På grund af den nuværende situation vil Sydøstjyllands Politi fortsat være opmærksomme på, at borgere ikke tænder bål denne Sankthansaften.
Vagtchef Søren Lysbjerg udtaler: “Vi opfordrer alle til at undlade at tænde bål i aften. Hvis vi får anmeldelser om bål, der finder sted, vil Sydøstjyllands Politi være nødt til at foretage sigtelser.”
Under pressebriefingen kl. 17.00 kunne vagtchefen allerede informere om, at der var blevet foretaget en sigtelse i kredsen på grund af et påsat bål.
Klokken er 09:45 på Østerstrand i Fredericia. Her møder Anton Østergaard Clausen ind til sin første arbejdsdag som livredder. Livreddertårnet bliver fundet frem og gjort klar til brug, idet det åbner kl. 10:00. Det er starten på sommersæsonen, hvor TrygFondens livreddere fra i dag er at finde på stranden.
Anton er ny i jobbet. Han er blot en af mange, som er klar til at sikre badegæsternes sikkerhed på de danske strande.
– Det er faktisk mit første år. Jeg kommer selv fra Odder i Østjylland, og der har TrygFonden også et tårn om sommeren. Jeg har beundret arbejdet, de gjorde der, og tænkte, at det kunne jeg også tænke mig, fortæller Anton.
Han tilføjer, at han i den kommende tid vil blive sendt rundt til forskellige strande, inklusiv ‘Den Permanente’ i Aarhus.
– Vi er her indtil søndag, og så bliver vi sendt rundt, så jeg skal for eksempel til den permanente i Aarhus i næste uge, siger Anton.
Som en gymnasiestudent fra sommeren 2022 har Anton haft tid til at dykke ned i den uddannelse og de kurser, der kræves for at blive livredder.
– Det er en længere proces, og vi har fået nogle uddannelser og kurser i vandsikkerhed og førstehjælp, forklarer han.
Anton og hans kolleger vil ikke kun holde øje med baderne, men også informere om sikkerheden på stranden. De vil skrive relevante informationer såsom vandtemperatur, soltemperatur og UV-indeks på en tavle.
– Fordi selvom der ikke nødvendigvis er nogen ude at bade, er det vigtigt, at vi kommer ud og spreder budskabet, så vi har en masse flyers med at komme ud og snakke med badegæsterne og informere om sikkerheden, fortæller Anton.
I år fejrer TrygFonden Kystlivredning sit 25 års-jubilæum. I den forbindelse ød livredderne på hindbærsnitter til de første badegæster på alle 35 strande og havnebade på åbningsdagen.
– Livredderne har trænet hårdt hele foråret, og de glæder sig meget til at komme ud på strandene og møde badegæsterne. Så kom endelig forbi livreddertårnet til en snak, når du er på stranden, opfordrer René Højer, projektchef i TrygFonden.
René Højer fremhæver også, at børn og voksne er velkomne til at komme forbi tårnet for at få en snak med livredderne, som gerne fortæller om forholdene på stranden og giver gode råd om badesikkerhed.
– En vigtig del af livreddernes job er at forebygge, at ulykker sker, og hjælpe badegæsterne til at færdes sikkert i vandet, forklarer Højer.
Anton påpeger også dette aspekt af sit job og lægger vægt på vigtigheden af at lære børnene om vandsikkerhed.
– Vi har malebøger med, så vi håber, at vi gennem leg og sjov kan prøve at lære børnene noget om vandsikkerhed. Det er ikke farligt, man kan bruge det til noget, og man skal sørge for, at børnene får en ordentlig opdragelse i, hvad vandsikkerhed er, siger Anton.
Højer er også enig i vigtigheden af at lære børn at være trygge i vandet.
– Det er vigtigt, at børn lærer at svømme, fra de er små, så de kan begå sig sikkert i vand. Vi ved, at det kun er ca. halvdelen af befolkningen, der mener, at de er svømmeduelige og dermed kan svømme 200 m i ét stræk, understreger Højer.
Denne nye sæson med TrygFondens livreddere er også en anledning til at genoverveje vores forhold til vand.
– Samtidig har hver fjerde dansker været tæt på at drukne. Derfor gør vi meget i løbet af badesæsonen for at inspirere og vejlede forældrene til sjove og lærerige lege og øvelser i vandet. Så man skal endelig spørge livredderne til råds og kigge på det materiale, som livredderne har med ud på strandene, tilføjer Højer.
