KRIMI. En ung mands aggressive adfærd førte tidligt lørdag morgen til politiets indgriben i Vejles natteliv.
Klokken 04.30 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra det centrale Vejle, hvor en 18-årig mand fra byen optrådte aggressivt og udadreagerende. Det endte med, at han slog ud efter en tilfældig forbipasserende, hvilket straks fik politiet på banen.
Vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi forklarer:
»Han havde en aggressiv og udadreagerende adfærd nede i nattelivet og slog ud efter en forbipasserende. Derfor fik han en bøde for gadeuorden.«
Politiet gav i første omgang den unge mand lov til at gå fra stedet, men kun 20 minutter senere var der igen uro, og igen var den 18-årige mand involveret.
»20 minutter senere var der uorden dernede igen, og der var pågældende involveret. Derfor valgte vi at frihedsberøve ham med henblik på, at han lige kunne komme ind og dampe lidt af,« uddyber Torben Wind.
Den 18-årige tilbragte herefter resten af natten i politiets varetægt. Sydøstjyllands Politi har ikke oplyst, om der venter yderligere sanktioner mod manden, udover bøden for gadeuorden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. Der var næppe meget fred og idyl over Hølls sommernat, da Ishuset natten til lørdag fik uventet besøg. Ikke af feriegæster med badetøj og solcreme, men af en indbrudstyv med værktøj i rygsækken og en forkærlighed for is og Makita-maskiner.
Klokken 04.13 stoppede overvågningskameraet uden for Ishuset med at sende billeder. Det blev ifølge indehaveren starten på et natligt indbrud, hvor en person kort efter satte sig til rette for at vente – og forberede sin adgang. Klokken 04.41 blev der brudt ind i husets container, hvor både værktøj og is blev fjernet.
Den usædvanlige og lettere tragikomiske hændelse bliver nu fulgt op af en opsigtsvækkende åben besked, som Ishusets ejer lørdag formiddag delte på sociale medier. Med en blanding af humor, fasthed og lokal kærlighed blev gerningsmanden tilbudt to muligheder. Enten at ringe og tage ansvar inden klokken 16.00 – eller forvente, at overvågningsbillederne bliver delt med politiet og lokalområdet.
Ejeren fortæller, at han mødte gerningsmanden på vej væk fra stedet, mens denne cyklede afsted med tyvekoster i tasken. Da han kort efter vendte tilbage til containeren, var låsen skåret op med en vinkelsliber og overvågningskameraet inde i selve containeren fjernet. Men han havde set nok – og måske var det også derfor, at beskeden til tyven kom med både alvor og tilbud om en samtale.
»Jeg forsøgte at følge efter dig – ikke for at starte ballade, men for at fortælle dig, at du havde glemt at slette dine spor,« lyder det i opslaget.
Ishusets ejer nævner, at personen bar en maske, men alligevel var let genkendelig. Ikke bare for ham selv, men for andre i lokalområdet. Flere skal ifølge opslaget have bemærket larmen fra containeren i de tidlige morgentimer. Derfor opfordres både naboer og kunder til at kigge efter uventede isbøtter i fryseren eller Makita-værktøj, de ikke plejer at eje.
Om tyven har ringet tilbage, eller politiet nu har sagen i hænderne, vides endnu ikke. Men i Høll er budskabet tydeligt. Her tager man gerne imod gæster – så længe de kommer i åbningstiden og uden vinkelsliber i tasken.
FORBRUGER. Jelly Strip XL, det populære, farverige slik, der sælges i specialbutikker landet over, kaldes nu tilbage. Årsagen er alvorlig nok til at vække bekymring hos danske børnefamilier.
Slikket, som ofte tiltrækker børn med sin fristende, geléagtige konsistens og klare farver, indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415. Disse stoffer kan få slikket til at svulme op i svælget, hvilket i værste fald kan udgøre en alvorlig kvælningsfare for især små børn.
