Flere kunder oplever lige nu enten ustabilt internet eller, at de ikke kan komme på internettet. Yousee melder, at man er i gang med at udbedre fejlen.
– Fejl på mobil, tv og internet Vi har i øjeblikket en teknisk fejl som medfører at man kan have problemer med data på sin mobiltelefon og sit mobile bredbånd. Fejlen kan også påvirke tv og internet. Vi knokler for at finde fejlen og få den rettet hurtigst muligt, skriver Yousee.
Forskere fra Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet har i samarbejde med fire små og mellemstore danske virksomheder udviklet udstyr, der kan overvåge produktiviteten og driftsstatus på produktionsmaskiner af ældre dato. Teknologien kan betyde, at virksomheder med ældre maskiner kan holde sig konkurrencedygtige på et fortsat mere digitaliseret marked.
Mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Produktionsdanmark har højt specialiserede maskiner som hjertet i deres produktionsapparat. Maskiner, som måske har flere årtier på bagen, og som er mekaniske, men som holder produktionen gående og for længst er betalt ud.
Netop disse maskiner er omdrejningspunktet i et projekt, hvor fire SMV’er, Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC) og forskere fra Aarhus Universitet (AU) har arbejdet sammen for at bringe de ældre maskiner ind i den digitale tidsalder med de konkurrencemæssige fordele, det medfører.
– Mange SMV’er er centreret omkring klassiske, ældre maskiner, der har kørt i måske 50-60 år. Maskinerne er ofte bygget med et meget specifikt formål og til en særlig niche, og på den måde er de med til at holde virksomheden konkurrencedygtig. Imidlertid har vores manglende evne til at overvåge disse maskiners ydeevne og driftsstatus efterladt vitale videnshuller, som vi har brug for at fylde, hvis virksomhederne skal forblive konkurrencedygtige i en mere digital og grøn fremtid, siger lektor Devarajan Ramanujan, der leder projektet ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet. Han fortsætter:
– I projektet Digitalizing Classic Machinery for Industry 4.0 har vi haft fokus på, hvordan vi kunne integrere digitale teknologier i de ældre maskiner, så vi får mulighed for at overvåge dem, indsamle data og forbedre driften.
Projektet, der er støttet af EU’s Regionalfond og Region Midtjylland, blev til på initiativ fra DAMRC og AU. Omdrejningspunktet var ældre fræse-, drejemaskiner og andre spåntagningsmaskiner inden for metalindustrien.
– Produktionsvirksomhederne kan selvfølgelig vælge at købe nye maskiner, der har digital overvågning indbygget, men der er mange penge at spare, hvis man i stedet kan digitalisere de ældre og ofte velfungerende maskiner. Projektet har vist nye veje til, hvordan vi holder landets produktionsvirksomheder konkurrencedygtige og fastholder arbejdspladser i Danmark, fortæller Charlotte Frølund Ilvig, der er Chief Project Manager hos DAMRC.
Et unikt samarbejde med markedspotentiale
Fire SMV’er har sammen med forskerne kastet tid og energi i projektet, nemlig techvirksomhederne Micro Technic og REEFT, produktionsvirksomheden Niebuhr Gears og servicevirksomheden Bast & Co.
Mens AU stod for at konfigurere et integreret sensorsystem bestående af flere typer sensorer, arbejdede forskerne tæt sammen med Micro Technic om at udvikle avancerede algoritmer, der kombinerede data fra sensorerne. Dermed blev det muligt at måle på en række KPI’er defineret af den enkelte virksomhed i forhold til produktivitet og drift.
– Vores bidrag til projektet handlede dels om at opsamle sensordata med vores dataloggere og dels om at skabe værdi i data. Sensordata i sig selv fortæller os ingenting, men med det software, som vi og AU udviklede i projektet, og som kører på vores udstyr, fik vi mulighed for at sætte data i forhold til hinanden. Og det gjorde os i stand til at sige noget om, hvilken tilstand en given maskine er i, siger Anders Qvistgaard Sørensen, der er R&D Manager hos Micro Technic.
Hos Bast & Co., der er specialiserede i reparation og vedligehold af produktions- og værktøjsmaskiner, har servicechef Kim Dejbjærg været glad for at deltage i projektet.
