På taget af SOSU-skolen spirer fremtidens undervisning: »Kan det lade sig gøre her, kan det lade sig gøre alle steder«

0

UDDANNELSE. På toppen af en skole, der er placeret på en parkeringsplads midt i Vejle, spirer noget, der ikke bare er grønt, men også nyt i dansk uddannelsestradition. Her, på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, er Velfærdshaven ved at tage form, et undervisningsrum uden vægge, hvor vinden kan trække gennem håret, og hvor duften af krydderurter skal minde eleverne om, at læring også kan være noget, man mærker med kroppen. Foldedøre kan køres til side, markiser trækkes ud, og pludselig står man i et klasselokale, hvor luften ikke er stillestående, men bevæger sig i små bølger hen over ansigter og hænder.

Direktør Jacob Bro er ikke i tvivl om, hvorfor haven er blevet anlagt netop her.

»Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor vi giver os selv det sværeste benspænd og vælger at lave det på taget af en skole, der ligger på en parkeringsplads. Svaret er, at ellers havde vi ingen mulighed for at skabe en natursandkasse, hvor vi kan prøve tingene af. Der er et stykke vej til naturen herfra, og det komplicerer inddragelsen af naturen i undervisningen. Men netop derfor er det vigtigt. Hvis det kan lade sig gøre her, så kan det lade sig gøre hvor som helst. På et plejecenter på Nørrebro eller i Hobro. På en skole i København eller i Nordjylland.«

Velfærdshaven breder sig på skolens tag med en planteplan, der er skabt til biodiversitet. Sommerfugle, fugle og insekter skal finde vej hertil, selvom haven ligger midt på en parkeringsplads i Vejle.

Pointen er klar. Dette er ikke bare et lokalt projekt. Det er et forsøg på at sætte en ny standard for, hvordan naturen kan være en del af velfærdsuddannelserne. Og det er, som Bro selv kalder det, pionerarbejde. At bygge en have oven på et tag i Vejle handler ikke kun om at give eleverne frisk luft. Det handler om at vise, at hvis naturen kan flyttes ind i en uddannelse her, kan den også flyttes ind i alle de institutioner, hvor SOSU-elever senere skal arbejde.

Direktør Jacob Bro på taget af SOSU-skolen i Vejle, hvor Velfærdshaven er under opbygning. Herfra rækker udsigten til både fjorden, Sundhedsskoven og byens tage – en påmindelse om, at haven skal forbinde eleverne med både natur og byrum.

I hans optik skal haven ikke være et sted, man besøger en enkelt gang for variationens skyld. Den skal være et lige så naturligt undervisningsrum som klasselokalet.

»Jeg ser for mig, at ét hold møder op i haven om mandagen, et andet om tirsdagen og et tredje om onsdagen. Det bliver en naturlig del af vores rytme. Og det kræver, at vores undervisere mestrer det. At undervise udenfor skal ikke være en udfordring. Det skal bare være en del af vores normale undervisning.«

Det er dog lettere sagt end gjort. Direktøren ved, at vaner sidder dybt, og at det kan være uvant for undervisere at tage skridtet ud af det vante.

»Det er et stort brud med en traditionel læringsforståelse,« siger han og tilføjer, at mange gode idéer i kommuner og institutioner er strandet, fordi kompetencerne ikke fulgte med.

Underviserne har selv været igennem et kompetenceforløb, hvor de blandt andet rykkede undervisningen ud i skoven. Erfaringerne herfra skal ruste dem til at bruge Velfærdshaven som en naturlig del af skoledagen.

Derfor er det ikke kun eleverne, der skal lære noget nyt.

»Nogle synes, det er det fedeste i verden, andre rynker på næsen. Men det er fair nok. Det er sådan, det er med forandringer. Netop derfor skulle vi give underviserne kompetencerne til at tage undervisningen med ud. På samme måde som vi forventer, at vores elever tager de kompetencer med ud til borgerne, de senere skal arbejde med.«

Han kalder det et opgør med klasselokalets træghed. Når han sammenligner med, hvordan skolen ser ud i dag, bruger han billedet af sin bedstemor. Klasselokalet ligner stadig stort set det, hun sad i, siger han. Den største forandring er, at kateteret er skubbet lidt til side, og tavlen er blevet elektronisk.

