40-års jubilæum i Salling Group og føtex: “Det er som at være i en sportsklub – jeg er blå helt ind i hjertet”

Af

-

22:06 - 28. september

Per Olesen, varehuschef i føtex Strandgade i Vejle, kan fejre sit 40-års jubilæum 1. oktober.

I 1983 havde den 20-årige Per Olesen sin første arbejdsdag i det, der dengang hed Dansk Supermarked. Han begyndte sit job som revisor, fordi han var god til tal, og han fik hurtigt ansvaret for de kørende revisorer. Dengang kørte man nemlig rundt til varehusene og talte om tal og revision.

Ledelsen var begejstret, fordi den unge Per Olesen havde forstand på tal, og det kendskab var med til, at han steg op ad karrierestigen. Han begyndte sit arbejdsliv i dagligvarebranchen hos den hedengangne købmand Haarup i Vejle, inden han landede hos Dansk Supermarked, sidenhen Salling Group, og her har han været siden. De seneste 29 år i den samme føtex som varehuschef – nemlig i føtex på Havnen i Vejle, som han var med til at åbne 30. november 1994.

-Efter et par år som revisor, prikkede HR-afdelingen mig på skulderen og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at blive forretningsfører – det vi i dag kalder for varehuschef. Det ville jeg selvfølgelig gerne, siger 61-årige Per Olesen, der har været i føtex i Skanderborg, Aarhus, Silkeborg og Esbjerg, inden han kom til Vejle.

Han ønskede at komme tilbage til østkysten – nærmere bestemt Vejle, hvor han har boet i mere eller mindre hele sit liv.

-Det har altid været min drøm. Jeg føler, at jeg har mit eget varehus, og jeg er glad for, at jeg blev tilbudt at blive varehuschef i sin tid, for jeg er mere købmand end revisor. Jeg har været glad for alle mine år. Det er som at være i en sportsklub – jeg er blå helt ind i hjertet (føtex’ farver). Man skifter heller ikke fra Liverpool til Manchester United. Hvis man har blå som sin DNA-farve, så skifter man ikke bare. Jeg er slet ikke færdig med at være i Salling Group, heller ikke selv om jeg har været her i 40 år og er over 60 år, siger Per Olesen.

Med viskelæder og blyant

Gennem de fire årtier er det blevet til en lang række oplevelser, og mange ting er ændret gennem tiden.

-Jeg er fra den tid, hvor vi selv prismærkede alle varerne, og når de ændrede sig, skulle vi rykke mærket af og sætte et nyt på, og man måtte jo helst ikke kunne se det på varerne. Vi havde heller ikke mobiltelefoner, så hvis vi skulle have fat i hinanden, kaldte vi over anlægget, der kunne høres i hele varehuset, fortæller Per Olesen, der har været med til at lave budgetter på papir med blyant og viskelæder.

Cheferne fik udleveret de seneste 12 måneders regnskab på et stykke papir i én farve og et stykke papir med forslag til det kommende budget i en anden farve. Så gik de ellers i gang med at tale med hver indkøber om muligheder for det kommende år. Der blev visket ud og regnet på ny, indtil tallet på bundlinjen passede.

-Da jeg begyndte i dagligvarebranchen, kom der leverandører, sælgere og merchandise-folk hver dag i varehusene. De sørgede selv for, at deres hylder så flotte ud, og at der var fyldt op. Vi oplevede ofte, at de kom og vaskede hylder og varer af, sådan foregår det slet ikke i dag, siger han.

Gennem de 40 år han har været med ombord i Salling Group, har han været gennem en rivende udvikling, og hans chef, regionschef Kim Askær, anerkender netop Per Olesen for at have fulgt med tiden.

-Jeg har kun ros og anerkendelse til Per. Gennem 40 år har han været en kæmpe rollemodel for alle kollegaer i føtex og Salling Group. Hver eneste dag har han fokus på, hvordan vi kan gøre kundernes indkøbsoplevelse endnu bedre, og hver dag sikrer han et flot og inspirerende varehus, som mange meget loyale kunder besøger. Per er meget synlig og er den lokale og imødekommende varehuschef, som ofte ses i samtale med en af de mange kunder, som han gennem mange år i føtex på Havnen i Vejle har opbygget en relation til, siger han.

