Ny CEPOS-analyse Kommuner kan forbedre ældreplejen for milliarder uden flere penge

0

Store forskelle i effektiviteten betyder, at danske kommuner kan levere markant bedre ældrepleje for de samme penge. En ny analyse fra CEPOS viser et nationalt forbedringspotentiale på op til 4,6 milliarder kroner – samtidig med at kvaliteten kan løftes, ikke sænkes.

Der er et stort, uforløst potentiale i den kommunale ældrepleje. Ikke ved at tilføre flere penge, men ved at bruge de eksisterende midler bedre. Det er hovedkonklusionen i en ny omfattende analyse fra CEPOS, som har gennemgået kommunernes ressourceanvendelse på ældreområdet.

Ifølge analysen kan de mindst effektive kommuner levere mellem 20 og 30 procent mere ældrepleje for de samme penge, hvis de når op på niveau med de mest effektive sammenlignelige kommuner. Samlet set svarer det til et nationalt potentiale på mellem 2,6 og 4,6 milliarder kroner – uden at serviceniveauet forringes.

»Havde mange af kommunerne været private virksomheder, så var de blevet lukket. Forskellene i, hvor meget ældrepleje kommunerne får for pengene, er ganske enkelt for store,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen, der dækker årene 2023 og 2024, viser samtidig, at effektivitet og kvalitet ikke står i modsætning til hinanden. Tværtimod.

Kommuner, der leverer mest ældrepleje for pengene, har også en signifikant højere tilfredshed blandt brugerne af ældreplejen. Det gælder både hjemmehjælp, plejehjem og hjemmesygepleje.

»Det er en vigtig pointe, at det her ikke bare handler om at spare på de ældre. Tværtimod viser analysen, at kommuner, der bruger ressourcerne bedst, også har mere tilfredse borgere,« siger Karsten Bo Larsen.

Milliarder i potentiale
CEPOS-analysen måler kommunernes produktivitet ved at sammenholde udgifter til ældrepleje med konkrete ydelser som plejehjemspladser, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og forebyggelige indlæggelser. Der er taget højde for forskelle i kommunernes befolkningssammensætning og de ældres plejebehov gennem detaljerede individdata fra Danmarks Statistik.

Resultatet er markante forskelle kommunerne imellem. På landsplan vurderes det, at kommunerne i gennemsnit kan reducere udgifterne med 4,6 til 8,3 procent – uden at levere mindre ældrepleje. Alternativt kan kommunerne vælge at bruge effektiviseringsgevinsten på at forbedre kvaliteten.

Ifølge analysen kunne man eksempelvis reducere antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre med omkring 6.900 årligt, hvis kommunerne udnyttede potentialet fuldt ud.

»Vi kan se, at nogle kommuner er i stand til at levere meget bedre ældrepleje for pengene end andre. Det viser, at der er et betydeligt forbedringspotentiale, som i dag ikke bliver udnyttet,« siger Karsten Bo Larsen.

Aktuel debat om ældreplejen
Analysen udkommer i en periode, hvor ældreplejen er under massivt pres. Antallet af ældre stiger markant de kommende år, og samtidig har flere alvorlige sager om omsorgssvigt – blandt andet på københavnske plejehjem – sat fokus på kvaliteten i plejen.

Ifølge CEPOS peger tallene på, at udfordringerne ikke alene handler om mangel på penge, men også om, hvordan pengene anvendes.

Særligt vestjyske og fynske kommuner klarer sig generelt bedre i analysen, mens flere kommuner i hovedstadsområdet og Nordsjælland ligger i den tunge ende, når effektiviteten måles. Det understreger, at forskellene ikke er tilfældige, men strukturelle.

Fem kommuner – Frederikshavn, Vesthimmerland, Herning, Randers og Lejre – fremstår som de hyppigste referencekommuner, som andre kan hente inspiration fra. Omvendt er der kommuner, hvor potentialet for forbedringer er markant større.

Ikke et spareprojekt
CEPOS understreger, at analysen ikke skal bruges som en spareøvelse, men som et styringsværktøj. Enten kan kommunerne frigøre midler til andre velfærdsområder – eller også kan de geninvestere effektiviseringsgevinsten direkte i ældreplejen.

»Det afgørende er, at det her handler om at få mere velfærd for pengene. Ikke mindre,« siger Karsten Bo Larsen.

I de kommende artikler dykker vi ned i tallene for de enkelte kommuner og ser nærmere på, hvordan netop din kommune klarer sig i den nye CEPOS-analyse – og hvor stort potentialet er lokalt.

Slingrende bil førte til spiritussag i Vejle

0

KRIMI. En usikker og slingrende kørsel midt om natten førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel i Vejle.