– Koblingen af forskere, udviklere og vores folk på gulvet har været en god kombination. Vores operatører har jo alle erfaringerne, mens forskerne kan se tingene lidt fra oven og kommer med den teoretiske viden om, hvordan tingene fungerer. Når man kobler det med vores mere praktiske tilgang, får man noget helt unikt, og det har været vildt spændende at være med til, siger Kim Dejbjærg.
Den indstilling deles af Devarajan Ramanujan.
– Som forsker er det vigtigt at holde folk i midten af teknologien, så vi ikke bygger løsninger uden dem, der har arbejdet med maskinerne i årtier. Operatørerne ved, hvordan maskinen opfører sig før et nedbrud, at den bliver varm på en bestemt måde, eller siger en særlig lyd f.eks. Den viden har vi brug for, når vi konfigurerer vores sensorer, så vi har brug for alle – lige fra forskere til operatører – for at lykkes, siger han.
Resultaterne fra projektet er tilgængelige for de SMV’er, der ønsker at arbejde videre med dem. Og potentialet for en kommerciel løsning burde være til stede:
– Projektet har vist, at det er muligt at få data ud af de gamle maskiner, og det giver jo store muligheder for at overvåge noget, vi ikke kunne overvåge før. Der findes mange af de gamle mekaniske maskiner rundt omkring, så den her teknologi kunne godt gå hen og blive stor for os, der kan se en fordel i forebyggende vedligehold og planlagt produktionsstop, siger Kim Dejbjærg.
Fleksibilitet med færrest mulige omkostninger
En kerneambition i projektet har været at holde omkostningerne på de digitale løsninger nede for at sikre, at de ville være tilgængelige for netop SMV’er.
– I projektet har vi arbejdet med at konfigurere billige standardsensorer, så de passer til den enkelte virksomheds behov i forhold til at måle sundheden og produktiviteten på de gamle maskiner. På samme måde valgte vi at arbejde med at kombinere meget billige standardsensorer på hver maskine i stedet for at udvikle en løsning baseret på en enkelt sensor, der kan måle en specifik funktion med høj nøjagtighed. Sådanne sensorer med høj opløsning kan være ti til hundrede gange dyrere, siger Devarajan Ramanujan.
Softwarevirksomheden REEFT stod for at visualisere den data, der blev indsamlet af sensorerne:
– Vi deltog i projektet, fordi vi mener det er vigtigt at udbrede hvilket potentiale, der findes i digital dataopsamling og visualisering af data, også på ældre maskiner. Da software til dataopsamling indgår i REEFTs vækststrategi, indgår erfaringer og resultater fra projektet også i denne, siger Camilla Blicher Skov Andersen, der er salgschef hos REEFT. Projektet har desuden resulteret i, at REEFT og Micro Technic i dag har udviklet et godt samarbejde:
– I løbet af projektet fik vi skabt et interface, der tillader os at sende data over til REEFT, hvilket har resulteret i, at vores dataloggere i dag er et fast element i deres løsning. Dermed er REEFT i dag en god samarbejdspartner, som vi er rigtig glade for, siger Anders Qvistgaard Sørensen.
Om Digitalizing Classic Machinery for Industry 4.0
Formålet med projektet var at anvise veje til at integrere digitale teknologier i danske produktionsvirksomheder, så de får bedre muligheder for datadrevet beslutningstagning, overvågning og vedligeholdelse. Derved undgår virksomhederne at skulle erstatte velfungerende klassiske maskiner med nye dyre digitale maskiner, hvilket kan bidrage dem til at holde dem konkurrencedygtige på dagens marked.
De fire medvirkende SMV’er var:
– Niebuhr Gears
– Bast & Co
– REEFT
– Micro Technic
Derudover medvirkede Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC) i en primært koordinerende rolle. Bidragydere fra Aarhus Universitet omfatter desuden Ahmad Madary, Till Böttjer og Andrés Pastor Padilla.
Nationalmuseet åbner ny udstilling ”Jagten på danmarkshistorien”. Her møder du de mennesker, som finder danefæ i mulden, og du ser nogle af de nyeste skatte, der bidrager til vores historieskrivning. Udstillingen åbner den 4. februar 2023.