Fødevarestyrelsen advarer derfor forbrugere mod at lade børn spise produktet og anbefaler alle, der allerede har købt slikket, enten at kassere det med det samme eller returnere det til butikken, hvor det er købt.
Tilbagekaldelsen gælder alle pakker Jelly Strip XL assorted med en nettovægt på 300 gram. Samtlige bedst-før datoer er omfattet af tilbagekaldelsen, så der er tale om en generel advarsel.
Ifølge Fødevarestyrelsen er produktet blevet solgt bredt ud i specialbutikker over hele Danmark, og det er disse butikker, der i samarbejde med myndighederne nu tilbagekalder produktet.
Forbrugerne opfordres til at tage advarslen alvorligt og fjerne slikket fra hjemmet, så risikoen for ulykker elimineres. Har man spørgsmål eller bekymringer, opfordres man til at tage kontakt til butikken, hvor produktet blev købt.
FERIETID. Juli er feriens store højsæson, og mens de fleste glæder sig over sol, strand og afslapning, er der nogen derhjemme, der lider i stilhed. Det er planterne, der trofast står i vindueskarmen eller på terrassen og venter på ejernes hjemkomst. Og selv om naboen måske lovede at vande, ja så er der ofte noget, der går galt i kommunikationen mellem plante og vikarierende vandmester.
Men ro på. Der er hjælp at hente hos Lone Eriksen fra Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø. Hun har viet en stor del af sit liv til at holde blomster og planter i live – også dem, som tilsyneladende har opgivet kampen.
Når man træder ind hos Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø, mødes man af en liflig duftsymfoni af roser, hortensia og friskt afskårne liljer. Butikken er en grøn oase midt i det ellers så travle byliv, hvor blomsternes sarthed og livskraft står i skarp kontrast til den noget mere kummerlige tilstand, mange af butikkens kunder møder derhjemme, når ferien er slut.
Lone Eriksen, butikkens indehaver, er en erfaren kender af netop disse skuffende hjemkomster, hvor forventningen om at se sin grønne plantesamling i blomstrende velstand brat punkteres af synet af slatne blade og gulnede stængler. Og netop dér er det, at Lone Eriksen træder ind i rollen som noget nær lokalområdets plantehvisker. Med et veltrænet øje og en dyb forståelse for planternes skjulte liv formår hun at stille en hurtig diagnose – og give en præcis anvisning på, hvad der skal gøres for at rette op på den grønne katastrofe, man måtte være kommet hjem til.
Lone Eriksen, indehaver af Gardenia Blomster i Erritsø. Foto: AVISEN
»Der kan være forskellige årsager til, hvorfor planterne ser så triste ud, når man kommer hjem fra ferie. Det kan være, du har haft naboen til at vande, og planterne så er blevet overvandet. Hvis det er tilfældet, skal man skynde sig at tage planten op, sætte den på noget krøllet avispapir eller nogle viskestykker, så vandet bliver suget fra. Derefter skal man sætte planten så lyst som muligt, men uden at den står direkte i brændende sol,« forklarer Lone Eriksen.
Hun siger videre, at der også kan være det modsatte problem – nemlig at planterne ikke har fået tilstrækkeligt med vand, fordi en glemsom nabo, trods gode intentioner, simpelthen har overset et hjørne eller en enkelt plante. Eller fordi man selv har undervurderet, hvor tørstige ens stueplanter faktisk kan blive, når temperaturen stiger, og hjemmet er ubeboet.
Men uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde for enhver med bare et snert af grøn samvittighed, så er det ifølge Lone Eriksen faktisk nemmere at redde en tørstig plante end én, der har stået og druknet i velmenende nabohjælp.
»Det kan lyde lidt modsat, men overvanding er faktisk det værste, der kan ske for en plante. Mange tror, at planterne bare skal have rigeligt med vand, men det er ikke sandt. Det er lettere at få en tør plante på ret kurs end en, der har stået og sopper i vand i lang tid,« understreger hun.
