Sæt strøm til fødevareindustrien og skær 1 mio. ton af Danmarks CO2-udledning

0

De seneste tre år har 20 danske virksomheder i projektet Elektrificering af fødevareindustrien fået hjælp til omstille deres produktion fra sort til grøn. Erfaringerne herfra viser, at det både teknologisk og økonomisk er inden for rækkevidde at erstatte fossile brændsler med grøn strøm – og dermed skære 1 mio. ton af Danmarks årlige CO2-udledning. Projektets opsigtsvækkende resultater præsenteres på en konference den 24. januar i Industriens Hus i København.

– Forbruget af sort energi i industrien er en forhindring, som skal ryddes af vejen hurtigt, hvis vi i Danmark skal fastholde den direkte kurs mod klimamålene og en grønnere fremtid. Alene fødevarebranchen står samlet setfor en tredjedel af industriens totale energiforbrug, og heraf bliver næsten 70 pct. produceret af naturgas, olie eller kul. Der ligger således en enorm klimagevinst, som vi ikke må gå glip af, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, som har finansieret og søsat projektet Elektrificering af fødevareindustrien.

Udover Industriens Fond står også Viegand Maagøe A/S, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, DTU Mekanik og Green Power Denmark bag elektrificeringsprojektet. Nu afrundes det med en konference den 24. januar i Industriens Hus. Og elektrificering er ikke blevet mindre aktuelt siden vi startede op i 2020, tværtimod, fastslår Thomas Hofman-Bang.

– Ruslands krig i Ukraine og den aktuelle energi- og inflationskrise har sat endnu en tyk streg under vigtigheden af at gøre sig hurtigt fri af fossil energi og ikke mindst russisk gas, siger han.

En god businesscase

På konferencen præsenterer organisationerne bag projektet og et udsnit af de deltagende virksomheder – Arla Foods, CP Kelco og Royal Unibrew – de vigtigste resultater og erfaringer, som er opsamlet undervejs. Det er fælles for de i alt 20 deltagervirksomheder, at de har grønne ambitioner og hurtigst muligt vil væk fra sort energi og over på grøn strøm. Det store spørgsmål har indtil nu været hvordan. Det giver projektet et klart svar på.

– Vi har dokumenteret, at langt størstedelen af den sorte energi i industrien kan erstattes med eldrevet teknologi såsom varmepumper. Ovenikøbet typisk med en fornuftig tilbagebetalingstid på investeringen, så man får en god businesscase ud af det. Stigende energipriser, nye offentlige tilskudsmuligheder og den kommende CO2-afgift på industrien har på det seneste kun gjort businesscasen yderligere attraktiv, siger Søren Eriksen, adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe A/S, der har forestået den strategiske og tekniske rådgivning af deltagervirksomhederne.

Vejen mod en grøn førerposition

Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, pointerer, at det desuden er en vigtig erfaring fra projektet, at de elektrificerede virksomheder, udover at minimere deres CO2-udledning som følge af skiftet til grøn strøm, samtidig skærer ned på energiforbruget.

– Resultatet er, at de sparer yderligere CO2 og billiggør produktionen. Det giver mere bæredygtige produkter, som matcher en stigende efterspørgsel fra forbrugerne, og understøtter en udvikling mod en stærk, grøn førerposition, siger han og opfordrer alle produktionsvirksomheder, som i dag kører på fossil energi, til at afklare mulighederne og som et indledende skridt f.eks. udarbejde en strategi for elektrificering.

Ryd de sidste forhindringer af vejen

Ifølge Flemming Nør-Pedersen, direktør og medlem af direktionen i Landbrug & Fødevarer, blotlægger projektet dog også udfordringer, som kan forsinke elektrificeringens udbredelseshastighed.

– Nogle industrivirksomheder har komplekse produktionsforhold, som gør businesscasen mindre attraktiv end for flertallet. Og for andre indebærer elektrificering større investeringer, end de kan mobilisere. Der er derfor fortsat brug for støtteordninger såsom Erhvervspuljen, der er dedikeret til omstilling fra gas til el, så vi kan få så mange som muligt med over på grøn strøm, siger han og peger desuden på, at omfattende elektrificering vil kræve udbygning af elnettet for at imødekomme behovet, og at høj leveringskvalitet og lave omkostninger skal gå hånd i hånd.Og så skal der skrues op for investeringerne i forskning og udvikling, påpeger han.