»Haven tager højde for alle de forskellige måder at lære på. At være fælles, at fordybe sig, at være individuel. Og det er vores undervisere, der har været med til at forme det. De har givet input til, hvordan haven skulle blive til. På den måde er det en fælles proces.«

Eleverne skal øve sig i at bruge naturen som redskab i omsorgsarbejdet. Venepumpeøvelser eller sanseaktiviteter kan lige så godt foregå blandt planter som i et klasselokale.

Fra den træghed og ind i noget, der kan minde om bevægelse. Haven er skabt til at ændre sig med årstiderne og med undervisernes greb. For eleverne betyder det, at skoledagen får et nyt lag. Den udvider sig med endnu et læringsrum, hvor undervisningen foregår i det fri, og hvor sanserne hele tiden er i spil. Den er åben og til tider også udfordrende. Jacob Bro smiler, før han sætter ord på det.

»For nogle bliver det det fedeste, de har prøvet. For andre bliver det grænseoverskridende de første gange. Men sådan er læring jo. Den kan være frustrerende og ubehagelig i øjeblikket, men senere giver den mening. Vi har erfaringer fra, når elever har været med ude i Sundhedsskoven i Vejle. Når de kommer tilbage, siger de, at de slet ikke lagde mærke til, at det regnede. De var bare opslugt af oplevelsen.«

Dette billede bruger han til at forklare, hvorfor haven ikke kun er et eksperiment, men en investering i elevernes fremtidige virke.

»Når eleverne er færdige og møder borgerne, så vil de bringe naturen mere ind i hverdagen. Det handler ikke kun om at gå en tur. Det handler også om øvelser, som man kan lave i naturen, i stedet for at de foregår inde på værelset. Hvis borgerne oplever den forskel, så har projektet været en succes.«

Da vi kommer, er arbejdet med gangstien i fuld gang. Den skal gå hele vejen rundt på taget, og den bygges, så den ikke bare går lige frem, men snoer sig, skifter højde og giver eleverne fornemmelsen af at bevæge sig i et naturligt terræn.

At skabe et rum på et tag, hvor læring, trivsel og natur går hånd i hånd, kræver dog mere end visioner. Det kræver også faglig tyngde og erfaring udefra. Derfor har samarbejdet med Københavns Universitet været afgørende, understreger Bro. Universitetets forskere fra enheden Natur, Sundhed og Design har bidraget med viden om, hvordan grønne rum kan styrke både trivsel og læring, og hvordan man fra begyndelsen tænker evidens og drift ind i projektet.

»Vi ville ikke stå alene med det her. Det skulle ikke være en fix idé, vi havde fået. Vi skulle have nogen at læne os op ad, nogen med viden og erfaring. Det har været helt afgørende.«

De gamle tagbrædder er tørret, sorteret og genbrugt som en bevidst bæredygtig løsning, selvom det krævede ekstra arbejde. Samtidig er foldedøre og markiser gjort til en del af haven, så undervisningen kan foregå i al slags vejr, hvor selv regnens trommen mod lærredet bliver en del af oplevelsen.

Pernille Benzon, der er projektleder, supplerer og peger på betydningen af, at haven også er skabt til at holde.

»Vi har set mange taghaver, der er strandet på driften. Planterne vokser vildt, og til sidst står pedellerne med motorsaven. Det skulle vi undgå. Derfor har vi en plan for drift de første år sammen med vores samarbejdspartnere. Og vi har en planteplan, der kalder på biodiversitet, men som også kan passes.«

Hun kalder det et mini-økosystem. Et sted, hvor sommerfugle og insekter finder vej, og hvor et grønt tag samtidig hjælper byen med at håndtere regnvand og varme. Haven er tænkt, så den aldrig bliver statisk, men forandrer sig med årstiderne og med de mennesker, der tager den i brug. Foldedøre kan åbnes, markiser kan trækkes ud, og pludselig er lyden af regn mod lærredet en del af undervisningen. Et læringsrum, hvor sanserne vækkes, og hvor innovation vokser side om side med planterne.

I taghavens mini-økosystem lærer eleverne at arbejde med sanserne som redskab. Summen fra bierne, duften af roser eller smagen af purløg kan vække minder hos eksempelvis en dement borger og blive en del af det omsorgsarbejde, de skal tage med sig ud i praksis.

For Jacob Bro er det imens vigtigt, at ambitionen ikke stopper ved tagkanten i Vejle. Han ser haven som begyndelsen på noget, der kan brede sig.