Per Olesen har jubilæum 1. oktober, men det bliver først fejret 6. oktober, hvor han på traditionel Salling Group-vis bliver hentet af sin chef Kim Askær og kørt til varehuset. Han bliver fejret med en reception i Bygningen.

4 ud af 10 arbejder hjemmefra, når de er syge

Af

Mille Dyhrberg

-

22:01 - 28. september

0

Det grænseløse arbejde er hoppet ind under dynen i sygesengen hos mange danskere. I en ny befolkningsundersøgelse svarer 39 pct., at de indenfor det seneste halve år har arbejdet hjemmefra, selvom de var syge.

Når du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du fokusere på at blive rask. Det er ikke meningen, at du skal arbejde.

Sådan burde det være, men sådan er det langt fra for alle. Det viser en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.079 erhvervsaktive danskere, som Analyse Danmark har lavet for IDA. I undersøgelsen svarer 39 pct., at de indenfor de seneste seks måneder har arbejdet hjemmefra på trods af, at de rent faktisk var syge.

Det svarer til, at flere end 1,1 mio. erhvervsaktive danskere også tager sig af arbejdet, selvom næsen løber, de har feber i kroppen, og koppen med kamillete og honning er indenfor rækkevidde. Til sammenligning svarer blot hver tredje i undersøgelsen, at når de er syge, så sygemelder de sig, og så arbejder de ikke.

-Det er chokerende, at så mange også griber boldene fra sygesengen. Der er ingen gråzoner. Hvis du er syg, så skal du melde dig syg, og så skal du have tid og ro til at blive rask. Det betyder, at du ikke skal arbejde, mens du er syg. Jeg vil stærkt opfordre alle ledere og arbejdsgivere til at være tydelige i deres forventningsafstemning og gøre det klart for alle deres medarbejdere, at de naturligvis ikke skal arbejde, når de er syge, siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Malene Matthison-Hansen mener, at nedlukningerne under corona-pandemien har haft uheldige bivirkninger, som vi ser nu. Vi har været for tilbøjelige til ukritisk at hylde fleksibilitet som noget saliggørende for vores arbejdsliv uden skelen til de negative konsekvenser, som uhæmmet fleksibilitet fører med sig.

-Det ser vi resultatet af nu. Grænsen mellem arbejde og privatliv blev særligt under nedlukningerne uklar for mange, og det døjer vi med nu. Det værn skal vi have genetableret, og det handler helt enkelt om at skabe klare forventninger om løsningen af opgaverne. Når den ikke er på plads, skaber det en kultur, hvor det er vanskeligt at trække stikket og koncentrere sig om at blive rask, når man er syg uden, at man har dårlig samvittighed. Det skaber en stor utryghed for den enkelte, hvis man er usikker på, om man gør sit arbejde godt nok. Og så kan det være svært at holde computeren slukket, selvom man er syg, siger Malene Matthison-Hansen, som også har et godt råd:

-Spørg dig selv, hvad du ville sige til din ven eller partner, hvis vedkommende arbejder, mens de er syge. Vi har ofte nogle urealistiske forventninger til os selv, som vi ikke kunne finde på at lægge ned over andre. Hvis ikke du ville råde din ven til at arbejde med influenza, skal du heller ikke gøre det selv, siger hun.

Justitsministeren tager første spadestik til landets største fængsel

Af

Mille Dyhrberg

-

21:55 - 28. september

0

Nyborg Fængsel — Foto: Thomas Max - avisen.nu

Sdr. Omme Fængsel udvides med 200 ekstra pladser, så det samlet får 422 pladser og dermed bliver landets største fængsel for afsonere.

Mandag den 2. oktober tager justitsminister Peter Hummelgaard første spadestik, når udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel officielt går i gang.

