2022 blev året, hvor omsætningen i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker for første gang oversteg 50 millioner kroner.
Sidste år fyldte Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker 50 år, og det blev samtidig året, hvor organisationens butikker for første gang rundede en omsætning på 50 millioner kroner.
– Det er en god nyhed, fordi genbrug kommer så mange mennesker til gavn. Folk har mulighed for at handle billigt og bæredygtigt her i Danmark, samtidig med at overskuddet er med til at redde liv i verdens fattigste lande, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Mere præcist endte omsætningen på 54,5 millioner kroner fra organisationens 110 genbrugsbutikker, der bliver drevet af mere end 3000 frivillige landet over. Det er ni procent højere end den foreløbige rekordomsætning fra 2019 på 49,9 millioner kroner.
Der er penge at spare
Generalsekretæren ser flere grunde til, at det netop var i 2022, at genbrugssalget i Folkekirkens Nødhjælp har sat rekord.
– Stigende priser har fået mange danskere til at tænke sig ekstra om, når de går på jagt efter nyt til garderoben eller hjemmet. For nyt kan godt være brugt. For eksempel har overtøj og striktrøjer været populære over vinteren, mens mange også køber stof, gardiner og lagner for selv at sy nyt, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
At handle genbrug i dag er for mange i høj grad en bæredygtig og klimavenlig livsstil, hvor man samtidig sparer penge. Men da Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik åbnede for 50 år siden, var det særligt folk med få ressourcer, der handlede brugt. På grund af den stigende inflation oplever Folkekirkens Nødhjælp, at mange – også nye kunder – nu igen handler i genbrugsbutikker med det primære formål at spare penge.
Genbrug bliver til nødhjælp
Generalsekretæren er ikke i tvivl om, at danskerne i fremtiden vil søge endnu mere i genbrugsbutikker, fordi de ønsker en bæredygtig og klimavenlig livsstil, så vi mindsker trækket på jordens ressourcer.
– Genbrug er kommet for at blive. Det er godt for vores klode, at vi genbruger vores ressourcer. Det er sjovt at gå i genbrug efter unikke fund. Og som vi ser nu, er genbrug nødvendigt for mange mennesker i økonomiske krisetider, siger hun og understreger vigtigheden af det overskud, som bliver generet af genbrugsbutikkerne.
– Der er krig i Ukraine, som har sendt millioner på flugt. Fødevare- og klimakrisen kræver også akut handling, og der er mere end nogensinde brug for hjælp til mennesker i nød. Derfor giver det god mening, at danskernes genbrug bliver til nød- og udviklingshjælp, siger generalsekretæren.
De færreste bilister bryder sig om at få en fartbøde, men alt for ofte fører det til farlige situationer, når bilister forsøger at undgå at blive fanget i en fotofælde. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.
Fartbøder er både dyre og kan koste klip i kortet, og derfor er mange danske bilister meget opmærksomme på at undgå at blive blitzet under køreturen. Men ofte ender bestræbelserne på ikke at få en fartbøde med at skabe farlige situationer i trafikken, og de kan føre til uheld.
I en ny undersøgelse indrømmer tæt på hver femte danske bilist, at de har bremset hårdt op under kørsel, fordi de blev opmærksomme på en fotofælde, og derfor forsøgte at undgå at blive blitzet. Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige.
Selvom formålet med de hårde opbremsninger er at undgå en fartbøde, så kan det ende med langt værre konsekvenser end en hilsen i e-Boks fra politiet, lyder advarslen fra Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
– Fænomenet med at bremse, hvis man bliver opmærksom på en fotofælde, er også kendt som ‘kængurukørsel’, og selvom det kan lyde uskyldigt, så er det faktisk farligere end mange tror. De hårde nedbremsninger giver nemlig en markant forøget risiko for, at de bagvedkørende ender i påkørsler, og de stiller derfor store krav til den afstand, som ens medtrafikanter holder, siger han.
