Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.
Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.
Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning
Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.
Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.
Fra borgerforslag til politisk behandling
Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.
Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.
Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.
Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.
Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.
Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer
Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.
– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.
Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.
Evaluering afgør landsdækkende udrulning
Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.
– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.
Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.
Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.
Efterspurgt af flere kommuner
Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.
Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:
– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.
Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.
Forskellige synspunkter blandt ordførerne
Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:
– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.
Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:
– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.
Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:
– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.
Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.
Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Danmark fik en komfortabel sejr over Færøerne, men kampen var langtfra fejlfri. Efter en langsom start, hvor Færøerne faktisk havde føringen på et tidspunkt, kom Danmark endelig op i gear og vandt 33-24.
De første ti minutter af kampen var præget af uskarpt spil fra Danmark, og Færøerne udnyttede det til at tage føringen. Danmark havde svært ved at finde rytmen, og i den periode manglede de kreative kræfter som Helena Elver, der fik en velfortjent pause. Samtidig kunne Kristina Jørgensen ikke helt træde ind i den samme rolle, hvilket satte angrebsspillet på standby.
Men efter den første halve time kom Danmark tilbage. Forsvaret begyndte at fungere bedre, og Anna Kristensen, som stod en solid kamp i målet, spillede en central rolle. Samtidig fik angrebsspillet lidt mere flow, især da Anne Mette Hansen kom på banen og satte sit præg på kampen. Halvlegens slutning var dansk dominans, og føringen på 15-8 sendte Færøerne ind til pausen med en næsten umulig opgave.
Anden halvleg blev en formel affære for Danmark, hvor de hurtigt trak fra med en føring på 12 mål. Jesper Jensen benyttede lejligheden til at prøve nye taktikker og lade vigtige spillere som Elver og Emma Friis få hvile. Det danske forsvar blev ændret, og 5-1-forsvaret med Kaja Kamp fremskudt fik også sin chance. I den sidste del af kampen blev det en træningssession for danskerne, der spillede ud mod en modstander, der ikke havde noget at byde på i denne omgang.
Topscorer for Danmark var Trine Østergaard med fem mål. Selvom Danmark ikke var helt på toppen, var forskellen mellem de to hold for stor til, at Færøerne kunne gøre sig forhåbninger om en overraskelse. Danmark afsluttede den indledende fase ubesejret og går videre til den næste fase med to point i hånden.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indleder nu et tiltag for at ændre adgangen til sundhedstilbud for borgere i almene boligområder. Med en ny bekendtgørelse ændres reglerne for, hvornår almene boligforeninger kan etablere erhvervslokaler – en ændring, der ifølge Social- og Boligministeret skal gøre det lettere at skabe sundhedstilbud tæt på borgernes hjem.
– Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
I dag bor omkring en million mennesker i de almene boligområder, hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere end i resten af landet. For eksempel er forekomsten af kroniske sygdomme som KOL og diabetes næsten dobbelt så høj i disse områder. Derfor har flere boligforeninger længe efterspurgt mulighed for at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, men lovgivningen har været en barriere, blandt andet ved at stille krav om et “boligsocialt” behov.
Med den nye bekendtgørelse bliver det nu muligt for alle almene boligorganisationer at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål – for eksempel lægeklinikker eller tandlæger – hvis kommunen vurderer, at der er behov for det i boligområdet.
– Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik, understreger ministeren.
Bekendtgørelsen, der bliver sendt i høring inden jul, vil give mulighed for at etablere sundhedstilbud i alle almene boligafdelinger – ikke kun i udsatte områder, som tilfældet har været hidtil. Som et led i sundhedsreformen arbejder Social- og Boligministeriet desuden på at identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer, der i dag kan hindre etableringen af lokaler til sundhedsformål i almene boligområder.
Der er også afsat 47,3 millioner kroner over de kommende tre år til sundhedsfremmende initiativer i almene boligområder gennem aftalen om fordelingen af SSA-reserven, som skal understøtte den nye bekendtgørelse.
Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.
Politisk opbakning til statsligt ejerskab
Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.
Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:
– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.
Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser
Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.
Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.