Sdr. Omme Fængsel er i dag et åbent fængsel med 222 pladser, men som en del af kriminalforsorgens flerårsaftale 2022-25 blev aftalepartierne enige om at etablere 200 nye pladser i fængslet. Den samlede kapacitet bliver dermed 422 pladser, hvilket gør det til landets største fængsel for afsonere.

Justitsminister Peter Hummelgaard glæder sig over de kommende 200 ekstra fængselspladser – men understreger, at det ikke kan stå alene:

-Vi har hårdt brug for både flere fængselspladser og flere fængselsbetjente i Danmark. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan begynde arbejdet med at udvide Sdr. Omme Fængsel med 200 ekstra fængselspladser – det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det falder på et tørt sted. Men det kan ikke stå alene. Vi arbejder fortsat på højtryk for at lette presset på de danske fængsler landet over, både ved at sikre fængselspladser og flere kolleger til vores dygtige fængselsbetjente, der yder en kæmpe indsats i en presset tid, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

De 200 nye pladser er fleksible pladser. Det vil sige, at de som udgangspunkt er lukkede fængselspladser, men også kan ombygges til arrestpladser eller anvendes som åbne fængselspladser, hvis der opstår et særligt behov.

Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, glæder sig over udvidelsen, og understreger også behovet for at øge den samlede bemanding i kriminalforsorgen for at håndtere det stigende belæg.

-Vi arbejder sideløbende med at øge både kapaciteten og bemandingen for at få kriminalforsorgen tilbage i balance. Med udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel sikrer vi et markant løft af kapaciteten, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank (V), ser frem til, at de nye pladser er i drift:

-Jeg ser frem til, at vi i Sdr. Omme tager det første spadestik til Danmarks største fængsel. Samtidig glæder jeg mig til at takke fængslets medarbejdere for deres store indsats i det daglige. Jeg ved, at de er særligt optaget af relationen til de indsatte, og at hverdagen i fængslet skal ligne hverdagen uden for mest muligt. Det betyder blandt andet, at de indsatte er beskæftiget i løbet af dagen med enten arbejde, ud-dannelse eller behandling, og det tror jeg er en vigtig del i at blive klar til at kunne begå sig uden for fængslet, siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.

Pladserne forventes idriftsat ultimo 2025.

Sdr. Omme Fængsel består i dag af en bygningsmasse på cirka 28.000 kvadratmeter. Udvidelsen betyder yderligere 19.000 kvadratmeter og vil bestå af bygninger med celler samt dertilhørende beskæftigelsesbygning med værksted og skole samt en købmand. Der skal desuden opføres idrætshal samt et fælleshus til sociale formål. Udvidelsen sker i tilknytning til det eksisterende fængsel og dermed på egen matrikel.

Særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges med et år

Af

Mille Dyhrberg

-

21:52 - 28. september

0

Ligesom resten af EU forlænger Danmark opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine frem til marts 2025.

Der er fortsat usikkert, hvordan krigen og forholdene i Ukraine vil udvikle sig.

Det er baggrunden for, at EU-landene under et rådsmøde i dag har besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine med yderligere et år.

Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af EU-lovgivningen på området, men for regeringen og det folketingsflertal, der i marts 2022 vedtog særloven for fordrevne fra Ukraine, er det vigtigt, at der i Europa er et stærkt samarbejde i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine. Derfor har Danmark en særlov, der i vidt omfang svarer til EU-lovgivningen.

Den har regeringen med opbakning fra SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre nu besluttet at forlænge. Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen, mens de har opholdstilladelse.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:

-Desværre er der ikke udsigt til, at Putins barbariske angrebskrig i Ukraine stopper foreløbigt. Det er en helt ekstraordinær situation, og derfor er det også det eneste rigtige, at vi forlænger særloven. Mange ukrainere er trods deres svære situation lykkedes med at få arbejde her i landet, hvilket jeg synes er meget positivt. Vi vil efterfølgende se nærmere på, om der er behov for justeringer af særloven. Men i første omgang er jeg glad for opbakningen til, at vi fortsat kan bidrage til modtagelsen af de mange ukrainere, der er rejst ind i EU som følge af krigen.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede udtaler:

-Jeg er meget tilfreds med, at særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges. I Venstre støtter vi helhjertet op om Ukraine og deres frihedskamp. Derfor skal vi naturligvis også hjælpe de ukrainere, der er flygtet fra krigen, og sikre dem ordentlige forhold, mens de opholder sig her i Danmark. Det er imponerende, hvor mange ukrainere i Danmark, der er i arbejde. Det skal de naturligvis fortsat have mulighed for, og deres børn skal have mulighed for at komme i daginstitution og skole.

Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører Mohammad Rona udtaler:

-Krigen i Ukraine er barsk – derfor er der svært at se en ende på krigen. Jeg er rigtig glad for at vi nu kan forlænge særloven. Ukrainerne har vist at de vil Danmark og de har fra dag ét bidraget til samfundet. Og nu skal vi gøre hvad vi kan for at de føler sig hjemme her i landet.

Socialistisk Folkepartis udlændingeordfører Carl Valentin udtaler:

-I SF er vi utrolig stolte af den brede opbakning til Ukraine, som både danskerne og det danske Folketing har udvist. Det har også været inspirerende at se den store solidaritetsfølelse man har udvist med et beslægtet demokrati under angreb fra den tyranniske galning Putin, på tværs af Europa. Det gælder også, og måske især, når det kommer til modtagelse af flygtninge. Derfor ser SF det som en selvfølge at udvide særloven så længe, der ikke er fred i Ukraine.

Konservatives udlændinge- og integrationsordfører Brigitte Jerkel udtaler:

-Det er vigtigt, at vi står sammen og støtter Ukraine i deres kamp for frihed. Derfor er jeg glad for, at vi nu forlænger særloven, så vi fortsat kan hjælpe de fordrevne ukrainere, og så de kan tage del i samfundet, mens de er her.

Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund udtaler:

-Enhedslisten støtter en forlængelse af Ukraine-særloven. Vi er glade for, at den har givet de ukrainske krigsflygtninge gode muligheder for at finde sig til rette i det danske samfund. Faktisk burde den behandling, ukrainerne har fået, været et forbillede for, hvordan vi behandler flygtninge fra alle krige og borgerkrige – også fra eksempelvis Syrien og Somalia. Knap 30.000 ukrainske krigsflygtninge er i september 2023 registreret med bopæl en dansk kommune. Det viser, at Danmark kan modtage langt flere flygtninge, end vi har gjort i årene siden de store stramninger af udlændingeloven i 2015 og 2016.

Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører Steffen Jensen udtaler:

-Det ukrainske folk er udsat for den mest modbydelige krig fra Vladimir Putin og hans lakajer. I den forbindelse er det kun positivt hvis vi i Danmark kan give de flygtede ukrainske familier ophold og arbejde, så de ukrainske tropper ved fronten kan fokusere på fjenden.

Radikale Venstres udlændinge- og integrationsordfører Christian Friis Bach udtaler:

-I Radikale Venstre glæder vi os over, at vi forlænger særloven for Ukraine, så vi dermed får givet sikkerhed og vished for fremtiden for de mange ukrainere, som har skabt sig et liv og en hverdag her i landet. Det er det eneste rigtige i denne situation, hvor forholdene i Ukraine fortsat er præget af stor usikkerhed for fremtiden.

Den kommunale akutfunktion skal kunne hjælpe borgere med specialiseret sygepleje i alle landets kommuner

Af

Mille Dyhrberg

-

21:49 - 28. september

0

Alle kommuner skal nu have en akutfunktion. Akutfunktionen kan tilbyde pleje og behandling til borgere med akut opstået sygdom, men som ikke har behov for at blive indlagt på sygehus, samt til borgere der udskrives fra sygehus og har behov for en særlig sygeplejefaglig indsats.

Meget pleje og behandling foregår allerede i dag udenfor sygehusene, og fremover kan flere borgere med fordel få gavn af en indsats fra den kommunale akutfunktion. Her har personalet særlige kompetencer og erfaring med at pleje og behandle syge borgere udenfor sygehusene, i forløb der ofte er uafklarede og komplekse.