Den store udbredelse af fænomenet bliver også afspejlet i undersøgelsen, når bilister bliver spurgt, om de har oplevet, at andrehar foretaget en hård opbremsning ved en fotofælde. Det er nemlig hver tredje bilist, der selv har oplevet situationen på de danske veje.
Dog er der en simpel løsning på problemet, så man både kan undgå en fartbøde og skabe potentielt livsfarlige situationer i trafikken, lyder det fra Henrik Sagild, der samtidig opfordrer til, at man kører bil med omtanke.
– Selvom dette er en ærgerlig vane for mange bilister, så har langt de flesteheldigvis knækket koden til at undgå at ende i sådan en situation. Nemlig ved at sørge for at overholde de fartgrænser, der er sat og samtidigt altid sørge for at holde god afstand til de forankørende, uanset om man kører i byen, på landevej eller motorvej, siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og i november og december 2022.
Der blev begået fejl i sagsbehandlingen vedrørende den indsatte, som nu er sigtet for drab i Kolding nytårsnat. Det vurderer Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Den person, som er sigtet for manddrab i forbindelse med drabet i Kolding nytårsnat, afsonede en dom for en tidligere forbrydelse og var på bevilliget udgang på tidspunktet for hændelsen.
En intern redegørelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen peger på, at der er begået alvorlige fejl i den konkrete sagsbehandling vedrørende den indsatte, hvor vurderinger i sagen ikke er blevet foretaget i overensstemmelse med gældende regler og praksis.
Kriminalforsorgen kan af hensyn til tavshedspligten ikke udtale sig i detaljer om de specifikke fejl, men udtaler:
– Drabet i Kolding nytårsnat er en dybt ulykkelig sag, som politiet nu efterforsker. Kriminalforsorgen har som offentlig myndighed tavshedspligt, og vi kan derfor ikke udtale os yderligere om den konkrete sag. Vi har efter en nærmere gennemgang af sagen konstateret, at der er begået alvorlige fejl i sagsbehandlingen, der vedrører den indsatte, som nu er sigtet for manddrab.
Kriminalforsorgen har de seneste år iværksat en række tiltag for at styrke sikkerhedsområdet. På baggrund af den konkrete sag iværksættes nu yderligere initiativer. Samlet set gennemføres i 2023 følgende tiltag:
Der er igangsat et stort arbejde med at gennemgå praksis og sager på en række centrale områder for at øge sikkerheden.
Der vil blive udarbejdet og opdateret let tilgængelige tjeklister, der styrker sagsbehandlingen i sager om anbringelse, udgang og prøveløsladelse. Der vil derudover blive gennemført undervisning af fagmedarbejdere, der sagsbehandler.
Det er indskærpet, at der ved anbringelse, udgang og prøveløsladelse skal være et markant øget fokus på, om den indsatte har et misbrug af alkohol og stoffer. Tiltaget skal særligt udvises ved indsatte, der er dømt for personfarlig kriminalitet.
Det vil blive overvåget, om sagsbehandlingen praktiseres i overensstemmelse med indskærpelsen. Blandt andet ved hjælp af stikprøver.
Det vil blive vurderet og evalueret, om det skal ændres, hvem der træffer afgørelse om udgang for indsatte, der er dømt for personfarlig kriminalitet.
Der er i 2022 foretaget en sikringsteknisk gennemgang af fængsler og arrester for at øge den fysiske sikkerhed, og i 2023 arbejdes med at gennemføre de bygningsmæssige ændringer.
Når Kriminalforsorgen giver udgangstilladelse til indsatte, beror beslutningen generelt på, at der er et godkendt udgangsformål, f.eks. at besøge nærtstående personer, at der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udgangstilladelsen, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udgang.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen
Hvis man har tænkt sig at køre bil fra morgenstunden, så bør man være forsigtig, da der kan være glatte veje på flere steder i landet. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
– Mange danskere er vågnet op til et landskab dækket af frost. Han siger, at det bliver en kølig dag med temperaturer, der kun langsomt vil stige over frysepunktet, op til 2-3 grader, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Klaus Larsen, til Ekstra Bladet.
