Snart slut med rejsekort? Ny app testes

0
(Foto: AVISEN)

Du kan være med, når DSB tester en ny app, hvor man checke ind i DSB’s app på tværs af bus, tog og letbane. 1.000 rejsende på tværs af den kollektive transport inviteres nu til at deltage i en test fra mandag den 6. februar til den 10. marts.

Check nemt ind på din rejse med et swipe i DSB’s app, når du rejser med bus, tog eller letbane vest for Storebælt eller i DSB’s tog i hele landet.

1.000 rejsende på tværs af den kollektive transport inviteres nu til at deltage i en test fra mandag den 6. februar til den 10. marts. Her skal kunderne med DSB’s app tjekke deres rejse ind med et swipe i appen, når turen begynder, og tjekke sig ud samme sted, når den er slut. Målet er at lave en app-løsning, der gør det endnu lettere at rejse med kollektiv transport.

– Vi ønsker at gøre det lettere at rejse ved at swipe sig gennem trafikken. Nu tester vi denne løsning sammen med vores kolleger i Arriva, NT, Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus, siger Jens Visholm, der er kommerciel direktør i DSB.

Samarbejdet med de øvrige selskaber gør det muligt at arbejde videre med appens nye funktion, der i et par måneder alene er blevet testet af brugere i DSB’s brugerpanel til togrejser. Nu kan appen også benyttes til rejser med busser og letbaner i Jylland og på Fyn.

– Ved at samle viden og erfaringer sammen, så håber vi at finde en billettype, der gør det enkelt at være kunde på tværs af de transportmidler, vi hver især tilbyder. Det er vigtigt at have kundernes erfaringer med i den indsats, siger Jens Visholm.

Mere om testen

Appen giver adgang til rejser med: Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske Jernbaner, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus, Arriva og i alle DSB’s tog, togbusser samt S-tog. Desuden gælder det også til rejser med Skånetrafikens tog i Danmark.
Billetterne i testen udbydes til priser svarende til rejsekort voksen på rabattrin 0.
Testperioden er fra 6. februar til den 10. marts 2023.
Der er løbende brug for flere testbrugere mellem 18-66 år. Interesserede kan læse mere om testen her og tilmelde sig DSB’s brugerpanel.

Farvel til Irma, SuperBrugsen og Kvickly – samles som Coop

0

Coop-kæden har i dag lanceret en ny strategi for Fremtidens Coop og gennemfører nu historiske forandringer, samtidig med, at man siger farvel til de kendte butiksbrands: Irma, SuperBrugsen og Kvickly. Samtidig lukker 17 Irma-butikker. Coop lukker også sin onlineforretning: Coop Mad.

Med lanceringen af den nye strategi, ”Fremtidens Coop” gennemfører Coop historiske forandringer og forenklinger, der skal skaffe danskerne bedre og billigere dagligvarer. Det indebærer etablering af Danmarks største supermarkedskæde. Navnet bliver helt enkelt: Coop – navnet på koncernen, på varerne, på appen og altså nu også på den største kæde.

De første butikker i den nye stor-kæde åbner efter sommerferien i år.

Coop-kæden kommer til at bestå af de største butikker fra tre af Danmarks mest kendte kæder: Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Coop bliver suverænt Danmarks største supermarkedskæde.

De lokale butikker i Dagli`Brugsen – og de butikker, der ikke skal være med i Coop-kæden – skifter på sigt navn til Brugsen, og vil blive drevet med størst mulig lokal frihed, tilpasset specifikt til kunderne de enkelte steder. Brugsen er hjertet af Coop-familien og skal have de bedste muligheder for også at være det lokale samlingssted i fremtiden.