-Borgere, der bliver ramt af sygdom eller oplever forværring i symptomer, har ikke altid bedst af at blive indlagt på sygehuset. I nogle tilfælde er det mest hensigtsmæssigt for borgeren at blive i nærmiljøet, eventuelt i deres eget hjem, og modtage pleje og behandling der. Her kan akutfunktionen gå ind og hjælpe. For at sikre at borgere i hele landet kan få dette tilbud, er det nu et krav, at alle kommuner har en akutfunktion, siger sektionsleder Line Riddersholm.

Indsatsen i den kommunale akutfunktion skal indeholde rådgivning fra og tæt samarbejde mellem sygehus, almen praksis og den øvrige kommunale sygepleje
Akutfunktionens målgruppe og indsatser er beskrevet i Sundhedsstyrelsens opdaterede rapport: ”Kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner”. Her er også fokus på, hvordan der kan sikres en høj kvalitet på tværs af kommuner med brug af data fra både sygehus, almen praksis og kommune. De kan blandt andet give et fælles grundlag for at kunne videreudvikle akutfunktionen, så den løbende kan tilpasses i takt med ændrede behov.

-Der er behov for ensartede, sundhedsfaglige indsatser af høj kvalitet på tværs af landets kommuner, og derfor stiller kvalitetstandarderne krav til sygeplejefaglige indsatser, og hvordan de skal tilrettelægges. De opdaterede krav skal bidrage til en omstilling til det primære sundhedsvæsen, hvor flere borgere kan modtage behandling og pleje i eller tæt på eget hjem. En forudsætning for, at det kan lykkes, er et tæt samarbejde og rådgivning mellem den kommunale akutfunktion og specialister på sygehus samt almen praksis, siger sektionsleder Line Riddersholm.

Rapporten ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner” er en opdatering af Sundhedsstyrelsen anbefalinger for kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra 2014, samt Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner fra 2017. Opdateringen er en opfølgning på den politiske aftale fra maj 2022 om sundhedsreformen, hvor Sundhedsstyrelsen fik ansvaret for at revidere de eksisterende kvalitetsstandarder.

Højesteret skal afgøre, om Claus Hjort Frederiksens sag skal foregå i offentlighed

Af

Patrick Viborg Andersen

-

15:42 - 28. september

0

Højesteret skal beslutte, om retssagen mod Claus Hjort Frederiksen, tidligere forsvarsminister for Venstre, skal afholdes bag lukkede døre. Dette bliver bekræftet af Frederiksens advokat, René Offersen, til Berlingske.

Frederiksen står anklaget for lækage af statshemmeligheder, og til dato har både Københavns Byret og Østre Landsret afvist hans anmodning om, at sagen skal foregå med åbne døre. Til dette udtaler Frederiksen selv:

– Jeg er ked af mørklægning af min sag. Jeg ønsker fuld offentlighed. Jeg har ikke ytret noget, som jeg ikke kan stå offentligt ved.

Han udtrykker også sin glæde over, at Højesteret nu skal tage stilling til sagen.

Beslutningen om at lade Højesteret vurdere sagen betyder, at Procesbevillingsnævnet har givet grønt lys for dette skridt. Som det ser ud nu, er der planlagt 12 retsmøder i Københavns Byret for at behandle denne straffesag, med det første retsmøde sat til 7. november.

Udover spørgsmålet om dørlukning vil Højesteret også skulle afgøre andre aspekter af sagen. Claus Hjort Frederiksen har tidligere fået afslag fra både byretten og landsretten om, at et nævningeting bør deltage i vurderingen af hans sag.

Energikrisen er ikke forbi endnu

Af

Patrick Viborg Andersen

-

13:35 - 28. september

0

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at danskerne de seneste tre måneder reducerede el og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Energibesparelser er stadig afgørende for, at vi kommer gennem vinteren med energi nok til alle.

September har indtil videre budt på mange varme og solrige dage. Alligevel kommer vi ikke uden om, at det snart er den tid på året, hvor vi tænder for varmen.