Selvom det er koldt, er der god mulighed for at nyde dagen udendørs, da det bliver en pæn dag med masser af sol, dog kan der være nogle skyer omkring Østersøområdet, som kan drille bornholmerne især i formiddagstimerne og i perioder.
Sebastian Frandsen blev onsdag præsenteret i Fredericia Håndboldklub. Det er en tilgang, der giver genlyd, og ikke mindst en tilgang, der fra næste sæson kan sende FHK helt op i toppen af dansk håndbold.
Et håndboldhold står og falder tit med gode målmandspræstationer. Når Thorsten Fries står godt for FHK, så har det oftes givet et eller flere point på kontoen, men har han ikke ramt dagen, så har det været et problem.
Hverken Emil Tellerup eller Kim Sonne har vist sig at være fuldgode erstatninger for Thorsten Fries. Både Tellerup og Sonne er at finde i den lave ende i redningsprocenterne, og det gør derfor et stort udslag, når Fries ikke har ramt dagen i målet. Derfor har FHK ønsket at forstærke sig yderligere på målmandsposten, hvor de fra næste sæson kommer til at have to keepere, der hører til blandt de bedste i ligaen.
Inden Sebastian Frandsen skiftede til Porto i sommeren 2021 var han over en årrække en af de bedste keepere i den danske liga. Fire sæsoner i træk var han at finde i top-5 målt på højeste redningsprocent i den danske liga, og i den ene af sæsonerne, i 2019/20, var han ligaens bedste keeper set over en hel sæson med en redningsprocent på 38,9 procent.
Der er derfor tale om en meget stor kapacitet, der kommer til FHK. Det er målt ud fra et sportslige perspektiv den bedste signing, som FHK har lavet i nyere tid. Tilgangen af Frandsen vil betyde, at FHK ikke er afhængige af, at Thorsten Fries i hver kamp skal levere mirakler, og over en sæson vil det være en stor fordel, at der er to keepere med et meget højt niveau.
Foruden tilgangen af Sebastian Frandsen, kommer også Sebastian Henneberg til FHK. Holder han sig skadesfri, vil Henneberg også gå hen at blive en profil i FHK-trøjen. Der begynder derfor for alvor at være handling bag de ambitioner, som Fredericia Håndboldklub har. Kan man, udover Frandsen og Henneberg, få hentet endnu mere kvalitet ind, begynder det for alvor at lugte af metal i Fredericia.
Det er en romantisk tankegang at have spillere, der har været med på hele rejsen, men vil man med til tops, skal der mere til. FHK er ved at skære ind til benene af det overflødige på holdkortet. Den nemme løsning ville være at hente topspillere til hver position allerede nu, og med de økonomiske muskler, der er i FHK, ville det også være muligt, men i stedet har klubben valgt en sund vej, hvor man opbygger et stort sponsornetværk, gearer organisationen bag stille og roligt op, og lader det hele vokse i takt med hinanden uden at forhaste noget. Andre klubber har tidligere begået en fejl med at hente dyre stjerner uden at være gearet til det, for derefter at gå nedenom og hjem med et brag. Det vil FHK ikke. I stedet har man kunnet se fredericianerne udvikle på spillere som Martin Bisgaard og Rasmus Meyer, der har været med på hele rejsen fra 1. division, og den dag i dag er profiler på FHK’s hold, der efter planen ude i fremtiden skal spille med helt oppe i toppen af dansk håndbold.
I denne omgang er flere spillere angiveligt på vej, og uanset om det er på den høje hylde, som Sebastian Frandsen er fra, så er tilgangen af den 204 cm høje keeper med til at sende Fredericia Håndboldklub med op, hvor det er allersjovest.
Omfanget af svigtede kaniner får Dyrenes Beskyttelse til at opfordre til at pause avlen. Danskerne skal tømme internaterne i stedet for, lyder det fra foreningen.