Klokken 00.45 kørte en uniformeret patrulje rundt på Ejgil Jensens Vej, da betjentene blev opmærksomme på en personbil, en Ford Focus, der blev ført uroligt i trafikken. Patruljen besluttede at bringe bilen til standsning, og føreren blev efterfølgende kontrolleret.

Ved kontrollen viste en alkometertest, at føreren havde indtaget alkohol over det tilladte. Ifølge politiet »blæste han over det tilladte«, og den 49-årige mand blev derfor anholdt på stedet.

Han blev herefter »taget med til Vejle Skadestue med henblik på udtagelse af en blodprøve, som skal fastslå den præcise promille. Sagen kan ende med en frakendelse af førerretten«, oplyser vagtchef Thomas Kiær.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag d. 27.12 kl. 17.00 af vagtchef Thomas Kiær.

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

0

En systemteknisk fejl betyder, at der lørdag den 27. december kører færre regionaltog på flere strækninger i det syd- og østjyske. Det oplyser DSB, som opfordrer rejsende til at holde øje med opdateringer i Rejseplanen.

Togbusser på Vestfyn

På strækningen Odense–Fredericia kører regionaltogene ikke som normalt. I stedet indsættes der tog­busser på Vestfyn. Ifølge DSB arbejdes der på at få ændringerne korrekt ind i Rejseplanen, men rejsende må forvente længere rejsetid.

Ingen regionaltog mod Aarhus

På strækningen Fredericia–Skanderborg–Aarhus H er regionaltogene helt indstillet denne dag. Her kan passagerer i stedet benytte InterCity- og InterCityLyntog.

For at mindske generne standser togene ekstra i Hedensted:

  • InterCitytog fra Aarhus H og Skanderborg mod Fredericia standser ekstra i Hedensted
  • InterCityLyntog fra Fredericia mod Aarhus H standser ekstra i Hedensted

DSB anbefaler, at rejsende planlægger turen i god tid og tjekker Rejseplanen inden afgang, da der kan forekomme ændringer og forlænget rejsetid.

Indbrud i villa i Randbøl – gerningsmænd gennemrodede hele huset

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har torsdag eftermiddag været ude til et indbrud i et villaområde i Randbøl i Vejle Kommune. Indbruddet er sket i et forholdsvis snævert tidsrum og har efterladt boligen gennemrodet.

Ifølge politiet er indbruddet begået på Dalekildevej, hvor gerningsmændene har skaffet sig adgang ved at bryde et vindue op. Herefter har de bevæget sig rundt i hele huset og gennemrodet rummene. Indbruddet er sket i tidsrummet fra klokken 15.30 til 18.25 onsdag den 25. december.

Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet fra adressen, men politiet oplyser, at der blandt andet er forsvundet smykker og kontanter. Har man opholdt sig i området i det pågældende tidsrum eller set noget mistænkeligt, opfordrer politiet til, at man tager kontakt.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag d. 26.12 kl. 10.00 af vagtchef Halfdan Kramer.

Indbrud i villa i det østlige Vejle – dør brudt op og flere rum gennemrodet

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har torsdag været ude til endnu et indbrud i Vejle, denne gang i den østlige del af byen. Her foretog politiet en gerningsstedsundersøgelse ved en villa, hvor der har været indbrud i et forholdsvis snævert tidsrum.

Ifølge politiet er indbruddet sket på Tirsbæk Søvej og er begået torsdag den 25. december i tidsrummet mellem klokken 17 og 19. Gerningsmændene har skaffet sig adgang til boligen ved at bryde en dør op, hvorefter flere værelser er blevet gennemrodet.

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet fra adressen. Har man opholdt sig i området i det pågældende tidsrum eller set noget mistænkeligt, opfordrer politiet til, at man tager kontakt.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag d. 26.12 kl. 10.00 af vagtchef Halfdan Kramer.

Elafgiften sænkes markant og giver flere penge i hverdagen

0

POLITIK. Elregningen bliver mærkbart lavere for danske familier de kommende år. Folketinget har vedtaget at sænke den almindelige elafgift i 2026 og 2027 til EU’s minimum, hvilket i praksis betyder, at afgiften næsten forsvinder. Beslutningen skal give luft i privatøkonomien for danskerne i en tid med høje priser på dagligvarer og faste udgifter.

Sænkelsen af elafgiften rammer bredt, men har størst betydning for husholdninger med lave indkomster. Selvom familier med høje indkomster ofte bruger mest strøm i kroner og øre, fylder elregningen relativt mere hos dem, der har færrest penge at gøre godt med. Derfor er lettelsen blandt de mest lighedsskabende afgiftsændringer.

Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen vil mange kunne mærke forskellen direkte i hverdagen.
»Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det mener jeg, at vi gør med det her forslag. Lempelsen af elafgiften kommer relativt set de danskere, der har mindst til gode, fordi lempelsen fylder mere i deres samlede økonomi. Det vil betyde, at en almindelig arbejderfamilie med to voksne og to børn i hus får ca. 4.000 kr. om året mere til sig selv, mens et pensionistpar i hus får ca. 2.700 kr. ekstra«, siger skatteministeren.

Afgiftsnedsættelsen er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i både 2026 og 2027, og det skal give et tydeligt løft i husholdningsbudgetterne over hele landet.

Skatteministeren peger på, at initiativet er et første skridt i arbejdet med at afbøde de økonomiske udfordringer for mange familier.
»Det er blevet dyrt for rigtig mange danskere at få enderne til at nå hinanden, når de er nede og handle. Så når vi nu banker elafgiften i bund, tager vi et markant og mærkbart første skridt for at hjælpe de mange danskere, der er trængt af de stigende priser. Vi er slet ikke færdige, og derfor kigger vi også løbende ind i, hvordan vi kan sikre, at danskerne får mere luft i økonomien«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Samlet set indebærer finanslovsaftalen skattelettelser og afgiftsnedsættelser for knap 15 milliarder kroner. Regeringen vurderer samtidig, at de samlede økonomiske tiltag og generelle lønstigninger betyder, at en arbejderfamilie med børn i 2026 vil have mere end 30.000 kroner mere til rådighed sammenlignet med 2024, mens en enlig pensionist vil have omkring 12.000 kroner ekstra.

Bagendekollision i Vejle sendte bilist til skadestuetjek

0

KRIMI. Tirsdag aften rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Vejle, hvor to biler var involveret i et sammenstød. Uheldet skete klokken 18.10 på Jerlev Landevej ved et kryds.

Ifølge politiet var der tale om et færdselsuheld med begrænsede konsekvenser. En bil var i færd med at foretage et sving, da en anden bil kom kørende bagfra og påkørte køretøjet.

»Det er et færdselsuheld med ringe materielle skader og ikke nogen personskader,« oplyser Torben Møller.

Den ene af de involverede bilister blev dog kørt til skadestuen for et tjek, men der er ikke registreret yderligere personskader i forbindelse med hændelsen.

De to parter i uheldet var mænd fra lokalområdet. Den ene var i 20’erne, mens den anden var i 60’erne.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om færdselsuheldet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 24.12 kl. 10.00 af vagtchef Torben Møller.

Ny analyse peger på hårdt arbejdsmiljø i omsorg og servicefag

0

ANALYSE. Tusindvis af danskere går hver dag på arbejde med et arbejdsmiljø, der slider både fysisk og psykisk. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det især er ansatte i omsorgsfagene og i hotel- og restaurationsbranchen, der er hårdest ramt, når det gælder belastninger i arbejdslivet.

Analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynets store arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L fra 2023 med omkring 22.000 besvarelser, viser, at 440.000 lønmodtagere i Danmark har et arbejdsmiljø, der enten er fysisk hårdt, psykisk hårdt eller begge dele. For 59.000 lønmodtagere er belastningen dobbelt, fordi arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk krævende.

Særligt inden for sociale institutioner som plejehjem, hjemmepleje og daginstitutioner er arbejdsmiljøet udfordret. Her har fire ud af ti medarbejdere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Også hotel- og restaurationsbranchen ligger højt, hvor mere end tre ud af ti ansatte er ramt.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der tale om et alvorligt problem, som kan få konsekvenser langt ud over den enkelte arbejdsplads.

»Tusindvis af danskere går på arbejde med risikoen for at blive nedslidt,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han peger på, at et dårligt arbejdsmiljø ikke kun rammer den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundsøkonomien som helhed.

»Hårdt arbejdsmiljø er til skade for både den ansatte, virksomheden og samfundsøkonomien. Nogle medarbejdere er endda udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, og det forværrer de negative konsekvenser,« siger han.

Analysen viser samtidig en tydelig ulighed mellem forskellige uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte er markant hårdere ramt end personer med videregående uddannelser. Andelen af ufaglærte, der oplever både fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø, er dobbelt så høj som blandt personer med mellemlange videregående uddannelser og hele otte gange højere end blandt akademikere.

Også faglærte ligger over gennemsnittet, mens akademikere generelt er mindst udsatte, både når det gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig viser tallene, at kvinder oftere end mænd er udsat for hårde belastninger på jobbet.

Ifølge chefanalytikeren kan det få direkte betydning for, hvor længe mange lønmodtagere kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.