»Vi har en skole i Fredericia og en i Horsens. Når vi har prøvet det her, kan vi tage erfaringerne med videre. Så kan vi selv vise, at hvis det kan lade sig gøre her, kan det lade sig gøre alle steder.«

Derfor taler han om skalerbarhed og om de kompetencekataloger, der er undervejs. Manualer, der kan tages ned fra hylden og bruges på andre skoler eller plejecentre, uanset om de ligger i en by eller på landet. Men bag de praktiske redskaber ligger også en drøm.

»Jeg håber, at det kan give flere lyst til at arbejde i velfærdssektoren. Jeg tror faktisk også på det. Og jeg håber, at andre uddannelsesinstitutioner bliver nysgerrige på, hvad vi laver her. For naturen kan noget særligt, og den kan også noget i undervisningen,« slutter direktøren.

37-årig fredericianer truede 16-årig med kniv og voldtog hende – nu er der faldet dom

0

KRIMI. En 37-årig mand fra Fredericia er torsdag blevet idømt tre år og ni måneders fængsel ved Retten i Kolding for voldtægt og frihedsberøvelse af en dengang 16-årig pige i Vejle.

Sagen går tilbage til natten mellem den 28. og 29. december 2024. Her truede manden den unge pige med en kniv til at sætte sig ind i sin bil på Grønlandsvej i Vejle. I løbet af de næste timer blev hun udsat for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og frihedsberøvelse. Overgrebene fandt sted både i bilen og ved naturlegepladsen ved Søndermarksskoven.

Samme nat blev sagen anmeldt til Sydøstjyllands Politi, som iværksatte en større efterforskning. Politiet bad offentligheden om hjælp til at finde en mindre personbil med en ødelagt baglygte og opfordrede vidner til at henvende sig. Efterforskningen førte til, at den nu dømte mand blev anholdt den 17. januar 2025.

Specialanklager Claus Guldbrand fra Sydøstjyllands Politi udtaler i forbindelse med sagen:

»Overfaldsvoldtægter er den allergroveste form for voldtægt, fordi den bliver begået mod en helt tilfældig kvinde, som bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg er derfor tilfreds med, at domsmandsretten har fulgt anklagemyndighedens påstand og udmålt en streng straf.«

Den 37-årige modtog dommen.

Region Syddanmark fejlsøger i it-systemer – lægevagten kan blive berørt

0

SUNDHED. Region Syddanmark gennemfører onsdag aften et akut servicevindue i sine it-systemer. Det sker mellem klokken 20 og 22, hvor regionen vil fejlsøge for at sikre, at en fejl fra natten til tirsdag ikke gentager sig.

Regionen oplyser, at der natten til tirsdag opstod en fejl i datacentret, som gjorde en række systemer utilgængelige. Fejlen blev håndteret, driften genoprettet, og systemerne har siden kørt stabilt.

For at undgå lignende problemer fremover, vil regionen nu foretage en gennemgang af systemerne.

I den forbindelse kan lægevagten midlertidigt blive berørt. »I dette servicevindue kan lægevagten blive berørt, så man kan risikere ikke at kunne komme igennem, når man ringer til lægevagten. Skulle det ske, opfordrer vi til at søge hen mod den nærmeste akutmodtagelse, hvis det ikke kan vente til efter kl. 22« oplyser regionen.

Der vil i tidsrummet være ekstra bemanding på akutmodtagelserne. Region Syddanmark henviser til, at borgere kan søge hjælp på Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Odense Universitetshospital.

Ny rangliste skal skabe klarhed om europæisk håndbolddeltagelse

0

SPORT. Udvalget for Professionel Håndbold, der består af repræsentanter fra både eliteklubberne og DanskHåndbold, har vedtaget en ny fælles rangliste, som fremover skal afgøre tilmeldingen til de europæiske klubturneringer.

Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Tophåndbold og dermed eliteklubberne, og ranglisten offentliggøres nu for at skabe klarhed for alle klubber i forbindelse med sæsonstart. I processen har der været dialog med det europæiske håndboldforbund EHF, og arbejdet med at få de nye propositioner beskrevet juridisk sættes nu i gang.

Udvalget for Professionel Håndbold oplyser, at listen skal evalueres årligt, mens en mere omfattende evaluering med en bredere interessentgruppe gennemføres hvert tredje år. Ambitionen er, at eventuelle ændringer i ranglisten fremover skal ske i god tid inden turneringsstart, så klubberne kan planlægge ud fra tydelige rammer.