De bliver ved med at dukke op. Forladt i skove, kasser, bure, sportstasker, på landeveje og andre steder hvor de ikke burde være. Kaninerne har siden 2021 været det andet mest udbredte dyr på Dyrenes Beskyttelses internater, og internaterne må løbende udvide deres kaninafdelinger for at kunne følge med.
Overpopulationen af kaniner, får nu Dyrenes Beskyttelse til at opfordrer til at private droppe avl, så længe internaterne er fyldt op med kaniner. Hvis kaninkrisen skal afhjælpes, skal de kaniner der allerede sidder og venter på nye hjem, adopteres ud.
– Vores ønske er, at dem der har kaniner, sørger for at de ikke formerer sig. Enten ved at holde hanner og hunner adskilt eller ved at få dem neutraliseret. Der er simpelthen ikke et marked for at afsætte kaninunger, og de fleste af unger ender derfor med at sidde alene i små bure, eller komme ind på vores internater, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er plads til flere, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Vi står i en populationskrise
I 2022 modtog Dyrenes Beskyttelse 835 kaniner, fordelt på foreningens 10 internater, men mange flere kaniner lever under dårlige forhold.
Den nyeste undersøgelse viser at der lever 160.000 kaniner i private hjem i Danmark, hvoraf 71 procent lever i bur. 61 procent af disse kaniner er ovenikøbet anskaffet som et kæledyr til børn og unge under 17 år, og når børnene mister interessen for dyrene, så vil forældrene gerne af med dem igen.
Kaniner kan blive op til 15 år gamle og i den periode kan mange børn nå at flytte hjemmefra, og så står forældrene tilbage med den daglige pasning af kaninerne.
– Vi står i en populationskrise med kaniner. Der er alt for mange kaniner, i forhold til hvor mange mennesker der reelt ønsker at holde kanin. Vores kaniner sidder i lang tid på internaterne og venter på nye hjem, og flere ønsker samtidig at komme af med deres kanin, siger Karina Fisker.
Knap 100 kaniner søger nyt hjem
Der sidder netop nu næsten 100 kaniner som venter på at finde nye hjem, og kaninerne sidder i gennemsnit 58 dage før de adopteres. For at kunne tage imod nye kaniner, er det nødvendigt at dem der allerede venter på nye hjem, kommer afsted.
Vejdirektoratets foreløbige estimat over ulykkestal viser, at 154 personer blev dræbt i trafikken i 2022. Det er flere dræbte end i 2021, som var præget af corona, men tallene peger samtidig på, at færre blev dræbt i 2022 end alle øvrige år, siden ulykkesstatistikken begyndte i 1930.
Selv om 2022 var et år næsten uden coronarestriktioner, og trafikniveauet derfor stort set var tilbage på samme niveau som 2019, viser de foreløbige tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken sidste år var lavere end før pandemien.
Tallene viser, at 154 personer blev dræbt i trafikulykker i 2022, mens omkring 2.800 kom til skade. 154 dræbte er færre dræbte end alle år før 2021, hvor der er blevet opgjort dræbte i trafikken.
De foreløbige ulykkestal er baseret på et estimat ud fra de ulykker, der er rapporteret indtil nu. Den endelige registrering af alle ulykker bliver foretaget i løbet af foråret, og Vejdirektoratet melder de endelige tal ud i det sene forår.
Fortsat lavt antal dræbte
Årene 2020 og 2021 var nogle ret særlige år i trafikken, da coronarestriktioner og generel nedsættelse af samfundsaktiviteten resulterede i mindre trafik på de danske veje. Det er derfor ikke helt uventet, at antallet af dræbte kunne risikere at blive en smule højere i 2022. Der er dog stadig tale om et historisk lavt niveau af trafikdræbte.
