Leder: Magtens paradoks

0

Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det er et tilbagevendende mønster, at magten i højere grad har levet af problemer end af løsninger. Som Erik Schwensen så præcist formulerer det, har vi skabt en ledelseskultur, hvor selve krisen er blevet råstoffet for magt, mens reelle løsninger gør magthavere overflødige.

Det er et paradoks, vi kan genkende fra mange epoker. Den romerske republik blev holdt sammen gennem forestillingen om ydre trusler, indtil den blev opløst indefra. I nyere tid trækker Schwensen selv en parallel til Storbritannien: »Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf.« Historien minder os dermed om, at de ledere, der vokser i krisens skygge, ikke altid er de samme, som kan skabe fred, retning og varig udvikling.

Vi lever i en tid, hvor krisen er blevet en permanent tilstand. Finanskrisen blev afløst af oliekrisen, som blev overskygget af coronakrisen, som igen blev fulgt af krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Medierne står klar med breaking news, læserne klikker, og politikere og magteliter finder legitimitet i at holde os fast i problemet. En ny krise tager opmærksomheden, før den forrige er løst.

Filosofisk set minder denne tilstand om Søren Kierkegaards fortvivlelse, hvor mennesket fastlåses i en eksistens, det ikke kan frigøre sig fra, eller Michel Foucaults beskrivelser af institutioner, der reproducerer magt gennem narrativer og disciplin. I dag ser vi en kombination: En ledelseskultur, hvor krisen er blevet til en eksistensform, og hvor magtens opretholdelse trumfer samfundets udvikling.

Men ledelse må ikke reduceres til evig krisestyring. Sand ledelse er kunsten at skabe fremtid. At pege på retning, sætte mål og mobilisere fællesskaber. Schwensen opstiller fire spørgsmål, der kunne tjene som et kompas for enhver leder: Hvad vil vi fastholde i vores samfund? Hvor vil vi bevæge os hen? Hvordan når vi målet? Og hvordan ved vi, at vi er i mål? Det er en model, der forpligter ledere til at tænke i løsninger frem for problemer, i visioner frem for frygt.

Med kommunal- og regionsvalget til november står vi foran en afgørende mulighed. Her vil vi igen høre mange ord om udfordringer, mangler og kriser. Men det egentlige spørgsmål, vi bør stille kandidaterne, er: Hvilket samfund ønsker I at lede os hen imod? For uden vision bliver magt blot en forvaltning af problemer, ikke en åbning til fremtiden.

Historien viser, at samfund, der evner at formulere en fremtid, kan overvinde selv de største prøvelser. Ikke fordi kriserne forsvinder, men fordi de ikke får lov til at definere alt. At lede handler ikke om at overleve krisen, men om at skabe den fred, der følger efter.

Det er på tide, at vi som borgere kræver mere. At vi kræver ledere, der ikke lever af krisen, men som kan lede os ud af den. Ledere, der tør pege på det ønskede samfund – og bygge det.

Læs også

Tidens ledelsesparadoks og løsning

0

Indledning

Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.

En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Tidens ledelsesparadoks

Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.

Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.

Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.

Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.

Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens.  Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.

Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.

Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.

Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.

Tidens løsningsmodel

Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.

Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.   

”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.

Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).

For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.

Men sådan behøver det ikke at være

Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.

Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.

Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:

  1. ”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
  2. ”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
  3. ”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
  4. ”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet

Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.

Afrunding

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.

Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.

Grøn omstilling og globalt udsyn skal løfte Fredericias iværksætteri

0

BUSINESS. Fredericia skiller sig markant ud i Trekantområdet i tredje kvartal. Nye tal viser, at kommunen har langt flere nyoprettede virksomheder i forhold til antallet af eksisterende end både regionen som helhed og de omkringliggende kommuner.

For erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er tallene mere end blot en statistik. De peger ifølge ham på en ny styrke i byens erhvervsliv.

»Jeg synes, det er en meget spændende og positiv tendens, som vi agter at følge i den nærmeste fremtid. Helt klart et positivt signal om, at der sker noget i Fredericia på iværksætteriområdet,« siger han og understreger, at udviklingen også spiller ind i de initiativer, der er på vej. »Vi har proaktive tiltag ude i fremtiden med scale-up-iværksættere til NetZero, som vi skal arbejde med her i efteråret. Det er iværksættere med et kæmpe potentiale,« forklarer han.