– Det er afgørende for, at nye elbaserede teknologier og løsninger til energilagring kan modnes hurtigere og implementeres sikkert. Det vil desuden gavne dansk eksport af teknologi og rådgivning om elektrificering, siger Flemming Nør-Pedersen og opfordrer til, at de sidste forhindringer ryddes af vejen hurtigt, så der kan komme turbo på industriens rejse mod en grønnere fremtid.

Er tiden løbet fra stort samarbejde i Trekantområdet?

0

Trekantområdet Danmark er en samarbejdsorganisation mellem syv kommuner i form af Fredericia, Middelfart,  Billund, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. I dag omfatter samarbejdet erhvervsudviking, arbejdsmarked og uddannelse, kultur og sportevents, kommuneplanlægning, grøn omstilling, fælles branding og interessevaretagelse. Venstre i Fredericia mener, at tiden er løbet fra organisationen og vil have Fredericia meldt ud af samarbejdet, men sådan ser man ikke på det i Middelfart Kommune. 

I årevis har kommunerne samarbejdet i organisationen, men i flere kommuner vil man nu undersøge, hvad de reelt set får ud af samarbejdet. Vejen og Kolding Kommune har i budget 2023 besluttet, at de skal undersøge, hvad de får ud af samarbejdet. I Venstre i Fredericia er man nu villig til at gå så langt, som at de vil have Fredericia Kommune helt ud af samarbejdet. Den sag vil de rejse på byrådsmødet den 6. marts.

– Vi synes i en tid, hvor vi skal spare, skal bruge pengene så smart som muligt. Det givere mening at droppe at have 19 årsværk siddenede i et bureaukrati. Man kan sagtens samarbejde uden at have Trekantområdet, siger Venstres Niels Martin Vind, der vil komme til at tage ordet for Venstre og fremlægge sagen på byrådsmødet.

Niels Martin Vind. Foto: AVISEN

Niels Martin Vind peger blandt andet på, at man i Fredericia har en organisation i Business Fredericia, der løfter mange af de dagsordner, som Trekantområdet gør. Vind sidder som politisk valgt i erhvervsorganisationen, og har på den front hørt historier fra virksomheder, som han nu drager ind i det politiske arbejde med at evaluere Trekantområdet.

– Vi har Danmarks bedste erhvervsorganisation. Det er frusterende for virksomheder, at flere forskellige konsulenter kommer og banker på deres dør, og jeg ved, at de er glade for Business Fredericia, så hvorfor skal der være et ekstra lag? Vi kan bruge kræfterne kommunalt i stedet. Hvis vi har et godt fællesprojekt på tværs af kommunerne kan borgmestrene sagtens tale sammen uden at have det organiseret i en organisation, hvor der er en direktør og 18 DJØF’ere ansat, siger Niels Martin Vind og fortsætter:

– De penge, som vi i Fredericia bruger på at være med i samarbejdet, vil vi kunne bruge bedre på eksempelvis kernevelfærd. Der er alligevel ikke nogen form for samarbejde i helt konkrete cases, hvor kommunerne kører deres eget show. Det er omsonst at bruge 19 årsværk på det.

Peder Tind. Foto: AVISEN

Venstres politiske ordfører i Fredericia, Peder Tind, nævner konkrete eksempler som Politiskolen og ansøgning om uddannelser, som eksempler på, at kommunerne ikke samarbejder.

Det er ikke nogen hemmelighed, at kommunerne først og fremmest vil dem selv, og det kan man heller ikke fortænke dem i. Nu siger vi det som det er: Er tiden løbet fra Trekantområdet? Vi vil gerne samarbejde, hvor det giver mening, men vi synes, at et formelt samarbejde er overflødigt. Tiden er løbet fra det, siger Peder Tind.

Tind mener i det store hele, at Fredericia Kommune godt kan klare sig selv på de områder, som er essensen i samarbejdet i Trekantområdet.

Vi bruger næsten to millioner kroner om året på at være medlem af det. De penge kan bruges mere fornuftigt. Langt henad vejen kan vi selv med Business Fredericia på erhvervsfronten, og på idræts- og kulturområdet har vi også stærke muskler, så jeg ved, hvad vi får ud af samarbejdet. Spørger man den enkelte fredericianer, så kan man spørge, hvad man får for penge? Jeg synes, at spørgsmålet er rimeligt, og så håber jeg på en debat i byrådssalen. Jeg har en fornemmelse af, at andre kommuner også gør sig overvejelser omkring det, forklarer Peder Tind.

