængskraften ikke påvirkes af omfanget af fri- og privatskoler.

– Det er jo en plausibel hypotese, at man på frie grundskoler primært møder andre, der har samme værdigrundlag som en selv, og at man derfor vil få mindre forståelse for andre mennesker. Men det kan vi overhovedet ikke få bekræftet af tallene. Det har ingen effekt på den generaliserede tillid, at man har gået i fri- eller privatskole, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Udover skoletype undersøger analysen, om den sociale tillid påvirkes af social og etnisk elevsammensætning, hvilket måles på to måder: Som elevsammensætningen internt på skolerne – og som forskelle mellem skolerne.

Analysen viser, at sammenhængskraften ikke i væsentligt omfang påvirkes af elevsammensætningen i grundskolen, ligesom sammenhængskraften ikke påvirkes af forskelle mellem skoler.

Derfor er det ikke i væsentligt omfang muligt for politikerne at øge den generelle sociale tillid mellem mennesker i Danmark ved at indføre regler, der ændrer på elevsammensætningen, hvilket ellers har været foreslået og debatteret i vidt omfang i de seneste år.

– Derfor opfordrer vi til, at man lader være med at bekymre sig så meget om elevsammensætningen, og at man i stedet bruger kræfterne på at forsøge at løse nogle af de mange andre langt alvorligere problemer i de danske skoler, siger Karsten Bo Larsen.

Grønne organisationer vil fremtidssikre dansk landbrug

0

Ni grønne organisationer udgiver i dag rapporten ’Fra foder til føde II’, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kan se ud, når Danmark skal være en del af en verden, der holder sig inden for de planetære grænser og leve op til alle nationale og internationale aftaler, som politikerne har forpligtet sig til.

Sammen udgiver Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening i dag rapporten ‘Fra foder til føde II’.

Rapporten indeholder en beregning af, hvordan den danske landbrugs- og fødevareproduktion kan se ud, for at vi som land respekterer planetens naturressourcegrundlag udtrykt som planetære grænser, og Danmark derfor skal overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og andre bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.

– Danmark er det land i Europa, hvor landbruget fylder allermest, og naturen er trængt stort set overalt. Derfor er det bydende nødvendigt, at naturen får mere plads. Vi skal forbedre vilkårene for fugle, insekter og vilde planter, blandt andet ved at skabe sammenhæng i naturen, ved at slippe køer ud på markerne, så de afgræsses, ved at lade skovarealer blive til urørt skov og ved at skære voldsomt ned på brugen af sprøjtegift og kvælstof. Hvis vi giver naturen plads, kvitterer den med det samme, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Med de ændringer, som rapporten italesætter, vil Danmark i 2040 stå med et landbrug og en fødevareproduktion, hvor der bliver produceret mad til mindst samme antal mennesker som i dag samtidigt med, at pladsen til natur fordobles, arealet med skov bliver større og landbrugsdyrene anerkendes som levende og sansende væsner, som Dyrevelfærdsloven kræver det.

– I fremtidens landbrug skal bæredygtigheden være i højsædet, og fødevarer skabes i balance med dyrene, med naturen og med klimaet. De over 200 millioner dyr i dansk landbrug er i dag pressede i intensive systemer, hvor dyret tilpasses stalden, og intet overlades til dyrs normale adfærd. Industrialiseringen af dyrene skal stoppe, og visionen for fremtidens landbrug er et landbrug, som vi også kan forklare fremtidige generationer, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

– Vi har regnet på de naturlige følger i 2040, hvis Danmark opfylder de aftaler, vi som land allerede har forpligtet os på både internationalt og nationalt, og det er fuldt ud muligt, at landbruget i fremtiden kan sameksistere med klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd. Er der politisk vilje til at følge op på skåltaler og løfter, så kan vi hurtigt vende udviklingen væk fra iltsvind, død havbund, gispende fisk og forsvindende lidt natur, siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

Rapporten peger også på, at hvis vi i fællesskab sørger for at efterleve de officielle kostråd med flere planter og mindre kød, vil det hjælpe landbruget med omstillingen og bane vej for eksport af nye typer fødevarer. Til det formål er der allerede politiske initiativer på bordet som fx. oprettelse af Plantefonden, og ‘Fra foder til føde II’ peger på flere mulige tiltag til omstilling af markedet. Det er i tillæg til hjælp til gældsafvikling i landbruget og erstatning for at ophøre med at dyrke jorden.

– Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget. Her er en vision for fremtiden, hvor danske landmænd kan være med til at løse klima- og biodiversitetskrisen. Vi anbefaler, at Danmark nu går all-in på at udvikle et økologisk og regenerativt landbrug i verdensklasse, der i 2040 kan holde sig indenfor de planetære grænser, fremme biodiversiteten og beskytte vores drikkevand og havmiljø. Et første afgørende skridt er at indføre en klimaafgift, der kan sætte turbo på den grønne omstilling væk fra den alt for store animalske og klimabelastende produktion, som ikke er bæredygtig, siger Bjarke Møller, direktør i fra Rådet for Grøn Omstilling.

– Det globale marked for plantebaserede fødevarer er i hastig vækst, og danske virksomheder har en oplagt mulighed for at tage værdifulde markedsandele ved at producere fremtidens plantebaserede fødevarer af høj kvalitet. Vi har mulighed for at blive et af verdens mest innovative lande på området. Lad os fremtidssikre landbruget til at imødekomme efterspørgslen, både herhjemme og på eksportmarkederne, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

– Vi er ni grønne organisationer, der ønsker at udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Det betyder, at vi skal dyrke langt mindre foder, spise mere plantebaseret, give dyrene en helt ny og vigtig rolle samt lægge landbruget om, så det dyrkes efter økologiske principper. I den proces står vi 100% bag økologerne, men også alle de landmænd, der ønsker at omlægge deres landbrug, siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, og opfordrer regeringen til at få belyst de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved ‘Fra foder til føde II’, som kan have betydning for tempoet i den nødvendige omstilling af dansk landbrug.

‘Fra foder til føde II’ lægges frem nu som inspiration og debatoplæg til regeringen, der netop har indkaldt til grøn trepart på landbrugsområdet om en klimaafgift på landbruget.

Sydøstjyllands Politi ser fremad

0

En række processer med bl.a. personalemøder, møder mellem ledelse og tillidsværk og mellem politidirektøren og formanden for Sydøstjyllands Politiforening gør, at politikredsen nu efter en meget hård tid vælger at se fremad

Sydøstjyllands Politi har i den seneste tid ikke har lagt skjul på, at det er hårdt for både medarbejdere og ledelse, at vi over et stykke tid har oplevet, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved den måde, vi har løst nogle af vores opgaver. Det er i kølvandet på mediehistorierne også vanskeligt, at vi har valgt at nedlægge en enhed i den hidtidige form for at finde en ny organisering af de meget vigtige opgaver, som har været i denne enhed.

Politikredsen står midt i at bearbejde forløbet, og belastningen for især medarbejderne, der bl.a. har været ude for helt uacceptable forhold på sociale medier, er meget stor. Det arbejder vi med som enhver anden arbejdsplads. Vi gør det internt i en række processer, der som nævnt allerede er i gang, og som fortsætter i den kommende tid.

På baggrund af de interne drøftelser udtaler Sydøstjyllands Politis politidirektør, Jørgen Abrahamsen:

– Der er opstået tvivl om, hvorvidt jeg som politidirektør har tillid til mine medarbejdere. Denne tvivl vil jeg gerne komme til livs. Jeg har fuld tillid til alle mine medarbejdere, herunder også mine medarbejdere, som tidligere var en del af specialpatruljen. Det har aldrig været min mening, at der skulle sættes tvivl ved den tillid, jeg har til mine medarbejdere, og det er jeg oprigtig meget ked af, siger han og tilføjer:

– Det er helt afgørende for at kunne genopbygge tilliden, at man kan erkende sine fejl over for sine medarbejdere. Jeg må erkende, at jeg ikke var god nok i min kommunikation i forhold til interviews mandag den 30. oktober, som jeg afgav, efter Politiken fremlagde deres artikel omkring specialpatruljen. Det har aldrig været min hensigt, at nogen medarbejdere skulle føle sig smidt under bussen, og det er jeg virkelig ked af, hvis nogen føler sig. Jeg er stolt af alle mine medarbejdere og stolt af det politiarbejde, de leverer hver eneste dag.