At fyringssæsonen er lige rundt om hjørnet er en god anledning til at minde om, at det igen i år er vigtigt, at vi sparer på energien. Selvom vi i år går et mere stabilt scenarie for forsyningssituationen i møde, og regeringen derfor har besluttet at ophæve instruksen om 19 grader i statens bygninger, er danskernes energibesparelser fortsat afgørende for at komme godt gennem vinteren.

– Energikrisen er ikke fortid. Det er de svingende energipriser og let påvirkelige marked et godt eksempel på. Særligt for gas er der en række ubekendte som Kinas stigende LNG-forbrug, stop for import af russisk gas og muligheden for koldt vintervejr, der fortsat understreger behovet for, at vi i Danmark og Europa er bevidste om vores forbrug og sparer, hvor vi kan, forklarer Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Henover sommeren reducerede danskerne el- og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Og selvom gasforbruget for sommeren ikke er en perfekt indikator for besparelser, da der ikke bruges gas til opvarmning, så viste sommeren dog, at forbruget i en periode nærmede sig niveauet for forbrugsgennemsnittet de seneste fem år.

Hvis den tendens fortsætter en længere periode, kan det presse energiforsyningen.

Ny nødplan i tilfælde af gasmangel

Sidste vinter så vi vigtigheden af, at gasforbruget blev reduceret på tværs af sektorer. Og særligt så vi i Danmark effekten af, at produktionserhverv, hvor det var muligt, i perioder reducerede gasforbruget meget – det var sammen med en mild vinter en vigtig grund til, at der ikke opstod gasmangel.

Som en del af det danske beredskab skelner man i tilfælde af knaphed på gas mellem beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder. Alle beskyttede gaskunder, som blandt andet tæller danske husholdninger, hospitaler, plejehjem og mindre erhverv, er sikret gas så længe, der er gas på Europas nødlagre.

Derimod er en række virksomheder, der anvender store mængder gas i deres produktion, såkaldte ikke-beskyttede kunder. Med afsæt i erfaringerne fra sidste vinter og den tætte dialog med disse virksomheder har Energistyrelsen derfor søgt at skabe en bedre model for kritisk forsyning af ikke-beskyttede kunder i den nye nødforsyningsplan, hvis gaskrisen stiger i intensitet igen. Den nye nødforsyningsplan har netop været i høring og er sendt til EU-Kommissionen.

Det betyder i praksis, at der skal tages hensyn til ikke-beskyttede danske gaskunders henholdsvis samfundskritiske og virksomhedskritiske gasforbrug, hvis en krise udvikler sig, og afbrud af gaskunder kommer på tale. På den måde kan vi sikre, at der er gas længst muligt til samfundskritisk produktion samt den del af gasforbruget, der er kritisk for den enkelte virksomhed.

Status på energiforsyningen her og nu

Energiforsyningen er pr. den 28. september 2023 stabil på tværs af alle energikilder.
Priserne er varierende og kan være høje i perioder. Situationen kan hurtigt ændre sig.
Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strøm- og gasforsyningen til forbrugerne i næste fyringssæson, hvis forbrugsreduktionen fastholdes og vejret er inden for normalen.
De danske gaslagre er pr. den 27. september 2023 92 procent fyldte. Den gennemsnitlige gaslagerfyldning i Europa er 95 procent.
Der er henover sommeren registreret en stigning i oliepriserne på 30 procent. Ifølge det Internationale Energiagentur, må det forventes, at priserne fortsat vil stige året ud pga. mindre produktion på verdensmarkedet. Energistyrelsen følger situationen tæt og vurderer på nuværende tidspunkt, at der ikke bliver behov for særlige tiltag til reduktion af olieforbruget.

Eksplosion på stålfabrik i Give: En død og to i livsfare

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11:10 - 28. september

0

I en skæbnesvanger arbejdsulykke på Welcon A/S’ stålfabrik i Svindbæk ved Give i går mistede en 41-årig mand livet, mens to andre stadig befinder sig i kritisk tilstand.

Fabrikken, der er kendt for at producere vindmøller, blev skuepladsen for en forfærdelig eksplosion, der resulterede i alvorlige forbrændinger for i alt fire mænd.