Hvis problemet derimod er, at planten står helt knastør, har hun også en løsning klar. Og den kræver hverken magiske fingre eller hemmelige remedier – blot en spand vand og lidt tålmodighed. For netop tålmodighed er en dyd, når det gælder genoplivning af planter, som naturen eller naboens distraktion har efterladt i en ørkenlignende tilstand.
Lone Eriksen anbefaler, at man fylder spanden med kuldslået vand – helst tempereret regnvand, men vand fra hanen, som har fået lov at stå og tage stuetemperatur, kan også gå an – og derefter giver planten en dyb, forfriskende dukkert. Metoden er enkel, men den kræver føling med plantens behov og en vis nænsomhed:
»Hvis planten er tørret helt ud, skal man tage spanden med det kuldslåede vand og dyppe planten helt ned i. Man holder den dernede, indtil det begynder at boble. Er det en tykbladet plante som en sukulent, så skal man mærke, at den suger vand, men den må ikke drukne. En tyndbladet plante kan godt tåle en lidt grundigere dukkert,« siger Lone Eriksen med en ro, der vidner om, at hun har set de fleste slags plantekriser før.
Efter vandkuren anbefaler hun, at man giver planten ro og tid. Et til to døgn skal man vente, og iagttage, om ikke de slatne blade rejser sig og genfinder lidt af deres tidligere livsglæde. Der vil dog uundgåeligt være blade, der ikke kommer sig efter tørken – disse blade, som har taget den gule farve på sig som et uigenkaldeligt tegn på, at deres tid er forbi, må klippes af med en rolig hånd, for her er der intet at gøre:
»Gule blade bliver aldrig grønne igen, så her er saksen den eneste løsning,« siger Lone Eriksen med samme rolige sikkerhed, som en kirurg griber skalpellen.
Sommeren – særligt den sidste del af juli og starten af august – er højtid for kunder, der valfarter til Gardenia Blomster i Erritsø med alverdens planteproblemer. Ansigterne, som passerer butikkens tærskel, spænder fra det bekymrede til det nærmest sorgfyldte. De er netop vendt hjem til planter, der enten er blevet overøset med misforstået kærlighed i form af alt for rigelige vandmængder, eller som omvendt lider under en ubarmhjertig tørst, der aldrig blev stillet:
»Det er en klassisk sommersituation. Enten er planterne overvandet eller fuldstændig tørret ud. Og vi hjælper jo gerne med råd og vejledning, men vi tager dem ikke ind i butikken for at redde dem, for der kan nemt være lus eller sygdomme, som kan sprede sig,« siger hun.
Netop derfor anbefaler Lone Eriksen altid, at kunderne tager et godt kig på deres planter, inden de tropper op hos blomsterhandleren. For lige så vel som planter har behov for vand og lys, har de også behov for en kærlig, kritisk vurdering af deres helbredstilstand. Og skulle der vise sig at være mistanke om ubudne gæster i form af lus, meldug eller andre sygdomme, opfordrer Lone Eriksen folk til at ringe først og få vejledning over telefonen, fremfor at risikere at brede smitten ud til butikkens sunde og raske planter.
Udenfor kan vejret også have sin pris. Juli måned har budt på dramatiske nedbørsmængder, og det har sat sine tydelige spor på altankasser, krukker og bede. De heftige sommerbyger, der indimellem har fået danske sommerdage til at minde mere om tropiske regnskyl end lune skandinaviske eftermiddage, har efterladt en del planter med både våde fødder og knækkede stængler. Her er fremgangsmåden ikke meget anderledes end indenfor, selv om det måske virker mere dramatisk, når regnen først hamrer mod blomster og blade, som om skyerne har besluttet sig for at teste planternes udholdenhed.
»Man skal sørge for hurtigt at få hældt alt det overskydende vand væk. Har planterne stået længe og soppet, kan man plante dem om med tørt jord og eventuelt lægge noget leka i bunden, så drænet bliver bedre. Og hvis planterne er blevet slået i stykker af regnen, kan man forsøge at tage skud af dem, hvis ikke de allerede er tørret helt ind. Men grundlæggende er det faktisk lige så nemt eller svært at redde en udendørsplante som en indendørs,« forklarer Lone Eriksen med en indlevelse, der ikke er til at tage fejl af.