De nye data viser, at Fredericia i andet kvartal 2025 havde en etableringsrate på 2,6 procent for ApS og A/S og 2,2 procent for enkeltmandsvirksomheder. Det er markant højere end gennemsnittet i både Trekantområdet og Region Syddanmark, som ligger på henholdsvis 1,9 og 1,3 procent.

At Fredericia med færre ressourcer kan levere et resultat, der overgår kommuner som Vejle og Kolding, hvor der bruges langt flere midler på iværksætterområdet, vækker opsigt.

»Vi har et setup, som er meget, meget mindre med én person ansat. Det er det, der er blevet afsat ressourcer til i vores kommune, og det fungerer fremragende under de vilkår. Alle kan få den basale iværksætterhjælp i vores område, og vi gør også brug af andre virksomheder, der yder gratis vejledning og rådgivning,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han maner dog til besindighed, når det gælder konklusionerne. Et enkelt kvartals tal kan ikke stå alene, og iværksætteri er påvirket af en lang række faktorer.

»Der er mange andre årsager til forskelle, for eksempel at storbyerne med flere unge mennesker og flere uddannelsesinstitutioner giver et højere tryk på iværksætteri. Så deri har vi også nogle udfordringer,« påpeger han. Alligevel ser han udviklingen som et klart udtryk for, at Fredericia i øjeblikket har fået en ny energi og momentum, som det gælder om at holde fast i.

Byens selvtillid smitter af

Den positive udvikling kan ifølge Kristian Bendix Drejer ikke alene aflæses i nøgterne tal. Den er også et spørgsmål om psykologien i byen og det momentum, der er opstået i de senere år.

»Vi vækster på erhvervslivet, vi vækster på bosætning, vi har fået synlighed gennem sport og turisme. Der er rigtig mange flag at hejse positivt. Jeg tror, det har en afsmittende effekt på byens selvtillid, stolthed og tro,« siger han.

Det er en pointe, der i hans øjne gør Fredericia interessant at følge. Kommunen kan ikke stille op med de samme muskler som Vejle, hvor en hel stab på over tyve medarbejdere arbejder dedikeret med iværksætteri. Alligevel har Fredericia bragt sig i front. »Det viser, at man ikke altid kan købe sig til en succes,« siger han.

NetZero som løftestang

Den selvtillid kobles i øjeblikket direkte til nye strategiske satsninger. En af de mest ambitiøse er NetZero, hvor internationale giganter som Google, Microsoft og Danfoss indgår i et partnerskab med lokale kræfter. Målet er at skabe et miljø, der kan tiltrække og udvikle scale-ups med globalt potentiale.

»Vi prøver at invitere iværksættere og virksomheder ind i samarbejdet på landsplan. Hvis det lykkes, er det et kæmpe perspektiv, ikke bare for Fredericia men for hele Danmark. Det er en international satsning, og det er et område, hvor vi kan tiltrække virksomheder med stort potentiale,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han ser NetZero som en platform, der kan give byen en ny position. Hvor Fredericia traditionelt har været kendt for transport, havn og energi, kan satsningen løfte kommunen ind i en helt anden liga, hvor innovation og klimadrevne forretningsmodeller bliver en del af kernen.

Selv med de store perspektiver er der områder, hvor ressourcerne stadig ikke rækker. På spørgsmålet om, hvor der mangler muskler, er erhvervsdirektøren klar.

»Vi ville gerne have haft større muligheder for at fylde byen op med nystartede butikker og specialbutikker. Det ville gavne midtbyen. Vi kunne også godt tænke os at understøtte flere iværksættermiljøer. Der er ingen tvivl om, at der kunne være gevinster, hvis vi havde flere arme og ben,« siger han.

Udsagnet rummer en erkendelse af, at iværksætterområdet i Fredericia langt fra er fuldt udbygget. Samtidig peger det på den klassiske balance mellem ambitioner og ressourcer, hvor det handler om at prioritere de indsatser, der giver størst afkast for både byen og erhvervslivet.