Almindelige danskere finder tusindvis af genstande hvert år. Udstyret med metaldetektorer finder de historiens spor i jorden. Nogle fund er noget helt særligt, og de erklæres for danefæ. Det er helt unikt for Danmark, at helt almindelige mennesker må gå på jagt efter historien. Det er forbudt i de fleste lande.
Siden år 1241 har det været lov, at vi skal aflevere danefæ til kongen. I dag skal vi aflevere fund til Nationalmuseet via lokalmuseerne, for de tilhører os allesammen. Til gengæld får finderne en findeløn – en danefægodtgørelse.
I udstillingen ”Jagten på danmarkshistorien” møder du nogle af de mennesker, som har gravet fortiden frem, du følger deres jagt, og du ser, hvad de har fundet i jorden.
– Det er helt almindelige mennesker, som har indleveret nogle af de mest betydningsfulde genstande, vi har her på museet. På den måde har helt almindelige borgere fra tidernes morgen skabt det her museum sammen med arkæologer, historikere og andre museumsfolk, siger Rane Willerslev.
Guldskat fra germansk jernalder fundet i Vindelev
I udstillingen møder gæsten en håndfuld amatørarkæologer og detektorførere, som bruger en stor del af deres fritid på at finde historiens spor. En af dem er Ole Ginnerup Schytz. For to år siden fandt han en skat fra jernalderen i den jyske muld.
Det er en af de første gange, jeg er på marken. Pludselig efter en halv time er der et meget klart signal fra metaldetektoren. Jeg graver, og op af jorden kommer en gul tingest pakket godt ind i mudder. I en klump jord i hånden er der en romersk kejser, som kigger lige i hovedet på mig, og så fortsætter jeg med detektoren. Efter en halv time står jeg med flere stykker guld, fortæller Ole Ginnerup Schytz, som sammen med Jørgen Antonsen, fandt knap et kilo guld på en mark i Vindelev.
De skriver sig ind i historien sammen med en række almindelige borgere, som har ledt efter historiens spor, eller som har fundet dem ved et tilfælde. Knippelpigen Kirsten Svendsdatter snublede næsten over et af Guldhornene i 1639, og landmanden Frederik Willumsen fandt Solvognen på sin mark i 1902. Både Guldhornene og Solvognen er blandt de mest betydningsfulde skatte fra Danmarks oldtid.
Det er vigtigt, at jagten på historien fortsætter, for finder vi ikke genstandene i rette tid, forgår de.
Museumsinspektør Line Bjerg undersøger de tusindvis af genstande, som kommer ind på museet og lander på hendes skrivebord.
Mængden af genstande til danefæbehandling har været stigende over en årrække. Der bliver hentet mange genstande op af jorden i disse år. Vi kan faktisk ikke følge med. Den viden vi opnår på baggrund af de nye fund skubber til forestillingen om, hvordan vores land er opstået, og de tilføjer mange facetter til den funklende diamant, som er vores historie, siger museumsinspektør Line Bjerg.
Der var klasseforskel på Danmark og Belgien i VM-åbningskampen. Danskerne spillede forrygende angrebsspil, og endte med at vinde med cifrene 43-28.
Der var flashbacks til VM i 2011, der også blev afholdt i Sverige. Dengang endte det med dansk VM-sølv, men denne gang sigtes der mod det tredje danske VM-guld i træk efter triumfer på hjemmebanen i 2019 og Egypten i 2021.
Belgien var modstanderen i åbningskampen for Danmark, der nød stor opbakning fra en fyldt arena i Malmö, som var klædt i rød og hvid. Til at starte med hang belgierne på. De kom som et ubeskrevet blad, som danskerne lige skulle indstille sig på. Særligt havde Danmark problemer med de hurtige belgiske opløb inden, at det danske forsvar var kommet på plads.
Det gjorde, at Belgien hang på til stillingen 8-6 midtvejs i første halvleg, men ved den stilling reddede Niklas Landin et straffekast, og så blev der for alvor sat trumf på. Det danske angrebsspil med Mikkel Hansen, Simon Pytlick og Mathias Gidsel i bagkæden splittede gang på gang belgierne ad. Særligt Mikkel Hansen var i overdådigt spillehumør og nåede op på i alt ti scoringer i opgøret.