Selected Car Group, der er Danmarks største leasingselskab inden for premium-, luksus- og sportsbiler, lancerer nu et nyt initiativ under navnet Premium Leasing.
Fra 1. december bliver Premium Leasing en officiel del af Selected Car Group. Det skriver den danske bilvirksomhed i en pressemeddelse mandag. Med initiativet ønsker selskabet at tilbyde stærkere partnerskaber og gøre leasing af premiumbiler mere tilgængeligt for bilforhandlere. Julian Marten, direktør for Selected Car Leasing, leder initiativet og ser det som en oplagt mulighed for at bruge virksomhedens erfaringer med bilsalg og digitale løsninger til at skabe værdi for forhandlere.
Premium Leasing logo.
– Teknisk set er det et nyt virksomhedsben og nyt brand, men i praksis har vi arbejdet med storkundesegmentet i mange år og har allerede en stærk erfaring for partnerskaber. Det nye i Premium Leasing er, at med denne dedikerede satsning tilsætter vi ekstra fokus og nye ressourcer til området, siger Julian Marten.
Med Premium Leasing vil Selected Car Group skille storkundernes leasing ud fra den almindelige drift for at kunne tilbyde strategisk rådgivning og effektive arbejdsgange. Ifølge Marten vil det nye brand gøre det muligt at levere en mere målrettet og personlig service til forhandlerne.
En af de første partnere i Premium Leasing er LL Cars, og medejer Thomas Larsen ser allerede store fordele ved samarbejdet.
– De helt store fordele med Premium Leasing har allerede vist sig igennem et meget fleksibelt og tilgængeligt partnerskab, den dybe viden som bilgruppen har om markedet, og at vi, med styrken fra Selected Car Group i ryggen, kan levere de skarpeste priser på de helt rigtige biler til vores kunder, siger han.
Thomas Larsen fremhæver også, at Selected Car Groups position og erfaring i branchen var afgørende for at indgå i partnerskabet.
– Jeg kender Julian Marten fra tidligere, og det er velkendt i branchen, at Selected Car Group er de rigtige at samarbejde med. Så med muligheden for et forhandlersamarbejde, hvor vi sammen kan sætte kunden i forreste række, er det et kæmpe win for os, tilføjer han.
Også Lars Bjørnbak, CEO for My Garage i Vejle, ser Premium Leasing som en naturlig forlængelse af samarbejdet med Selected Car Group.
– Vores salgsafdeling havde gennem flere år ledt efter en leasingpartner, som vi overfor vores kunder kunne stå inde for værdimæssigt, men som også havde det høje serviceniveau og den professionelle tilgang, som vores kunder forventer hos os. Det fandt vi med Selected Car Group, siger Lars Bjørnbak.
Premium Leasing giver forhandlerne mulighed for at trække på Selected Car Groups ekspertise, herunder indkøb af biler i hele EU, samtidig med at de kan bevare deres egne kunderelationer. På den måde bliver Selected Car Leasing ikke længere en konkurrent, men en leverandør, der støtter forhandlernes vækst.
– Der hvor vi adskiller os fra andre finansieringspartnere, er vores erfaring indenfor fysisk retail i premiumsegmentet. Vi forstår processerne og udfordringerne, og vi kan hjælpe med både likviditet, lager, afgiftsberegninger og faciliteter – vi forstår branchen, og det er en unik styrke for vores partnerskab. Vi mener, at det bliver et win-win for både os og vores partnere, som sammen kan vækste til nye højder, udtaler Julian Marten.
Segmentet står nu for 25 procent af Selected Car Leasings samlede kontraktportefølje, og selskabet har store ambitioner om yderligere vækst de kommende år.
For de fleste børn starter drømmen om fodbold på en skolegård eller i en park. For Knud Herbert Sørensen begyndte det i baghaven i Middelfart. En lille dreng med store drømme blev til en af dansk fodbolds store skikkelser, og på AVISENs domicil, STATIONEN, fortæller han sin historie. Det er en fortælling om talent, hårdt arbejde og en evig kærlighed til spillet, der tog ham fra lokalbaner til mesterskaber og landskampe.