Tæt samarbejde med kommunen

En af de afgørende faktorer i at skabe et mere smidigt erhvervsklima er det daglige samarbejde med kommunen. Det er her, barrierer kan ryddes af vejen, og nye initiativer kan få fodfæste.

»Vi er øjne og ører for virksomhederne og i daglig kontakt med kommunen. Byggesagstiderne har tidligere været kritiseret, men i dag ligger vi fantastisk flot,« siger Kristian Bendix Drejer.

For ham er det et konkret eksempel på, at dialog og tæt koordinering kan gøre en forskel. Når virksomheder oplever hurtigere sagsbehandling og færre administrative knaster, styrkes troen på, at det giver mening at investere og etablere sig i Fredericia.

Efter at have peget på behovet for flere ressourcer og stærkere rammer retter Kristian Bendix Drejer blikket mod det felt, han ser som Fredericias største mulighed. Det er ikke tilfældigt, for byen har historisk været et kraftcenter for energi og infrastruktur, og den position kan nu udnyttes i den grønne omstilling.

»Der hvor vi skal satse stort, er på den grønne omstilling, energi og klima. Vi har allerede virksomheder og klynger, der gør, at vi kan tiltrække små og mellemstore virksomheder. Det kan være grønne brændstoffer, CO2-teknologier og nye energiformer. Vi har så mange platforme at spille på,« siger han.

Dermed peger han på en strategisk kurs, hvor iværksætteri ikke kun måles i nye CVR-numre, men i evnen til at koble start-ups og scale-ups med de tunge aktører, som allerede findes i kommunen. Det handler om at skabe kritiske masser af kompetencer og kapital, så nye virksomheder kan springe direkte ind i de værdikæder, der driver klima- og energisektoren fremad.

Han gør det klart, at selve antallet af registrerede virksomheder ikke bør være det endelige pejlemærke. »Det er måske ikke ligefrem antallet af iværksættere altid. Det er dejligt at have et højt antal, men jeg tror, der hvor vi kan få flest mulige arbejdspladser, er der, hvor vi fokuserer på de største muligheder. Der skal vi lægge vores energi,« siger han.

Langsigtet perspektiv

Når Kristian Bendix Drejer taler om iværksætteri i Fredericia, er det med en erkendelse af, at succes ikke skabes på kort sigt. Tallene for andet kvartal giver et øjebliksbillede af fremgang, men den egentlige styrke skal findes i evnen til at fastholde og udvikle de nye virksomheder.

»Det er vores opgave at fortælle om mulighederne, så virksomhederne kan fortsætte på deres rejse. Vi kan ikke løfte alt selv, men vi skal sikre, at de får adgang til de rette programmer og konsulenter. Det er sådan, vi kan fastholde iværksætterne,« siger han.

Det betyder, at Business Fredericia må agere bindeled til både nationale programmer og regionale erhvervshuse, der kan tage virksomhederne videre, når de har overlevet den første etableringsfase. Det er her, væksten skal cementeres – ikke alene ved at registrere nye CVR-numre, men ved at skabe levedygtige virksomheder, der kan levere arbejdspladser og skatteindtægter over tid.

»Hvis Fredericia skal blive kendt som en iværksætterkommune, så kræver det mere end det, vi gør i dag. Vi skal udvikle på de spidskompetencer, vi allerede har i byen, og satse dér, hvor vi har de største muligheder,« slutter Kristian Bendix Drejer.

Kilde: Trekantområdet Danmark

Kunst og leg trækker rekordmange børnefamilier til Vejle Kunstmuseum

0

KULTUR. Vejle Kunstmuseum har haft sin bedste sommer nogensinde. Aldrig før har så mange gæster fundet vej til museet i løbet af juli måned, hvor mere end 3.700 besøgte udstillingerne. Det svarer til en stigning på 15 procent i forhold til sidste år.

Især børnefamilier har været med til at skabe rekorden. Antallet af børn er fordoblet sammenlignet med sommeren 2024, og det er resultatet af et målrettet fokus på aktiviteter, der gør kunsten tilgængelig på en legende måde.