Stillingen ved pausen var 22-15, og klasseforskellen blev endnu tyderligere i anden halvleg. Selvom det i løbet af anden halvleg blev tidlig fyraften til stjernerne, så trådte de danske reserver til og leverede varen. Særligt VM-debutanten Lukas Jørgensen sprang i øjnene i den henseende, da han nåede op på i alt fem scoringer.
Landstræner Nikolaj Jacobsen blev ved med at holde et højt energi niveau på sidelinjen, og det smittede af på spillerne på banen, der kampen igennem kom med ild i øjnene, og det endte med at resultere i en dansk sejr på 43-28.
Næste gang Danmark skal i aktion er på søndag mod Bahrain.
Inden skolereformen blev introduceret, var fysisk aktivitet blandt skolebørn nedadgående. Men den negative udvikling er vendt – det viser et nyt studie lavet af forskere fra Syddansk Universitet.
I 2014 introducerede den daværende regering en ny omfattende skolereform. En del af skolereformen var et krav om, at eleverne skulle have gennemsnitlig 45 minutters bevægelse dagligt i undervisningstiden.
Siden skolereformens ikrafttræden har flere aktører undersøgt, hvorvidt skolebørn rent faktisk bevæger sig mere. Fælles for alle undersøgelser indtil nu har været, at de først er påbegyndt efter 2014, hvorfor de ikke indeholder data indsamlet før skolereformen. Samtidig har de været baseret på subjektive vurderinger; dvs. spørgeskemaer mv.
Men nu har forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU) som de første undersøgt udviklingen i objektivt målt fysisk aktivitet hos skolebørn i perioden 2009-2018.
Studiet er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet Regional Health – Europe.
Skolebørnenes fysiske aktivitet blev målt før og efter reformen
På institut for Idræt og Biomekanik har man siden 1990’erne gennemført flere skolebaseret undersøgelser, hvor fysisk aktivitet er målt ved brug af objektive aktivitetsmålere, som skolebørnene har gået med i en uge. Aktivitetsmålerne var placeret i et bælte omkring taljen.
Fire af disse undersøgelser, som blev gennemført i årerne 2009-2012, blev inkluderet i det nye studie til at kortlægge skolebørns fysiske aktivitet, som den så ud inden skolereformen.
I 2017-2018 gennemførte SDU endnu en stor dataindsamling på de samme klassetrin og skoler, som også blev inkluderet i de fire historiske studier. Målingerne før og efter skolereformen blev metodisk ensartet for at kontrollere forhold såsom årstid og længde på skoledagen i sammenligningerne.
Stigning på gennemsnitligt 14 minutter per dag
– Vores undersøgelse inkluderer fysisk aktivitetsdata på næsten 5.000 skolebørn målt både før og efter 2014, og det har gjort det muligt at undersøge udviklingen i fysisk aktivitet over tid, forklarer Natascha Holbæk Pedersen, som er ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet
– Data viste, at fysisk aktivitet i skoletiden var nedadgående i perioden 2009-2012, hvorefter kurven knækkede og mængden af fysisk aktivitet steg fra 2012-2018, fortæller hun.
Skolebørnene var i gennemsnit aktive i 14 minutter mere på en normal skoledag, end de ville have været, hvis den nedadgående udvikling var fortsat. Stigningen blev observeret hos både de yngre og ældre skoleelever, men var mest udpræget hos de yngste elever i 1. – 5. klasse.
Den negative trend blev brudt i tiden omkring reformens indførelse
Det randomiserede kontrollerede forsøg (kendt som et RCT-studie) har længe været betragtet som det stærkeste studiedesign til at evaluere effekten af et interventionstiltag. Desværre er det ikke altid muligt at gennemføre et RCT-studie. Det gælder eksempelvis i forhold til skolereformen og kravet om 45-minutters bevægelse, eftersom tiltaget blev rullet ud i samtlige folkeskoler uden mulighed for forudgående undersøgelser.
Der findes metoder til at evaluere effekten af tiltag som skolereformen, men kendetegnende er, at konklusionerne ikke vil have samme sikkerhed som i RCT-studier.
– Vores studie viser, at en negativ udviklingstrend i fysisk aktivitet i skoletiden blev brudt i tiden omkring skolereformens indførelse. Strukturen af en skoledag har været relativt fasttømret i en længere årrække, og vi ikke har kendskab til officielle og almengældende strukturændringer i folkeskolen, som i perioden kunne forklare de observerede ændringer. Derfor indikerer resultaterne, at skolereformen er årsag til ændringerne, forklarer Natascha Holbæk Pedersen.