For blot 20 år siden blev der dræbt mere end 400 personer hvert år på de danske veje, så i løbet af denne periode er det lykkedes at få antallet af dræbte mere end halveret, selvom trafikken i samme periode er steget. Der ligger dog fortsat et arbejde med at nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om 90 eller færre trafikdræbte i 2030.
Hastigheden på vejene faldt
Vejdirektoratets hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022, end den har været både i årene under coronapandemien, men også i forhold til 2019. Det er ikke muligt at sige med sikkerhed, at der er en sammenhæng mellem det og det lave antal dræbte, men generelt har en lavere gennemsnitshastighed en positiv effekt på trafiksikkerheden.
Det skyldes dels, at en andel af ulykkerne bliver forhindret blandt andet på grund af en kortere reaktions- og bremselængde og dels, at en andel af de ulykker, der sker, bliver mindre alvorlige på grund af lavere kollisionshastigheder.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet, siger: – Det er menneskeligt at fejle, og som trafikant begår vi fejl. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper trafikanterne til at have en god adfærd på vejene, det gør vi blandt andet ved en sikker og letforståelig infrastruktur.
I Rådet for Sikker Trafik er der glæde over udviklingen.
Administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller, Rådet for Sikker Trafik, siger: – I Rådet for Sikker Trafik arbejder vi hver dag for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken herhjemme, og vi glæder vi os over den positive udvikling i 2022. Men vi er ikke i mål, for hver evig eneste dag er der fortsat mange mennesker, der enten bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. Dette skyldes i langt hovedparten af tilfældene dårlig adfærd i form af uopmærksomhed, for høj fart eller indtagelse af alkohol. Der er grund til at glædes over udviklingen, men samtidig bruge den som motivation til at fortsætte det målrettede arbejde mod at komme endnu længere ned i antal af dræbte og tilskadekomne. Og det bedste middel starter med, at vi alle kigger på og forholder os til vores egen adfærd i trafikken.
Også i Færdselsstyrelsen vil man fortsætte med at have fokus på at øge trafiksikkerheden.
Direktør Stefan Søsted, Færdselsstyrelsen, siger: – Det glæder mig, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er historisk lavt samtidig med, at vores mobilitet er normaliseret efter pandemien. Jeg hæfter mig ved, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022 – det er positivt for trafiksikkerheden. I Færdselsstyrelsen fortsætter vi arbejdet med at øge trafiksikkerheden og har fortsat fokus på, at de nye bilister på vejene er sikre og opmærksomme i trafikken.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter man indsatsen med politiets kontrolarbejde.
Vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard, Midt- og Vestsjællands Politi, siger: – Det er stadig ambitionen, at antallet af trafikdræbte skal længere ned. Og der er heldigvis mange faktorer, der hjælper os med at nå det mål, blandt andet lavere gennemsnitshastighed og mere sikre biler. Politiets kontrolarbejde, hvor vi især sætter ind over for dem, der kører for stærkt, er påvirkede eller er uopmærksomme, sigter mod at vi både griber ind over for de farligste bilister og øger bevidstheden hos befolkningen om værdien af at køre sikkert i trafikken.
Fakta om ulykkestallene for 2022
Ulykkestallene stammer fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der bliver udarbejdet på baggrund af indberetninger af trafikulykker fra politiet.
Såvel politiets rapportering som vejmyndighedernes behandling af indberetningerne pågår fortsat, og tallene for 2022 vil først være endeligt opgjort i begyndelsen af forsommeren. Der er derfor her tale om et estimat ud fra de foreløbige tal.
Jon Slot Hansen, Medindehaver af Kraft Biler. Foto: AVISEN
2023 er i gang, og hos Kraft Biler i Fredericia ser man lyst på året, hvilket der også er god grund til efter et godt januarsalg. Bilbranchen er ramt af et nyt fokus, hvor de danske bilister oplever et positivt fokus mod el-biler, men det er slet ikke sikkert, at el-bilen er så grøn, som reklamerne giver udtryk for. Samtidig er det danske el-bilmarked blevet ramt af en kæmpe bombe, da Tesla for nylig satte prisen ned med 100.000 kroner, men hvordan ser forhandlererne bilmarkedet anno 2023?