Hendes stemme og erfaring afslører tydeligt, at hun har set det meste i sin blomsterkarriere – fra planter, der er blevet overset på skyggesiden af terrassen, til dem, der har taget så meget vand ind, at man skulle tro, de var blevet placeret midt i Lillebælts dybeste punkt.
Derfor er det også med en oprigtig interesse og en tydelig passion, at Lone Eriksen afslutningsvis råder sine kunder til at tage kontakt, hvis tvivlen opstår. Enten ved at ringe eller sende et billede af planten, som kan give et klart udgangspunkt for hendes ekspertrådgivning. Og har man mod på det, er man naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Gardenia Blomster på Gl. Landevej, hvor hun og hendes kolleger står klar til at hjælpe med gode råd og praktisk vejledning, inden planten og dermed også glæden er helt tabt.
For Lone Eriksen handler det i sidste ende om langt mere end blot at redde en plante fra døden. Det handler i høj grad om at bevare den særlige ro og dybe tilfredshed, der følger med at se sine planter trives og blomstre. Det er den stille glæde over at genskabe forbindelsen til naturens enkle magi, der så nemt kan forsvinde i feriens fravær. Det handler, kort sagt, om livsglæde – både for mennesker og planter.
SOMMER. Den 25. juli er det World Drowning Prevention Day, eller Drukneforebyggelsesdag, som det lidt mere prosaisk hedder på dansk. Over hele kloden sættes der fokus på at undgå drukneulykker, og herhjemme er det TrygFondens kystlivreddere, der løfter fanen højt og minder os om betydningen af at lære vores børn at begå sig trygt i vand.
Hvert eneste år rammes danske familier af tragiske drukneulykker ved landets kyster. Ulykker, der ofte kunne have været undgået, hvis den grundlæggende fortrolighed med vand havde været større. Derfor opfordrer TrygFondens kystlivreddere nu forældre til at gribe dagen som en anledning til at lege med deres børn i vandet, uanset om det er ved stranden eller i svømmehallen. For det handler først og fremmest om at skabe en tryg og sikker relation til vandet fra børnene er helt små.
»Der er mange, som bader ved de danske strande om sommeren eller rejser sydpå til varme himmelstrøg og swimmingpools. Derfor er det essentielt, at både børn og voksne føler sig trygge og kan håndtere udfordringer i vandet,« siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning.
Torben Rehder forklarer videre, hvordan man gennem enkle, men effektive øvelser kan træne vigtige færdigheder i vandet. En af de mest basale – og potentielt livsvigtige – færdigheder er evnen til at flyde på ryggen. At kunne flyde giver nemlig muligheden for at bevare roen og spare på kræfterne, hvis man kommer ud på dybere vand, end man havde planlagt.
»At kunne flyde på ryggen er faktisk noget, selv de helt små kan lære. Det kan gøres til en leg, hvor børnene for eksempel konkurrerer med mor og far om, hvem der kan holde sig flydende længst tid. Det er ikke snyd at bruge armene, hvis man synes, det er svært at holde balancen helt stille,« siger Torben Rehder med et smil, der understreger, at sikkerhed i vandet både kan være lærerigt og sjovt.
Men det er ikke kun kunsten at flyde, der er god at mestre. Evnen til at træde vande er lige så væsentlig, forklarer livredderen:
»At træde vande betyder, at du sidder oprejst i vandet, sparker skiftevis med benene og laver store cirkler med armene foran dig. Det kan gøre forskellen på at bevare roen og bruge for mange kræfter, hvis man pludselig befinder sig ude på dybt vand.«
Disse øvelser kan man både praktisere ved stranden, når solen skinner, og i svømmehallen, hvis vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. Og skulle man mangle inspiration til at komme i gang, står livredderne klar til at hjælpe. Ved TrygFondens livreddertårne på strandene er det muligt at få udleveret et aktivitetshæfte fyldt med sjove og lærerige vandlege, tilpasset forskellige aldersgrupper.