– Men det er vigtigt at påpege, at det ikke kan udelukkes, at forklaringen i stedet skal findes i forhold, som studiet ikke kan kontrollere for – herunder lokale ændringer på folkeskolerne, som ikke vedrører reformen, men som tidsmæssigt er introduceret i samme periode som reformen.
Reformens udmøntning af fysisk aktivitet var op til den enkelte skole
Implementeringsansvaret for skolereformens krav om de 45 minutters daglig bevægelse i den danske folkeskole har været decentral. Det har altså været op til den enkelte skole at beslutte, hvordan de vil implementere lovkravet.
– Tidligere undersøgelser har peget på, at der er store forskelle på, hvordan skolerne løfter opgaven med at sikre den daglige bevægelse, og hvor succesfulde de har været med implementeringen. Derfor er det meget positivt, at reformkravet ser ud til at have haft en effekt, supplerer Peter Lund Kristensen, som er lektor på Syddansk Universitet og hovedvejleder på ph.d.-projektet.
Klokken 20:30 spiller Danmark første kamp ved VM-slutrunden. Det sker mod Belgien, som næppe kommer til at yde den store modstand, men på længere sigt skal det danne vejen for, at danskerne som det første hold nogensinde kan vinde det tredje VM i træk.
En ny epoke startede, da Danmark vandt VM i 2019 på hjemmebane. For første gang nogensinde vandt Danmark en VM-slutrunde, og det skete på suverænvis. I semifinalen i Hamburg blev de ellers mægtige franskmænd udspillet, og i finalen i Jyske Bank Boxen var danskerne Norge overlegne.
Ved VM 2021 var danskerne ved at ryge ud i kvartfinalen mod Egypten efter ellers at have været suveræne, men efter straffekastkonkurrence lykkedes det at vinde kampen, og i semifinalen blev Spanien besejret inden, at Sverige blev nedlagt i finalen.
Nu venter et nyt VM. Flere gange har Frankrig vundet VM to gange i træk, men det er aldrig lykkedes dem at vinde tre i træk, hvorfor Danmark kan skrive sig ind i historien som det første hold, der opnår den bedrift.
I gruppespillet venter der ikke den store modstand i kampene mod Bahrain og Tunesien, men i den videre færd i turneringen kommer danskerne til specielt til at skulle duellere med Sverige, der i 2022 vandt EM-guld efter en finalesejr mod Spanien. Netop de to hold bliver formentlig de største udfordringer for Danmark på den længere bane sammen med Frankrig, mens Island står som en dark horse, som kommer med en trup, der hvis alt spiller, kan komme langt.
I første omgang gælder det for Danmarks vedkommende dog VM-åbningskampen mod Belgien, der spilles fredag klokken 20:30.
Nicklas Røjkjær scorede et drømmemål direkte på frispark, da FC Fredericia i årets første træningskamp spillede 2-2 mod AaB.
FC Fredericia spillede fredag eftermiddag den første træningskamp forud for forårssæsonen. Modstanderen var AaB, og til det opgør havde cheftræner Michael Hansen, ligesom i slutningen af efteråret, valgt at stille op i en formation med tre midterforsvarere. I første halvleg var valget faldet på Erik Nissen, Jeppe Gertsen og Oliver Olsen, og i det hele taget var det kun spillere, der var en fast del af sammen fra efterårssæsonen, der startede inde.
Hansen kunne se det fredericianske mandskab komme foran 1-0 efter ti minutter. Nicklas Røjkjær tog sig af et frispark fra kanten af feltet, og med et følt spark røg i mål udenfor AaB-keeper Theo Sanders rækkevidde. 20 minutter senere burde FC Fredericia have fordoblet føringen, men Jeppe Gertsen misbrugte en stor chance i en fri position.
FC Fredericia var i første halvleg mest på bolden, men det kastede ikke flere chancer af sig, og derfor var stillingen fortsat 1-0 ved pausen, som begge hold benyttede til at skifte en del ud. For FC Fredericias vedkommende betød det, at der blev uofficiel debut til Jesper Juelsgård, der afløste Erik Nissen, og ind kom også nyerhvervelsen Daniel Johansen, som kom ind i stedet for Frederik Christensen. Også Mikkel Wohlgemuth og Jagvir Singh kom på banen fra anden halvlegs start.