Medlemmerne og bestyrelsen i Sydøstjyllands Politiforening har allerede sendt et klart signal i forhold til politidirektøren om, at tilliden har fået et stort knæk. Politidirektør Jørgen Abrahamsen slutter: ”Det gør et stærkt indtryk på mig, når mine medarbejdere ytrer mistillid til mig som politidirektør, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at rette op på tilliden”.

Formanden for Sydøstjyllands Politis Politiforening, politiassistent Niels Mørk, siger:

– Bestyrelsen i Sydøstjyllands Politiforening ønsker ikke at opsige eller udtræde af samarbejdet med politidirektøren. Det er bestyrelsens klare vurdering, at det ikke vil gavne vores medlemmer at melde sig ud af samarbejdet med vores ledelse. Bestyrelsen ønsker fortsat dialog og samarbejde. Men bolden ligger nu ved vores politidirektør, som skal komme med en aktiv reaktion i forhold til at få genoprettet tilliden, siger Niels Mørk og fortsætter:

– Bestyrelsen ser frem til, at der fremvises initiativer for genoprettelsen af tilliden imellem vores politidirektør og medarbejderne. Tillid opstår ved inddragelse, gennemsigtighed og sammenhæng mellem ord og handlinger mellem ledelse og medarbejdere. Det er allerede aftalt, at der afholdes ugentlige opfølgningsmøder mellem formandskabet og politidirektøren. Det har stor betydning for vores medlemmer, at de kan se handlinger for genoprettelsen af tilliden imellem politidirektøren og medlemmerne. Dette emne bliver også sat på dagsordenen til samarbejdsudvalgsmødet den 4. december.

Sydøstjyllands Politi og Sydøstjyllands Politis Politiforening har ikke yderligere kommentarer til interne forhold eller den igangværende proces.

Vis hensyn overfor skolepatruljerne

0
SIKKER TRAFIK Skolepatrulje og færdselsbetjent ved Marie Mørks Skole i Hillerød

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.

Politiet afholder hvert eneste år kontroller ved skolevejene omkring skolestart, men det er ikke kun omkring skolestart, at der er behov for at aflægge skolevejene et besøg. Derfor udfører størstedelen af landets politikredse kontrol i denne uge fra mandag den 13. november til fredag den 17. november.

Dagligt trækker frivillige skolepatruljeelever refleksvesten over hovedet for at passe på deres venner, når de bevæger sig til og fra skole, men rigtig mange oplever en utryghedsskabende adfærd fra andre trafikanter, som bl.a. kører for stærkt eller ikke udviser det fornødne hensyn, som kræves omkring skolevejene.

– Det er et problem for trygheden på skolevejene generelt, at nogle trafikanter ikke viser hensyn, blæser på færdselsloven og samtidig udviser aggressiv adfærd over for de børn, som frivilligt har valgt at være skolepatrulje, og derfor sætter vi ind med kontroller landet over i denne uge, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

En undersøgelse lavet for Rådet for Sikker Trafik viser, at godt hver tredje skolepatruljeelev har oplevet ubehagelige situationer, hvor voksne har opført sig hensynsløst. Rådet for Sikker trafik har sammen med LB forsikring og 74 af landets kommuner derfor indgået et samarbejde for at skabe mere tryghed for skolepatruljerne og fokus på problematikken.

Børn efterligner
Vi kender nok alle udtrykket “efteraber”, eller endnu bedre “kongens efterfølger”. Et udtryk og et fænomen som i stor udstrækning efterleves af børn. Derfor er det ikke helt uvæsentligt, at vi som voksne går foran som et godt eksempel og overholder færdselsloven, når vi færdes i trafikken.