En anden af Venstres pointer er effektivisering. Peder Tind peger på, at der er mange møder, som kan undgåes.

– Man skal også have i mente, at der er møder med blandt andet vores kommuner, hvor vores folk skal til møde med Trekantområdet og det trækker også ressourcer. De mange møder kunne omsættes til andre ting, som vi kan bruge tiden på, og derfor er det udover penge, også et ressourcetræk i det, slår han fast.

Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN

Fordel for Middelfart Kommune

Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (S), er ikke på linje med Venstre i Fredericia og ser positiv på samarbejdet i Trekantområdet.

– Helt generelt har vi et tæt samarbejde i Trekantområdet, og jeg tænker særligt som en af de kommuner, der ikke er størst, har vi glæde og gavn af at hjælpe hinanden i forskellige sammenhæng. Da SKAT skulle udfylde arbejdspladser, så havde de stor glæde af opbakning fra Trekantområdet så der røg 400 arbejdspladser til Middelfart. Kigger man på kulturområdet med Trekantens Festuge er vi sammen om at hente statslige midler, på arbejdsmarkedsområdet har vi hentet 30 millioner kroner til grøn omstilling, og sådan kunne jeg blive ved, siger Johannes Lundsfryd og fortsætter: 

– Det er ikke nødvendigt, at vi alle har et teater, men samles om det der er. Vi har stået sammen om at lave interessevaretagelse omkring infrastruktur så vi henter store statslige investeringer til vores del af landet. Vi er ikke født med et universitet som mange områder i landet, og vi er ikke nogen hovedstad. Vi arbejder for tingene her hos os, så det har vi stor glæde og gavn af at gøre sammen. Der er mange dagsordner man ikke kan løfte selv. Alle kommuner har glæde af at samarbejde med andre – der er opgaver vi ikke kan løfte hver for sig.

Trekantområdet Danmark har eksisteret siden 1994, men spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske nu, når flere kommuner stiller spørgsmålstegn ved, hvad de får ud af samarbejdet.

Danmark glippede sejren mod stærke kroater

0
Foto: DHF

Danmark havde chancen for at vinde til sidst mod Kroatien, men endte med at spille 32-32.

For første gang under VM-slutrunden kom danskerne for alvor under pres. Kroatien kom med fremskudt bryst, og den kroatiske fysik fik nedbrudt den danske defensiv, der slet ikke kunne stå imod trykket. Defensivt fightede kroaterne alt de havde lært, og der blev særlig gået hårdt til Mathias Gidsel, der havde en svær dag på kontoret.

De to hold fulgtes ad til stillingen 8-8, men så fik Kroatien momentum. Fire scoringer i træk bragte Kroatien i front med 12-8, men Nikolaj Jacobsens mandskab viste, hvad de er gjort af. Anført af Simon Pytlick fik danskerne kæmpet sig tilbage i kampen og reduceret til pausestillingen 16-15 til Kroatien.

I anden halvleg var der åben slagudveksling. Danmark fik udlignet til 19-19, og for første gang siden 1-0, kom danskerne foran ved stillingen 22-21. Kroatien var dog ikke sådan lige at ryste af. Den danske defensiv havde det fortsat svært, og manglede fysik til at stå imod det kroatiske tryk.

I slutfasen var der skiftende føringer, men i sidste angreb var det Danmark med muligheden for at snuppe sejren. Danmark havde i slutningen af kampen spillet syv mod seks, men i sidste angreb gik danskerne væk fra det. Det gjorde dog ikke noget, da Mikkel Hansen spillede Emil Jakobsen helt fri med tre sekunder igen. Venstrefløjen greb dog ikke bolden i fri position, og i stedet var kroaterne tæt på at få scoret i allersidste sekund. Det skete dog ikke, og derfor endte kampen 32-32.

Lægevagten bevares i Fredericia og Middelfart

0

Region Syddanmark og PLO-Syddanmark har på et pressemøde præsenteret en ny lægevagtsaftale, som sikrer syddanskerne et nært og kvalificeret lægevagtstilbud, når de har brug for hjælp uden for lægens åbningstid. Blandt andet betyder aftalen, at lægevagten genåbner i Fredericia og Middelfart Kommune.

Den nye lægevagtsaftale har som mål at sikre borgerne et godt og velfungerende akuttilbud, der skaber tryghed, opleves tilgængeligt og er kendetegnet ved høj sundhedsfaglig kvalitet.