»Vi har også opstillet miniudgaver af vores livreddertårne i flere end 70 svømmehaller rundt om i landet. Her finder man livredderudstyr, der frit kan bruges, samt masser af inspiration til leg og livredningsøvelser,« fortæller Torben Rehder.
Og skulle man være langt fra både strand og svømmehal, findes der stadig råd. TrygFondens hjemmeside Respektforvand.dk rummer både kort over badesteder med livreddertårne og masser af øvelser, man kan lave med sine børn for at styrke deres vandsikkerhed.
For som Torben Rehder påpeger, handler livredning og vandsikkerhed først og fremmest om at gøre det trygt og sjovt at færdes i vandet – så sommeren ved stranden forbliver en glædelig oplevelse for hele familien, fri for tragiske ulykker.
KLIMA. Det går trægt med at få sat solceller op i Danmark. Et år efter at regeringen i maj 2024 lancerede en ambitiøs strategi om at tidoble landets solcellekapacitet, ser det nemlig ud til, at Danmark langt fra når målet.
Regeringens mål er at udvide kapaciteten fra cirka 2 GW til hele 20 GW inden 2030, men ifølge en ny analyse fra cleantech-virksomheden 1KOMMA5° Danmark er der lang vej endnu.
Det forklarer David Sätterman, der er CEO i 1KOMMA5° Danmark & Sverige:
»Det er et ambitiøst mål. Som udviklingen ser ud nu, et år efter regeringen lancerede strategien, står vi til at misse målet.«
Aktuelle tal fra Energistyrelsen viser, at Danmark i dag kun har nået knap 22 procent af det samlede mål med omkring 4,3 GW installeret kapacitet. Dermed mangler stadig omkring 15,7 GW – svarende til næsten 45.000 fodboldbaner med solceller.
Ser man lokalt på Trekantområdet og nabokommunerne, er der store forskelle på, hvor langt man er kommet med regeringens mål. Mens Vejen Kommune imponerer med hele 113,7 procent af målet allerede opnået, halter Fredericia bagefter.
Fredericia Kommune har blot nået 5,8 procent af sit mål. Med kommunens indbyggertal svarer det til en målsætning på omkring 176.000 kW solcellekapacitet, men her ligger kommunen i øjeblikket på kun godt 10.000 kW.
Middelfart klarer sig lidt bedre med 20,3 procent af målet nået, mens Kolding med 13,1 procent også har lang vej igen. Til gengæld skiller Vejle sig positivt ud med næsten 55 procent af målet allerede nået, svarende til over 224.000 kW solcellekapacitet.
Billund Kommune, der ligeledes ligger i nærområdet, er også godt med og ligger på 73,4 procent af sit mål.
Ifølge David Sätterman skyldes forskellene i høj grad kommunale barrierer som lokalplaner og manglende økonomiske incitamenter på landsplan.
»I Sverige tilbyder de langt højere tilskud. I Danmark har vi kun det nye håndværkerfradrag, der maksimalt giver 2.200 kr. i skattebesparelser. Det er ingenting sammenlignet med vores naboer,« siger han.
Han efterlyser derfor, at politikerne gør mere for at understøtte udbygningen med solceller i Danmark.
»Det går simpelthen for langsomt, hvis vi skal nå solcellemålet inden 2030 – og i det større billede ramme målet for Parisaftalen,« lyder det fra Sätterman.
På landsplan ligger Aabenraa Kommune i top med hele 162,6 procent af sit mål nået.
FINANS. I flere timer lørdag aften oplevede tusindvis af danskere, at betalingskortene svigtede i butikker, på festivaler og ved betalingsanlæg som Storebæltsbroen.
Nu melder Nets omsider ud med årsagen til det omfattende nedbrud, der skabte problemer landet over.