– Når vi færdes i trafikken sammen med børn, skal man huske, at de oftest spejler sig i ens adfærd, hvorfor vi som voksne altid bør tænke over hvordan, vi opfører os, for på den måde kan vi bidrage til en ordentlig og sikker trafikkultur. Skabe et rum hvor vi alle kan være trygge. For der skal være plads til alle – og et smil skader aldrig, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Politiet vil derfor have fokus på problematikken, når landets politikredse er på kontrol på skolevejene, således bilister og cyklister på den måde bliver mindet om, at de både skal følge færdselsreglerne og udvise særligt hensyn over for børn og skolepatruljer i trafikken.

Gode råd til at hjælpe skolepatruljerne, så de kan hjælpe de andre skolebørn
– Overhold færdselsreglerne
– Følg skolepatruljernes anvisning
– Sænk farten på skolevejene
– Vær ekstra opmærksom
– Vær et godt eksempel for andreGiv et smil til de små superhelte

Fortsat fart på udviklingen af ladestandere i Danmark

0

Antallet af ladepunkter i Danmark er vokset med 7.528 nye ladepunkter siden oktober 2022, hvilket har bragt Danmark op på 15.785 offentligt tilgængelige ladepunkter. Fremgangen er positiv, men der skal turbo på udrulningen af ladestandere, hvis de skal følge med de mange nye elbiler.

Danmark blev 7.528 nye ladepunkter rigere i perioden fra oktober 2022 til oktober 2023. I oktober måned 2022 var der i Danmark 8.257 offentligt tilgængelige ladepunkter. I oktober 2023 var dette tal vokset markant til 15.785. Stigningen svarer til en procentvis fremgang på 91 procent sammenlignet med oktober måned sidste år.

Der var i perioden også fremgang blandt lynladepunkterne, som blev mere end fordoblet. Antallet af lynladepunkter voksede fra 706 lynladepunkter i oktober 2022 til 1.422 i oktober 2023, hvilket svarer til en procentvis fremgang på 101 procent.

Den store stigning i antallet af ladestandere betød at færre biler måtte deles om hvert ladepunkt. I oktober 2023 måtte 11 elbiler deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra samme måned sidste år, hvor 12 elbiler måtte deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt. For lynladepunkterne skete også en udvikling i perioden. Her måtte 125 elbiler deles om hvert offentlige tilgængelige lynladepunkt, hvilket er en klar forbedring fra niveauet i oktober 2022, hvor 145 elbiler måtte deles om hvert offentligt tilgængelige lynladepunkt. Denne udvikling vidner om bedre forhold for landets elbilister, da det er en forbedring af ladeinfrastrukturen, der resulterer i nemmere opladning.

– Vi er glade for, at antallet af biler der skal deles om hver ladepunkt er faldende. Mere tilgængelig ladeinfrastruktur er et vigtigt skridt i den grønne omstilling af bilparken. Mere kan dog fortsat gøres, og især kommunerne spiller en nøglerolle i udrulningen af ladeinfrastruktur. Vi foreslår, at danskerne får laderet, så opladning bliver let tilgængeligt for alle elbilister, siger Mads Rørvig, Adm. Direktør for De Danske Bilimportører.

Danskernes interesse for boligkøb stiger i slutspurten mod de nye boligskatter

0

Danskerne indhentede i oktober måned flere lånetilbud til boligkøb end for et år siden. Dermed er interessen for boligkøb steget for anden måned i træk, men er dog forsat på et lavt niveau. Det viser de nyeste tal for Finans Danmark. Den stigende interesse kan hænge sammen med de nye boligskatter, der træder i kraft i det nye år.

Danskernes appetit på at købe en bolig stiger for anden måned i træk. I oktober blev der indhentet 3.109 lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse. Det er 12 pct. flere end for et år siden.