De pårørende til den afdøde mand er blevet underrettet om hændelsen. Det er endvidere kommet frem, at både den afdøde og de to kritisk kvæstede mænd er portugisere, oplyser DR Nyheder.

Nyt innovationscenter til Fredericia

Af

Andreas Andreassen

-

06:00 - 28. september

0

Port House — (Foto: Thomas Max Lægaard - AVISEN)

Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric lancerer en ny innovationshub i Fredericia, som skal samle aktører i den Europæiske datacenterindustri for at accelerere den grønne omstilling. Innovationshubben er åben for partnere i hele Europa.

I dag lancerer Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric – sammen med Datacenter Industrien – et nyt europæisk initiativ med navnet Net Zero Innovation Hub For Data Centers i Fredericia. Målet er at skubbe til den grønne omstilling af europæiske datacentre med fælles løsninger.

Cloud computing spiller en afgørende rolle i den digitale og grønne omstilling af samfundet, hvor digitale værktøjer skaber stor værdi hos borgere og virksomheder. Alene i det seneste årti er antallet af internetbrugere fordoblet, og ifølge International Energy Agency er den globale internettrafik 25-doblet.

I takt med den stigende digitalisering arbejder branchen på at mindske klimaaftrykket og opnå ambitiøse grønne målsætninger på en række områder, såsom energieffektivitet, køling, forsyningskæden samt forbedringer af elnettet.

Med lanceringen af det nye Net Zero Innovation Hub for Data Centers inviterer Datacenter Industrien, Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric europæiske partnere fra forskellige sektorer – herunder datacenteroperatører, forskere, energiudbydere, NGO’er og netværksudbydere – til at samarbejde for at reducere datacentres klimaaftryk.

Konsortiet skal fungere som et mødested, hvor centrale aktører kan indgå i et samarbejde og udvikle nye innovative løsninger, som hurtigt kan implementeres til gavn for den grønne omstilling. Samtidig vil Hub’en muliggøre videndeling og best practice på tværs af private og offentlige organisationer.

I første fase af initiativet vil der være fokus på at udvikle løsninger, som skal sænke eller udligne datacentrenes CO2-udledning og bidrage til stabilisering af elnettet.

Innovationshubben vil være målrettet mod projekter i de såkaldte Scope 1, 2 og 3, som omfatter de forskellige former for udledninger fra en virksomhed eller organisation. For eksempel vil der være fokus på projekter som reducerer de direkte udledninger (Scope 1), herunder at skabe alternativer til dieselgeneratorer, alternative brændstoffer og udnyttelse af overskudsvarme.

Hvad angår de indirekte udledninger i Scope 2, vil innovationshub’en sigte efter at skabe bedre udnyttelse af grønne energikilder.

Scope 3-projekter kommer til at have fokus på at nedbringe CO2-aftrykket af råmaterialer, såsom beton, stål og aluminium, i samarbejde med leverandører og forskningsinstitutioner. Dette kan være med til at bane vejen for at bygge datacentre mere bæredygtigt i fremtiden.

Brancheforeningen Datacenter Industrien, som fungerer som sekretariat for innovationshub’en, fremhæver betydningen af det brede samarbejde i projektet.

– Dette initiativ signalerer, at branchen tager ansvar og er villig til at gå langt for at tackle de kommende udfordringer. Vejen til bæredygtige datacentre kræver samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer. Med denne ”open-source” tilgang til Hub’en kan vi i den grad accelerere den grønne omstilling af datacentre i Europa, som er i overensstemmelse med EU’s 2030-klimamål på området, siger Henrik Hansen, direktør for Datacenter Industrien.

Lanceringen af den nye Net Zero Innovation Hub for Data Centers finder sted i dag kl. 14.30-18.00 i Porthouse i Fredericia.

Markant stigning i behov for behandling af øjensygdomme

Af

Mille Dyhrberg

-

19:57 - 27. september

0

Tidlige tegn på diabetes kan ses i øjnene. Det minder Louis Nielsen om ifm. Verdens Diabetes Dag den 14. november.