Den nye rangliste gælder for både kvinder og herrer og ser således ud:

  1. Danmarksmester
  2. Grundspilsvinder
  3. DM-sølvvinder
  4. Pokalmester
  5. Grundspils nummer 2
  6. DM-bronzevinder
  7. Grundspils nummer 3
  8. Grundspils nummer 4
  9. Grundspils nummer 5

Listen fortsætter videre ned gennem grundspillet, hvis det er nødvendigt for at fordele pladserne.

Man kvalificerer sig gennem ovenstående rangorden først til Champions League og derefter til European Handball League. Pokalmesteren er sikret en plads i European Handball League, men kan ikke opnå kvalifikation til Champions League via pladsen som pokalmester.

Kun tre sosu-elever fik kontrakt i Fredericia – udvalgsformand kalder tallene bemærkelsesværdige

0

POLITIK. På papiret lyder det simpelt. Danmark mangler tusindvis af social- og sundhedsmedarbejdere, og manglen bliver kun større i årene frem. I Fredericia alene vurderes behovet at være næsten 30 procent flere hænder end i dag. Alligevel sidder elever på Social- og Sundhedsskolen FVH i Fredericia og kigger på hinanden over bordene, mens kontrakterne glimrer ved deres fravær.

Ud af 24 elever på grundforløb 2 har kun tre fået en ansættelse i kommunen. Resten er henvist til SU og en mere usikker fremtid.

»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. Det kunne de,« har skolens direktør Jacob Bro forklaret. Han pegede samtidig på, at forskellen betyder noget konkret for eleverne, både økonomisk og for deres motivation til at gennemføre uddannelsen.

Det er i den sammenhæng, formanden for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv fra Socialdemokratiet, er blevet konfronteret med tallene.

»Det er da bemærkelsesværdigt, at det kun er tre ud af 24, der har fået plads. Det vil jeg tage op allerede i dag og spørge ind til. Vi må have en oversigt over, hvorfor det ser sådan ud,« siger han.

Han understreger, at han ikke har haft tallene foran sig, men anerkender, at situationen kræver handling.

På spørgsmålet om, hvad konsekvensen kan være, hvis unge sosu-elever oplever, at der ikke er plads til dem i kommunen, svarer han tøvende.

»Det kan selvfølgelig have konsekvenser, hvis de søger andre steder hen og ikke får et job her. Spørgsmålet er, om det er fordi der ikke er plads til dem, eller fordi de søger noget andet end det, vi kan tilbyde. Men uanset hvad, så skal vi ind og se på det,« siger han.

Der ligger en vis famlen i svarene, for bag ordene gemmer sig en strukturel udfordring. På den ene side melder politikere og forvaltning om mangel på medarbejdere. På den anden side oplever eleverne en barriere allerede fra start, fordi de ikke får en kontrakt.

Jacob Bro fra sosu-skolen har tidligere forklaret, at det betyder noget helt konkret for elevernes motivation. Elever med kontrakt gennemfører i højere grad deres uddannelse, fordi de føler sig som en del af et arbejdsfællesskab. Uden kontrakt sidder man tilbage med SU og en fornemmelse af at være på prøve.

David Gulløv vil ikke afvise, at økonomi kan spille ind, men han insisterer på, at det i princippet ikke bør være årsagen.

»Der er jo midler sat af til elever. Derfor burde det ikke være et spørgsmål om penge, selvom det selvfølgelig kan have en effekt. Jeg vil hellere undersøge de konkrete årsager, end jeg vil gætte. Vi skal ikke skyde med spredehagl, for så rammer vi forbi. Vi skal finde ud af, hvorfor det er sådan,« siger han.

At situationen ikke kun handler om Fredericia, gør billedet endnu tydeligere. Næsten halvdelen af alle grundforløb 2-elever på sosu-skolen i Fredericia, Vejle og Horsens står uden kontrakt. Det er en tendens, der kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis den ikke ændres.

»Man kan sige, at uanset hvad, så vil vi jo gerne have, at vi alle har et fælles ansvar for at sikre, at der er lærepladser og udviklingsmuligheder for vores unge mennesker. Det vil vi gerne have, at de private gør, og så skal det offentlige selvfølgelig også tage sin del af det. Det ansvar skal vi løfte,« siger David Gulløv.