– Danskernes interesse for boligkøb har været i en positiv udvikling siden begyndelsen af 2023, hvor antallet af lånetilbud ramte bunden. Og i de seneste to måneder i træk er antallet af lånetilbud til boligkøb steget. Den stigende interesse kan skyldes, at det nye boligskattesystem træder i kraft den 1. januar 2024. Det betyder, at man skal nå at købe en bolig inden denne dato, hvis man vil nå at få en eventuel skatterabat. Dén vil man få, hvis de nye regler medfører, at boligskatten stiger, efter de nye regler træder i kraft i det nye år, siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, og forsætter:

– Det er særligt ejerlejligheder i København og boliger nord for København, der forventes at få en højere boligskat i 2024. Derfor er det ikke overraskende, at det er netop her, vi har set den største stigning i interessen for at få et lånetilbud til køb af bolig.

I Region Hovedstaden blev der i oktober måned indhentet 1.282 lånetilbud til boligkøb – en stigning på 67 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Men på trods af en pæn fremgang i antallet af lånetilbud, er den dog fortsat på et lavere niveau end i årene før og under corona.

– Det fortsat lave niveau kan skyldes, at selvom renterne og inflationen har stabiliseret sig, så er renterne stadig på et noget højere niveau, end danskerne havde vænnet sig til i årene 2019-202.1 Dette kan gøre det sværere at have råd til at købe en ny bolig, siger Peter Jayaswal.

Glæde hos Kræftens Bekæmpelse: Ny kræftplan er patienternes kræftplan

0
Jesper Fisker - administrerende direktør Kræftens Bekæmpelse I anledningen af hans 60 års fødselsdag.

Den kommende Kræftplan V har fokus på det samlede patientforløb, viser kommissoriet, og det roser adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Kommissoriet for det faglige oplæg til Kræftplan V er nu klar, og Kræftens Bekæmpelse kan konstatere, at mange af foreningens forslag bliver en del af arbejdet, som skal munde ud i den endelige Kræftplan V.

– Jeg er glad og optimistisk for den kurs, der er sat for den nye kræftplan. Det er i høj grad patienternes kræftplan, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

– Kræft er fortsat den sygdom, flest i Danmark dør af. Et stigende antal vil få sygdommen fremover og grundet bedre behandling vil flere overleve. Derfor er det så vigtigt, at det med den kommende kræftplan sikres, at færre fremover får kræft, at flere overlever kræft – og at flere får et godt liv efter og med kræft.

Kommissoriet følger tre spor, hvor man kigger på tværs af hele patientforløbet, kapacitet og nye digitale løsninger – f.eks. AI.

Jesper Fisker hæfter sig ved flere nedslagspunkter i kommissoriet. Han er især glad for, at indsatsen mod senfølger er et vigtigt element:

– Tusinder og atter tusinder af kræftoverlevere slås med senfølger, der kan være invaliderende, give angst, nedsat livskvalitet og give udfordringer på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at der kommer en bedre indsats mod senfølger efter kræft, understreger han.

Det samme gælder for arbejdet med at mindske social og geografisk ulighed.
Hvis det skal lykkes, er der ingen tvivl om, at der skal gøres op med, at alle patienter skal have det samme.

– Der vil være behov for, at patienter tilbydes noget forskelligt for at blive behandlet ens, fordi der er social ulighed i hele kræftforløbet. En måde at sikre mere lighed er gennem mere systematisk inddragelse af patienter og pårørende, fortæller direktøren, der samtidig er glad for, at lungekræftscreening bliver en realitet.

Han er forvisset om, at sundhedsvæsenet med den nye kræftplan er bedre rustet til at tænke i nye veje og løsninger i forhold til de kapacitetsudfordringer, der er på såvel kræftområdet som i det øvrige sundhedsvæsen.

– Vi glæder os til at deltage konstruktivt i arbejdet med at udvikle Kræftplan V sammen med regioner, kommuner og fagfolk, siger Jesper Fisker.

Forebyggelsesaftale skuffer Kræftens Bekæmpelse

0

Sundheden i befolkningen bliver næppe bedre med den nye forebyggelsesplan mod børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol, vurderer Kræftens Bekæmpelse.