– Vi står midt i en tid, som vi aldrig har oplevet før i hverken branchen eller Coop. Efter at have leveret rekord-resultat i 2020 og rekord-omsætning i 2021 har vi set en ekstrem ændring i kundernes indkøb det seneste år, hvor de flytter mere indkøb over i discount, og generelt køber færre og billigere varer. Samtidig er vi ramt af prisforhøjelser fra leverandører, som vi langt fra, har fået hjem i vores priser til kunderne. Sammen med eksplosive stigninger i energiomkostningerne, har det medført et meget stor fald i indtjeningen, og vi forventer det dårligste resultat i Coops historie, et underskud på et stort, trecifret millionbeløb, siger topchef i kæden Kræn Østergård Nielsen og tilføjer:

– Men vi vil komme stærkere ud og grundlæggende forbedre vores langsigtede konkurrenceevne i stedet for kortsigtede løsninger. Derfor gennemfører vi nu denne strategi, som skal skabe Fremtidens Coop. Det bliver et meget enklere og meget mere effektivt Coop med styrket konkurrenceevne og kundeattraktivitet, uanset om det er i vores discountbutikker, supermarkeder eller lokale nærbutikker. Det bliver en stor men nødvendig rejse – og vi vil inddrage både vores kunder og medarbejdere i at bygge Danmarks førende dagligvarekæder.

Med den nye struktur går Coop fra at have haft 8 kæder til at have 3. Indtil sidste år havde man: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD.

Fremover altså: Coop/Coop.dk, 365discount og Brugsen.

Irma brandet fortsætter

Irma vil ændres fra at være en københavnsk butikskæde til at være et landsdækkende mærke, hvor et større antal unikke Irma varer vil kunne fås i alle Coop-supermarkederne.

Irma har i en årrække haft underskud. Selv under Coronakrisen, hvor Coop som koncern skabte de bedste resultater nogensinde, lykkedes det ikke at skabe overskud i Irma. Kundernes stærkt stigende indkøb i discount, har været en udfordring for kæden. F.eks. viser vores tal, at selv Irmas mest trofaste kunder nu handler lige så meget i discount som i Irma, og de øvrige Irma-kunder nu lægger en langt større del af deres indkøb i discountbutikkerne end i Irma

Af de 65 Irma-butikker konverteres de 9 største til den nye Coop-kæde, 28 til 365discount og de 11 mindste til Brugsen, mens 17 lukker.

– Det er en beslutning, der smerter os dybt. For vi har enorm respekt for den stærke kultur i Irma, den enestående medarbejder-indsats og de mange kunders loyalitet og varme følelser for kæden. Men vi må desværre konstatere, at markedsgrundlaget ikke længere er til stede for Irma som selvstændig kæde: Kunderne går mere og mere i discount og Irma har større og større underskud. Samtidig er kæden nede i en størrelse, hvor det gør det vanskeligt at udvikle unikke varer, som er et af kædens særpræg, siger Kræn Østergård Nielsen, Coop.

De ca. 2000 medarbejdere i Irma vil i videst muligt omfang blive tilbudt job i Coop.

– Medarbejderne i Irma hører til blandt de bedste og mest erfarne i dansk dagligvarehandel. Vi vil naturligvis gerne beholde så mange af dem som muligt i Coop familien, siger Kræn Østergård Nielsen.

Irma-butikkerne fortsætter normalt frem til omkring 1. april, hvorefter konverteringerne og lukningerne begynder, løbende frem mod årsskiftet.

Coop.dk MAD stopper

Coop.dk MAD, der de seneste 10 år har leveret dagligvarer direkte til døren over hele Danmark, stopper med udgangen af februar. Det sker efter underskud alle årene, der viser, at der endnu ikke er en forretningsmodel for online-supermarkeder, der er økonomisk bæredygtig, hverken for Coop eller andre aktører.

– Vi kan desværre ikke forsvare at fortsætte med at investere så massivt i onlinemarkedet med dagligvarer, hvor ingen endnu har fundet en økonomisk bæredygtig forretningsmodel – og slet ikke når man som vi vil gøre det under ordnede forhold med overenskomst for chaufførerne, siger Kræn Østergård Nielsen.