Parterne har forhandlet en ny aftale siden foråret 2022.

Udvalgsformanden for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), er glad for, at der efter en lang forhandlingsperiode nu er fundet en god og fremtidssikker løsning:

– Det har stor betydning for borgerne i Syddanmark, at de har et trygt og tilgængeligt lægevagttilbud, når de har brug for det. Derfor er jeg glad for, at vi har indgået en aftale, som tilbyder konsultationer lokalt i regionen og udnytter lægevagtens ressourcer bedst muligt, og at det fortsat er de praktiserende læger, som driver lægevagten.

Ny aftale vækker glæde hos PLO-Syddanmark

Også formanden for PLO-Syddanmark, Birgitte Ries Møller, er glad for den nye aftale:

– Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at nå til enighed om en aftale, der moderniserer og fremtidssikrer en lægevagt af høj faglig kvalitet i vores region. Det frigiver vigtige lægeressourcer, at regionen overtager ansvaret for lægevagten om natten, og det, tror jeg, vil komme alle borgere i Region Syddanmark til gavn.

PLO-Syddanmark vil fremover bemande lægevagtskonsultationer i 16 byer:

Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup og Rudkøbing.

Derudover bemander Region Syddanmark de to skadeklinikker i Grindsted og Tønder, som fremover inddrages som en del af lægevagten. Region Syddanmark vil desuden bemande konsultationen på Ærø Sygehus som hidtil.

Ny ordning moderniserer lægevagten

Den nye lægevagtsaftale indeholder en række tiltag, som skal sikre, at lægevagtens ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder bl.a., at Region Syddanmark overtager opgaverne i lægevagten alle dage kl. 23-08.

Derudover stiller Region Syddanmark også en række ydelser til rådighed, som skal aflaste nogle af lægevagtens opgaver, så de kan bruge mest muligt af deres tid på at tilse patienter. Fx vil regionen stille yderligere hjælpepersonale til rådighed for lægevagten. Hjælpepersonalet skal hjælpe lægen med at foretage visse undersøgelser, som fx halspodninger eller urinundersøgelser, rense sår og måle vitale parametre, før patienten kommer ind til lægen.

Hjælpepersonalet skal også hjælpe patienten, fx ved behov for indlæggelse, så patienten oplever et trygt og sammenhængende forløb.

Som en del af aftalen vil der også blive oprettet en akutknap, som gør det muligt for borgere med akut behov for lægehjælp at komme foran i telefonkøen og dermed komme igennem til vagtlægen inden for få minutter.

Lægevagtsaftalen forudsætter endelig godkendelse i regionsrådet

Fakta

  • Der vil fremover være lægevagtskonsultation i Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup, Rudkøbing, Grindsted, Tønder og Ærø.
  • Der indføres en akutknap i den telefoniske visitation til lægevagten, så patienter med akut behov for at komme i kontakt med lægen har mulighed for at trykke sig frem i køen.
  • Med virkning fra 1. februar 2024 overtager Region Syddanmark alle lægevagtens opgaver i tidsrummet kl. 23-08.
  • Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom. Med aftalen vil der være en god adgang til de praktiserende læger i dagtiden for patienter med behov for hjælp samme dag, så belastningen i lægevagten efter kl. 16.00 nedbringes.

Betalingskortudbydere ændrer vilkår for at forebygge svindel

0

Visa, Mastercard og American Express ændrer deres vilkår for at forebygge svindel med skjulte abonnementer. Det sker på foranledning af Forbrugerombudsmanden, der på EU-plan har taget initiativ til og stået i spidsen for et fælles tiltag over for de store kreditkortselskaber.

Forbrugerne skal give samtykke til betalinger – også løbende betalinger som abonnementer – før virksomheder må trække penge på forbrugernes betalingskort. Ved skjulte abonnementer trækkes der uberettiget betalinger via forbrugernes betalingskortoplysninger, som forbrugerne har indtastet på en hjemmeside for fx at betale for en vare til en attraktiv pris. På betalingssiden på hjemmesiden står der dog kun varens pris, men ingen oplysninger om, at forbrugeren også skal betale et abonnement.

De tre store kreditkortselskaber har forpligtet sig til at ændre deres vilkår for at sikre, at forbrugerne får tydelige oplysninger om abonnementsbetalingers størrelse og hyppighed, når forbrugerne indtaster deres betalingskortoplysninger. Dermed bliver det sværere at skjule abonnementer.

