Pernille Vermund vil gå af som formand

0
Foto: AVISEN

Ved næste års møde i Nye Borgerlige vil Pernille Vermund gå af som formand. Samtidig meddeler hun, at hun stopper i Folketinget efter den valgperiode, der er i gang.

Pernille Vermund var med til at stifte Nye Borgerlige i efteråret 2015 sammen med Peter Seier, og lige siden har Vermund været kvinden, der tegnede partiet ud ad til.

Ved Folketingsvalget i 2019 fik partiet 2,4 procent af stemmerne, svarende til firemandater, hvor Pernille Vermund som den helt store stemmesluger hentede det ene. Vermund stillede op i Sydjyllands Storkreds og strøg ind i Folketinget med 13.391 personlige stemmer.

Billedet som den store stemmesluger gentog sig ved det seneste Folketingsvalg i 2022. Nye Borgerlige fik 3,67 procent af stemmerne og fik seks mandater, men er nu nede på fem, da Mette Thiesen meldte sig ud af partiet grundet interne stridigheder. 

Til valget var Pernille Vermunds popularitet steget i forhold til i 2019. Vermunds personlige stemmetal i Sydjyllands Storkreds blev 15.375. I alle kredsene i Sydjylland var Vermund det helt store trækplaster. Selv i kredse, hvor der var flere velkendte lokale navne som Tom Andkjær og Karsten Byrgesen, var Pernille Vermund den der trak langt størstedelen af stemmerne.

Men nu er den populære skikkelse snart fortid som formand i Nye Borgerlige, og nogle år ude i fremtiden er hun også færdig i dansk politik.

Hvordan bevareres de økonomiske ressourcer når vi står udfordres økonomiske?

0

Vi vil helst ikke skære ned på streaming, tv og forsikringer. Men når økonomien skal hænge bedre sammen, ser vi os i stedet nødsaget til at spare på strøm, opvarmning og indkøb af dagligvarer

I øjeblikket er mange på udkig efter udgifter, der kan skæres væk eller reduceres for at få økonomien til at hænge bedre sammen. En ny undersøgelse lavet for F&P for Epinion dokumenterer, at strømforbrug og opvarmning af boligen er de områder, vi først og fremmest sætter ind på, når økonomien er presset.

F&P, brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, udtrykker bekymring over den økonomiske krise og understreger vigtigheden af grundlæggende forsikringer som indboforsikring og ulykkesforsikring.

– Man skal virkelig tænke sig godt om, før man vælger at spare på disse forsikringer, da man kan komme til at stå uden hjælp, hvis man bliver ramt af indbrud, vandskader, brand, et stort erstatningsansvar eller en alvorlig ulykke, udtaler Kent Damsgaard, Adm. direktør I F&P.

Undersøgelsen viser, at kun 7% af os har reduceret i forsikringerne de sidste 6 måneder, mens 77% har reduceret deres strømforbrug, 61% har reduceret opvarmningen af deres bolig, og 43% har reduceret deres indkøb af tøj og sko. Hele 48% af os har reduceret vores forbrug af fødevarer og dagligvarer for at få økonomien til at hænge bedre sammen.

– I stedet for at skære forsikringer helt væk, kan det være en god ide at bruge Forsikringsguiden.dk, hvor man kan tjekke, om der er en god sammenhæng mellem ens forsikringsbehov, pris og dækning, eller om man med fordel kan foretage ændringer, der kan bidrage til mere luft i budgettet, slutter Kent Damsgaard.

Topchef stopper i Fredericia Kommune

0

Fagchef for infrastruktur og ejendomme i Fredericia Kommune, Morten Svanborg, stopper i stillingen pr. 31. januar, da han har fået nyt job.

Opdatering klokken 17:10

Svanborg har igennem en del år været ansat i Fredericia Kommune. Han er stille og roligt stegen i graderne. Inden stillingen som fagchef for infrastruktur og ejendomme var han leder af kommunens Vej og Park-afdeling, men nu er han helt færdig med at være kommunalt ansat i denne omgang.

– Efter mange gode år i Fredericia Kommune kaster jeg mig lige om lidt over nye spændende udfordringer. 1. februar starter jeg som Forretningschef for Infrastruktur, hos MOE Syddanmark, med udgangspunkt fra kontoret i Fredericia, skriver Morten Svanborg på LinkedIn.

