CEPOS udsender i dag en ny analyse, der viser, at man ved at samle CO2-udledningerne fra vejtransporten, bygninger og den nuværende kvotesektor under et samlet kvotesystem kan reducere de samfundsøkonomiske omkostninger med omtrent 25 procent.
Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet vil oprette et nyt særligt kvotesystem for vejtransport og bygninger (opvarmning), så man får to adskilte CO2-kvotesystemer i EU; det nye kvotesystem samt det nuværende system, der primært omfatter elproduktion, industri og fly.
Men det er en ineffektiv måde at føre klimapolitik på, som gør det unødvendigt dyrt at reducere CO2-udslippet, viser ny analyse fra CEPOS.
– Vores analyse viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved klimapolitikken kunne blive omkring 25 procent lavere, hvis man i stedet samler CO2-udledningerne under ét samlet kvotesystem i stedet for at have to adskilte kvotesystemer, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, der har udarbejdet analysen.
Med to adskilte systemer vil der blive foretaget dyre reduktioner i det ene kvotesystem i stedet for billige reduktioner i det andet.
– Med to kvotesystemer vil der være virksomheder, som investerer eksempelvis 650 kroner i at reducere CO2 -udslippet med ét tons, men samme reduktion ville kunne opnås for under 250 kroner i transport- eller bygningssektoren. Man får ganske enkelt mindre klima for pengene på den her måde, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Hvis klimapolitikken skal være effektiv, skal de nationale reduktionskrav – i modsætning til hvad Rådet og Europa-Parlamentet umiddelbart lægger op til – desuden afskaffes.
– Hele idéen med kvotesystemet er, at vi skal foretage CO2-reduktionerne der, hvor det er billigst. De nationale reduktionskrav forhindrer dette, fordi man vil være nødt til at gennemføre nationale reduktioner for at overholde kravene, selv hvis der er langt billigere muligheder i andre EU-lande. Dermed ryger hele gevinsten ved kvotesystemet potentielt, siger Jonas Herby.
Jonas Herby kan kontaktes på 27282748 for uddybende kommentarer.
Antallet af europæiske varemærkeansøgninger rettet mod bl.a. metaverse er steget eksplosivt på bare to år. Patent- og Varemærkestyrelsen oplever lignende tendens i Danmark.
Flere og flere virksomheder tager deres forretning med ind i det digitale univers. Og i takt med at flere vælger at prøve kræfter med ny teknologi som metaverse, følger behovet for at beskytte sit brand og varemærke mod kopister.
Nye tal fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO, viser nemlig en eksplosiv stigning i varemærkeansøgninger rettet mod bl.a. metaverse. Antallet af ansøgninger indenfor virtuelle varer er eksempelvis steget fra 237 ansøgninger i 21 til 1599 i 2022. Ansøgninger, der skal varemærkebeskytte de såkaldte Non Fungible Tokens, er steget fra 213 i 2021 til 1270 i 2022, mens ansøgninger rettet mod metaverset er steget fra 5 ansøgninger i 2021 til 362 i 2023.
– Det er en tendens, vi også ser i de danske ansøgninger. Nogle af ansøgningerne kommer fra virksomheder, som traditionelt har produceret varer til den fysiske verden, men nu også ser ud til at forberede sig på det forretningsmæssige potentiale i virtuelle verdener, siger Henriette Vængesgaard Rasch, der er varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Kopivarer er både i den analoge verden og på nettet et omfattende problem, som alene på det danske marked koster virksomheder knap 7 mia. kroner.
– Kopister bevæger sig derhen, hvor der er penge at tjene. Derfor er det vores anbefaling, at man overvejer om og i hvilket omfang man bør beskytte sin forretning med et registreret varemærke – ikke mindst hvordan man skal beskytte det ift. krænkelser i metaverset. Bliver man kopieret uden at have sine rettigheder på plads, er det typisk sværere at gøre noget ved det, siger Henriette Vængesgaard Rasch.
En virksomhed kan bruge sit varemærke til at forhindre andre i at efterligne eller kopiere sit brand. Varemærket er nemlig et bevis på, at virksomheden ejer retten til sit navn, logo eller produktnavne.