Både Højer og Anton ser frem til en aktiv og sikker badesæson. Deres budskab er klart: Stranden er et sted for leg, afslapning og sikkerhed. Med TrygFondens livreddere på vagt, kan alle se frem til at nyde sommeren i trygge hænder.
Det ser ud til, at den kendte danske cykelrytter Jakob Fuglsang ikke vil deltage i dette års Tour de France. Dette blev bekendtgjort af hans hold, Israel-Premier Tech, der offentliggjorde deres holdopstilling til det berømte etapeløb, og Jakob Fuglsangs navn manglede på listen.
Holdet har udvalgt otte ryttere til at konkurrere i Tour de France, men hverken Fuglsang eller den tidligere Tour-vinder Chris Froome er blandt de udvalgte. Jakob Fuglsang, som tidligere har offentliggjort, at han planlagde at deltage i løbet, blev ikke nævnt i holdets udtalelse om deres udtagelse.
Tilbage i april fortalte Fuglsang til TV 2 Sport, at han oprindeligt havde planlagt at køre Giro d’Italia og derfor have udeladt Tour de France fra hans køreplan. Men planerne ændrede sig, og han havde håbet på at være i god form til at køre Tour de France, med ambitionen om at sikre sig nogle etapesejre.
Uheldigvis fik Fuglsang en stor del af sin forårssæson ødelagt, da han blev diagnosticeret med en betændelse i venstre testikel, hvilket krævede en pause på fem uger. Denne uheldige omstændighed resulterede i, at han var nødt til at trække sig fra Giro d’Italia i maj. Nu ser det ud til, at hans håb om at deltage i Tour de France også er blevet kastet i skyggen.
Mange unge med kognitive eller psykiske diagnoser og lave karakterer fra grundskolen har valgt en erhvervsuddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De unge med dårlige uddannelsesodds er også overrepræsenterede på HF og HF-enkeltfag. Det er vigtigt, at vi politisk prioriterer de uddannelsesretninger, der løfter udsatte unge, mener tænketanken. Det er blandt andet vigtigt, at udsatte unge kan tage uddannelser på nedsat tid.
Det er primært erhvervsuddannelserne og HF, der løfter unge med dårlige uddannelsesodds.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
I analysen undersøger tænketanken, hvilke ungdomsuddannelser der er de mest brugte for unge med dårlige odds for at få en uddannelse.
Konkret undersøger analysen unge med enten kognitive eller psykiske diagnoser, for eksempel autisme eller ADHD, og unge med lave karakterer i dansk og matematik ved afslutningen af 9. klasse. Nogle har begge typer af risikofaktorer, som er kendt fra tidligere undersøgelser for at være de største barrierer for at få en uddannelse.
Analysen viser, at 53 procent af de unge mænd, der enten har en kognitiv/psykisk diagnose eller ikke har opnået mindst 02 i dansk og matematik ved afslutningen af grundskolen, er i gang med eller har fuldført en erhvervsuddannelse. Det er en overrepræsentation. Til sammenligning er det nemlig kun 22 procent af alle unge mænd, der er i gang med eller har fuldført en erhvervsuddannelse.
For de unge kvinder med dårlige uddannelsesodds er det 30 procent, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse, mens det kun gælder for 8 procent af alle unge kvinder.
– Vi har en kæmpe udfordring med at hjælpe de 43.000 unge uden job og uddannelse godt videre, så de får en uddannelse. Mange af de unge har problemer, som det ordinære uddannelsessystem har svært ved at rumme, men det er helt tydeligt, at erhvervsuddannelserne tager et kæmpeansvar for at løfte udsatte unge mænd og kvinder, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Også HF og HF-enkeltfag er langt mere udbredt blandt unge med dårlige uddannelsesodds end blandt andre unge. Der er fire gange så mange unge med diagnoser og/eller lave grundskolekarakterer, som vælger HF-enkeltfag, og dobbelt så mange, som vælger HF.
– Det er vigtigt, at politikerne har for øje, hvor i uddannelsessystemet udsatte unge søger hen, og hvor de lykkes. Vores analyse viser, at det er ekstravigtigt at understøtte erhvervsskolerne og i øvrigt HF og HF-enkeltfag, som har en overrepræsentation af udsatte unge, siger Emilie Agner Damm.