Han kommer dermed ud i det private erhvervsliv og skal prøve kræfter med det.

– Sammen med dygtige kollegaer, glæder jeg mig til, at stå i spidsen for, at levere god og kompetent rådgivning, og i tæt samarbejde med gode kunder og samarbejdspartnere, at løse spændende projekter og opgaver indenfor Vej, Anlæg, Afløb og Miljø i Syddanmark, skriver Svanborg.

Morten Svanborg oplyser til AVISEN, at han ikke har noget at uddybe i forhold til LinkedIn-opslaget.

Ét coronatilfælde på det danske landshold før VM

0
Foto: Sportxpress

Med bare tre dage til VM-premieren er landsholdsprofilen nu foreløbig sendt i isolation efter en positiv coronaprøve.

En enkelt spiller mangler, når Håndboldherrerne tirsdag træner for næstsidste gang på dansk grund, inden turen går til Sverige.

Mads Mensah Larsen er testet positiv for corona i forbindelse med den obligatoriske test, som Det Internationale Håndboldforbund kræver, at alle spillere og ledere tager inden for de sidste 72 timer før ankomst til VM.

Den rutinerede bagspiller er nu sendt i isolation og afventer yderligere test, der endegyldigt vil afgøre, hvorvidt han kan være med i VM-åbningen mod Belgien eller ej.

– Det er selvfølgelig enormt frustrerende ikke at vide, om jeg kan være med fra start til VM. Især når corona hverken herhjemme eller i værtslandet Sverige betragtes som nogen kritisk sygdom, og jeg i øvrigt føler mig helt frisk. Men der er ikke andet for, end at vi må se situationen an, siger Mads Mensah Larsen.

Alle øvrige spillere og ledere testede negativ. Under VM testes der igen for corona efter det indledende gruppespil og efter mellemrunden.

Inflationen falder for anden måned i træk

0

Det er en fortsat aftagende inflationen i Danmark. Det viser forbruger- og nettoprisindeks december 2022. Dermed falder inflationen for anden måned i træk i Danmark

I december 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 8,9 pct. Det er særligt prisændringer inden for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, herunder prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i inflationen i december. Det er fortsat i høj grad prisændringer inden for varer, der bidrager til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 12,8 pct. det seneste år, hvilket i høj grad skyldes årlige prisstigninger på fødevarer og elektricitet. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i december, hvilket er en stigning fra 6,0 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leasing af bil samt køb af TV og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til november.Inflation og kerneinflationKilde: www.statistikbanken.dk/pris111

Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år

Produktgruppen boligbenyttelse, el og varme havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i december. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,9 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet i december 2022 i forhold til december 2021.Vækstbidrag for inflationen i procentpoint - hovedgrupperKilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111

Elektricitet, benzin og diesel trak indekset ned den seneste måned

Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,6 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer indekset ned med 0,74 procentpoint. Modsat trak prisændringer på radio/TV-udstyr, møbler og boligudstyr samt nye biler indekset op med 0,17 procentpoint.

Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint

 Nov. – dec. 2022  Dec. 2021 – dec. 2022
  pct.   pct.
Månedlig ændring i   Årlig ændring i forbrugerprisindekset
forbrugerprisindekset -0,6 (inflation) 8,7
 vægt i
FPI
i pct.
vækst-
bidrag
i procent-
point
  vægt i
FPI
i pct.
vækst-
bidrag
i procent-
point
Største positive bidrag   Største positive bidrag  
Radio/TV-udstyr0,950,08 Fødevarer11,021,71
Møbler og boligudstyr2,420,06 Elektricitet2,551,38
Nye biler2,930,03 Husleje21,060,58
Største negative bidrag   Største negative bidrag  
Elektricitet2,55-0,34 Bøger0,29-0,03
Benzin og diesel2,39-0,23 Spil og hobbyartikler0,28-0,01
Fødevarer11,03-0,17 Andre medicinske prod.0,09-0,01

Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111

Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)

  20212022Ændring
 Vægte
pr. januar
2022
Dec.


 
Nov.


 
Dec.