Til gengæld fokuseres kræfterne på Coops anden og største online-butik, den succesfulde nonfood-forretning, Coop.dk Shopping, der fortsætter under navnet, Coop.dk og som kommer til at spille tættere sammen med de fysiske butikker i Coop-kæden.

Samtidig fastholdes store ambitioner på det digitale område for de kommende år:

Coop vil gå forrest i udviklingen af dansk detailhandels stærkeste omnichannel-oplevelse med butikkerne som omdrejningspunkt.

Udviklingen fortsætter af Coop Appen – hvis teknologi sælges til kæder andre steder i verden. Mere end en halv million danskere gør allerede nu hver uge deres indkøbsoplevelse lidt nemmere, billigere og mere personlig ved brug af Coop app. Appen er den stærkeste digitale kommunikationskanal med potentiale til at blive en endnu vigtigere del af vores kunders daglige indkøb.

Sidste bestillingsdag på Coop.dk MAD bliver 27. februar, og sidste levering bliver 28. februar.

De ca. 230 medarbejdere bliver opsagt, men Coop vil i videst muligt omfang søge at finde jobs til dem andre steder i Coop-familien.

– Ledelsen i Coop.dk MAD anført af direktør Lars Rasmussen og hele teamet på terminalen i Vallensbæk og de mange chauffører har gjort et fremragende job, skabt en velfungerende drift og givet kunderne en meget tilfredsstillende service. Men lige som alle øvrige aktører i Danmark må vi konstatere, at forudsætningerne for at drive et både lønsomt og ansvarligt online-supermarked ikke kan ses så langt øjet rækker, siger Kræn Østergård Nielsen.

Bonus fokuseret på egne varemærker

Coops fordele for medlemmerne ændres, så man ikke længere får 1 procents bonus på hele ens køb. Fra 1. maj ændres bonusprogrammet, så man opsparer en procent bonus på køb af en række af Coops egne stærke varemærker.Øvrige fordele fortsætter uændret. Det gælder f.eks. personlige tilbud, medlemstilbud, Samvirke mm.

Ændringen betyder, at Coop PrimeKonto lukker ned den 30.4. I løbet af april vil medlemmer kunne tilmelde sig den nye FordelsKonto.

Enklere ledelsesstruktur

Forenklingen af Coop gælder også i ledelsen. Fremover vil koncernen ledes af Coops Ledelses Team. Det skal sikre fokus på de to store kæder, Coop og 365discount, skabe en fladere ledelsesstruktur og dermed enklere og hurtigere beslutningsveje. Ledelsesteamet består af:

Adm. direktør (CEO): Kræn Østergård Nielsen

Koncerndirektør, Coop-kæden: Allan Kristoffersen

Direktør, 365discount-kæden: Thomas Nielsen

Direktør, Kunde-, Marketing og Digital (CMO): Dorte Tandrup

Koncerndirektør, Kategori & Kommerciel Excellence og CSR (CCO): Per Thau

Direktør, HR, Kultur & Kommunikation (CHRO): Lotte Hjortlund Andersen

Direktør, Supply Chain, Teknologi & Operationel Excellence (COO): Egil Møller Nielsen

Koncerndirektør, Økonomi, Jura & Ejendomme (CFO): Anders Boll Holmelund

Direktør, Strategi & Transformation (CTO): Helle Ringer

Den hidtidige CFO, Thomas Brebøl Christensen, har i forbindelse med omstruktureringen valgt at stoppe i Coop. Som ny CFO og koncerndirektør er udnævnt Anders Boll Holmelund, der hidtil har været direktør med ansvar for Forretnings Økonomi & Finansiering. Thomas Brebøl Christensen fortsætter som eksternt medlem af bestyrelsen i Coops software-selskab LoByCo A/S.

– Jeg vil gerne takke Thomas for en imponerende indsats og en dybt professionel håndtering af de områder, han har haft ansvar for i Coop, og sætter pris på, at vi fortsat kan trække på hans kompetence i LoByCo. Jeg ønsker ham god vind nu, hvor han retter sit fokus tilbage mod det jyske, siger Kræn Østergård Nielsen.

