Forestillingen Avenue Q er tilbage på Fredericia Musicalteater. Mandag den 8. januar var det første prøvesag til forestillingen, der løber af stablen fra den 23. februar og frem til den 16. marts. Dermed er forestillingen tilbage i Fredericia, hvor den spillede i 2011, men teaterdirektør Thomas Bay mener stadig, at Avenue Q er relevant.
Stemningen var høj i øvelokalet på Bülows Kaserne. Der blev uddelt kram og spurgt, om man var kommet godt ind i det nye år, og så skulle der gives en masse praktiske informationer efter den obligatoriske navnerunde, og så var det tid til frokost og en seance med pressen.
En første prøvedag er altid noget særligt. Det er som en slags første skoledag. For Thomas Bay var det første møde med hele castet.
– Det er altid spændende, og den her forestilling ligger os meget nær, da den har virkelig meget på hjertet. Den er rigtig relevant for alle de unge mennesker. Det er et fremragende hold vi har, og jeg glæder mig til at se, hvordan de får lavet forestillingen, siger Bay.
At forestillingen nu er tilbage i Fredericia er noget særligt, men denne gang adskiller sig i forhold til i 2011.
– Den har været spillet før, men det var i lille sal, og nu er vi i den store sal, og så vil der også komme nogle ændringer, da der også er sket noget i forhold til for 12 år siden. Jeg synes stadig, at forestillingen er relevant, men vi skal selvfølgelig lige have den op i en version 2.0, forklarer Thomas Bay.
Bay har selv set forestillingen ved flere lejligheder, og har derfor et klart billede af, hvad Avenue Q handler om.
– Det handler meget om identitet og at finde et formål i livet. Den er sjov og på en humoristisk måde, men den omhandler faktisk også dybe tematikker. Vi har unge mennesker, der har store problemer med angst, og har svært ved at finde den rigtige retning i livet, så jeg tror faktisk, at den taler ind i noget, forklarer Thomas Bay.
Avenue Q adskiller sig på mange måder fra en traditionel forestilling, da det er dukker impliceret, og så er det en komedie samtidig.
– Det er en helt unik oplevelse. Hvis man ikke har prøvet det før, så kan jeg kun anbefale det. Man vender sig hurtigt til, at man simpelthen ikke kigger på skuespilleren, men på dukken. Dengang jeg boede i London var min mor ovre at se den i West End-udgaven med mig, og hun endte simpelthen med at se den flere gange i træk, da hun synes, at det var så charmerende, siger Thomas Bay og slutter:
– Den taler simpelthen ind i noget, der er vanskeligt, og der er god musik og den er sjov. Man får lov til at grine, og den udfordrer en masse grænser og tabuer omkring de ting ingen rigtig gider at tale om.