 
Nov.
– dec.
2022
 
Nov.
2021
– nov.
2022
Dec.
2021
– dec.
2022
Gns.
2021
– gns.
2022
  Indeks, 2015 = 100pct.
Forbrugerprisindeks i alt100,00106,6116,6115,9-0,68,98,77,7
Fødevarer og ikke-alkoholiske        
drikkevarer12,58105,5123,5121,2-1,915,314,911,5
Alkoholiske drikkevarer og tobak4,27118,7129,2127,8-1,17,87,76,0
Beklædning og fodtøj4,5894,097,897,6-0,23,43,82,6
Boligbenyttelse, el og varme29,93109,8122,0120,5-1,211,29,79,9
Boligudstyr,        
husholdningstjenester6,4095,6106,5107,61,011,612,67,9
Sundhed3,17104,7107,7108,10,43,23,21,9
Transport11,82108,5119,0117,3-1,47,68,110,5
Kommunikation1,9581,084,886,01,43,56,22,4
Fritid og kultur10,62105,4109,5110,50,93,64,83,3
Uddannelse0,92119,4122,4122,40,02,52,52,3
Restauranter og hoteller5,01111,4121,2121,30,18,78,97,9
Andre varer og tjenester8,76108,2113,4113,60,24,75,03,2
Varer52,45103,3117,9116,5-1,213,312,811,8
Tjenester47,55109,5114,1114,10,03,94,23,4
Forbrugerprisindeks        
ekskl. energi og        
ikke-forarbejdede fødevarer87,15105,6112,5112,60,16,06,64,7
         
Nettoprisindeks i alt106,5116,7116,0-0,69,18,97,7
HICP i alt106,3117,3116,5-0,79,79,68,5
HICP-CT i alt106,0116,9116,1-0,79,79,58,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111pris114pris117 og pris118

Højeste årlige prisstigninger i forbrugerprisindekset siden 1982

Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2021 til 2022 ligger på 7,7 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 1982, hvor stigningen udgjorde 10,1 pct. Fra 2021 til 2022 er priserne steget mest inden for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, hvor stigningen var 11,5 pct.

Økonomisk håndsrækning på vej til godt 300.000 danskere

0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

I dag begynder udbetalingen af et engangsbeløb på 2.000 kr. til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det sker for at afbøde slaget fra de stigende energipriser.

Fra i dag begynder udbetalingen af i alt 2.000 kr. til personer, der i marts 2022 helt eller delvis modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse. Udbetalingerne sker efter et bredt flertal i Folketinget i september sidste år stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere.

Engangsbeløbet på 2.000 kr. er skattefrit, og indvirker ikke på de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Det forventes, at langt de fleste modtagere vil have beløbet på deres konto i dag tirsdag, men i visse tilfælde kan der gå op til et par hverdage.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Priserne på energi har været historisk høje, og flere danskere oplever desværre fortsat, at det er svært at få enderne til at mødes. Derfor er jeg glad for, at vi i regeringen nu er klar med endnu en håndsrækning – denne gang til modtagere af førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn og fleksydelse.

– Der er tale om borgere, som har forladt arbejdsmarkedet og har vanskeligt ved at øge deres indkomst ved for eksempel at gå op i tid. Derfor falder den her økonomiske hjælp på et særligt tørt sted og kan forhåbentlig bidrage til at gøre vintermånederne en smule lettere at komme igennem.

– Jeg og regeringen følger situationen tæt, og vi er opmærksomme på, at der er behov for at gøre endnu mere. For nylig begyndte udbetalingen af anden rate af den ekstra økonomiske støtte på samlet 5.000 kr. skattefrit til pensionister, der modtager ældrecheck. Det beløb har vi blandt andet lagt op til at supplere med ekstra 5.000 kr. i år, ligesom vi ønsker at forhøje ældrechecken varigt.

Yderligere information:

Man kan læse mere om engangsbeløbet på www.borger.dk/engangsbeløb-overførselsindkomst

ATP har derudover etableret et callcenter dedikeret til at besvare spørgsmål om engangsudbetalingen. Ved spørgsmål kan man ringe på tlf. 70 12 80 56.