Kædedirektør Kenneth Pedersen, SuperBrugsen-Kvickly, og kædedirektør Jan Larsen, Irma, har også valgt at stoppe i forbindelse med den nye organisation.

– Det er to af de helt store personligheder i Coop-familien, der dermed takker af. Både Kenneth og Jan har brugt det meste af deres arbejdsliv i henholdsvis Coop og Irma, og skabt fantastiske resultater gennem en mere end 30-årig periode. Jeg vil godt rette en stor tak til dem begge for mange års arbejde, der har gjort en markant forskel i Coop-familien, siger Kræn Østergård Nielsen.

Direktør i Coop.dk Mad, Lars Rasmussen, fortsætter i en anden rolle i Coop.

Den nye ledelsesstruktur gælder fra dags dato.

Med disse ændringer er retningen sat, som skal bringe over 150 års historie, lokalforankring og pionerånd ind i fremtiden.

Ny kortlægning: Danske virksomheders potentiale for at spare på energien er stadig stort

0
Chemical factory.

I Danmark har virksomhederne længe haft fokus på at udnytte energien effektivt, både når de producerer og forbruger energi. Men der er fortsat store potentialer, som kan realiseres i de danske produktionserhverv, viser en ny kortlægning, som Energistyrelsen står bag.

Gennem to hovedrapporter har Energistyrelsen fået kortlagt energiforbruget og besparelsespotentialerne i 42 brancher inden for sektorerne fremstillingserhverv, landbrug og bygge- og anlæg, som udgør produktionserhvervene.

Kortlægningen viser b.la., at de tre sektorer kan spare energi ved at udnytte spildvarme og elektrificere. Og ved at effektivisere varmeforsyningen, sætte standarder for nye anlæg, forbedre automatisk styring og udnytte ny teknologi. Derudover er der ”her og nu”-besparelser ved adfærdsændring.

Produktionserhvervene kan eksempelvis spare ca. 10 % af det samlede energiforbrug på tværs af sektorerne ved at foretage investeringer, der tjener sig hjem på under 4 år. Årligt kan det spares ca. 12.500 TJ., hvilket svarer til det samlede årlige energiforbrug for ca. 125.000 danskere – eller omtrent det antal mennesker, der bor i Aalborg.

Det store potentiale glæder vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen.

– Kortlægningen viser, at danske virksomheder kan høste mærkbare besparelser i deres energiforbrug og tilmed spare omkring 1,5 mia. kr. om året i energiudgifter ved at foretage overskuelige investeringer.

Elektrificering kan erstatte halvdelen af energiforbruget
Peter Maagøe Petersen – partner i Viegand Maagøe – har været projektleder på Energistyrelsens kortlægning og leveret de to bagvedliggende rapporter. Han ser betydelige potentialer i fortsat at optimere industriens procesanlæg gennem øget varmegenvinding, bedre styring og overvågning – og ikke mindst elektrificering.

I forhold til at optimere procesanlæg, så påpeger Maagøe Petersen, at mange virksomheder aktuelt arbejder med at integrere varmepumper i varmeforsyningen, hvor udnyttelse af spildvarme ofte giver energibesparelser på 25-30% af varmeforbruget og bidrager til udfasning af naturgasforbruget.

– For visse processer som inddampning, tørring og destillation kan potentialerne være endnu større, mens optimering af de energitunge brændings- og smelteprocesser erfaringsmæssigt kan være en større investering.

Ifølge kortlægningen har de danske produktionserhverv gode muligheder for elektrificere deres processer – og dermed omlægge til klimavenlig energi, hvilket kan spare halvdelen af det termiske energiforbrug i virksomhederne, hvis potentialet indfris helt.

Vi må ikke glemme den energisparende adfærd
Kortlægningen viser også, at der stadig er et betydeligt potentiale for adfærdsrelaterede besparelser. Eksempelvis at slukke for udstyr, der ikke er i brug, tætne lækager og sikre effektiv drift gennem vedligeholdelse og simpel automatisering.