Ifølge en pressemeddelelse fra Nets skyldtes nedbruddet en »sjælden komponentfejl« i virksomhedens bagvedliggende infrastruktur, som bliver håndteret af en unavngiven global partner. Fejlen var så alvorlig, at Nets’ backup-system, der normalt skal træde til i tilfælde af nedbrud, heller ikke virkede.
»Vi blev ramt af en komponentfejl af en sjælden karakter, som hverken vi eller vores leverandør har set før, og som gjorde os ude af stand til hurtigt at genetablere normal drift,« siger Allan Bonke, landechef hos Nets, i pressemeddelelsen.
Nets understreger samtidig, at nedbruddet ikke skyldtes et cyberangreb.
Uafsluttede betalinger skabte problemer
Lørdagens nedbrud varede fra cirka klokken 19 til 22 og fik store konsekvenser for både bilister og festivalgæster.
Bilister på Storebæltsbroen strandede i lange køer, fordi betalingssystemerne var ude af drift. Samtidig blev festivaler som Grøn Koncert hårdt ramt, da gæster ikke kunne betale for mad, drikkevarer og andre varer.
Nogle restauranter oplevede endda at måtte lade kunderne gå med ubetalte regninger, fordi kortbetalingerne ikke fungerede, oplyser DR Nyheder.
Nets erkender også i pressemeddelelsen, at flere kunder efterføgende har oplevet fejltrækninger eller reservationer af beløb, som de ikke har brugt. Problemerne er ifølge Nets ved at blive løst i tæt samarbejde med datacentraler og banker.
»Disse hændelser er ved at blive håndteret og løst,« oplyser Nets ifølge DR Nyheder.
Tiltag for at undgå gentagelser
Nets er nu gået i gang med at indføre nye sikkerhedstiltag, som skal forhindre lignende problemer i fremtiden. Ét af tiltagene indebærer en udvidelse af muligheden for offline betaling, der hidtil kun har været tilgængelig med fysiske Dankort.
»Hændelsen i lørdags viste, at denne procedure ikke er forankret blandt en række kunder,« erkender Nets i pressemeddelelsen ifølge Ritzau.
Den nye offline-løsning skal implementeres bredere – særligt i supermarkeder og apoteker, der betragtes som kritiske for forsyningen af basale varer.
Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at få Nets til at redegøre nærmere for hændelsesforløbet, og hvordan selskabets beredskabsplaner ser ud.
Ifølge Ritzau har Nets – der siden 2020 har været ejet af den italienske betalingskoncern Nexi – en markedsandel i Danmark på op mod 80 procent inden for kortbetalinger.
LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig regn i dele af landet, særligt Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor regnmængderne ganske vist var store – visse steder over 160 millimeter på få dage.
Men er ordvalget »meget farligt vejr« virkelig på sin plads, når vi taler om kraftige sommerregnbyger i Danmark?
Når vi medier – og herunder også vores egne redaktioner – ukritisk viderebringer dramatiske betegnelser som »meget farligt vejr«, sender vi en klar besked til læserne om, at situationen er akut, truende og potentielt livsfarlig. Men selvom kraftige regnmængder bestemt kan skabe store gener – oversvømmelser af veje, kældre under vand og åer, der går over bredderne – er det sjældent, at situationen reelt truer menneskeliv.
Og netop derfor er vores ordvalg så vigtigt. Ord er aldrig bare ord. De skaber virkelighed og kan i sig selv være med til at øge bekymringen hos borgerne. Især blandt ældre eller særligt sårbare borgere, der hurtigt kan opleve unødig frygt og bekymring, når varslerne fra myndigheder og medier bliver overdrevne eller dramatiske.