Analysechefen peger på, at der er brug for mere fleksible rammer for de udsatte unge.
– Unge med risikofaktorer kan have sværere ved at uddanne sig på almindelige vilkår, og derfor bør det være en politisk topprioritet at sikre gode rammer for, at vores uddannelsessystem også kan rumme unge med udfordringer, siger Emilie Agner Damm.
– Noget af det, der bliver efterspurgt fra uddannelsesinstitutionerne, er at tilbyde de unge at tage uddannelserne på nedsat tid. Men det kan de ikke på grund af lovgivningen, der siger, at de skal være under uddannelse og i praktik på fuldtid. Christiansborg bør ændre de rammer, siger Emile Agner Damm.
– Vi ved, at mange af de unge, som ikke får en uddannelse, har udsigt til en løsere arbejdsmarkedstilknytning i deres voksne liv. Det er også et samfundsøkonomisk problem, og derfor bør der fra politisk side investeres i, at der findes uddannelsesmuligheder for alle unge, også dem med udfordringer, siger Emilie Agner Damm.
Mens Ukraine er i krig, vil danske kommuner inspirere lokale, ukrainske myndigheder med måder at genopbygge skoler, opbygge systemer for affaldssortering, anlægge vandrør og meget andet.
KL og Udenrigsministeriet vil nu undersøge, hvordan danske kommuner konkret kan bistå ukrainske kommuner med genopbygning og udvikling.
– Danske kommuner har solide erfaringer med drift af skoler, vandforsyning og affaldshåndtering – og ikke mindst med at indtænke ny teknologi og bæredygtige løsninger i deres opgaver. I Danmark har vi også lang tradition for dialog og samarbejde mellem kommune, borgere og privat erhvervsliv. Begge dele ønsker ukrainske kommuner og lokalsamfund at blive inspireret af, her hvor landet står over for en omfattende genopbygning, siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
I foråret besøgte flere danske borgmestre Ukraine og så med egne øjne, hvad kommunernes foreløbige hjælp har betydet, samt hvordan kommunerne fortsat kan hjælpe landet.
Danske kommuner kan støtte op om eksempelvis skoler, børnehaver, offentlig transport og anden social infrastruktur, vandforsyning, energi og grøn omstilling generelt. Derudover kan de ukrainske byer få inspiration i de danske kommunale erfaringer med borgerinddragelse, gennemsigtighed i beslutningsprocesser og anvendelse af ressourcer, sammenhængende byplanlægning og samarbejde med private virksomheder.
Det primære fokus for kommunesamarbejdet er byen Mykolaiv i det sydlige Ukraine. Her har Danmark på invitation fra Ukraines regering påtaget sig en særlig rolle for byens genopbygning.
– Jeg er glad for, at vi ved at indgå i et partnerskab med Udenrigsministeriet kan bringe de danske kommuners unikke kompetencer og ekspertiser i spil i arbejdet med at styrke og genoprette Ukraines kommuner. Jeg var selv sammen med mine kollegaer fra København og Odense i Ukraine i foråret, hvor vi så og hørte med egne øjne og ører nogle af de skader, som Putins angreb på Ukraine har forvoldt og stadig forvolder. Men vi så også, hvordan vores og anden international støtte gør en stor og mærkbar forskel. Jeg er derfor glad for, at vi med denne aftale kan understøtte og udvikle især Mykolaiv, Lviv og Kyiv og dermed hjælpe Ukraine på bedste vis, siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.
Finansieringen kommer fra Ukrainefonden, der blev offentliggjort af den danske regering i marts.
– Med Ukrainefonden har vi mulighed for både at yde akut hjælp til Ukraine og samtidig støtte landets tidlige genopbygning. Ukraine har specifikt ønsket at kunne trække på danske kommuners erfaringer. Det muliggør vi med denne aftale med KL, siger Dan Jørgensen.
KL undersøger samtidig, om danske kommuner kan bistå hovedstaden Kyiv og Lviv i den vestlige del af landet. Aktuelt har Odense og København venskabsaftaler med Kyiv, Aarhus med Lviv og Aalborg med Mykolaiv.
Emma Norsgaard og Kasper Asgreen cementerer endnu engang deres dominans som ultra stærke enkeltstartsryttere.