Højere priser på cigaretter er isoleret set det mest effektive virkemiddel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge. Derfor er Kræftens Bekæmpelse forundret over, at et markant prishop på tobak ikke er en del af den nye aftale om forebyggelse målrettet børn og unge, som regeringen netop har indgået med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

– Jeg må helt ærligt sige, at jeg er skuffet. Man har fravalgt det mest effektive værktøj, når det handler om at få nedbragt antallet af børn og unge, der begynder på den livsfarlige vane, det er at ryge, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Befolkningen ønsker prishop
Hvert år dør op mod 16.000 mennesker i Danmark af rygerelaterede lidelser. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at en pakke cigaretter koster over 100 kroner. Det vil gøre det sværere for børn og unge at begynde at ryge, og det vil motivere voksne rygere til at holde op.

Og befolkningen er enig. Ifølge en meningsmåling fra Epinion i juni mener 62 pct., at en pakke cigaretter bør koste 100 kr. Men en sådan prisstigning er tilsyneladende for ambitiøs for aftalepartierne, der har hældt den ned ad brættet med henvisning til, at det bliver for dyrt for statskassen.

– Det er en forkert beslutning at prioritere kortsigtede hensyn til statskassen over folkesundheden og fortsat gøre sig afhængig af tobaksindtægter, siger Jesper Fisker.

– Resultatet skuffer i forhold til de politiske udmeldinger, som især de tre regeringspartier tidligere er kommet med hver for sig, siger Jesper Fisker om aftalen.

Han ser dog nogle positive elementer i aftalen: Prisen på nikotinprodukter stiger, kontrollen med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige øges, og der er sat penge af til at hjælp dem, der er blevet afhængige og vil stoppe med at ryge eller bruge nikotin.

Europamestre i druk
På alkoholfronten har partierne aftalt, at unge fremover skal være fyldt 18 år, for at købe drikkevarer med en alkoholprocent på 6 eller mere. Jesper Fisker er forundret over, at partierne har valgt at se bort fra Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at unge under 18 slet ikke bør drikke alkohol.

– Alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft. Alkoholvaner grundlægges i ungdommen, og danske børn og unge har europarekord i druk. Det kommer der næppe til at blive ændret på nu. Tværtimod sender man et signal om, at unge trygt kan fortsætte med at drikke løs, så længe de holder sig til øl og alkoholsodavand, siger Jesper Fisker.

Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 3. akt – Eftertanken

0
POLITIK: Valgaftenen den 24. marts 2026 er for længst forbi. Talerne er holdt. Kameraerne er pakket sammen. De sidste klapsalver og tilråb er døet...

Vejle rykker ned

Padelbrag i Vejle kan skrive ny dansk historie

0
SPORT. Der er lagt op til en intens og publikumsvenlig weekend, når Senior DM 2026 i padel løber af stablen i Vejle Padelcenter. Over...

Superligalivet kræver penge: FC Fredericia skal hente 25 mio. kr. mere

0
Klubben rundede 2025 med oprykning til 3F Superligaen, omsætningsrekord og en organisation, der er vokset fra 28 til over 40 ansatte. På generalforsamlingen 21....

Christoffer vil inspirere flere unge til at vælge elektrikerfaget: »Det kan rumme alle slags...

0
LOKALT. Der er en bestemt type stemning omkring Christoffer Gade Daugsch, når han går ind i et rum. Højt humør, hurtig replik, øjenkontakt. Den...

Valgaftenen 2026 – 2. akt – opførelsen

0
POLITIK: Overgangen mellem 1. og 2. akt i forestillingen om valgaftenen d. 24. marts 2026 var flydende. Alligevel karakteriseres 2. akt ved opførelsen af...

Billund mister nøgleforbindelse til resten af verden

0
Billund Lufthavn mister i begyndelsen af maj Turkish Airlines-ruten til Istanbul, som siden 2012 har været en vigtig forbindelse og transitmulighed videre mod blandt...