Med en omsætningsfremgang på mere end 30 procent og en indtjeningsvækst på 47 procent kom DLG-koncernen særdeles godt ud af 2022. Alle tre forretningsområder – Food, Energy og Housing – bidrager trods udfordrende markedsvilkår til fremgangen, og overskudsdeklareringen til andelshaverne bliver den højeste nogensinde.
DLG-koncernens samlede omsætning blev på 80 mia. kr. mod 59 mia. kr. året før. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) steg til 3 mia. kr., hvilket er en fremgang på 770 mio. kr. Årets resultat efter skat rundede for første gang 1 mia. kr. Trods det volatile marked har DLG gennem stram risikostyring og fokus på kapitalforbruget forbedret de finansielle nøgletal og haft et pænt afkast på investeret kapital (ROCE).
– Vi kan ikke være andet end tilfredse med det resultat, vi har leveret. Vores forretning er bygget op om tre forretningsområder, der alle servicerer fundamentale behov i samfundet, og det giver en stabil efterspørgsel. Det er en del af forklaringen på, at vi har navigeret så godt igennem et på mange måder udfordrende 2022, siger Group CEO Kristian Hundebøll og fortsætter:
– Vi har ligesom andre virksomheder også mærket de stigende omkostninger til bl.a. energi og råvarer, og derfor har vi løbende tilpasset vores omkostninger. De finansielle nøgletal viser tydeligt, at vi har øget koncernens robusthed yderligere, så vi står godt rustet til at imødegå de markedsmæssige udfordringer, som måtte komme.
Det tyske marked, der er DLG’s største, bidrager endnu engang betydeligt til årets resultat. Den samlede omsætning i Tyskland rundede 53 mia. kr., mens EBITDA steg med 51 procent til 1,7 mia. kr.
Det flotte resultat betyder, at DLG kan udlodde 252 mio. kr. i overskudsdeklarering til de danske andelshavere. Det er en stigning på 46 procent i forhold til 2021 og giver et afkast på andelskapitalen på 17 procent.
Food: Fremgang trods volatile markeder
Forretningsområdet Food, der dækker koncernens agribusiness- samt vitamin- og mineralforretning, er det største forretningsområde. Med en omsætning der i 2022 steg til 50 mia. kr., tegner forretningsområdet sig for 63 procent af koncernens samlede omsætning. EBITDA blev på 1,6 mia. kr., hvilket er en fremgang på 18 procent sammenlignet med 2021.
Indenfor Agribusiness-forretningen har der været fremgang på samtlige hovedmarkeder omkring Østersøregionen inklusive Tyskland, men særligt på det danske og svenske marked samt i Baltikum har resultaterne været ekstraordinært gode. Det er primært en flot eksport af 4,1 mio. tons afgrøder i kølvandet på den gode høst samt et rigtig godt år indenfor planteavl, hvor koncernen er Europas største leverandør af planterelaterede produkter, der bidrager til resultatet.
Salget af foder til kvæg og fjerkræ har været på et tilfredsstillende niveau, mens salget af grisefoder har været faldende som følge af de svære markedsforhold for griseproducenterne. Vitamin- og mineralforretningen Vilofoss leverer et stabilt resultat, der er på niveau med 2021, og hvor der er salgsfremgang i USA, Østeuropa og Mellemøsten.
– Food er den stærke rygrad i vores forretning, og det er et rigtig flot resultat, forretningsområdet leverer. Særligt med tanke på de store udsving og usikkerheden, der har præget markederne og forsyningssituationen på grund af den anspændte geopolitiske situation, så er vi glade for, at der er vækst på alle parametre, siger Kristian Hundebøll.
Kort efter den russiske invasion af Ukraine besluttede DLG at indstille alle kommercielle aktiviteter i Rusland, hvilket også betød et stop for import af råvarer som non-GM sojaskrå, roepiller og solsikkeskrå, som indtil da blev brugt i DLG’s foderblandinger. Foruden en nedskrivning på 87 mio. kr. som følge af DLG’s udtræden af selskabet AV Nutrismart i Rusland har beslutningen givet DLG øgede omkostninger i forbindelse med annullering af kontrakter samt indkøb af råvarer fra andre lande, hvor priserne er højere.