Når vi ser nærmere på historiske data fra DMI, Miljøstyrelsen og andre klimainstanser, fremgår det, at Danmark ganske rigtigt oplever mere nedbør, end vi gjorde for 50 eller 100 år siden. Antallet af skybrud er steget markant, og vi skal vænne os til kraftigere og mere intense nedbørshændelser i fremtiden. Men disse fakta bør ikke føre til, at vi som medier ukritisk gentager betegnelser som »meget farligt vejr«, der i årtier har været reserveret til naturfænomener med reel risiko for liv og helbred – storme, tornadoer og ekstreme vindforhold.
Vi skal ikke spille hellige. Også vi har viderebragt DMIs dramatiske ord. Men når vi medier vælger at løbe med på overdrevne betegnelser fra myndighederne, øger vi måske antallet af klik, delinger og læsere, men vi risikerer samtidig at skabe en overdreven frygtkultur, som ikke er i proportion med virkeligheden.
Derfor vil vi på vores medier fremadrettet være endnu mere opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer om vejret. Det betyder ikke, at vi ikke skal informere borgerne tydeligt, grundigt og ansvarligt. Tværtimod. Vi vil fortsat sikre, at vores læsere får den nødvendige viden, så de kan tage deres forholdsregler.
Men lad os gemme de dramatiske ord til de dage, hvor der er reel fare for liv og helbred. For mediernes vigtigste opgave er fortsat at skabe klarhed – ikke frygt. Lad os derfor tænke os godt om, inden vi lader ordene løbe af med os.
SUNDHED. Massive mængder regn, der de seneste døgn har ramt store dele af Danmark, har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at udsende en klar advarsel.
De store regnskyl skaber risiko for oversvømmelser, der kan føre kloakvand med sundhedsskadelige bakterier og vira med sig ind i danskernes hjem.
»Bliver man ramt af oversvømmelse, skal man være særligt opmærksom på, om man kommer i kontakt med kloakvand,« lyder advarslen fra Anne Hempel-Jørgensen, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ifølge overlægen indeholder kloakvand bakterier, vira og mikroorganismer fra mennesker og rotters afføring, og det giver øget risiko for infektioner.
»Det kan betyde risiko for infektioner og gener fra mave, tarm og åndedrætsorganer,« forklarer Anne Hempel-Jørgensen.
Hun råder derfor til, at man hurtigt fjerner vand og fugt i boligen for at forebygge skimmelsvamp. Hvis der er tale om overfladevand eller regnvand i kælderen eller andre dele af boligen, kan man nøjes med at tørre op og rengøre med vand og sæbe.
Men er man ramt af kloakvand eller kloakslam, skal man passe særligt på og beskytte sig grundigt med værnemidler som gummistøvler og langskaftede gummihandsker. Kloakvandet må aldrig komme i kontakt med huden, øjnene eller munden.
»Tøj, der bruges til oprydningsarbejdet, skal vaskes ved så høj temperatur som muligt – helst over 80 grader,« lyder anbefalingen fra Anne Hempel-Jørgensen.
Haven kan også blive ramt
Også i haven skal man være ekstra på vagt, hvis slam eller sediment efter oversvømmelse har lagt sig på græsplænen eller andre områder. Selvom risikoen her generelt er mindre, gælder stadig strikse hygiejniske regler.
»Du skal undgå at få rester af slam eller sediment på huden, i øjne eller mund, og huske grundig håndvask og skift af fodtøj, når du går indendørs. Du bør undgå at lade børn lege på nyligt forurenet jord,« siger Anne Hempel-Jørgensen, der samtidig beroliger med, at forureningen typisk forsvinder af sig selv efter nogle uger eller få måneder.
Myndigheder og kommuner kan kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed med sundhedsfaglige spørgsmål relateret til oversvømmelserne, mens borgere bør henvende sig til egen læge eller vagtlæge ved bekymringer omkring helbredet.
Styrelsen opfordrer samtidig til, at man følger rådene om forsigtighed og i tvivlstilfælde søger vejledning hos rengøringsfirmaer eller ens forsikringsselskab.
FINANS. Privatøkonomien er blevet bedre hos mange danskere efter flere år med høj inflation og stigende renter. Alligevel frygter en stor del af befolkningen nu, at inflationen igen skal vende tilbage med fuld styrke.