Knud Herbert Sørensen er ikke bare en tidligere fodboldspiller. Han er en del af fodboldens DNA, en mand, der har sat sit aftryk på en guldalder i Vejle Boldklub og i dansk fodbold. I dag reflekterer han over de mange højdepunkter og de få nedture, der har formet hans karriere.
Knud Herbert Sørensen er en mand, der kan fortælle, og det sker på levende vis. Det i sig selv, når man hører hans historie, er en bedrift, der har udgangspunkt i den danske filosof, Søren Kierkegaards, citat: “At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv”. Knud Herbert Sørensen, eller Herbert som han underskriver sig i vores dialog, var nemlig ikke den store taler, da han blev anfører for Vejle Boldklub, men inden vi når så langt spoler vi tilbage, hvor det startede: På fodboldbanen, der lå tæt ved forældrenes baghave.
Fodboldens magi har det med at finde vej til selv de mest uskyldige steder. For Knud Herbert Sørensen begyndte rejsen ikke på et stort stadion eller i en organiseret klub, men som sagt i baghaven i Middelfart. Her, i skyggen af familiens bolig, blev fundamentet lagt for en karriere, der senere skulle tage ham til toppen af dansk fodbold.
– Bag vores have, lige dér, hvor haven sluttede, lå der faktisk en fodboldbane. Dem, der boede overfor os, havde en dreng, Emil Nielsen – han er desværre død nu – men han og jeg spillede altid fodbold deroppe. Vi har nok været seks, syv, otte eller ni år på det tidspunkt. Senere begyndte vi at spille i MG & BK i Middelfart. Det startede sådan rigtigt for mig der, husker Herbert og fortsætter:
– Emil og jeg fulgtes ad som ungdomsspillere, helt fra lilleput til vi rykkede op som seniorer. Min far var faktisk træner for holdet, han hed Finn Sørensen – han blev kaldt Generalen. Vi havde nogle rigtig gode hold i ungdomsårene, især som juniorer. Vi kunne matche OB og B1913 – det var jo de store klubber på Fyn dengang. OB var en kæmpe klub, men vi kunne spille med i mesterrækken sammen med dem. Vi var stolte af det, og vi havde nogle stærke årgange i 1952 og 1953, Emil og jeg var jo blandt dem. Det var en fantastisk tid.
Overgangen fra talentfuld ungdomsspiller til seniorfodbold er ofte en skelsættende periode i en spillers karriere. For Knud Herbert Sørensen blev denne tid præget af både store udfordringer og uventede muligheder, der skulle vise sig at forme hans fremtid. Fra at imponere som junior og yndlingsspiller i MG & BK til at få chancen for at spille mod nogle af datidens bedste i en træningskamp mod Vejle Boldklub – og efterfølgende få tilbudt en plads i en af Danmarks mest prominente klubber. Det var et stort skridt for en ung spiller fra Middelfart, og her fortæller Knud Herbert om de afgørende øjeblikke og overvejelserne bag hans rejse til Vejle.
– Som junior blev jeg udtaget til et særligt udvalgt juniorhold for Fyns bedste spillere. Det må have været omkring midten af 1960’erne. Jeg var også med til udtagelseskampe til ungdomslandsholdet, men jeg kom ikke med. Det var en god oplevelse alligevel. Senere spillede jeg tidligt med som ung på seniorførsteholdet. Jeg husker en vigtig oprykningskamp mod Svendborg, hvor vi desværre tabte, siger han.
– Det var en stærk præstation for en klub som MG & BK at komme så langt. Vi var tæt på oprykning, men vi tabte, som sagt, desværre til Svendborg. Det var en hård skuffelse, men det gjorde også, at jeg fik chancen for at rykke op på førsteholdet som senior, selvom jeg stadig var ynglingsspiller, husker Herbert. Han drikker lidt af sin kaffe og fortsætter sin fortælling, som jeg ikke afbryder.