Forbrugerombudsmanden har modtaget flere tusinde klager fra forbrugere, som er blevet trukket via deres betalingskort for betaling af et ”abonnement”, som de ikke var klar over, at de havde. Ofte er forbrugerne blevet præsenteret for en gratis prøveperiode eller et produkt til en lav pris, og når forbrugerne indtaster deres betalingskortoplysninger, bliver kortoplysninger brugt til at trække penge for et ”abonnement” periodevis.

Forbrugerombudsmanden har som led i sin indsats mod skjulte abonnementer – udover at politianmelde en række netbutikker – taget initiativ til et fælles EU-tiltag overfor de tre store internationale kreditkortselskaber, og det har resulteret i nye krav i kortselskabernes vilkår. På vegne af det europæiske CPC-samarbejde (Consumer Protection Cooperation) og med assistance fra Europa-Kommissionen har Forbrugerombudsmanden understreget overfor kortselskaberne Visa, Mastercard og American Express, at de krav, som de stiller til virksomheder i deres vilkår for at modtage betaling med kortselskabernes betalingskort, ikke sikrer, at abonnementsbetalinger er autoriserede i overensstemmelse med betalingstjenestedirektivet (PSD2) og direktivet om virksomheders urimelig handelspraksis.

– Det burde ikke kunne lade sig gøre at trække betalinger for et ”abonnement” fra forbrugeres konti, uden at forbrugerne har samtykket til betalingerne. Det kan det desværre, selvom det naturligvis ikke er lovligt. Jeg forventer, at i hvert fald Mastercards og Visas nye vilkår vil gøre det sværere at trække betalinger for skjulte abonnementer, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

– Fremover vil Mastercard og Visa stille udtrykkelige krav om, at eventuelle abonnementsbetalinger skal være oplyst, når vi indtaster vores kortoplysninger og accepterer betalingen på en hjemmeside, ligesom når vi betaler for en vare på hjemmesider. Det er positivt, at kortselskaberne har ændret deres vilkår, da uberettigede træk af betalinger for skjulte abonnementer i en årrække har været et problem og desværre fortsat er det.

Indkalder til pressemøde: Ny lægevagtsaftale på plads

0

Region Syddanmark og PLO Syddanmark har siden foråret 2022 forhandlet en ny lægevagtaftale i Region Syddanmark og skriver i dag under på en ny lægevagtaftale. AVISEN erfarer, at lægevagten genåbner i Fredericia.

Det startede med undrende spørgsmål om, hvorfor lægevagten ikke var åben i Fredericia og Middelfart. Senere fulgte andre større byer med. I starten fik coronasituationen skylden. Og det fortsatte sådan, parterne kunne ikke blive enige. Nu er der endelig en aftale på plads. Aftalen præsenteres på Hindsgavl Slot i Middelfart i dag 19. januar klokken 16.30.

Her vil Region Syddanmarks udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), og formand for PLO Syddanmark, Birgitte Ries Møller, fortælle om den nye aftale. Medlemmer af Region Syddanmark og PLO Syddanmarks forhandlingsgrupper vil også være til stede.

Fanø Sparekasse bliver en del af Middelfart Sparekasse

0

Bestyrelserne i de to garantsparekasser sigter mod en sammenlægning. Den endelige beslutning træffes den 9. februar af de to sparekassers repræsentantskaber

To gamle sparekasser gør klar til at blive til én. Bestyrelserne i Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse har indgået en sammenlægningsaftale, som de to sparekassers repræsentantskaber skal forholde sig til på ekstraordinære repræsentantskabsmøder torsdag 9. februar.

Med aftalen vil Fanø Sparekasse ophøre som selvstændig sparekasse efter mere end 150 år på Fanø. Medarbejderne og de ca. 3.200 kunder i Fanø Sparekasse bliver en del af Middelfart Sparekasse, som før sammenlægningen har ca. 95.000 kunder og 380 medarbejdere.

Formanden for Fanø Sparekasse, Jeppe Valbjørn, står i spidsen for en enig bestyrelse, der anbefaler sammenlægningen. Det har i mange år været en kamp at drive en lille sparekasse med få medarbejdere.

– Det har i længere tid været en udfordring for os at rekruttere nye kolleger, og aktuelt har vi måttet opgive at finde en souschef til sparekassen. Det lagt oven i de fortsat øgede krav til alle pengeinstitutter uanset størrelse, har været udslagsgivende for beslutningen, fortæller Jeppe Valbjørn.