Han lover samtidig afslutningsvis, at sagen vil blive taget videre politisk.

Konkurrencerådet griber ind i Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet

0

BUSINESS. Konkurrencerådet har sat betingelser for Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet. Rådet kunne ikke uden videre godkende fusionen, fordi der var risiko for, at konkurrencen i Trekantområdet ville blive begrænset, og at kunderne derfor ville komme til at betale mere for bredbånd og tv.

Norlys har som følge af indgrebet valgt at lade en anden udbyder levere tv og bredbånd til syv antenneforeninger i Trekantområdet. Det fjerner de betænkeligheder, Konkurrencerådet havde, og rådet har nu givet sin godkendelse.

Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, siger

»Det har været nødvendigt at gribe ind i fusionen mellem Norlys og Ewii Fibernet af hensyn til slutbrugerne. Et meget stort antal kunder i Ewiis område har hidtil kunnet købe bredbånd og tv leveret via Ewiis fibernet eller købe det fra Norlys via antenneforeningernes coax-net. Uden indgrebet ville fusionen betyde risiko for prisstigninger til kunder på begge net. Fusionen kunne kun godkendes, hvis Norlys fjernede risikoen for, at konkurrencen mellem fiber- og coax-nettene blev begrænset. Det har Norlys valgt at gøre ved at forpligte sig til at sikre, at antenneforeningerne får en anden leverandør af bredbånd og tv end Norlys. På et tidspunkt kan nogle kunder derfor blive nødt til at skifte mailadresse og modem.«

Norlys Fibernet A/S, der nu skifter navn til Sinal A/S, overtager Ewii Fibernet A/S på betingelse af, at Norlys ikke får hel eller delvis indflydelse på de aktiviteter, der angår de syv antenneforeninger i en periode herefter.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Ewii Fibernet hidtil givet husstande i Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejen kommuner to muligheder. De kunne enten købe bredbånd og tv via Ewii Fibernets fibernet eller via coax-nettet gennem deres antenneforening, hvor Norlys var eneleverandør.

Styrelsens undersøgelser viser, at uden indgrebet ville fusionen have skabt risiko for, at priserne steg eller vilkårene blev forringet for omkring 135.000 slutkunder i Ewiis område. Det gælder især kunder, der ønsker en fastnetforbindelse og ikke kan fravælge Norlys, fordi selskabet uden indgrebet både ville eje fibernettet og samtidig være eneleverandør til antenneforeningerne.

Godkendelsen betyder, at fusionen først kan gennemføres, når Norlys har indgået aftaler med nye leverandører til de syv antenneforeninger eller har aftalt et førtidigt ophør af samarbejdet.

Ewii Fibernet ejer og driver fiberinfrastruktur i Trekantområdet, mens Norlys ejer fiberinfrastruktur, der dækker omkring 875.000 husstande i Danmark, primært i Jylland. Norlys driver desuden coax-net i hele landet og sælger bredbånd, tv og fastnettelefoni til både slutkunder og antenneforeninger.

SOSU-krisen: Mangler vi hænder, er systemet problemet – ikke de unge. 

0

Jeg vil gerne starte med et forbehold: De tal, jeg refererer til, stammer fra pressen og FOA, så hvad der er op og ned kan altid diskuteres. Men hvis tallene holder, står vi i Fredericia og Syddanmark med en alvorlig udfordring.

FOA vurderer, at vi i 2034 vil mangle næsten 25.000 fuldtidsansatte SOSU’er på landsplan – alene i Fredericia omkring 221, svarende til næsten hver fjerde medarbejder. Samtidig ser vi det groteske paradoks: Ud af 24 elever på SOSU-skolen i Fredericia fik kun tre en kontrakt. Hvordan kan man på den ene side tale om massiv mangel – og på den anden side afvise de unge, der står klar til at tage fat?

Jacob Bro, direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, har advaret om, at der er en alvorlig flaskehals i uddannelsen, fordi der ikke findes praktikpladser nok. Det er et systemsvigt, ikke de unges skyld.

Løsningen er ikke flere rådhusnotater, men reel handling:

• Flere praktikpladser, også hos private og selvejende tilbud.

• Fuldtid frem for deltidsstillinger.

• Færre papirskubbere – flere varme hænder.

• Rekruttering på kvalitet, ikke kvantitet.

• Respekt for faget og for de unge, der faktisk brænder for det.