Energy: Et ekstraordinært år
Forretningsområdet Energy har gennem de seneste år leveret det ene stærke resultat efter det andet, og det samme var tilfældet i 2022. Forretningsområdet havde en omsætning på 23 mia. kr. mod 13 mia. kr. i 2021. EBITDA blev på 964 mio. kr., hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med 2021.
Den tyske energidivision, Team Energie, tegner sig for langt hovedparten af forretningsområdets omsætning og indtjening. Det flotte resultat skyldes primært en fremgang indenfor forretningsområderne fyringsolie og diesel, Tankpool24 samt el og gas. Det stigende salg af fyringsolie skyldes bl.a. de tyske myndigheders beslutning om at frigøre sig fra brugen af russisk gas, som resulterede i en stigende efterspørgsel på netop fyringsolie. Samtidig steg salget af diesel, fordi usikkerhed om forsyningssituationen på markedet fik mange kunder til at fylde lagrene.
Team Energie har året igennem set en stigende tilgang af ordrer, hvor kunderne vælger selskabet til som energileverandør på grund af den brede produktportefølje og ikke mindst den høje forsyningssikkerhed og effektive logistik.
– Vores energiforretnings meget aktive salgsstyrke har øget salget betragteligt i 2022 og landet nogle betydelige kontrakter med store private og offentlige kunder. Det er den primære årsag til den flotte resultatfremgang. Væksten i vores energiforretning giver os styrken til at investere i den grønne omstilling, siger Kristian Hundebøll.
Housing: Stabilt resultat i et usikkert år
Forretningsområdet Housing blev etableret som et led i den nye koncernstrategi og dækker over koncernens aktiviteter inden for service og salg af byggematerialer til både erhverv og private på det tyske marked. Forretningsområdet havde i 2022 en omsætning på 6,5 mia. kr. mod 6 mia. kr. året før. EBITDA blev på 463 mio. kr., hvilket er et fald på 7 procent sammenlignet med 2021.
Team Bau er blandt de største aktører i Tyskland og driver en af branchens mest lønsomme forretninger. Selvom de økonomiske konjunkturer er begyndt at påvirke byggeindustrien i Tyskland, hvor der ses et lavere aktivitetsniveau, kommer Team Bau ud af 2022 med et stabilt resultat, der er på niveau med 2021. Kunderne belønner Team Bau med deres loyalitet til gengæld for den høje forsyningssikkerhed, brede produktportefølje og gode rådgivning.
– Den stigende inflation og de højere renter betyder, at vi ser en vis tilbageholdenhed i markedet, og i det lys er det et rigtig godt resultat, forretningsområdet formår at levere. Vi står stærkt på markedet og har fortsat store forventninger til denne del af forretningen på den lange bane, siger Kristian Hundebøll.
2023: Investering i bæredygtig omstilling
I maj 2022 præsenterede DLG koncernstrategien Creating the Future 2030, der sætter den strategiske kurs for koncernens udvikling mod en mere bæredygtig fremtid. Her er der bl.a. sat 2 mia. kr. af til investeringer i den bæredygtige omstilling indenfor Food, Energy og Housing.
I 2022 blev de første projekter sat i søen med investeringer i bl.a. insektproteinvirksomheden Enorm Biofactory samt Green Fertilizer Denmark, der skal undersøge mulighederne for at etablere en dansk produktion af grønnere gødning til landbruget baseret på overskydende vindmøllestrøm.
– Gennem de seneste år har vi skabt et solidt økonomisk fundament under koncernen, som vi bygger videre på med den nye strategi. Vi ser årets rekordresultat som et udtryk for et niveauskifte, om end vi forventer at resultatet i 2023 vil ligge lavere end i 2022. Når det er sagt, er vi meget opmærksomme på, hvordan den geopolitiske situation og råvaremarkederne udvikler sig, for det kan få stor betydning for de forudsætninger, vi har lagt til grund for budgettet, siger Kristian Hundebøll.
Det er et rekordstort beløb på 252 mio. kr., som bliver udloddet til DLG’s andelshavere som følge af et historisk godt regnskab for 2022. Desuden ændres modellen for overskudsdeklarering, så ejerne får udbetalt en del af beløbet med det samme.