Beslutning truffet med hænderne på rattet

Han er glad for, at bestyrelsen træffer beslutningen nu i stedet for at vente med risiko for, at andre skulle træffe beslutningen for dem.

– Vi har hænderne på rattet, og vi har fået en meget god aftale for både Fanø Sparekasse og Fanø. Medarbejderne bliver, og afdelingen fortætter – vi bevarer endda skiltet på facaden. Samtidig oprettes der en fond bestående af Fanø Sparekasses opsparede overskud. Det betyder, at vi kommer til at kunne give 10 gange så meget til aktiviteter på Fanø som hidtil, siger Jeppe Valbjørn.

Han glæder sig også over, at kunderne kan se frem til endnu bedre rådgivning.

– Rådgiverne får nu tid til at koncentrere sig 100 procent om rådgivning, og vi får adgang til specialister inden for fx pension og investering, hvilket også vil komme til at højne kvaliteten af rådgivningen, siger Jeppe Valbjørn.

En veldrevet sparekasse i markedsområdet

Også i Middelfart Sparekasse er der tilfredshed med den indgåede aftale.

– Vi er landets tredjestørste sparekasse, og tager gerne aktiv part i konsolideringen i sektoren. Vi har i forvejen en afdeling i Esbjerg, så Fanø er en del af vores eksisterende markedsområde, hvilket gør det endnu mere oplagt, siger Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse, som ikke tøver med at kalde Fanø Sparekasse for en veldrevet sparekasse.

Flemming B. Nielsen håber, at begge repræsentantskaber stemmer for indstillingen.

– Det er to sparekasser, som trods forskellig størrelse drives ud fra de samme værdier om tilgængelighed, medarbejdertilfredshed og lokal opbakning. Jeg håber og tror, at kunderne i Fanø Sparekasse vil opleve genkendelighed i form af ansigterne i afdelingen og hertil nye, gode muligheder som kunder i Middelfart Sparekasse, siger Flemming B. Nielsen.

De to sparekasser har besluttet, at Fanø Sparekasse får to pladser i Middelfart Sparekasses repræsentantskab frem til næste repræsentantskabsvalg i 2025. Afdelingen på Fanø drives videre som en del af Middelfart Sparekasses afdeling i Esbjerg med afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk som leder.

Ud over de to repræsentantskabers godkendelse er det også en forudsætning, at Finanstilsynet godkender sammenlægningen.

Fakta – de to sparekasser

  • Fanø Sparekasse er grundlagt i 1869
  • Fanø Sparekasse har ca. 3.200 kunder, otte medarbejdere og én afdeling i Nordby på Fanø
  • Middelfart Sparekasse er grundlagt i 1853
  • Middelfart Sparekasse har ca. 95.000 kunder og ca. 380 medarbejdere fordelt 14 afdelinger i Jylland og på Fyn
  • Fanø Sparekasses afdeling drives uforandret videre, dog i samdrift med Middelfart Sparekasses afdeling i Esbjerg.

Regeringen anlægger sag modEU’s mindrelønsdirektiv

0
Foto: AVISEN

I går har Danmark anlagt søgsmål ved EU-Domstolen om at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv.

Med præsentationen af regeringsgrundlaget den 14. december 2022 offentliggjorde regeringen, at der var taget beslutning om at få prøvet mindstelønsdirektivet ved EU-Domstolen. På denne baggrund har regeringen den 18. januar 2023 anlagt et annullationssøgsmål mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om annullation af mindstelønsdirektivet.

Efter anlæggelsen af søgsmålet skal Europa-Parlamentet og Rådet inden for to måneder efter forkyndelsen af den danske stævning afgive svarskrift, hvorefter Kommissionen og de øvrige medlemsstater vil få mulighed for at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet.

På nuværende tidspunkt kan det ikke siges præcist, hvornår EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge, da det bl.a. afhænger af antallet af intervenerende medlemsstater. En umiddelbar vurdering er dog, at processen kan tage op til to år.

EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.  Medlemslandene skal inden for to år implementere direktivet. Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet, selvom der kører en sag.

Foto: AVISEN

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Regeringen har besluttet at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-Domstolen for at få kendt EU’s mindstelønsdirektiv ugyldigt. Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU’s direktiv om mindsteløn og har arbejdet tæt sammen under hele forhandlingsforløbet, ligesom fagbevægelsen og flere partier har opfordret til at anlægge annullationssøgsmål.