HK’ere dumper regeringens planer om at afskaffe store bededag

0
(Foto: AVISEN)

Et stort flertal af medlemmerne i HK Privat er imod regeringens planer om at afskaffe store bededag som helligdag.

Udsigten til fra næste år at give afkald på en helligdag og i stedet gå på arbejde falder ikke i de privatansatte HK’eres smag.

I en rundspørge, som over 5000 medlemmer af HK Privat har gennemført, svarer 85 procent ’nej’ på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at afskaffe store bededag.

Formand i HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over, at så mange medlemmer forholder sig til spørgsmålet, og han er ikke overrasket over resultatet.

– Det er ikke i orden, at regeringen med loven i hånden vil tage en fridag fra folk på denne her måde. Først var argumentet fremrykkede forsvarsinvesteringer, siden er det også blevet psykiatri og klima. Hvis regeringen absolut vil have lønmodtagere til at give permanent afkald på en rettighed, så lad os i det mindste have en ærlig diskussion af, hvad de betaler for, siger han.

Ligesom mange andre lønmodtagere skal de fleste medlemmer af HK Privat have nye overenskomster i løbet af foråret i år. Overenskomstforhandlingerne så i forvejen vanskelige ud, men da regeringen, kort før forhandlingernes start, præsenterede planen om at afskaffe en helligdag, blev de med ét gjort vanskeligere, mener Simon Tøgern. Ikke mindst fordi regeringen endnu ikke har anvist en klar løsning på, hvordan lønmodtagere skal kompenseres for en ekstra dags arbejde.

– Regeringen kaster en vejsidebombe ind i overenskomstforhandlingerne, når de hiver afskaffelsen af store bededag op af hatten, så kort tid inden forhandlingsstart. De må få den bombe af vejen hurtigst muligt, og for indtil videre skaber den ikke andet end uro omkring forhandlingerne – og der er brug for det præcis modsatte, siger han.

Derfor er hans opfordring til regeringen klar:

– Drop planerne om at afskaffe store bededag. Vi kunne jo for eksempel – i respekt for lønmodtagerne og den danske model – diskutere hvordan vi øger arbejdsudbuddet klogt i en trepart, siger han.

HK Privat organiserer omkring 60.000 erhvervsaktive medlemmer. Cirka halvdelen af dem er ansat i industrien, hvor overenskomstforhandlingerne blev skudt i gang den 4. januar.

Om undersøgelsen:

5004 medlemmer af HK Privat har fra den 5. til den 9. januar 2023 gennemført rundspørgen, som er sendt ud med nyhedsbrev.

På spørgsmålet ’Mener du, at det er i orden at afskaffe store bededag?’ svarer 85 procent ‘nej’, mens 11 procent svarer ’ja’ og 4 procent svarer ’ved ikke’.

Åben for ansøgninger: Trafiklegat på 600.000 vil gøre en forskel for trafiksikkerheden landet over

0

TRAFIKSIKKERHED: Nu kan du søge om at få del i GF Trafiklegat til et lokalt trafikprojekt. GF Forsikrings fond har netop åbnet for ansøgninger til en pulje på op til 600.000 kr. til at fremme sikkerhed og tryghed i trafikken landet over.

I de seneste år er det gået den rigtige vej med trafiksikkerheden i Danmark. Men vi er stadigvæk et stykke fra de nationale mål om at komme under 90 dødsfald og 900 alvorligt tilskadekomne i 2030. Et mål, der ifølge GF Fonden kræver, at befolkningen engagerer sig mere i arbejdet med at finde konkrete løsninger for at forbedre trafiksikkerheden.

Det kunne fx være en cykelbane til en skole eller en institution, udvikling af et kursus i trafiksikkerhed for ældre borgere eller en informationskampagne for demente og deres pårørende.

– Trafiksikkerhed er ikke bare kommunens og statens ansvar – det er også dit og mit. Derfor søger GF Fonden nu over hele landet efter lokale trafikprojekter. Vi opfordrer alle borgere med en god trafikide til at søge om et GF Trafiklegat, siger overlæge Lars Binderup Larsen, der er formand for i GF Fondens Trafikkomite og medlem af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Og han fortsætter:

– Rigtig mange lokale ildsjæle sidder med nogle gode ideer til tiltag, der kan løfte sikkerhed og tryghed i trafikken. Men de mangler en økonomisk håndsrækning til at komme godt i gang. Legatet vil sjældent kunne dække alle omkostninger men kan være den afgørende brik til at sikre, at projektet bliver ført ud i livet. Det er den slags projekter vi meget gerne vil med til at støtte, så vi på den måde bidrager til, at det bliver endnu mere sikkert at være trafikant i Danmark.