Da jeg træder ind ad døren hos Kraft Biler, bliver jeg som altid overvældet af, hvor blank man kan polere en bil, lyset og den specille duft, der kan give alle lyst til at sætte sig ind bag rattet. Måske det bare er mig, men jeg synes, det er en spændende og imponerende oplevelse, når man går rundt mellem alle de mange biler. Jeg kan høre en motor gennem væggen fra værkstedet og ovre i hjørnet er sælgerne samlet, de ser TV2 News og drikker kaffe, de er ved at være klar til en ny dag. Jon, medindehaver af Kraft Biler, kigger op og vinker mig over.
Jon er også bestyrelsesmedlem i AutoBranchen Danmark, og dermed kan han, udover den lokale vinkel, give et større indblik i, hvordan det rent faktisk går i bilbranchen, hvor den ene nyhed afløser den anden.
– Vi er overbevidste om, at man i 2023 kan møde et stille første kvartal i bilsalget generelt. Det er dog ikke den oplevelse, vi har fået her i firmaet. Vi har haft en kanon januar måned. Det er også baseret på, at vi har et godt varelager til tiden. Det redder os i forhold til mange andre bilforretninger, fortæller Jon Slot Hansen.
Det er særligt den markante prisnedsættelse på Teslaen, der koster lige nu, og der har Kraft Biler været noget mere konservative i sit indkøb inden, så man står ikke med et stort varelager af eksempelvis Teslaer.
– Da jeg kørte hjem fra skiferie i søndags, holdt der minimum 30 autotransportere ved grænsen, der ventede på at køre ind i Danmark. De må ikke køre dernede i Tyskland om søndagen. Det viser igen, at der er nogle bilhandlere, der bliver ramt af, at man skal binde 100.000 kroner i enden af en Tesla lige nu. Det bliver bilforhandlerne hårdt ramt af nu.
På værkstedet hos Kraft Biler. Foto: AVISEN
Der er flere årsager til, at man ikke har satset på at købe stort ind af el-bilerne endnu hos Kraft Biler. Jon Slot Hansen peger på, at infrastrukturen, der skal bakke det nye bilmarked op slet ikke er på plads i praksis endnu.
– Generelt så fungerer de nye grønne biler ikke for mig. Hvis jeg skal til møde i København, videre til Aarhus og videre igen, så skal jeg lade rigtig mange gange, og selvom jeg har en lader, så tager det bare tid. Jeg kan også se, at ladestationerne er overbebyrdet, og det sikkerhedsnet, der skulle være med, at man kan lade hurtigt, det fungerer ikke endnu.
Kraft Biler sælger en tredjedel af alle biler til bilister i lokalområdet, og derfor tror Jon Slot Hansen også, at det er vigtigt, at man ved, hvad kunderne efterspørger, hvis man vil have succes.
– Det er ikke fordi, vi ikke satser på el-bilerne. Jeg tror mere, at det handler om, at vi er en gammel bilforretning, der har eksisteret siden 1986. Vi har siden starten altid haft det gode købmandsskab for øje. Vi har købt det, folk har efterspurgt. Når krisen er ovre, og alle ville køre de store biler, som eksempelvis BMW, så har vi nogle af dem, men ikke mange. Vi er bedre til Hr. og Fru Danmark. Skolelærerne, dem der arbejder i byen, på værftet, Carlsberg, raffinaderiet og så videre. Hver tredje bil vi sælger, sælger vi i lokalområdet. Vi prøver derfor at købe de biler, som kunderne efterspørger, siger han.
Og den lokale satsning og tilstedeværelse bliver bemærket af kunderne, der belønner bilforretningen med gode anmeldelser på eksempelvis værkstedsdelen.