På DLG-koncernens årlige regnskabsmøde har repræsentantskabet netop godkendt en historisk stor overskudsdeklarering, hvor 252 mio. kr. udbetales til ejerne. Det er 45 pct. mere end sidste år og svarer til en forrentning af andelskapitalen på 17 procent.
Bestyrelsesformand i DLG, Niels Dengsø Jensen, siger:
– DLG har takket være en flot indsats fra dygtige medarbejdere og ledere leveret det bedste regnskab nogensinde i et år, der har været præget af store udsving og usikkerhed. Der er fremgang over hele linjen, men særligt det tyske marked udmærker sig igen i år. Det er meget tilfredsstillende resultat, som danner baggrunden for, at vi i år kan overskudsdeklarere så stort et beløb til vores ejere. De seneste års resultater har vist, at DLG har en solid forretningsmodel, og med vores nye strategi, Creating the Future 2030, er vi klar til at tage de næste skridt på vejen mod et mere bæredygtigt erhverv.
Ny model for overskudsdeklarering
Som et led i en ny ejerstrategi har DLG’s repræsentantskab besluttet at ændre modellen for overskudsdeklarering med virkning fra i år. Det betyder, at den enkelte andelshavers overskudsdeklarering vil blive delt op, så 1/3 af overskudsdeklareringen bliver udbetalt forlods, mens 2/3 opspares på andelskontoen. Hidtil er hele beløbet blevet indbetalt på andelshaverens andelskonto og først kommet til udbetaling, når beløbet overstiger en million kroner eller i forbindelse med, at ejeren stopper som landmand.
– Gennemsnitsalderen på danske landmænd er stigende, og vi har brug for, at der kommer nye, friske kræfter i erhvervet. Med den nye model vil vi gerne give den kommende generation af landmænd lidt ekstra kapital mellem hænderne, når de starter op, siger Niels Dengsø Jensen, og fortsætter:
– Det har været et klart ønske fra vores ejere, at pengene der udloddes, skal ud og arbejde. Det sikrer vi nu, og vi håber, at det vil styrke landmandens evne og lyst til at investere i sin bedrift og i den grønne omstilling.
Samtidig er det besluttet, at op til 15 % af det samlede beløb til overskudsdeklarering kan øremærkes bæredygtige produkter i en såkaldt grøn pulje. Dermed vil landmændene fremover i højere grad blive belønnet for at handle grønnere. Den nye model skal være et incitament til at få ejerne til at tilvælge de mest bæredygtige produkter, når de handler med DLG.
– Landbrugs- og fødevareerhvervet har sat ambitiøse mål for en mere bæredygtig fremtid, og hvis vi skal levere på dem, så kræver det handling fra virksomhederne, men også fra den enkelte landmand. Derfor ønsker vi at skabe en struktur, der motiverer vores ejere til at træffe de mere bæredygtige valg, siger Niels Dengsø Jensen.
HK Ultras er efter Fredericia Håndboldklubs sejr mod SønderjyskE blevet beskyldt for at være kommet med tysk fjendtlige sange. Det er en storm i et glas vand, lyder det fra fanklubben.
Under kampen blev der råbt “Deutschland alles ist vorbei” og “Alle hader Tyskland”, mens enkelte, ifølge Der Nordschleswiger, har råbt “tysker svin”. Det forholdt den tysksprogede avis til FHK-keeper Thorsten Fries, der kommer fra det tyske mindre tal. Fries udtalte i den forbindelse, at han vil tage en snak med fansene.
Nu er HK Ultras kommet med en officiel udmelding, hvor de kalder det en storm i et glas vand.
– Vi synes, oprigtigt talt, at denne artikel er en storm i et glas vand. Vi leverer 90 minutters fantastisk stemning, og så hiver man tilråb fra enkeltpersoner ud, som vi end ikke kan bekræfte og konfronterer Thorsten Fries med, står der i udmeldingen, hvor de pågældende sange kommenteres én for én.
Fanklubben bekræfter at have sunget Deutschland alles ist vorbei og alle hader Tyskland. HK Ultras slår fast, at der er tale om almindelige sange, der benyttes i flere sportsgrene, og at det derfor ikke har været personligt henvendt til nogen.
Hvad angår “tysker svin” er det ifølge HK Ultras ikke noget en samlet flok har råbt.