En ny analyse fra Finans Danmark viser, at selvom den økonomiske situation er forbedret betydeligt siden inflationskrisen toppede sidste år, er bekymringerne langt fra forsvundet.
Presset på privatøkonomien er lettet. I dag er det omtrent hver syvende dansker, der oplever deres økonomi som presset. Sidste år var det næsten hver femte. Men der er fortsat et stykke vej endnu, før vi når tilbage til situationen før inflations- og rentechokket ramte.
»Dansk økonomi har vist sig robust med god vækst, fortsat stigende beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Det er en af hovedårsagerne til, at lønniveauet er steget betydeligt over de seneste tre år – så meget, at lønningerne på det private arbejdsmarked nu har indhentet de seneste års store prisstigninger. Mange oplever altså at have genvundet deres købekraft efter nogle år, hvor den har været stærkt udfordret,« siger Niels Arne Dam fra Finans Danmark.
Trump-effekten rammer danskernes tillid
På trods af den positive udvikling er danskernes forbrugertillid igen begyndt at falde efter Donald Trumps valgsejr ved det amerikanske præsidentvalg sidste år. Særligt risikoen for stigende priser og renter bekymrer, og ifølge Finans Danmarks analyse er det især inflationen, som stadig spøger hos befolkningen.
»Det er nyt. Før inflationskrisen ramte os i 2022, har vi ikke set, at forbrugerne bliver bekymrede for deres egen økonomi, selvom der er modvind i samfundsøkonomien,« siger Niels Arne Dam.
Inden 2022 opfattede danskerne økonomien som stabil med lave renter og lav inflation. Men de seneste år har ændret folks opfattelse markant, og især valget af Trump har skabt stor usikkerhed om fremtiden.
»Det tyder på, at danskerne er bekymrede for, at den nye, mere usikre virkelighed, vi står i, vil føre til højere inflation og renter, som de for nylig oplevede under inflationskrisen. Store stigninger i forbrugerpriserne rammer jo alle,« siger Niels Arne Dam.
Danskerne overvurderer inflationen
En af forklaringerne på danskernes vedvarende bekymring er ifølge Finans Danmark, at mange oplever inflationen højere, end den reelt er. Danskerne husker stadig priserne på dagligvarer fra for 3-4 år siden, og det får dem til at overvurdere prisstigningerne i dagligdagen.
I analysen fremgår det også, at næsten halvdelen af danskerne angiver Donald Trump og hans politiske beslutninger som en central bekymring. Derudover fylder usikkerheden omkring Ruslands hybride krigsførelse i Europa og øgede udgifter til forsvar også en del.
Selvom danskernes privatøkonomi er blevet bedre, er der altså stadig lang vej til den tryghed, som mange oplevede før inflationen for alvor satte ind. Og med Trumps valgsejr i USA er usikkerheden nu igen blevet en væsentlig faktor i danskernes økonomiske hverdag.
Danmark må fortsat undvære ekstra dækning på stregspilspositionen ved EM. Den indkaldte stregspiller Andreas Magaard kommer alligevel ikke i aktion og rejser nu hjem...
Invitationen var sportsligt velbegrundet og længe planlagt. Alligevel har verdenssituationen givet DanskHåndbolds valg af USA som gæstehold i Golden League en uventet politisk klangbund,...
SUNDHED. Ventetiden for demensudredning i Region Syddanmark er markant længere end det, sundhedsloven giver borgerne ret til. Det erkender regionsrådsmedlem Susanne Eilersen, som peger på både kapacitet,...
KULTUR. Når teatret vover sig helt ind til kernen af menneskets vilkår, opstår der forestillinger, som bliver stående længe efter tæppet er gået. Glade dage er...
SPORT. Når vinter-OL i Milano Cortina 2026 skydes i gang, bliver det med dansk deltagelse i flere af de klassiske skisportsdiscipliner. Danmarks Olympiske Komité...