– Vi har en score på 4,9 ud af 5 mulige. Alle byens lokale håndværkere får serviceret biler hos os, fordi vi altid kan tilbyde dem en låne bil, fordi vi er hurtige og effektive. Vi har et sindsygt godt team over hele linjen. Vi holder vores medarbejdere i mange år. Nogen har 20-, 25- og 30-års jubilæum, siger Jon Slot Hansen.
Jon Slot Hansen er heller ikke sikker på, at el-biler bliver fremtidens vinder blandt bilisterne.
– Over tid vil bilparken i Danmark skifte, men om det bliver el-biler, brintbiler eller rent faktisk dieselbiler, der bliver vinderen, det ved man ikke. Det kan jo være, at dieselbilen ikke forurener så meget samlet set. Det kan være, at billedet er anderledes, hvis man ser på processen fra man starter med at producere en bil til den ender i graven. Der er slet ikke lavet målinger nok på, hvor meget en el-bil eksempelvis kommer til at forurene fra start til slut, fortæller Jon Slot Hansen.
Politisk blæser vindene mod de løsninger, der jo markedsføres som mere grønne, så hvad vil du mene, at forbrugerne skal vælge af biltype?
– Jeg har altid haft den holdning, at man skal købe bilen ud fra det behov, man har i dag. Jeg venter eksempelvis selv på den længere rækkevidde for el-biler. Jeg var til bestyrelsesmøde i San Francisco, hvor vi besøgte Tesla og en bilfabrikant, der hedder Lucid. De havde en flot el-bil med en rækkevidde på 900 kilometer, men det kostede også 1,5 millioner kroner, hvis den skulle til Danmark. 900 kilometer, så giver det mening med en opladning, men for mig er de normale el-biler med 300 kilometer på en opladning, når det er varmt og lidt mindre, når det er koldt vejr, er det ikke mange kilometer, hvis du skal til Italien, København eller Skagen, men nu ser vi, fortæller Jon Slot Hansen og slutter:
– Vi er meget positive på året 2023, og vi tror på fremgang. Vi kan hurtigt købe flere biler ind, hvis vi skal. Vores styrke er, at vi har været her i mange år, og har et værksted, der er klar til at servicere kunderne, så vi er klar på året. Vi glemmer måske noget hurtigt, som danskere, at der er penge nok i samfundet. Familien Danmark har aldrig været så rige før, så normalt vil mange sige, at det ser fornuftigt ud. Der betyder de nuværende renter mindre, end de gjorde i vores forældres generationer, hvor renterne lå på 18 procent og op. Det er stadig meget billigt at købe en bil på afbetaling. I dag får man meget bil for pengene, og der er mange spændende brugte biler på markedet.
I kølvandet på Folketingets åbningsdebat, efter dannelsen af flertalsregeringen med dens omfattende regeringsgrundlag, som vi tidligere har omtalt og debatteret, er der god grund til, allerede nu at stoppe op med et opråb til vores politikere, fagbevægelsen og medierne om ikke alene at skifte fra ”MOL” til ”DUR” i samfundsdebatten, men om behovet for en helt ny politisk kultur. Det handler denne uges artikel om.
Behovet
Lise Nørgaard havde ret. Det duer ikke med mol, hverken i det levede liv eller i samfundsdebatten. Vi skal have sat mere ”DUR” på samfundsdebatten, så vi i fællesskab udvikler de politiske og helt praktiske løsninger til hurtigst mulig implementering. Men det er ikke nok. De første uger i den nye flertalsregerings levetid viser, at der er behov for en helt ny politisk kultur.
De udfordringer, som vi står overfor, ikke bare som land og rige, men også som verdenssamfund, er for alvorlige til, at vi sætter nogen uden for fællesskabet, eller som Rasmus Modsat sætter sig uden for på tværs af de reformer og forandringer, som er nødvendige. Ønsker vi at skabe en bedre verden for de næste generationer, så skal der tages politisk ansvar og konkret handling til.