– Det er der med sikkerhed ikke blevet råbt fra nogen form for samlede fredericiafans. Om enkeltpersoner har råbt det, ved vi ikke. Vi går til grænsen men tolererer ikke racistiske tilråb, tilråb relateret til seksuelle præferencer eller grove personlige tilråb, skriver HK Ultras.
I samråd med den nærmeste familie, læger og Aalborg Håndbold har Mikkel Hansen i dag sygemeldt sig med symptomer på stress. Det kommer som en belastningsreaktion på et ekstraordinært hårdt år for håndboldspilleren.
– Det har været et hektisk år for Mikkel med først en blodprop i foråret 2022, hjemflytning med familien til Danmark efter 10 succesfulde år i udlandet, samt en enorm stor efterspørgsel og fokus på hans person gennem hele efteråret i forbindelse med skiftet til Aalborg Håndbold og senest ved VM i januar, udtaler Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.
– Efter hjemkomsten fra VM-slutrunden viste det sig, at bægeret var fyldt op, og vi har sammen truffet det eneste rigtige valg, hvor fokus fuldt ud er på, at Mikkel får den nødvendige tid og professionel støtte til at komme sig, lyder det videre fra Aalborg Håndbolds direktør.
– Vi glæder os til Mikkel kommer tilbage, men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie, understreger Jan Larsen.
Aalborg Håndbold oplyser i forbindelse med sygemeldingen, at de ikke kan oplyse yderligere og at de anmoder medier og andre om at give Mikkel Hansen og familien den nødvendige ro, og undlade at kontakte ham.
Et nyt lovforslag giver seniorer en gevinst ved at blive på arbejdsmarkedet. Regeringen vil afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Sidste år vedtog Folketinget at fjerne modregning i social pension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt. Det skønnes, at i alt 130.000 pensionister vil blive stillet bedre med de to forslag.
For tusindvis af pensionister vil der fremover være en ekstra gevinst ved at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 2023 vil pensionister ikke længere opleve modregning i pensioner som følge af arbejdsindtægt, hverken i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen indtægt eller som følge af ægtefællens eller samlevers indtægt.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen vil i foråret fremsætte anden del af aftalen En ny reformpakke for dansk økonomi – Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked (DKM1) fra januar 2022. Det forventes, at 50.000 personer vil få glæde af afskaffelsen af modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Forslaget vil have virkning fra januar 2024, men med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 som forudsat i aftalen.
Aftalen blev indgået af den tidligere S-regering, SF, RV, DF og KD for at skabe øget vækst og fjerne barrierer, der kan afholde nogle seniorer fra at blive længere på arbejdsmarkedet.
Første del af aftalen vedrørende afskaffelsen af ægtefællemodregning blev vedtaget i juni 2022 og trådte i kraft 1. januar 2023. Anden del af aftalen om at fjerne modregning i egen indtægt nåede ikke at blive fremsat inden folketingsvalget.
Det forventes, at det nye lovforslag vil medføre udgifter for ca. 450 mio. kroner og øge det strukturelle arbejdsudbud med 1.050 personer, når det er fuldt indfaset i 2025. Lovforslaget er fuldt finansieret.
– Jeg er overordentlig glad for, at vi nu gør det nemmere for de pensionister, der gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, at tage en ekstra tørn – uden at de bliver modregnet i deres pension. Det kommer både seniorerne, arbejdsmarkedet og vores velfærdssamfund til gode. Det har længe været et ønske fra regeringspartierne.
– Samlet har regeringen nu fjernet modregningsregler for pensionister, som vil have stor betydning for op mod 130.000 danskere. Heriblandt rigtig mange seniorer, som nu ikke behøver at sætte sig ind i reglerne for beregning af pension, før man påtager sig ekstra arbejde.
– Nu sikrer vi, at det økonomisk kan betale sig at give en tørn mere. Det her har rigtig mange danskere kæmpet for i lang tid, og derfor er jeg stolt over, at det nu kommer til at ske.
Close up interviewer interview candidate apply for job at meeting room in office
Personer i bunden af indkomstfordelingen rammes cirka fire gange oftere af ledighed i forbindelse med jobskifter end personer i toppen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Også ufaglærte rammes oftere end andre uddannelsesgrupper. Det er et udtryk for, at lavtlønnede og ufaglærtes arbejdsliv ofte er forbundet med usikre vilkår, mener chefanalytiker.