Der var kamp til stregen, da nogle af landets bedste kvindelige og mandlige cykelryttere under DM-ugen i Aalborg dystede om retten til at bære den eftertragtede dannebrogstrikot.
Rytterne rullede ned af rampen på Vesterbro ud for Aalborg Kongres og Kulturcenter, hvor en fantastisk kulisse af glade og hujende cykelfans sendte dem ud på en tur igennem den nordjyske hovedstad for igen at komme i mål samme sted.
På kvindesiden leverede Emma Norsgaard den hurtigste tid på 34 minutter og 23 sekunder og kan for tredje år i træk kalde sig Danmarks tempodronning nummer et på den 26,3 kilometerlange rute.
– Det er altid en helt speciel følelse at komme hjem med en sejr og stå med guldet igen, udtaler guldvinderen og fortsætter:
– Og så var det skønt at køre igennem Aalborg på en sommerdag som denne. Jeg har lige været på højdetræningslejr i tre uger, og det var helt forfærdeligt vejr. Så det er helt vildt dejligt at komme hjem til den danske sommer.
Cecilie Uttrup Ludvig var på forhånd udråbt som den helt store konkurrent, men hun måtte tage til takke med en tid, der var 47 sekunder langsommere.
På herrernes 39,6 kilometerlange strækning vandt Kasper Asgreen for fjerde gang i karrieren DM i enkeltstart med en tid på 45 minutter og 42 sekunder. 28 sekunder hurtigere end Mathias Skjelmose på andenpladsen.
– Jeg er super glad for at stå i dannebrogstrikoten endnu en gang – også selvom det er for fjerde gang.
– På sådan en sommeraften var det superfedt at køre i Aalborg. Jeg havde fornøjelsen af at bo i Aalborg et enkelt år for nogle år siden, så jeg har trænet mange gange på vejene her.
Fakta om DM-ugen
•DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.
•Over 200 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Aalborg den 21.-25. juni 2023.
•DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 40 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, faldskærm, SUP, rally, golf, wakeboard og meget andet.
•Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Aalborg
Arbejdsmarkedet i Danmark fortsætter sin positive udvikling med stigende beskæftigelse og en imponerende rekord i antallet af jobopslag i maj.
Ifølge økonomiske eksperter er der kun sket noget lignende to gange tidligere i historien. Selvom der har været udfordringer som coronakrisen, forsyningsproblemer, europæisk krig og høj inflation, har det danske arbejdsmarked oplevet en kontinuerlig fremgang i næsten to et halvt år. Cheføkonomen i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, kalder det for “dybt imponerende.”
Jeppe Juul Borre påpeger, at selvom der er blevet slået mange rekorder, er denne mindre i sammenligning. Beskæftigelsen er steget betydeligt i de seneste tre måneder, hvilket har bidraget til dette lidt mindre tempo. Ifølge Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, kan den fortsatte stigning i beskæftigelsen muligvis tilskrives en høj efterspørgsel efter danske varer. Især medicinalindustrien oplever succesfulde dage, hvilket resulterer i behovet for flere ansatte.
Antallet af jobopslag understøtter også behovet for flere medarbejdere. I maj blev der annonceret næsten 33.000 stillinger, hvilket kun er sket to gange før i historien for en maj måned. Ifølge Jeppe Juul Borre er efterspørgslen stadig til stede, selvom antallet af stillingsopslag ikke når samme niveau som sidste år, da arbejdsmarkedet var særligt aktivt.
Økonomer er uenige om, hvordan fremtiden vil se ud. Selvom beskæftigelsen fortsætter med at sætte rekorder, har eksperterne i lang tid forudsagt, at den snart vil begynde at falde. Jeppe Juul Borre forventer, at beskæftigelsen vil begynde at falde i løbet af 2023, da økonomisk vækst allerede er aftaget. På den anden side er Palle Sørensen fra Nykredit lidt mere optimistisk og mener, at beskæftigelsen vil forblive stabil resten af året, med mulige små stigninger i de kommende måneder og mindre fald mod slutningen af året.
Nye tal viser en udvikling blandt unge danskere: Over det sidste år har ikke færre end 30.000 unge mellem 15 og 24 år besøgt skadestuen med skader relateret til alkohol.
Dette fremgår af en analyse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed på opdrag fra Kræftens Bekæmpelse.