Allerede tre minutter inde i anden halvleg udlignede AaB. Det var den store angriber Anosike Ementa, der kom først på et indlæg fra Louka Prip og satte bolden i kassen. Efter en times spil var Pris igen i fokus, da han scorede til 2-1. Det skete i en lidt spøjs situation, hvor Prip sparkede bolden ind i feltet, men bolden ramte ikke nogen undervejs, og endte med at stryge ind i mål i stedet.
Indskiftede Andreas Lausen endte med at få udlignet fem minutter før. Det skete efter klumpspil foran AaB’s mål, og så endte midtbanespilleren med at få sidste fod på bolden, der røg i mål til slutresultatet 2-2.
Endnu en fodboldspiller, der har spillet i den danske Superliga kan se frem til at spille for den portugisiske fodboldklub Benfica. Onsdag hentede Benfica den 22-årige Casper Tengstedt, og i dag kom det frem at den 18-årige topscorer fra FC Nordsjælland Andreas Schjelderup, også skifter til Benfica med øjeblikkelig virkning.
FC Nordsjælland vil gerne have beholdt Andreas Schjelderup frem til mesterskabskampen i foråret, men for sportschefen Jan Laursen handler det ikke kun om sportslige ambitioner og økonomi:
– Der er også altid et menneskeligt aspekt og hensyn at tage. Andreas valgte os, vores miljø og vores kultur foran mange store klubber i sin tid. Han troede på os, som vi troede på ham, siger sportschefen til fcn.dk.
Andreas Schjelderup debuterede allerede som 16-årig hos FC Nordsjælland, og er sidenhen blevet Superliga-topscorer. Casper Tengstedts aftale skulle eftersigende sende mange penge til hans tidligere klub AC Horsens, men ingen af klubberne skriver, hvad Andreas Schjelderup har kostet.
Nu kan du tilmelde dig til dette års fondskonference, som finder sted tirsdag den 28. februar i Vejen Idrætscenter fra klokken 16-21.
Formålet med fondskonferencen er at støtte og inspirere foreninger, landsbyer, lokale ildsjæle og kommunerne i deres arbejde med FN’s verdensmål nummer 11: ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”.
Bæredygtighed omfatter på konferencen det miljømæssige, økonomiske og sociale aspekt af begrebet.
Med et begrænset antal pladser tyder alt på, at der igen bliver udsolgt. Hurtig tilmelding anbefales derfor, lyder det fra arrangørgruppen, som består af repræsentanter fra Billund, Vejen, Middelfart, Kolding, Fredericia og Haderslev kommuner.
Peter Wissing fra Wissing Sustain kickstarter konferencen ved at pege på, hvad foreninger, kommuner og fonde kan supplere hinanden med for at nå i mål med netop verdensmål nummer 11.
Det er efterfølgende muligt at deltage i forskellige oplæg og workshops efter eget ønske, og her er mulighederne mange.
Ud over en række rådgivningsvirksomheder kommer fondene selvfølgelig også selv og fortæller om de støttemuligheder, der er til udvikling af bæredygtige lokalsamfund.
Derudover er det muligt at hente inspiration til egne projekter ved en række forskellige oplæg – og få viden om, hvordan man via sit netværk kan skaffe midler til et givent projekt.
– Vi håber, programmet bliver taget lige så godt imod som ved fondskonferencen i 2020, hvor vi måtte melde alt udsolgt i løbet af meget kort tid, lyder det fra arrangørgruppen og tilføjer:
– Ved evalueringen af seneste fondskonference oplevede vi en stor efterspørgsel på inspirationscases, hvilket vi med dette års program har forsøgt at imødekomme.
Fra en byggeplads er der stjålet en del værktøj.
Tyveriet fandt sted på en byggeplads i Vendersgade i Fredericia mellem onsdag klokken 18:00 og torsdag klokken 07:15.
Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at man har knust en rude i vinduespartiet og på den måde kommet ind. Der er blandt andet stjålet en gips boremaskine, en festool, en skruemaskine, en slagboremaskine, en stiksav og en slagnøgle.