Museumschef Flemming Hedegaard glæder sig over udviklingen. »Det er utrolig dejligt at se, at vores målrettede arbejde giver frugt. Vi har arbejdet intenst med at skabe relevante udstillinger, stærke formidlingstilbud og gode rammer for børnefamilier. Det er tydeligt, at det tiltaler vores publikum, og rekordsommeren viser, at kunsten kan samle og begejstre på tværs af både generationer og interesser« siger han.

Sommeren blev blandt andet skudt i gang med en ny tradition, da museet inviterede til børnefernisering på særudstillingen Frugtbar. Her blev børnene mødt af leg, musik og kreative aktiviteter, der gjorde oplevelsen til deres egen. Samtidig har den populære udstilling Sanseværk og forskellige værkstedsaktiviteter bidraget til, at langt flere børnefamilier har lagt vejen forbi.

Tre nye udstillinger har også spillet en central rolle i at tiltrække publikum. Frugtbar dykker ned i frugtbarhedens rolle i både kunsten og i livet, mens Kirstine Roepstorffs soloudstilling Neptune’s Lab 29° inviterer til en poetisk undersøgelse af klima og fremtid. Derudover har den permanente udstilling Mere end øjet ser givet publikum nye måder at opleve museets abstrakte samling på, hvor detaljer og skjulte elementer træder frem gennem nyskabende greb i udstillingsdesignet.

Rekorden kan dog ikke alene forklares med sommerstemning. De to mest besøgte dage i juli var netop de dage, hvor skybruddet ramte store dele af Danmark. Mange søgte ly for regnen blandt kunstværkerne, og ordsproget om at regnvejr er museumsvejr viste sig endnu en gang at holde stik. Alligevel oplevede museet også en stor interesse på de solrige dage, hvor gæsterne valgte kunsten til som en del af ferielivet.

Med en rekordsommer bag sig står Vejle Kunstmuseum stærkere end nogensinde som et sted, hvor både lokale borgere og tilrejsende finder inspiration, oplevelser og fællesskab.

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

0

POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19. august er kommuner og regioner begyndt at opsætte systemet og indtaste data, så alt er klar til valgdagen.

Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag løsningen, som er bygget på tre principper. »Det har fra dag et været målet at udvikle et system, der er simpelt, sikkert og robust. Simpelt fordi de fleste brugere kun anvender systemet på selve valgdagen. Sikkert fordi vi ved, at der er stigende opmærksomhed omkring et valg, også fra aktører der ønsker at destabilisere vores demokrati. Robust fordi det er en løsning, der bare skal fungere når som helst og altid« siger Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære løsninger og Samfund i KOMBIT.

Testet i hele landet

Det nye system er blevet testet grundigt i alle kommuner og regioner. Udrulningen skete i tre faser, som hver blev afsluttet med et prøvevalg, og i februar gennemførte alle landets kommuner et stort skyggevalg.

I Aabenraa Kommune var det en værdifuld øvelse. »Kommunal- og regionsrådsvalget er en stor opgave for os som kommune, og derfor var det værdifuldt for os at opbygge tryghed i brugen af VALG-løsningen. Skyggevalget gik overordnet set rigtig godt, og vi oplevede stort engagement fra vores kolleger, der for første gang skulle tage systemet i brug« fortæller Sara Lund Mathiesen, valgansvarlig i Aabenraa Kommune.

Sikkerhed i fokus

Sikkerheden har været et af de vigtigste elementer i udviklingen. »Sikkerhed fylder enormt meget for os som kommunalt it-fællesskab. Særligt når det gælder noget så kritisk som afviklingen af et valg, er vi bevidste om vigtigheden af, at det foregår uforstyrret i forhold til det sikkerhedsmæssige, samt at det rent lavpraktisk fungerer ude på valgstederne« siger Mikkel Hedegaard.

KOMBIT overtager dermed ansvaret for valgsystemet efter KMD, som har leveret den administrative it-understøttelse til afvikling af valg i 55 år. Da KMD i 2009 blev solgt til private investorer, blev det besluttet, at KOMBIT skulle overtage ansvaret for en række store løsninger. Valgsystemet er den sidste af disse.