Energistyrelsen opfordrer derfor virksomhederne til at prioritere de hurtige besparelser, da der i mange tilfælde kan opnås 3-5% besparelser ved ændringer i adfærd og forbedret vedligehold.

– Det kræver nogle arbejdstimer til planlægning, men ikke større investeringer. Gevinsten er besparelserne her og nu, siger Stine Leth Rasmussen.

Nye regler og brancheaftale gør det nemmere at skifte bredbåndsselskab

0
urban city, barcelona, daily life, nature

Tidligere kunne det være besværligt at skifte bredbåndsudbyder. Ny bekendtgørelse og en nyligt indgået brancheaftale gør det fremover til en overkommelig opgave

Nu er det blevet lettere for dig at skifte bredbåndsselskab. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har nemlig udarbejdet nye regler om skift af bredbåndsudbyder, som trådte i kraft den 1. januar 2023.

Det betyder, at det nu blevet muligt for dig, som ønsker at skifte selskab, at give dit nye bredbåndsselskab fuldmagt til at ordne alle de praktiske forhold i forbindelse med skiftet. Ligesom du kender det fra, når du skifter mobilselskab.

En fordel for forbrugerne

Som forbruger har du i dag mange selskaber at vælge imellem, men det har tidligere været besværligt at skifte bredbåndsabonnement, fordi forbrugeren selv har skulle ordne alle de praktiske forhold i forbindelse med et skifte.

For eksempel skulle du sikre dig, at det tidligere abonnement stoppede samtidig med, at det nye abonnement begyndte, så du undgik at have dage uden internet. Besvær der måske gjorde, at idéen om at skifte bredbåndsselskab blev opgivet, selvom det var muligt at få et bedre eller billigere produkt ved et andet selskab.

Derfor hilser Forbrugerrådet Tænk også de nye regler velkommen:

– De nye regler fjerner en barriere og gør det dermed som udgangspunkt nemmere at være forbruger. At man nu kan skifte udbyder på en enklere måde gør, at man lettere kan ændre abonnement til et, som passer ens behov og ønsker til pris. Ligesom vi eksempelvis kender det fra mobilabonnementer. Det vil formentlig også styrke konkurrencen på markedet, hvilket også vil komme forbrugerne til gode, siger Forbrugerpolitisk medarbejder Christian Sand fra Forbrugerrådet Tænk.

Brancheaftale fastlægger de nærmere rammer for skift af bredbåndsselskab

Som supplement til de nye regler har branchen udarbejdet en brancheaftale, som fastlægger de nærmere rammer for processen med at skifte bredbåndsselskab. Den etablerer ensartede procedurer på tværs af selskaberne, så reglernes intention om, at skiftet til din nye bredbåndsudbyder bliver så smidigt som muligt, bliver virkeliggjort.

Brancheaftalen gælder for de bredbåndsselskaber, der har tiltrådt aftalen.

Sygehus Lillebælt ansætter ny IT-chef

0
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen, Sygehus Lillebælt

Carsten Bastholm Dahl er pr. 1. januar 2023 ansat som ny strategisk IT-chef på Sygehus Lillebælt.

Han kommer fra en stilling som kontorchef for digitalisering og ledelsesinformation i Administrations- og Servicestyrelsen i Skatteforvaltningen, hvor han gennem de seneste tre år blandt andet har arbejdet med digitalisering af arbejdsprocesser og har drevet digital tranformation ved hjælp af egenudviklede værktøjer og indkøbte systemer, skriver Sygehus Lillebælt i en pressemeddelsele.

– Jeg er glad for at have fået jobbet, og jeg er sikker på, at jeg kan anvende min viden og erfaring til at bidrage til en endnu bedre anvendelse af teknologien på Sygehus Lillebælt. Det er virkelig et meget motiverende sted at arbejde, siger han.