– Det er vigtigt at holde fast i, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre mindsteløn. Men på trods af det, så er der tale om lovgivning uden fortilfælde, hvilket gør det til en helt principiel sag. Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Regeringen har derfor besluttet, at EU-Domstolen skal vurdere sagen.

Næste skridt taget mod brintrørledning mellem Esbjerg og Fredericia

0

H2 Energy har planer om at producere grøn brint i Esbjerg med behov for transport af brint til Fredericia fra 2026. Evida vil gerne understøtte markedet for brint og Power-to-X med rørført infrastruktur, der hvor efterspørgslen er. På den baggrund har de to parter nu underskrevet et forståelsespapir, et såkaldt Memorandum of Understanding, som et vigtigt skridt frem mod realiseringen af rørført infrastruktur til transport af brint.

Schweiziske H2Energy har planer om at etablere et 1,2 GW elektrolyseanlæg i Esbjerg, som årligt skal producere mellem 90.000 og 100.000 tons grøn brint til tung transport og industrielle formål.

H2 Energy har nu underskrevet et forståelsespapir med Evida om den rørførte transport af brint fra Esbjerg mod Fredericia – næste skridt i realiseringen af ambitionerne om at levere det grønne brændsel frem til aftagerne.

– Brint bliver en central brik, når vi taler om den grønne omstilling i energisektoren. Evida og vores tekniske team arbejder tæt sammen, og jeg er overbevist om, at dette partnerskab med succes vil vise andre europæiske lande, at det kan lade sig gøre på 2-3 år. Denne hensigtserklæring er også et udtryk for, at vi begge har samme mål om at understøtte hurtig udvikling af PtX-industrien og holde Danmark i en førende position, understreger Clifford zur Nieden, Direktør for H2 Energy Esbjerg.

Evida er for øjeblikket i gang med en forundersøgelse af brintrørledningen mellem Esbjerg og Fredericia over Egtved. Forundersøgelsen afdækker bl.a. de økonomiske og tekniske forudsætninger for etablering af brintrørledningen.

Brintrørledningen skal forbinde brintproduktion i stor skala fra en række producenter ved Vestkysten med industri og grøn brændstofproduktion i trekantområdet. Det nu underskrevne forståelsespapir med H2Energy er endnu et vigtigt skridt imod realiseringen af en rørført brintinfrastruktur.

– Brint er udset til at være en af hjørnestenene i bestræbelserne på at kunne dække hele vores energiforbrug med grøn energi. Skal brintproduktion i stor skala kunne realiseres herhjemme, har markedet klart tilkendegivet, at der vil være behov for infrastruktur til at transportere brinten mellem producenter og aftagere. Forståelsespapiret med H2Energy markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at realisere en dansk brintinfrastruktur, siger Peter Kristensen, strategi- og udviklingsdirektør i Evida.

Brintinfrastruktur i Danmark skal løse tre opgaver: Den skal understøtte PtX-produktion og udviklingen af et stærkt hjemmemarked, den skal balancere elsystemet, og den skal give mulighed for eksport af brint.

Det er Evidas vurdering, at lokal brint- og CO2-infrastruktur efter godkendelse vil kunne etableres på 2-3 år og længere regionale strækninger inden for 4-5 år. Evida forventer desuden, at der vil være store synergier ved samtidig udvikling og drift af net for metan, brint og CO2.

Fakta

Brintrørsstrækningen mellem Esbjerg og Fredericia over Egtved er 90 km

Markedsaktører på strækningen har tilkendegivet behov for tilgængelig brintinfrastruktur fra 2026 for at realisere deres planer.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har med ”Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer” aftalt, at det er en vigtig prioritering, at Energinet og Evida gives mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur. Evidas forundersøgelse af en brintrørledning mellem Esbjerg og Fredericia er et forberedende skridt til en mulig realisering af dansk brintinfrastruktur, der samtidig er et led i det forberedende arbejde frem mod, at den endelige rolle- og ansvarsfordeling falder på plads.

I en landsdækkende markedsundersøgelse, som Evida og Energinet gennemførte sammen med Energistyrelsen i efteråret 2022, angiver cirka 96 procent af respondenterne, at de har et behov for en brintinfrastruktur. Knap 95 procent af producenterne og 70 procent af aftagerne af brint angiver, at brintinfrastrukturen er uundværlig eller styrker business casen væsentligt.