– Der skete noget afgørende den sommer. Vejle Boldklub skulle spille en træningskamp mod vores førstehold. Det var VB’s Danmarkseriereserver, der kom til Middelfart Stadion. Jeg tænkte ikke, det var noget særligt, men allerede samme aften ringede min fars ven, som også var en af de store personligheder i MG & BK. Han fortalte, at VB’s ledelse var meget imponeret over mig og havde spurgt, om jeg ville komme til Vejle for at spille fodbold. Det var jo helt vildt stort. Vejle var en af de allerstørste klubber dengang, med spillere som Tommy Troelsen og andre store navne. Det var næsten uvirkeligt for mig.
Beslutningen om at flytte til Vejle var ikke uden overvejelser for Knud Herbert Sørensen. På det tidspunkt gik han på handelsskolen og var usikker på, hvilken retning han ville tage i livet. Vejle Boldklub tilbød dog en læreplads i Sparekassen i Vejle, hvilket gjorde valget lettere og skabte en solid ramme om det store skridt. I januar 1971 begyndte han både som spiller i Vejle Boldklub og som lærling i Sparekassen. Hele oplevelsen føltes som et stort eventyr, der åbnede dørene til en ny verden for den unge midtbanespiller.
– Jeg kom til Vejle i januar 1971. Jeg var 19 år gammel og meget spændt. Min debut kom allerede den 17. maj 1971 i en pokalkamp. Det var jo kæmpestort, selvom jeg startede på Danmarkserieniveau. Men det var ikke så nemt at komme til på førsteholdet dengang. Vejle blev mestre i 1971, og de havde spillere som Carsten Blom og Jørgen Markussen, der var store profiler. Jeg måtte finde mig i at vente på min tur.
I begyndelsen var det en udfordrende tid for Knud Herbert Sørensen, men han holdt fast i troen på, at hans chance nok skulle komme. Han fokuserede på at levere solide præstationer på Danmarkserieholdet og samtidig passe sit arbejde i Sparekassen. Alligevel blev han mødt af skuffelser, som da han i 1972 blev udtaget som 17. mand til en træningstur med Vejle Boldklub til Kenya. Kort før afrejsen blev han dog erstattet af Ole Fritzen, der netop var vendt hjem fra Holland. Det var et hårdt slag for Knud Herbert, der måtte håndtere en stor skuffelse på et afgørende tidspunkt i sin karriere. Det gjorde virkelig ondt.
– Ærligt talt blev jeg bitter. Jeg spillede hele 1972-sæsonen i ren protest, og jeg var egentlig mest sur på mig selv. Jeg plejer at sige, at jeg gik på druk sammen med min gode ven Jørgen Sørensen. Det var dumt, og jeg fortryder det stadig. Det var en tid, hvor jeg lærte på den hårde måde, at man ikke kommer nogen vegne ved at brokke sig eller give op, fortæller den middelfarteren.
Vendepunktet for Knud Herbert Sørensens karriere kom i sommeren 1973. På vej ned til en almindelig træning blev han stoppet af træner Jozef Szentgyörgyi, der med en besked ændrede retningen for hans tid i klubben. “Du spiller mod St. Pauli på lørdag!” lød ordene. Overrasket og spændt gik Knud Herbert på banen og leverede en fremragende indsats. Præstationen var så overbevisende, at han allerede dagen efter fik lov til at spille mod AB. Fra det øjeblik blev han en fast del af førsteholdet og begyndte for alvor at cementere sin plads i Vejle Boldklubs opstilling.
Storkamp mod Celtic
At få en fast plads på Vejle Boldklubs førstehold i 1973 var en milepæl for Knud Herbert Sørensen, og det samme år markerede han sig med en optræden i Europacuppen. Det var en uforglemmelig oplevelse, især da holdet mødte selveste Celtic i anden runde. I Skotland kæmpede Vejle sig til et imponerende 0-0 resultat foran et vildt publikum. Da returkampen blev spillet på hjemmebanen i Vejle, stod 19.000 tilskuere klar til at bakke holdet op. Desværre endte kampen 0-1, og Knud Herbert selv spillede en afgørende rolle i modstandernes sejr. En bold, han holdt på for længe, blev opsnappet, hvilket førte til Celtics scoring.