Han understreger, at formålet med legatet er at belønne mange små initiativer frem for større anlægsarbejder.

Børnetrafikskilte og kurser med elkørestole

Fælles for mange af projekterne er, at de ikke alene løser en udfordring lokalt, men samtidig viser vejen for andre og tjener som inspiration.

– De mange græsrodsprojekter landet over har stor værdi for den samlede indsats, og jeg glæder mig over både diversiteten og kreativiteten i de projekter, GF Fonden tidligere har støttet, siger Lars Binderup Larsen.

De tæller blandt andre projekter målrettet både børn, unge, ældre og ekstra udsatte trafikanter som demente og kørestolsbrugere.

En borgerforening har fx fået støtte til at sætte børnetrafikskilte op på byens indfaldsveje for at sænke farten, en folkeskole har fået hjælp til en cykelbane og lånecykler for at styrke elevernes motorik og balance på cykel, og en gruppe kørestolsbrugere og gangbesværede har fået en økonomisk håndsrækning, så de kunne tilbyde kurser i at forebygge ulykker med elscootere, elkørestole og minicrossere.

Otte gode råd til SVM-regeringen

0
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Dansk Erhverv præsenterer politisk udspil på ældreområdet: Verdens bedste samarbejde om velfærden.

Dansk Erhverv er glade for SVM-regeringens målsætning om, at Danmark skal have et stærkt offentligt-privat samarbejde på fair og lige vilkår. Derfor lancerer Dansk Erhverv otte konkrete initiativer og tiltag, som skal understøtte målsætningen og sikre, at Danmark får verdens bedste samarbejde om velfærden på ældreområdet.

Der er behov for nytænkning på ældreområdet i Danmark, fordi antallet af 80+ årige forventes at stige med 160.000 i 2030 sammenlignet med 2020. Derudover står Danmark til at mangle 90.000 medarbejdere i 2030 samtidig med, at der er en faldende tilslutning til velfærdsuddannelserne. Det er et regnestykke, der ikke går op, og derfor bliver det store spørgsmål, hvem der skal tage sig af de mange ældre i fremtiden.

– Det kræver nytænkning og forskelligartede indsatser at løse den velfærdskrise, som truer i horisonten. Helt konkret kræver det, at vi får skabt verdens bedste samarbejde på tværs af offentlige, private og selvejende aktører samt civilsamfundet. På den måde kan vi nemlig sikre, at alle kræfter i samfundet bringes i spil, siger direktør for markeder i Dansk Erhverv, Gitte Lillelund Bech.

Dansk Erhverv har derfor udarbejdet otte konkrete forslag til indsatser og tiltag, der kan sikre verdens bedste samarbejde om velfærden i ældreplejen:

Otte forslag til verdens bedste samarbejde om velfærd

Fair og lige vilkår for dem, der leverer velfærden

Fair og lige rammevilkår for alle leverandører uanset virksomhedsform. Alle regler, der rammer skævt, skal enten afskaffes eller pålægges alle leverandører uanset virksomhedsform.

Etablering af en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal sikre ensartet og korrekt beregning af afregningspriser for ikke-offentlige leverandører.

Et uafhængigt ældretilsyn skal sikre ensartethed på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Tilsynsopgaven skal derfor fjernes fra kommunerne og lægges over i ét samlet statsligt tilsyn.

Styrket og udbygget frit valg for dem, der skal bruge velfærden

Det frie valg skal styrkes og udvides på tværs af velfærdsydelser. Derfor skal ikke-offentlige leverandører have mulighed for at levere de samme velfærdsydelser som det offentlige i dag.

Etablering af en central certificeringsordning, hvor ikke-offentlige leverandører godkendes ét sted med afsæt i nationale standarder. Det skal fjerne den tværkommunale barriere for det frie valg. Men det ændrer ikke på, at hver kommune bestemmer kvalitets- og serviceniveau.