Hver 4. lønmodtager i den lavestlønnede tiendedel var ramt af ledighed i forbindelse med et jobskifte i perioden mellem fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021. Til sammenligning gjaldt det kun hver 14. blandt den højestlønnede tiendedel.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistisk.
– Arbejdsmarkedet fungerer på vidt forskellige måder for forskellige befolkningsgrupper. Når vi ser, at mange ufaglærte og lavtlønnede berøres af ledighed mellem to job, er det med til at understrege, hvor vigtig dagpengedækningen er for store grupper på arbejdsmarkedet, siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Også ufaglærte er oftere ramt af ledighed mellem to job, end personer med videregående uddannelser er det.
– Tallene indikerer, at jobskifter sker af forskellige årsager i de forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Når ufaglærte og lavtlønnede langt oftere er ledige mellem to job, tyder det på, at de befinder sig på et arbejdsmarked med mere usikre ansættelsesforhold end for eksempel akademikere, siger Emilie Agner Damm.
Analysen viser også, at antallet af jobskifter varierer på tværs af både indkomst- og uddannelsesgrupper.
I perioden mellem fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021 har cirka 25 procent af lønmodtagerne i den lavestlønnede tiendedel skiftet job, mens det gælder for cirka 15 procent i den højestlønnede halvdel.
– De hyppige jobskifter kan være et udtryk for, at den enkelte befinder sig i en mere usikker jobsituation end andre grupper. Vi ser også, at både ufaglærte og lavtlønnede er overrepræsenterede blandt atypisk ansatte. Det gælder for eksempel deltidsansatte og midlertidigt ansatte, hvilket igen peger på, at de har et arbejdsliv på mere usikre vilkår, skriver Emilie Agner Damm.
Hovedkonklusioner – Blandt lavtlønnede og kortuddannede er jobskifter oftere forbundet med perioder med ledighed. – Hver fjerde af de lavestlønnede har skiftet job i løbet af det seneste år. Blandt de lønmodtagere, som ligger i den øverste halvdel af lønfordelingen, har kun cirka 15 procent skiftet job det seneste år. – Blandt lønmodtagere mellem 25 og 39 år har mere end hver fjerde skiftet job det seneste år. Blandt de 60+-årige er det kun hver tiende. – Analysen understreger vigtigheden af et robust dagpengesystem, som holder hånden under de lønmodtagere, som berøres af ledighed.
De ekstraordinære regnmængder i øjeblikket betyder, at din bil påføres ekstra mængder snavs og pollutanter. – Det værste, man kan gøre, er at gøre ingenting, siger Applus Bilsyn, der anbefaler bilejere fem effektive forholdsregler.
125 mm regn. Så megen nedbør faldt der i januar, hvilket var cirka dobbelt så meget som normalt, viser tal fra DMI.
Og selvom masser af regn ikke slider lige så hårdt på bilen som rigtigt vintervejr med sne, is og salt på vejene, så er der stadig grund til, at bilister tager deres forholdsregler i de kommende uger, hvor det våde vejr formentlig fortsætter.
Det fortæller Applus Bilsyn, der hvert år syner omkring 500.000 køretøjer og i den forbindelse kan konstatere, hvordan vådt vejr ofte resulterer i rustskader.
Regn indeholder syre – Store mængder nedbør slider beviseligt på biler. Masser af vand på vejene betyder, at bilerne hele tiden er fugtige eller decideret våde. Har en bil allerede rustskader eller begyndende ridser i lakken, giver regnen hele tiden rusten ny næring. Et andet problem er, at vand på vejene typisk generere snavs, som også slider på bilen, og så skal man huske på, at regnvand især i byområder er fyldt med pollutanter, eller kemisk forurening eller syreregn. Vasker man ikke sin bil, er dette over længere tid krads kost for en bils lak og resterende overflade, siger teknisk konsulent hos Applus bilsyn, John Gantzhorn.
Især ældre biler er eksponerede for rust Ifølge Applus Bilsyn slider regnvand især på ældre biler og biler, som ikke er blevet rustbeskyttet i længere tid. Regn og fugt trænger ind i hulrum, og så dannes rust typisk under snavs, for eksempel i døråbninger, under gummilister og ved bagklappen.