Klar til alle valg

Det nye system er leveret af Netcompany og skal fremover bruges til alle typer af valg i Danmark – både kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.

Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg eller folkeafstemning inden den 1. oktober i år, afvikles valget stadig i KMD’s gamle system. Efter denne dato vil alle valg i Danmark blive gennemført med KOMBITs nye valgsystem, og resultaterne bliver offentliggjort på VALG.dk.

Tre kandidater klar til forbrugervalget i Vejle Spildevand

0

VALG. Tre kandidater stiller i disse dage op til forbrugervalget i Vejle Spildevand, hvor kunderne i Vejle Kommune kan være med til at afgøre, hvem der får plads i bestyrelsen de kommende fire år.

På stemmesedlen finder vælgerne tre navne. Det er Christian Hartlev, Morten Kristensen og Nina Skriver Dahl.

Valget foregår online, og kunderne kan både møde kandidaterne, se deres valgvideoer og afgive deres stemme via Vejle Spildevands hjemmeside.

Hos Vejle Spildevand håber man på stor opbakning til valget. Direktør Mikael Schultz peger på, at bestyrelsens beslutninger får stor betydning i de kommende år.

»Vi håber naturligvis, at mange kunder vil stemme til vores forbrugervalg og være med til at sætte kursen for Vejle Spildevand. Vores bestyrelse sætter retningen for vores arbejde med at sikre den kritiske infrastruktur under jorden. I de næste fire år forventer vi at investere mellem en halv og hel milliard kroner, og bestyrelsen skal træffe vigtige beslutninger om, hvordan vi bedst sikrer klima, badevand og vandmiljø,« siger han.

Afstemningen begyndte i dag den 18. august og løber frem til og med 12. september.

Alle husstande, der er tilsluttet Vejle Spildevands kloaknet, har stemmeret. Det er kun muligt at stemme én gang pr. husstand. Ejendomme uden kloaktilslutning eller med egen bundfældningstank har ikke stemmeret.

Har man brug for hjælp til at stemme, kan man møde op på Vejle Spildevands kontor på Toldbodvej i åbningstiden. Her skal man huske id og MitID. Derudover kan man få hjælp til at stemme ved Åbent Hus lørdag den 30. august mellem klokken 10 og 14.

18-årig slap uskadt efter uheld med kabinescooter

0

KRIMI. Det har generelt været et stille døgn i politikredsen, fortæller vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi. Men kort før klokken 18.30 fredag blev politiet kaldt til et lidt usædvanligt færdselsuheld vest for Vejle.

Uheldet skete på Kobberbølvej i Randbøl, hvor en tuk-tuk – også kendt som en kabinescooter – kørte galt. Ifølge politiet skyldtes uheldet en undvigemanøvre.

»Det er en soloulykke, en tuk-tuk, altså sådan en kabinescooter, der er kørt galt angiveligt, fordi føreren skulle undvige et dyr. Der var to personer i den, begge er blevet tilset, men ingen er kommet alvorligt til skade. Føreren er en lokal herre på 18 år,« fortæller Steffen Wolf.

Begge personer slap altså med forskrækkelsen, og kabinescooteren blev efterfølgende fjernet fra stedet.

Vagtchefen understreger, at der ikke har været andre større hændelser i politikredsen det seneste døgn.

»Generelt har det været et ganske stille døgn her i vores kreds, det er ikke de store sager,« siger han.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Togene kører igen mellem Fredericia og Vejle – enkelte togbusser fortsætter lidt endnu

0

TRAFIK. Efter torsdagens dødsulykke på Børkop Station er politi og øvrige myndigheder nu færdige med deres arbejde på stedet, og togene er så småt begyndt at køre igen. Det oplyser DSB på det sociale medie X og på deres hjemmeside.

Togbusserne, der kører direkte mellem Vejle og Fredericia, vil fortsætte, indtil de ikke længere har passagerer at sætte af. Togbusserne, som kører ind om Børkop og Brejning, fortsætter frem til cirka klokken 17, da regionaltogene på strækningen er aflyst indtil da.