“Det er chokerende tal,” udtaler Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef hos Kræftens Bekæmpelse, “Jeg er rystet over, at tallene er så høje.” Hun peger på en tendens blandt de unge til at begynde at drikke alkohol i en tidlig alder som en væsentlig årsag til det høje antal alkoholrelaterede skader.
Sidste år foreslog den daværende S-regering at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år, en foranstaltning der snart skal diskuteres yderligere i politiske drøftelser om forebyggelse. Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil en sådan ændring i lovgivningen kunne reducere antallet af drukrelaterede ulykker markant.
Mette Lolk Hanak pointerer vigtigheden af at adressere dette problem: “Vi skal tage dette meget seriøst og arbejde hårdt på at implementere effektive forebyggende foranstaltninger for at beskytte vores unge.”
I maj måned blev forbrugerpriserne i Danmark kun 2,9 procent højere sammenlignet med samme måned året før, ifølge et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik.
Væksten er på dets laveste niveau siden efteråret 2021 og indikerer en betydelig nedgang i forbrugerprisstigningerne.
En af årsagerne til denne aftagende stigning er et prisfald på elektricitet og brændstof, som er blevet påpeget af Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv til DR. Han påpeger, at dette faktum understreger, at de værste måneder med markante prisstigninger er overstået.
I april lå den årlige stigning i forbrugerpriserne på 5,6 procent, hvilket gør den mere moderate stigning i maj endnu mere bemærkelsesværdig. Denne udvikling kan bringe en vis lettelse for forbrugere, der har oplevet en periode med hurtigt stigende priser på forskellige varer og tjenester.
Den nylige nedgang i forbrugerprisstigningerne kan være resultatet af flere faktorer. Øget konkurrence på el- og brændstofmarkedet kan have presset priserne nedad. Desuden kan indførelsen af foranstaltninger fra regeringen eller andre økonomiske aktører have bidraget til at stabilisere priserne.
I juni 2022 blev Naalakkersuisut og regeringen enige om, at det historiske forhold mellem de to lande skal afdækkes. Kommissoriet for en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark siden 1945 er nu godkendt af begge lande og offentliggjort.
Kommissoriet er blevet til i tæt samarbejde mellem Grønland og Danmark og beskriver den samlede ramme for det kommende forskningsprojekt, som forankres på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det sker ved, at udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig.
Udredningen skal skabe en øget forståelse af forholdet mellem Grønland og Danmark. Det skal være et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå historien samt erkende konsekvenserne af tidligere beslutninger og handlinger. Og udredningen skal bidrage til at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden.
Borgerinddragelse i både Grønland og Danmark står centralt i kommissoriet. Inddragelsen af befolkningerne under hele forskningsprojektets varighed skal bidrage til dialog, samarbejde og overførsel af viden mellem forskningsprojektet og den bredere offentlighed.
Det forventes, at forskningslederen er udpeget inden udgangen af 2023. Forskningslederen sammensætter en samlet gruppe af fagpersoner fra Grønland og Danmark, som skal stå for den historiske udredning.
– Alle grønlændere lever med omkostningerne af relationen mellem Grønland og Danmark, som har haft omfattende konsekvenser for Grønlands udvikling. Nogen lever med dybe personlige ar, mens andre er berørt gennem nære relationer. En ting er dog sikkert: alle grønlændere lever med konsekvenserne. Det glæder mig derfor, at Naalakkersuisut og regeringen er blevet enige om kommissoriet, som afspejler i høj grad de grønlandske ønsker med hensyn til den grønlandske forankring på Ilisimatusarfik, den økonomiske ramme, tidsrammen på de 5 år og at nulevende personer kan bevidne historiske begivenheder og de konsekvenser, de måtte have haft, siger formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede.
– Med det kommissorium, vi præsenterer i dag, tager vi et meget vigtigt skridt i forholdet mellem Grønland og Danmark. Vi skal have kortlagt historien, så vi har et fælles kort at navigere efter. Og det får vi nu igennem et omfattende forskningsprojekt, der skal beskrive det forbundne forhold mellem Grønland og Danmark fra 2. Verdenskrig frem til i dag. Det er vigtigt, at vi får et fælles fagligt grundlag for vores forbundne historie, som vi kan pejle efter i fremtiden. Jeg glæder mig meget til at følge forskningsprojektet og se, hvilke resultater og konklusioner forskerne kommer frem tid, siger Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