Men her stopper festen ikke.
Får rust først for alvor lov til at sætte sig på en bil, uden at man får den behandlet, kan det i værste fald svække bilens grundlæggende konstruktioner såsom hjulophæng og karosseri. Herudover kan det tære på udstødningssystemerne og motorens metaldele, særligt bilens bundkar er meget udsat.
Og så skal man huske på, at regnfald ofte medfører mange små sten på vejen, der kan føre til stenslag og skader i lakken. Får man ikke udbedret selv mindre lakskader, kan det med tiden få bilen til at fremstå gammel og rusten.
Regn er ikke en gratis bilvask – tværtimod – Derfor skal man huske at vaske bilen løbende for at få snavs og skidt af. Regnvejret betyder ikke, at bilen vasker sig selv, tværtimod bliver bilen ekstra beskidt og trænger oftere til en kærlig hånd, uddyber John Gantzhorn.
Beskyt bilen når det regner: 5 forholdsregler du selv kan tage
Sørg så vidt muligt for at parkere bilen overdækket eller indenfor. Har du mulighed for at stille bilen i en carport eller indenfor, og gerne i et opvarmet og ventileret rum, reducerer du automatisk fugten i bilen og risikoen for begyndende rust.
Vask bilen løbende. Tag gerne bilen en tur hen i vaskehallen eller find selv haveslange, svamp og kost frem. Sørg samtidig for at fjerne begyndende snavs ved f.eks. døre, lister og bagsmækken. Rust begynder ofte under snavs.
Tjek op på bilens rustbeskyttelse. Er din bil over seks år, bør den rustbeskyttes hvert andet år – er den det, står den godt rustet til at håndtere vand.
Overvej at bruge voks på lakken. En af de bedste måder at forhindre rust på er ved at påføre voks på bilens ydre. Voks fungerer som en barriere mellem bilens udvendige maling og regn og beskytter mod rust. Husk at vaske bilen grundigt, før du anvender voksen. Ellers kapsles snavs og støv inde, og din bil vil se ret beskidt ud.
Smør forskellige komponenter. Regnvand kan få forskellige komponenter som hængsler og håndtag til at ruste, og derfor skal de have ekstra beskyttelse. Den bedste måde at beskytte dem på er ved at smøre komponenterne ofte.
I et opslag på Facebook mandag aften meddeler Venstres formand, forsvarsminister og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen, at han har besluttet at tage sygeorlov på ubestemt tid. Det sker efter, at han fik et ildebefindende i sidste uge.
– I sidste uge fik jeg et ildebefindende, som gjorde, at jeg røg en tur på Rigshospitalet, hvor jeg blev undersøgt. Jeg har altid været typen, der passer mine ting, og derfor var jeg opsat på at vende tilbage på arbejde med det samme. Men nu hvor der er gået nogle dage, må jeg erkende, at jeg ikke er klar til det, skriver Jakob Ellemann-Jensen.
Jakob Ellemann-Jensen under valgkampen i 2022, på besøg i Fredericia. På foto fra venstre: Tobias Jørgensen (V), Stephanie Lose (V) og Jakob Ellemann-Jensen. Foto: AVISEN
– Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke være både far, forsvarsminister og partiformand på en og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden. Jeg har haft usædvanligt travlt gennem længere tid. Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til. Konklusionen er derfor, at jeg, efter råd fra min læge, bliver nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov. Og så vender jeg tilbage, når jeg er klar, uddyber han.
Imens Ellemann-Jensen er på orlov, er det Troels Lund Poulsen, der bliver fungerende forsvarsminister, og Venstres næstformand, Stephanie Lose, der også er regionrådsformand i Region Syddanmark, der overtager ledelsen af Venstre.
KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld har søndag eftermiddag udløst en større udrykning på Tingvejen nordøst for Grindsted.
17:37 - Opdateret
Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at to biler...
OPINION. Fredericia er på mange måder en lille kommune. Arealmæssigt fylder vi ikke meget på landkortet. Men vores betydning for Danmark er langt større,...
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, går ind i valgkampen op til folketingsvalget den 24. marts med et klart mål: en borgerlig regering – og...
BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj...
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet.
Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med...