En uvildig ældrevejleder skal vejlede borgeren om deres rettigheder og valgmuligheder og sikre, at den pleje, der gives til den enkelte, i videst muligt omfang matcher behov, ønsker og forudsætninger.

Bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet

Revision og regnskab på tilbudsniveau skal sikre, at sammenhængen mellem pris og kvalitet kan sammenlignes på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Dette indebærer klare og ensrettede regnskabs- og afrapporteringskrav for både offentlige og ikke-offentlige leverandører.

Implementering af OECD-principper for det offentliges beregning af egne priser skal udbredes til kommunerne. Det skal fremme en fair og lige konkurrence mellem offentlige- og ikke-offentlige leverandører for at få serviceopgaver løst bedst og billigst.

Resultat af årets fyrværkerikontrol

0

Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi standsede under dette års målrettede fyrværkerikontroller 93 fyrværkeritransporter og skrev 65 sigtelser.

For at sikre at fyrværkeri behandles, som det skal, når det transporteres, foretager politiet hvert år fyrværkerikontroller af de køretøjer, som transporterer det. Og ikke alle transporter levede i år op til de foreskrevne regler på området.

I alt standsede Tungvognscenter Syd 82 lastbiler og 11 varebiler, og heraf blev der fundet 11 fejl under kontrollerne af varebilerne og 54 fejl under kontrollerne af lastbilerne.

Flere af dette års sigtelser omhandlede emballager, der enten ikke var lukket korrekt, var beskadiget eller havde fejl ved sikringen af lasten, og nogle transporter blev også registreret for flere fejl. Under kontrollen af to af køretøjerne blev der fx fundet flere fejl, der førte til forskellige sigtelser:

En finsk lastbil:

– Ingen sikkerhedsrådgiver
– Sikkerhedsanvisninger ikke up to date
– Ildslukkere ikke monteret
– Ingen låg/afdækning af akkumulator

En dansk varebil:

– Ingen uddannelse
– Ingen lastsikring
– Intet transportdokument
– Åbne emballager
– Halvfyldte emballager

Det samlede antal forseelser dækker generelt over:
– Ildslukker ej godkendt
– Ildslukkere ej monteret
– Ildslukker(e) mangler
– Skriftlige anvisninger ej korrekte
– Skriftlige anvisninger ej medbragt
– Manglende sikkerhedsrådgiver
– Akkumulatorer, manglende afdækning/låg
– Lastsikring
– Manglende transportdokument
– Manglende uddannelse i transport af farligt gods
– Emballager ej lukket korrekt
– Emballager beskadiget
– Fyrværkeri transporteret uden godkendt emballage
– Emballager ej fyldt korrekt

Alle sager afgøres med bøder.

Under kontrollerne blev der også skrevet 7 øvrige sigtelser for fx brug af håndholdt mobil, modulvogntog udenfor godkendt rutenet og manglende fællesskabstilladelse.

18-årig sparkede løs på værtshusdør efter lukketid: Nu er han sigtet

0
KRIMI. Da dørene lukkede på værtshuset The Cat & Barrel på Dæmningen i Vejle natten til søndag, ville en ung mand tydeligvis gerne ind...
Foto: Rigspolitiet.

62-årig anholdt efter flere minutters råben på Rådhustorvet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag eftermiddag rykke ud til Rådhustorvet i Vejle, efter flere anmeldelser om en mand, der råbte og skreg højlydt på...

Stilheden midt i festen til landsstævnet – SOSU-skolen skaber rum til ro

0
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til...

Markant flere børn dyrker idræt i udsatte boligområder

0
IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de...

Nu er prisloftet på overskudsvarme afskaffet: »En sejr for den grønne omstilling«

0
FJERNVARME. Fra den 1. juli 2025 er prisloftet på overskudsvarme ophævet. Det er en længe ventet beslutning, der bliver fejret af Dansk Fjernvarme og...

Syv kommuner står sammen om ambitiøs kommuneplan

0
TREKANTOMRÅDET. Kommunerne i Trekantområdet har taget endnu et vigtigt skridt mod en fælles fremtid. De syv kommuner i området – Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev,...