Markedsaktørerne forventer desuden, at 87 procent af brintproduktionen fra 2030 og frem transporteres via rør.

Ny selvbetjeningsløsning hjælper konkursramte lønmodtagere

0

Den nye løsning kan særligt hjælpe processen godt på vej for den andel af almindelige lønmodtagere, som aldrig før har stået i en situation, hvor arbejdsgiveren f.eks. går konkurs.

Med lanceringen af en ny selvbetjeningsløsning og et nyt design gør Lønmodtagernes Garantifond (LG) det lettere at komme igennem den proces, der følger med at anmelde manglende løn, pension, feriepenge mv., hvis en arbejdsgiver går konkurs, ophører, kommer under rekonstruktion eller ejer er død.

Den nye løsning tager særligt sigte på at hjælpe processen på vej for den meget store andel af almindelige lønmodtagere, som aldrig før har stået i den svære situation, og som bl.a. finder vej til LG via Borger.dk i forbindelse med virksomheders konkurser.

– Vi har ønsket at gøre det så nemt som muligt for lønmodtagere og deres rådgivere at forstå de forskellige trin i selvbetjeningsløsningen. Helt konkret bliver vejledningen undervejs nu endnu mere tydelig, så f.eks. konkursramte lønmodtagere slipper for at skulle eftersende dokumentation, når først anmeldelsen én gang er sendt af sted, siger Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for Pension & Erhvervssikring i ATP, der administrerer LG-ordningen.

Hver gang LG bliver nødt til at efterspørge dokumentation eller andre oplysninger forlænges sagsbehandlingstiden, og den udfordring kan med den nye løsning dermed også blive mindre.

Via den nye selvbetjening bliver anmeldere, som både kan være lønmodtagere og fuldmagthavere, ledt igennem den første vigtige del af processen med at anmelde manglende løn, pension, feriepenge mv., og det kan i sidste ende føre til, at lønmodtagerne hurtigere kan få udbetalt løn, feriepenge osv. i den ofte usikre periode efter en konkurs.

– Det bliver nu sådan, at man i selvbetjeningen bliver gjort opmærksom på, at man mangler dokumentation, og hvor man kan finde det. På den måde sikrer vi, at lønmodtagerne langt oftere får sendt den korrekte dokumentation ind i første omgang, siger Anne Kristine Axelsson.

Den nye løsning, der bl.a. også gør det lettere for brugere med synsnedsættelse at sende dokumentation, har været under udarbejdelse i et par år, og den er i høj grad blevet til med input fra særligt fagforeningerne, hvor man hjælper lønmodtagerne i forbindelse med dækning af tilgodehavende efter en arbejdsgivers konkurs.

FAKTA

Lønmodtagernes Garantifond er finansieret af de private arbejdsgivere, der betaler et lovpligtigt bidrag, og kan hjælpe lønmodtagere, hvis en arbejdsgiver er gået konkurs, ophørt, kommer under rekonstruktion eller ejer er død. Derefter kan man anmelde manglende løn, pension, feriepenge mv., som LG udbetaler.

LG kan højst udbetale 160.000 kr. i manglende løn mv. Derudover kan LG betale feriepenge, betaling af søgnehelligdage (SH-betaling) og fritvalgssaldo, hvor der ikke er et beløbsloft.

LG modtog i 2022 11.344 anmeldelser fra lønmodtagere, som var påvirket af konkurser hos i alt 1582 arbejdsgivere. Samlet udbetalte LG 599 mio. kr., i løn, erstatninger og feriepenge i 2022.

Sundhedsministeren har lyttet: Bedre grundlag for lægedækning i Region Syddanmark

0
POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen. En ny...

Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge

0
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til...

18-årig sparkede løs på værtshusdør efter lukketid: Nu er han sigtet

0
KRIMI. Da dørene lukkede på værtshuset The Cat & Barrel på Dæmningen i Vejle natten til søndag, ville en ung mand tydeligvis gerne ind...

Dag 1: Opstemthed, optimisme – og massive mængder regn

0
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt,...

Livet på landet hitter: Unge vil blive

0
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det...

Højlydt skænderi mellem 17-årige på banegård fik vidner til at ringe 112

0
KRIMI. Fredag aften omkring klokken 21.09 måtte Sydøstjyllands Politi sende en patrulje til banegården i Vejle, efter flere forbipasserende ringede og udtrykte bekymring over...