– Den fejl glemmer jeg aldrig, erkender han med et smil. Alligevel står kampen som et af de klareste øjeblikke i hans karriere, ikke mindst på grund af den enorme betydning og oplevelsen af at møde en så stor modstander.
1970’erne i Vejle Boldklub står som en af de mest glorværdige perioder i klubbens historie, ofte omtalt som de “10 gyldne år”. Det hele tog fart i 1974, hvor holdet sikrede sig sølv i ligaen, og året efter fulgte triumfen i pokalturneringen. Herefter fulgte en perlerække af succeser med gentagne pokalsejre i 1977 og 1981 og et mesterskab i 1984. Denne bemærkelsesværdige periode var præget af en næsten forudsigelig rytme – hvert andet år kunne klubben fejre en stor titel, enten som ligaens næstbedste eller som vindere af en prestigefyldt pokal.
Bag succesen stod ikke blot talentfulde spillere, men også en stærk fællesskabsånd, der forbandt truppen på og uden for banen. Sammenholdet i holdet var en afgørende faktor, der gjorde det muligt at præstere på højt niveau gennem så mange år. Det var en tid, hvor kvaliteten på banen gik hånd i hånd med den kammeratskab og ånd, der herskede i klubben. Et kammeratskab, der varer ved den dag i dag, fortæller Knud Herbert Sørensen.
Fodbolden blev professionel
Fotos: Knud Herbert Sørensens arkiv.
I 1978 blev professionel fodbold officielt indført i Danmark, men i begyndelsen var det langt fra den fuldtidsbeskæftigelse, vi kender i dag. I årene derefter var det, man kaldte „fyraftens-professionalisme”, normen. Selv i landets bedste række, første division, havde både spillere og trænere typisk et fast arbejde ved siden af deres sportslige forpligtelser. De månedlige lønninger kunne mest af alt betegnes som en god sideindtægt, og fodbolden stod sjældent alene som karriere.
– Der skete en stor omvæltning i 1978, da der blev indført professionel fodbold. Det betød, at vi kunne få kontrakter og begynde at tjene penge på det. Det var en mærkelig tid, men også spændende, fortæller Knud Herbert Sørensen. Flere gode år fulgte for Knud Herbert Sørensen, der også blev anfører.
– At spille i Vejle under storhedstiden var en vild rejse, som blev definerende for både klubben og mig selv. Jeg kom hurtigt ind på holdet og fik allerede i min tredje sæson en stor ære: jeg blev anfører. Det var en rolle, der naturligt fulgte af min position på banen og mit ansvar. Men rollen som anfører kom også med udfordringer. Jeg husker tydeligt afslutningsfesten det første år som anfører. Der var en tradition i klubben om, at anføreren for førsteholdet skulle holde en tale for hele klubben – spillere, ledere og fans. Jeg følte mig overvældet og tænkte: “Det kan jeg ikke.” Aftenen før festen ringede jeg til min holdkammerat Flemming Serritslev og bad ham tage over. Han sagde ja, men med det forbehold, at han ville holde sin egen tale, ikke min. Det var fint med mig, fortæller han og tilføjer:
– Da jeg så stod der og lyttede til Flemmings tale, gik det op for mig, at jeg havde fejlet. Jeg havde ikke turdet tage rollen som leder på mig. Det mindede mig om et citat af Søren Kierkegaard: “At våge at miste fodfæste for en kort stund er ikke at miste sig selv.” Jeg indså, at jeg havde handlet modsat – jeg havde undgået at tage en risiko og derved mistet noget af mig selv. Det blev en vigtig lektie for mig. Fra den dag lovede jeg mig selv, at jeg ikke ville lade frygten styre. Jeg ville turde træde frem, selvom det kunne være ubehageligt.
Den tilgang har fulgt mig lige siden, ikke kun på banen, men i hele mit liv. Det handlede om at have modet til at tage ansvar og tro på sig selv. Da jeg stoppede som anfører, nævnte min efterfølger Alexander dette citat og sagde, at det var det, de huskede mig for. Det var en rørende anerkendelse, fordi det netop opsummerede min rejse – at finde modet til at stå ved sig selv, selv når det var svært.