DSB anbefaler passagerer at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få de nyeste opdateringer om køreplanerne.

Ved forsinkelser på over 30 minutter træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft, og passagerer kan søge om kompensation for deres billet. Pladsbilletter til tog, man ikke kan nå på grund af forsinkelsen, kan refunderes uden gebyr.

Togbusserne standser på følgende steder:

  • Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
  • Børkop: Pladsen foran stationen
  • Brejning: Pladsen foran stationen
  • Vejle: Pladsen ved Danmarksgade

Lange køer til togbusser ved Fredericia Banegård efter togpåkørsel i Børkop

0

TRAFIK. Torsdag formiddag er togdriften mellem Vejle og Fredericia blevet indstillet på ubestemt tid efter en dødsulykke på Børkop Station. Det har sat sit tydelige præg på Fredericia Banegård, hvor lange køer af passagerer venter på at komme med togbusser.

Billedet fra banegårdspladsen viser et stort antal rejsende med kufferter og tasker, der står tæt i kø, mens de venter på at blive kørt videre mod deres destination.

Ifølge DSB kører der togbusser mellem Vejle og Fredericia i minuttal 15 og 45 fra begge byer. Derudover er der togbusser til Brejning og Børkop fra henholdsvis Fredericia og Vejle i minuttal 10 og 50.

Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få opdaterede tider. DSB’s Rejsetidsgaranti træder i kraft ved forsinkelser på over 30 minutter, og pladsbilletter til tog, man ikke kan nå, kan refunderes uden gebyr.

Togbusserne standser på:

  • Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
  • Børkop: Pladsen foran stationen
  • Brejning: Pladsen foran stationen
  • Vejle: Pladsen ved Danmarksgade

Der er foreløbigt ingen meldinger om, hvornår togdriften kan genoptages.

41-årig mand død efter togpåkørsel på Børkop Station

0

KRIMI. En 41-årig udenlandsk mand mistede torsdag formiddag livet i forbindelse med en togpåkørsel på Børkop Station. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en opdatering på det sociale medie X.

»Politiet mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag hans død,« lyder det fra politiet.

Omkring middag udsendte Sydøstjyllands Politi den første meddelelse om, at en person var blevet ramt af et tog ved Børkop Station, og at togene stod stille på strækningen mellem Fredericia og Vejle. Her opfordrede politiet til, at man respekterede anvisningerne på stedet, mens redningsberedskab og andre relevante myndigheder arbejdede derude.

DSB fulgte hurtigt op med oplysninger om, at togdriften var indstillet på ubestemt tid, og at der ville blive indsat togbusser.

Relevante myndigheder var desuden midt på dagen fortsat til stede på stationen, og togdriften er fortsat indstillet.

Som følge af ulykken har DSB indsat togbusser mellem Vejle og Fredericia samt til Brejning og Børkop. 

Personpåkørsel ved Vejle: Ung mand afgået ved døden

0
KRIMI. Politi og redning rykkede natten til søndag ud til Rødkildevej i Vejle, hvor der havde været en personpåkørsel. Påkørslen skete klokken 04.05, hvor...

Person dræbt af tog ved Vejle

0
Politi og redning rykkede natten til lørdag ud til Rødkildevej i Vejle, hvor der havde været en personpåkørsel. Sydøstjyllands Politi meldte klokken 04.33 om...

SFs omstridte rådgiver trækker sig efter en uges pres

0
Thomas Nystrøm stopper som særlig rådgiver for SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr. Det meddelte han selv i et opslag på Facebook...

21-årig mand bortvist fra nattelivet med hash i lommen

0
KRIMI. En 21-årig mand blev natten til lørdag stoppet i nattelivet på Vissingsgade i Vejle, hvor politiet fandt to poser hash og en enkelt...

Kvinde endte i detentionen efter vedholdende dørbanken i Vejle

0
KRIMI. En 40-årig kvinde fik en tur i detentionen, efter at hun gennem længere tid havde stået og banket på en dør i Skyttehusgade...