Carsten Bastholm Dahl er uddannet erhvervsøkonom og har en HD i Informatik – begge fra Aarhus School of Business under Aarhus Universitet. Han er samtidig i gang med at tage en master i IT-organisation med særligt fokus på datadreven ledelse og forandringsledelse.

Fra 2017 til 2019 var han business partner i Data & Analytics-afdelingen hos vindmølleproducenten Vestas og var i de fem foregående år ansat som senior manager i business intelligence hos LEGO. Han har desuden arbejdet for en række andre større organisationer og virksomheder som Energinet, JYSK, Arla og Velux.

– Jeg kommer ikke fra sundhedsverdenen, men jeg har en masse viden og inspiration med fra andre brancher og kan derfor se tingene med lidt andre øjne og fra lidt andre perspektiver. Men jeg er også ydmyg over for, at SLB er en stor og kompleks organisation, som jeg nu først skal lære godt at kende. Jeg vil derfor suge viden og erfaring til mig fra alle mine nye dygtige kollegaer, fortæller han.

Den nye strategiske IT-chef ser et stort potentiale i at implementere og udvikle IT-systemer, der kan understøtte sygehuset i det daglige arbejde med patienterne. For eksempel ved hjælp af kunstig intelligens, procesunderstøttelse og datadrevne beslutninger, som han har stor erfaring med fra sine foregående stillinger.

– Vi skal understøtte sundhedspersonalets processer med de rette IT-løsninger, og vi skal være innovative og udnytte de data, vi allerede har, optimalt. På den måde kan vi træffe beslutninger på et endnu stærkere grundlag og sikre, at sundhedspersonalet kan bruge sine kræfter effektivt på kerneopgaven, uddyber Carsten.

58-årige Carsten Bastholm Dahl bor i Børkop mellem Vejle og Fredericia med sin hustru, og sammen har de tre voksne sønner. I sin fritid cykler han – både på landeveje og i skoven – og svømmer hver weekend året rundt i havet i Kolding Fjord og i Lillebælt ud for Fredericia.

Live fra Rådhuspladsen i København

0

Håndboldlandsholdet fejres på Rådhuspladsen i København. Vi er til stede, og liveopdaterer direkte fra fejringen.

https://v.24liveblog.com/24.js

Rammerne til ny inflationspakke er klar: 2,3 milliarder kroner på vej til danskerne

0
Foto: AVISEN

Regeringen har præsenteret rammerne for en ny inflationspakke, der skal hjælpe de økonomisk trængte danskere.

Regeringen har præsenteret udspillet, og af det fremgår det ikke, hvem beløbet er øremærket til.

– Der er danske børnefamilier og pensionister, der er hårdt pressede økonomisk og tydeligt mærker den høje inflation, når elregningen skal betales, eller når man står ved kassen og handler dagligvarer. Og mange virksomheder har svært ved at få forretningen til at løbe rundt, fordi udgifterne er steget. Derfor inviterer vi nu Folketingets partier til forhandlinger om en målrettet økonomisk håndsrækning til de mest trængte. Vi lytter til alle partier, der ønsker at tage ansvar og hjælpe danskerne gennem en svær tid. Inflationshjælpen løser ikke alt, men skal hjælpe, hvor det gør mest ondt, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Nye tal: Flere end 370.000 lever med og efter kræft

0

Antallet af danskere, der lever med eller efter kræft, er steget med 41 pct. siden 2012. Det er godt nyt, at flere overlever kræft, men det betyder samtidig, at flere har behov for hjælp til senfølger.

Højere levealder, bedre behandling og tidligere opsporing betyder, at flere lever med eller efter en kræftdiagnose i Danmark.

Det viser Sundhedsdatastyrelsens nye rapport ‘Nye kræfttilfælde i Danmark 2021’.

I 2021 havde 374.286 personer en eller flere kræftdiagnoser, Det er 11.688 flere personer end året før, hvilket svarer til en stigning på 3,2 pct.