»Det dårlige arbejdsmiljø kan have direkte konsekvenser for, hvor længe man kan holde til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan gøre det urealistisk at arbejde til folkepensionsalderen,« siger Kristoffer Lind Glavind.

Han advarer samtidig om, at problemerne kan forværre den mangel på arbejdskraft, som allerede præger især velfærdsområderne.

»Vi bliver nødt til at forbedre arbejdsmiljøet for at kunne fastholde og rekruttere til fremtidens velfærd. Der er allerede i dag mangel på medarbejdere i omsorgsfagene, og det bliver kun værre. Nye tal fra Finansministeriet viser, at der i 2035 vil mangle 24.000 flere SOSU’er og 4.000 flere pædagoger end i dag,« siger han.

Analysen slår fast, at hårdt arbejdsmiljø kan dække over både fysiske belastninger som smerter, træthed og tunge løft og psykiske belastninger som stress, vold, trusler, mobning og depressive symptomer. Når de to former for belastning optræder samtidig, øges risikoen for nedslidning markant.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger tallene behovet for en målrettet indsats, hvis flere danskere skal kunne holde til et langt arbejdsliv uden at blive slidt op undervejs.

Glædelig jul

0

I morgen er det juleaften.

Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder. Tværtimod. Det er ofte netop her, man mærker, hvad der betyder noget – og hvem man har tillid til.

2025 har været et særligt år for AVISEN. Et rekordår. Allerede i oktober passerede vi niveauet fra 2024, og siden er læsertallene fortsat opad. I Middelfart og Kolding har interessen været markant voksende, og samtidig har vores nye platform, SYDAVISEN.dk, fundet sit publikum og bidraget med ny rækkevidde og nye læsere.

Den udvikling er ikke tilfældig. Den er resultatet af et valg.

Vi arbejder med nyheder og indsigt, der tager udgangspunkt i det lokale. I byerne, som de faktisk leves. I det, der ikke altid bliver skrevet, men som alligevel former hverdagen, beslutningerne og samtalerne. Vi er til stede, vi følger med, og vi ved mere end det, der kan opsummeres i et opslag på sociale medier.

Det forpligter. Og det kræver opbakning.

Derfor kommer vi i det nye år med flere nyheder, nye formater og nye måder at være en del af fællesskabet omkring AVISEN. Vi udvider vores tilstedeværelse, går fysisk ind i flere byer og åbner samtidig for nye muligheder for dem, der ønsker at støtte arbejdet – både som læsere og som virksomheder.

En del af det er AVISEN Premium. Et fællesskab for dem, der vil mere end bare at læse med. For dem, der ønsker at være med til at sikre, at der også fremover er plads til nyheder og indsigt med lokalt udsyn. Man kan læse mere her:
https://ddig.dk/avisen-premium/

Julen er ikke en afslutning. Den er en pause. En mulighed for at sige tak, før vi fortsætter.

Tak til alle læsere, samarbejdspartnere og støtter for tilliden i 2025.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul.

Andreas Andreassen

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

0

Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.

Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.

»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.

Et opgør med praksis efter valget

Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.

I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.

»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.

Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.

Styrke tilliden – og lysten til at stemme

Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.

»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.

Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.

»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«

Lokalt afsæt – national debat

Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.

Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.

»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.

Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.

Læs forslaget her

Ny minister haster boligskattelov igennem: Vurderingsstyrelsen kan ikke følge med

0
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har siddet på posten i under to uger. Tirsdag fremsætter han sit andet hasteforslag, og denne gang handler det...

Kvinde endte i detentionen efter vedholdende dørbanken i Vejle

0
KRIMI. En 40-årig kvinde fik en tur i detentionen, efter at hun gennem længere tid havde stået og banket på en dør i Skyttehusgade...

Fly sikkerhedslandede i Billund Lufthavn

0
Sydøstjyllands Politi sendte fredag middag flere patruljer til Billund Lufthavn, efter et fly anmodede om en sikkerhedslanding. Ingen passagerer kom noget til. Klokken 12.31 fredag...

Fredericia-firma bliver del af Danmarks største limousinevirksomhed

BUSINESS. Det Fredericia-baserede transportfirma Business Car Lillebælt tager et skridt ind i en større sammenhæng. Fra den 1. juli 2026 bliver virksomheden en integreret...

Danmark spiller VM i Brasilien

0
De danske fodboldkvinder afgjorde kvalifikationen på under tre kvarter i Serbien og vandt en pulje, hvor både Sverige og Italien var regnet for stærkere....

Eriksen er hjemme hos familien og har det godt

0
Christian Eriksen er hjemme hos sin familie og har det godt, oplyser den danske midtbanespiller selv i en opdatering på sociale medier dagen efter,...