Forudsætningen for et hvert samfunds beståen og videre udvikling er, at de generationer, der kommer efter os og tidligere generationer, er godt rustede til den opgave. Heri er de unges livsglæde og gode trivsel uvurderlig. Ansvaret er ikke kun deres eget, selvstændige ansvar. Det er i høj grad samfundets ansvar, at tage vare på den opgave, også. Det handler denne uges artikel om.
Opråbet!
Derfor satte vi med sidste uges Zoom-debat om Det Ønskede Samfund igen fokus på de unges livsglæde og GOD TRIVSEL. Og vi kan ikke sige det stærkt nok. Det handler om at gøre noget. Vi har generelt i samfundet længe nok talt, og talt, og talt om det modsatte – mistrivsel, og vi har ikke gjort det, der skal til for at vende den udvikling. Også her er det tid til et skifte i samfundsudviklingen. Her er det nødvendigt, at alle grene af samfundet spiller med i DUR og skipper MOL. For det drejer sig om, at vi alle tager skeen i den anden hånd og handler konkret, fra det sted, som vi lige nu befinder os i samfundet. Det er nu yderligere, konkrete tiltag skal iværksættes og eksisterende tiltag udbygges og spredes ud, så de når alle børn og unge ud fra deres individuelle behov, og det gælder ikke kun de udfordrede unge.
Det gælder i høj grad også de mange, mange dygtige livsglade unge, som trives godt, og som heldigvis er der ude. Unge som vi også skal inddrage i det gearskifte, der skal til for, at børn og unges opvækst, dannelse og uddannelse skaber den livsglæde og gode trivsel, som giver mening med selve livet som menneske, og som forudsætning for samfundets beståen og videre udvikling.
De unge, som selv ønsker at være rollemodeller for egen og kommende generationer, skal have en særlig opmærksomhed. For deres engagement, mod og vilje og meget mere skal inddrages i alt arbejde med at skabe livsglæde og god trivsel blandt børn og unge. Det gode er, at det også vil smitte af på de ældre generationer.
Opråbet herfra skal være: Stop snakken – Gå til handling – Tag aktion – Lokalt og nationalt!
Hvordan skaber og genskaber vi livsglæde og trivsel?
Uanset omfanget af livsglæde og trivsel, så er det ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bevidst opdyrkes og vedligeholdes helt fra begyndelsen af livet og til livets afslutning. Ansvaret ligger ikke kun hos det enkelte menneske. Ansvaret ligger også hos alle de medborgere, forældre, ledere, kollegaer og institutioner, som det enkelte menneske kommer i kontakt med livet igennem.
Opgavens kompleksitet
At vi endnu ikke – trods mange indsatser – har knækket koden til livsglæde og god trivsel for alle vidner om opgavens kompleksitet og mangfoldighed. Der er ikke kun en løsning og en løsningsmodel. Løsningerne skal skræddersyes til det enkelte menneske, også det unge menneske, for vi er født og opvokser, som individer præget af arv og miljø.
Kompleksiteten gør også, at helhedsløsningen må findes i en mangfoldighed af delløsninger, der skabes på alle niveauer i og ude i alle kroge af samfundet. Både lokale, regionale og nationale tiltag er nødvendige. Alle relevante aktører bør inddrages. Det glæder både de faglige miljøer, fagforeninger, politikerne, forskningsmiljøer, uddannelsesmiljøer, erhvervslivet og mange flere med afgørende betydning for de beslutninger som træffes. De unge skal naturligvis medinddrages hele vejen, også helt fra begyndelsen. Udgangspunktet bør nemlig være, at vi spørger dem det drejer sig om. Så vi begynder de unges dannelsesrejse på det område med at spørge de unge om, hvad god trivsel og livsglæde er for dem? inden vi tager de næste skridt.
Helhedsplanen må dannes, mens vi gennemfører den. Det bør ske gennem et væld af iterative og dynamiske læringsprocesser, hvor vi gennem handling afprøver nye veje baseret på den fremmeste forskning på området.
Gode eksemplers magt
Debatten i torsdags viste også, at der er mange gode eksempler på, at ungdomslivet trives og livsglæden blandt unge blomstrer.
Det gør det i det gode foreningsliv, hvor vi hørte om gode eksempler fra Nr. Vorupør i Thy omkring Motocross, omkring håndbold, fodbold, boksning, ungeråd og ikke mindst Surf-klubben. Vi hørte også gode fortællinger om Ungdomshuset i Fredericia og Byggelejepladsers fantastiske bidrag til udviklingen af de unge og dannelsen af helstøbte mennesker. Byggelegepladser kunne eksempelvis dreje sig om vedvarende energi med bygning af minivindmøller fra Vestas og tilsvarende.
Betydningen af rettidig mental uddannelse og træning af de unge, så de er rustede til at leve det liv, de ønsker og senere er i stand til at vælge, må heller ikke undervurderes.
Regeringsgrundlaget ser ud til at åbne op for, at kommunerne i samarbejde med det lokale erhvervsliv i langt højere grad får mulighed for at handle ud fra en lokal prioritering og ønsket retning, hvor gode eksempler kopieres og tilpasses lokale behov og interesser.
Fem hovedspørgsmål til vores politikerne
Det fører til fem hovedspørgsmål til vores politikere:
- Hvordan vil I skabe livslang livsglæde og god trivsel for alle generationer?
- Hvordan vil I skabe bevægelser og indsatser, som understøtter vejen henimod livsglæde og god trivsel?
- Hvordan vil I genskabe livsglæde og god trivsel for de mange unge i samfundet, som har mistet livsglæden og den gode trivsel?
- Hvordan vil du/I sætte fokus på de samfundsmæssige rammer for ungdomslivet og den enkelte unges mentale styrke og psykiske robusthed?
- Hvordan vil du som politiker bidrage til mangfoldige, ligeværdige, overskuelige og fleksible veje gennem/i ungdomslivet?
Afrunding
Næste debataften, som er planlagt til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.