60 pct. oplever senfølger
Antallet af borgere, der enten har eller har haft kræft, er steget med knap 41 pct. de seneste ti år, viser Sundhedsdatastyrelsens nye opgørelse. Det er godt nyt, forklarer adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

– Det er meget positivt, at flere lever med og efter kræft, fordi det er et udtryk for, at behandlingen hele tiden bliver bedre. Flere end nogensinde bliver kræftfri og lever videre i mange år efter en kræftsygdom, og det er helt fantastisk, siger Jesper Fisker.

Men når antallet af tidligere og nuværende kræftpatienter stiger, bliver der samtidig flere, der oplever generende senfølger efter sygdommen. Og dem skal vi stå klar til at hjælpe.

– Omkring 60 pct. af kræftpatienterne oplever senfølger efter sygdommen og behandlingen, og 40 pct. oplyser, at de har et eller flere fysiske eller psykiske problemer, som de ikke har fået den nødvendige hjælp til. Vi både kan og skal gøre meget mere for at hjælpe den voksende gruppe af patienter, der oplever bivirkninger og senfølger, siger han.

Læs mere om senfølger på cancer.dk:

Bivirkninger og senfølger

Flere kvinder lever med kræft
I 2021 blev der registreret 46.997 nye kræfttilfælde, hvoraf størstedelen blev diagnosticeret blandt mænd. Men selvom antallet af nye kræfttilfælde er højere blandt mænd end kvinder, lever flere kvinder end mænd med en kræftdiagnose.

I samme periode var der henholdsvis 204.421 kvinder og 169.865 mænd i Danmark, som levede med kræft eller som tidligere havde haft kræft og var blevet helbredt.

En forklaring på kønsforskellen kan være, at kvinder generelt lever længere end mænd, og kvinderne har en højere overlevelse efter diagnosen inden for en del kræftformer. Kræftmønstrene for de to køn er forskellige, blandt andet har brystkræft en særlig god prognose.

Landsholdet hyldes på Rådhuspladsen

0
Foto: DHF

Det danske herrelandshold har på enestående vis vundet guld i VM i håndbold med en sejr over Frankrig. Kom og hyld holdet fra Københavns Rådhusplads, når de i morgen mandag 30. januar 2023 kl. 17.05 fejres med balkonhyldest og rådhuspandekager.

Med guldmedaljer og VM-pokal bliver de nykårede danske verdensmestre i morgen mandag 30. januar 2023 kl. 17.05 hædret på Københavns Rådhus, hvor overborgmester Sophie Hæstorp Andersen ønsker tillykke og byder på rådhuspandekager.

– De danske håndboldherrer er verdensmestre for tredje gang i træk. Det er intet mindre end en historisk bedrift, som fortjener den største respekt og hyldest. Balkonen er selvfølgelig klar til VM-holdet. Jeg håber, at hele Danmark vil valfarte til København og Rådhuspladsen for at fejre de tredobbelte guldvindere, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

Som triple-vindere af VM i herrehåndbold er glæden og stoltheden over den nye titel stor i Dansk Håndbold Forbund:

– Det er en fuldstændig fantastisk præstation, og en hidtil uset magtdemonstration, vores danske herrelandshold har leveret. Jeg er pavestolt over, hvad de har opnået på banen, men mindst lige så stolt over den vildt flotte opbakning, der har været til holdet både i arenaerne og hjemmefra. Tusind tak for det – vi håber at se rigtig mange på Rådhuspladsen, siger formand i Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen.

Det anbefales at komme i god tid på Rådhuspladsen, da noget af pladsen er under renovering og derfor afspærret.

Fantastiske Danmark vandt VM og skriver historie

0
Foto: DHF

Danmark har for tredje gang i træk vundet VM i håndbold, og dermed skriver danskerne historie som den første nation nogensinde til at vinde VM tre gange i træk. Det sker efter en finalesejr mod Frankrig, der blev besejret 34-29 efter en brandkamp af Rasmus Lauge.