Flere ældre er lig med flere tilfælde af behandlingskrævende øjensygdomme. Ny forskning fra SDU viser, at behovet vil stige med 50 procent de næste år.

Behandlingen for de tre udbredte øjensygdomme foregår ved injektion af medicinen anti-VEGF. SDU/OUH
Siden 2007 er det blevet muligt at behandle nethindesygdomme som våd AMD, blodprop i øjet og diabetisk nethindesygdom med medicinske indsprøjtninger i øjet.
Over 56.000 danskere har siden da fået medicinen anti-VEGF for at forhindre, at de bliver blinde af disse sygdomme.

Forskerne bag et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet JAMA Network Open, har fundet, at antallet af patienter, som i løbet af de næste fem år vil få brug for behandlingen, vil stige med 50 procent.

-Det er overraskende, at vi ser ind i en så stor stigning på den relativt korte bane, som vi gør, siger Benjamin Sommer Thinggaard, læge og ph.d.-studerende på Klinisk Institut, SDU og Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital.

Tre af de mest udbredte øjensygdomme

Han er førsteforfatter på studiet, som er baseret på data fra danske registre og har lavet fremskrivningen ud fra stigningen, i brugen af anti-VEGF fra 2017 til 2022.

-Vi ser en stor stigning de seneste år, simpelthen fordi vi bliver ældre og ældre fortæller Benjamin Sommer Thinggaard. De seneste år har vi set et uændret antal personer som nydiagnosticeres med bl.a. våd AMD og blodprop i øjet, men patienterne bliver længere og længere tid i behandlingen. Det er den primære årsag til stigningen.

-Og når vi ser frem i tiden, vil der komme mange flere tilfælde af sygdommene og dermed større behov for medicinen.

Bevarer synet hos halvdelen

Behandlingen af våd AMD, blodprop i øjet og diabetisk nethindesygdom foregår med injektioner med anti-VEGF. Disse injektioner skal patienterne have cirka hver 4.-12. uge på hospitalet, oftest livslangt.

-Medicinen virker særdeles effektivt ved blandt andet at forhindre nydannelsen af skadelige blodkar i nethinden, og den har efter sit indtog halveret antallet af nyblinde over 50 år.

Benjamin Sommer Thinggaard håber, at hans forskning kan bruges til at sætte endnu større fokus på det hurtigt voksende behov for flere behandlinger sundhedsvæsnet står overfor på baggrund af stigende befolkningsalder.

-Dette er et udmærket billede på de prioriteringsmæssige udfordringer vi står overfor i sundhedsvæsnet og det er oplagt at se på, om behandling af andre sygdomme både indenfor øjenfaget, men også inden for andre specialer, står overfor lignende stigninger.

VEJLE

40-års jubilæum i Salling Group og føtex: “Det er som at være i en sportsklub – jeg er blå helt ind i hjertet”

4 ud af 10 arbejder hjemmefra, når de er syge

Justitsministeren tager første spadestik til landets største fængsel

Særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges med et år

Den kommunale akutfunktion skal kunne hjælpe borgere med specialiseret sygepleje i alle landets kommuner

Højesteret skal afgøre, om Claus Hjort Frederiksens sag skal foregå i offentlighed

Energikrisen er ikke forbi endnu

Ny nødplan i tilfælde af gasmangel

Status på energiforsyningen her og nu

Eksplosion på stålfabrik i Give: En død og to i livsfare

Nyt innovationscenter til Fredericia

Markant stigning i behov for behandling af øjensygdomme

DMI varsler risiko for skybrud og torden i Jylland og på...

Villads Westh solgt til Silkeborg IF

Agon Mucolli på månedens hold i Superligaen

85.000 kroner til nye muslingerev i Lillebælt

To mænd dømt for brutalt røveri og angreb på kvinder i...

Rumænsk bilist sigtet for vanvidsbilisme på motorvejen

AVISEN ændrer læserbrevspolitik – nu skal indlæg være unikke

Nej, københavnere skal ikke købe huse til en krone i Sønderjylland

Blæste over det tilladte – kvinde anholdt i Vejle

Indbrud i udhus i Vejle – værktøj stjålet