Hvis vi virkelig mener, at vi mangler hænder, må vi begynde at bruge de hænder, vi allerede har. 

Er der en krise eller er der ikke?

Politiet efterlyser personer i sager om kontaktbedrageri

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere personer, der er mistænkt for at stå bag flere kontaktbedragerier mod ældre borgere i politikredsen i maj og juni 2025.

Fremgangsmåden har været den samme i sagerne. Ældre borgere er blevet ringet op af personer, der har udgivet sig for at være bankansatte. Her er de blevet overtalt til at udlevere deres hævekort, som efterfølgende er blevet misbrugt til at hæve penge.

I Skanderborg og Hedensted blev der den 22. maj 2025 begået to forhold, hvor de forurettede udleverede deres hævekort til en kvinde, der udgav sig for at komme fra banken. Kortene blev efterfølgende misbrugt af en mand, som politiet nu efterlyser. Han beskrives som 20-30 år, almindelig af bygning og lys i huden.

I Fredericia blev der den 19. maj 2025 begået tre kontaktbedragerier. De forurettede blev ringet op af en falsk bankrådgiver, der fortalte, at deres konti var forsøgt misbrugt, og at deres kort derfor skulle udleveres til en medarbejder fra banken. Kort efter dukkede en kvinde op og hentede kortene, som derefter blev brugt til uberettigede hævninger. Kvinden beskrives som cirka 25 år, 165-170 cm høj, lys i huden og kraftig af bygning. Hun har mørkt langt hår med striber samt tatovering på hænderne.

I Give blev der den 19. juni 2025 begået et kontaktbedrageri. Her blev en mand ringet op og fik at vide, at hans kort var blevet misbrugt. Kort efter ankom en mand, som afhentede kortet. Politiet efterlyser en mand, cirka 25 år, 190 cm høj, almindelig af bygning, mørk i huden med kort sort hår og skæg. Han talte dansk uden accent.

Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere med oplysninger i sagerne til at kontakte politiet på telefon 114.

Samtidig minder politiet om rådene til at undgå kontaktbedrageri. Man bør være skeptisk, hvis man bliver ringet op og bedt om at overføre penge. Man skal aldrig udlevere kort eller koder til fremmede og må gerne afbryde et opkald – også hvis den, der ringer, påstår at være fra politiet. Er man i tvivl, skal man ringe til bankens hovednummer, og hvis skaden er sket, skal det anmeldes til politiet.

Politiet anbefaler desuden, at man får udeladt sit nummer hos teleselskabet, så det ikke fremgår af åbne telefonlister, og at man hjælper sine ældre pårørende med at gøre det samme.

Se billederne af de efterlyste personer her

Unge i flere af Trekantområdets kommuner tager stadig fritidsjob – men færre end tidligere

0

ARBEJDSMARKEDET. Unge i flere af Trekantområdets kommuner er fortsat godt repræsenteret på arbejdsmarkedet, når det gælder fritidsjob. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening for 2023 viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år med et arbejde i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle ligger omkring eller over landsgennemsnittet. Samtidig viser tallene, at færre unge i dag har fritidsjob end for 15 år siden.

I Fredericia er 37 procent af de unge i arbejde. I Kolding og Middelfart er andelen 38 procent, mens Vejle ligger på 36 procent. Det nationale gennemsnit er 36 procent, hvilket betyder, at kommunerne her placerer sig på linje med eller lidt over det samlede billede.

Tallene dækker dog også over en tilbagegang siden 2008. I Fredericia er andelen faldet med fire procentpoint, mens Kolding og Vejle begge ligger seks procentpoint lavere end dengang. Middelfart har haft det største fald på syv procentpoint.

Dansk Arbejdsgiverforening peger i deres analyse på, at forskellene mellem landets kommuner er store. I nogle kommuner topper andelen, så næsten halvdelen af de unge har et fritidsjob. Det gælder eksempelvis Fanø, Varde og Læsø. I den anden ende af skalaen ligger Frederiksberg og Gentofte med 29 procent.

»Det viser, at der er et betydeligt potentiale for at øge antallet af unge med fritidsjob, men det kalder på en målrettet indsats,« lyder vurderingen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

På landsplan havde 123.000 unge et fritidsjob i 2023. Det svarer til de 36 procent og er stort set det samme som året før. I 2008 lå andelen på 38 procent. Dermed viser tallene, at færre unge i dag er i fritidsjob, selv om billedet varierer meget fra kommune til kommune.