Slaget mellem Danmark og Frankrig startede søndag klokken 21:00 i den mægtige Tele2 Arena i Stockholm, der normalt bruges til fodbold og koncerter. Det har derfor været udtalt af flere spillere, at der ikke er samme lydniveau som i en rigtig håndboldhal.

Rammerne til trods blev det et brag af en start på kampen. Det danske angreb startede i et forrygende tempo. Simon Pytlick og Mathias Gidsel dikterede det danske spil, og gjorde nærmest, hvad der passede dem. I det danske mål startede Niklas Landin også fremragende ud og pillede broden af de franske skytter, der havde det svært.

Danmark kom i front med 9-5, og det tvang Frankrig til at ændre gameplan. Nikola Karabatic blev pillet ud af det franske angrebsspil efter, at han slet ikke fik sat sit aftryk på kampen. Anført af Nedim Remili fik Frankrig dog ædt sig ind i kampen, og forsvarsmæssigt begyndte de at gå hårdere til de danske spillere.

Særligt Mikkel Hansen havde det svært. Han så tung ud i bevægelserne, og var ikke målsøgende som man kender ham. Det var med til, at det danske angrebsspil gik i stå, og Frankrig fik reduceret til 16-15, der var stillingen ved pausen.

Fra anden halvlegs start tog kampen en ny drejning. Nikolaj Jacobsen tog konsekvensen af, at Mikkel Hansen havde det svært og pillede den danske stjerne ud. Ind for at styre det danske angrebsspil kom Rasmus Lauge, men i første omgang Frankrig udlignet til 17-17.

Indskiftningen af Lauge fik dog stor effekt. Han fik iscenesat både Simon Pytlick og Mathias Gidsel, der boltrede sig med deres nye makker i bagkæden, og det var med til igen at give danskerne et overtag. 

Med 12 minutter igen lød den danske føring på 27-24. Rasmus Lauge og Mads Mensah styrede det danske angrebsspil til perfektion. Flere gange fik danskerne muligheden for at komme foran med fem mål, men muligheden glippede og derfor hang Frankrig på indtil slutfasen.

Da det kneb kom Simon Pytlick tilbage på banen og sendte et projektil i mål, og da Niklas Landin med et par minutter igen pillede et straffekast, blev sejren cementeret. I slutminutterne trak Danmark helt fra, og endte med at vinde 34-29. Dermed er Danmark den første nation nogensinde til at vinde VM tre gange i træk.

18-årig fra Vejle idømt ni måneders fængsel for salg af tusindvis...

0
KRIMI. En 18-årig mand fra Vejle er onsdag morgen ved Retten i Kolding idømt en straksdom på ni måneders fængsel for besiddelse og salg...

Midt i historiens største oprustning føler soldaterne sig glemt: »Det skriger til himlen«

0
FORSVARET. 375 milliarder kroner. Det er det beløb, Danmark har sat af til at ruste forsvaret op fra 1,36 procent af BNP til 3,5...

Mand anholdt efter knivtrussel i Vejle

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede mandag morgen ud til en anmeldelse om en mand, der truede med en kniv i Vestergade i Vejle. Anmeldelsen kom klokken...

Rådgiver fra Vejle fylder 40 år med to årtiers erfaring

0
NAVNENYT. Lørdag den 21. marts fylder Pernille Lykkegaard Tolstrup fra Middelfart Sparekasse i Vejle 40 år. Trods sin relativt unge alder har hun allerede...

Fra 1. maj får begge forældre gratis mad på sygehuset

0
SUNDHED. Fra 1. maj udvider Region Syddanmark tilbuddet om gratis forplejning, så det ikke længere kun er den ene forælder, der spiser gratis på...

Fattige pensionister i Trekantområdet får mere end landsgennemsnittet — undtagen i Middelfart

0
SAMFUND. Et fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF vil give Danmarks fattigste folkepensionister 1.000 kroner mere om måneden. En ny analyse viser, hvad det...