Afslutningen på en gylden æra: 1984-sæsonen og det sidste kapitel
1984 markerede et højdepunkt i Knud Herbert Sørensens karriere, men også begyndelsen på afslutningen af en æra. For Vejle Boldklub blev sæsonen en triumf, da klubben sikrede sig det danske mesterskab og cementerede sin position som en af landets førende klubber i den nye professionelle æra. For Knud Herbert blev det en sæson fyldt med minder, stolthed og erkendelsen af, at hans tid som spiller snart var forbi.
Vejle spillede sig til toppen af dansk fodbold med en bemærkelsesværdig kombination af erfaring og talent. Med stærke profiler og et sammenhold, der var blevet opbygget over det foregående årti, viste holdet, at det kunne levere under pres. Mesterskabet i 1984 var det første i den professionelle tidsalder og et vidnesbyrd om klubbens evne til at omstille sig til de nye vilkår i dansk fodbold. Det var ikke bare en sportslig triumf, men også en milepæl, der markerede overgangen til en ny tid i dansk fodboldhistorie.
For Knud Herbert var mesterskabet i 1984 kulminationen på en lang og dedikeret karriere i Vejle. Han spillede en vigtig rolle som en af holdets erfarne skikkelser og bidrog med sit overblik og lederskab både på og uden for banen. Men samtidig begyndte han at mærke, at noget havde ændret sig. Trods sejrene og de store øjeblikke var der en begyndende træthed, en svindende motivation, der gjorde det klart, at han ikke længere fandt den samme glæde ved spillet.
Hans sidste store optræden for Vejle kom i Europacuppen i 1985 mod Steaua Bukarest. Det var en kamp, der blev spillet foran et passioneret hjemmepublikum, og som endte 1-1. For Knud Herbert var det en af hans bedste kampe, men også et øjeblik, der bekræftede, at tiden var inde til at sige farvel. Kort efter besluttede han sig for at trække sig tilbage, velvidende at han havde givet alt for klubben.
Sæsonen 1984 og de sidste kampe i 1985 blev dermed afslutningen på en ekstraordinær rejse for Knud Herbert Sørensen. Fra de tidlige år i Middelfart til de største scener i dansk og europæisk fodbold havde han oplevet det hele. Hans karriere var et symbol på loyalitet, hårdt arbejde og evnen til at rejse sig fra udfordringer. Da han endelig trak sig tilbage, gjorde han det som en af de mest respekterede spillere i Vejle Boldklubs historie – og med en arv, der stadig huskes i dag.
Det var anden artikel i serien om Knud Herbert Sørensen.
Sydøstjyllands Politi har bemærket en stigning i aktivitet i forbindelse med julefrokostsæsonen.
I perioden fra fredag kl. 17:00 til lørdag kl. 10:00 er der blevet indberettet seks episoder, som politiet har haft kendskab til, og som alle relaterer sig til julefrokoster. Episoderne er spredt over hele politikredsen. Det oplyser vagtchef Morten Jessen ved lørdagens tidlige pressebriefing.
Politiopgaverne i denne tid af året afspejler den øgede aktivitet i forbindelse med de mange julefrokoster og festlige begivenheder. På trods af de seks anmeldelser er episoderne ikke blevet vurderet som alvorlige, men politiet holder dog nøje øje med situationen, da julefrokostsæsonen for mange indebærer flere sociale sammenkomster og derfor også øget aktivitet på gader og i nattelivet.
Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.
Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.
Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.
I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.
Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.
Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.
SPORT. FC Fredericia har fået programsat yderligere fire kampe i Superligaen, og særligt to af dem vækker opsigt. Lokalrivalerne fra Vejle Boldklub kigger forbi...
VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine...
SPORT. Nogle gange føles en fodboldkamp som en lang roman. Den starter stille og roligt, bygger op, lægger spor ud, inden plottet pludselig eksploderer....
TRAFIK. Drømmen om at dele bil med naboen eller kollegerne bliver nu lettere for endnu flere danskere. Vejdirektoratet åbner nemlig igen for ansøgninger til...