I alt er der 26 kommuner, hvor andelen af unge med fritidsjob er højere end i 2008. Bornholm har haft en fremgang på fire procentpoint, mens Hjørring og Halsnæs begge har oplevet en stigning på tre procentpoint. Andre kommuner har haft markante fald, blandt dem Ikast-Brande og Holstebro, hvor andelen er faldet med over otte procentpoint. Også Middelfart, Kolding og Vejle er blandt de 18 kommuner i landet, hvor faldet har været størst med mere end fem procentpoint.

»Det kalder på en målrettet lokal indsats, hvor kommunale aktører – såsom skoler, ungeindsatsen og det lokale erhvervsliv – arbejder tættere sammen om at skabe flere jobåbninger for de unge,« fremhæver analysen.

»Fritidsjob styrker nemlig unges faglige kompetencer, øger sandsynligheden for, at de påbegynder en ungdomsuddannelse, og skaber en tidlig og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover bidrager fritidsjob positivt til trivsel, integration og motivation – især for udsatte unge,« står der også i analysen.

For Trekantområdet viser tallene, at unge fortsat er godt repræsenteret i fritidsjob sammenlignet med landsgennemsnittet, men at andelen er lavere end for 15 år siden.

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

0

KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen af i alt 135 kilo kokain til Danmark.

Ifølge anklagemyndigheden skete forbrydelserne over to perioder. Fra april 2020 til marts 2021 medvirkede den nu dømte til, at en bagmand organiserede indsmuglingen af 120 kilo kokain. Hans opgave var at modtage betalinger fra salg af kokain i Københavnsområdet og i Odense og herefter aflevere pengene til medgerningsmænd. Det finansierede nye indkøb af kokain. Den 28-årige modtog mindst 2,6 millioner kroner og afleverede mindst 1,3 millioner kroner.

Koordineringen af betalinger og aflevering af udbytte foregik gennem krypteret kommunikation på platformen SKY ECC.

Tilståelsen omfattede også et nyere forhold begået i april 2024, hvor den 28-årige stod for at modtage betaling i forbindelse med indsmuglingen af yderligere 15 kilo kokain. Dette forhold indgår i et større sagskompleks, hvor 11 personer i juni 2024 blev anholdt og sigtet for indsmugling og distribution af i alt 234 kilo kokain.

Syv personer er indtil nu blevet dømt i komplekset. Blandt dem en 34-årig mand, der i januar 2025 i en ankesag ved landsretten blev idømt 12 års fængsel for at have modtaget, opbevaret og videredistribueret ikke under 120 kilo kokain.

Specialanklager i NSK, Laura Jensen, udtaler sig om dommen. »Den dømte i sagen har spillet en nødvendig rolle i, at indsmuglingen har kunnet finde sted. Han har arbejdet tæt sammen med den formodede bagmand i sagen, og han har som pengemand stået for narkotikaorganisationens inddrivelse og aflevering af penge. Jeg er tilfreds med, at retten på trods af tilståelsesrabatten, har udmålt en markant straf, der afspejler tiltaltes medansvar for, at massive mængder kokain er solgt i Danmark.«

Den 28-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Personpåkørsel ved Vejle: Ung mand afgået ved døden

0
KRIMI. Politi og redning rykkede natten til søndag ud til Rødkildevej i Vejle, hvor der havde været en personpåkørsel. Påkørslen skete klokken 04.05, hvor...

Person dræbt af tog ved Vejle

0
Politi og redning rykkede natten til lørdag ud til Rødkildevej i Vejle, hvor der havde været en personpåkørsel. Sydøstjyllands Politi meldte klokken 04.33 om...

SFs omstridte rådgiver trækker sig efter en uges pres

0
Thomas Nystrøm stopper som særlig rådgiver for SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr. Det meddelte han selv i et opslag på Facebook...

21-årig mand bortvist fra nattelivet med hash i lommen

0
KRIMI. En 21-årig mand blev natten til lørdag stoppet i nattelivet på Vissingsgade i Vejle, hvor politiet fandt to poser hash og en enkelt...

Kvinde endte i detentionen efter vedholdende dørbanken i Vejle

0
KRIMI. En 40-årig kvinde fik en tur i detentionen, efter at hun gennem længere tid havde stået og banket på en dør i Skyttehusgade...