De gamle kort over og forestillinger om det politiske landskab i Danmark er forældede. Det blev de med dannelsen af den nye flertalsregering med det omfattende regeringsgrundlag og den heraf opståede opposition. Det handler ikke bare om Store Bededag. Det handler om noget meget større. Det handler om, at tiden er ved at løbe fra den hæderkronede danske demokratiske model. Vi skal have et skift. Men det handler ikke bare om et gearskifte. Det handler om at udvikle en helt ny motor for dansk demokratiudvikling, der kan matche den verden, som vi lever i netop NU – i det 21. århundrede. En motor, som sætter nye mål for den demokratiske udvikling i Danmark og i verden omkring os.
Det omfattende regeringsgrundlag taler – med andre ord – om det samme. Samfundsdiagnosen er de fleste sikkert enige i, og medier og presse er ekvilibrister til at pege på det, der ikke virker, og pege fingre ad dem, der søge at påtage sig ansvaret for at bringe konkrete løsninger i spil. Som borgere er vi desværre over tid også blevet dygtigere og dygtigere til at sluge sidstnævnte pege-fingre – råt for usødet. Derfor er et gearskifte ikke nok. Der må sættes en ny motor i samfundsma-skineriet.
Kravene
Men det er ikke nok at sætte en ny motor i samfundsmaskineriet. Det viser oppositionens modtagelse af det nye regeringsgrundlag. Vi kan ikke bare sætter en ny formel 1 motor i samfundsmaskinen uden også, at vi træner og uddanner kørerne (vores politikere), deres teams (partierne) og samarbejdspartnere (arbejdsmarkedets parter, organisationer, foreninger m. fl.). Men det er heller ikke nok. For de konkurrerende teams (oppositionen/oppositionerne) skal også trænes og ud-dannes i at håndtere det nye terræn, som folder sig ud undervejs, så de kan agere som dygtige, kritiske og konstruktive opponenter med konkrete, alternative løsninger. Opposition og regering skal dermed spille hinanden langt bedre.
Det vil også sige, at for at vi kan bevare vores position, som et af verdens bedste demokratiske samfund og levested for os alle, så bliver vi nødt til at foretage de nødvendige ”motorskift” rettidigt. Det er nødvendigt for at bevare den danske demokratiske model i en opdateret version til-passet den nye verden, som vi står midt i og over for, inden det er for sent. Det er ikke let og kræver mod, indsigt og vilje. Det kræver også det, som Lise Nørgård var inde på. Det kræver, at vi alle overgår til at leve vores liv mere i DUR end det modsatte. DUR-modellen er den ”motorolie”, som får den nye formel 1 motor (regeringsgrundlaget) op i gear og yde maksimalt.
Metoden
Men som sagt. Det kræver, at både regering og opposition tager ordentligt fat. Det kræver, at pressen og medierne tager fat, og det kræver, at vi borgere tager fat på en ny måde. Recepten er enkelt, men har vist sig ikke særlig let, for så var det sikkert allerede sket.
Recepten er DUR-modellen. DUR-modellen er den helt særlige måde, som vi tilgår det levede liv på. Durmodellen er den måde, som vi taler med hinanden på, involverer hinanden og debatterer på, finder fælles fodslag på, opnår komplekse kompromisser på, håndterer en uforudsigelig verden på og skaber det samfund, som vi ønsker.
I stedet for at tale om det vi ikke vil have (fx taler oppositionen næsten kun om Store Bededag), så skal vi sætte fokus på at tale, om det vi ønsker samfundet skal udvikle sig til, hvordan det skal ske, og hvad de første, næste skridt skal være, og slutte med at handle derfra.
Det er ikke nok med at tale om det. Der skal eksekveres. Der skal handles konkret. I debatforummet om Det Ønskede Samfund har vi fra begyndelsen søgt – gennem eksemplets magt – at følge recepten til inspiration for andre.
Paradigmeskiftet
Paradigmeskiftet kræver ærlighed, vilje, mod, loyalitet, initiativ og handlekraft af os alle. Ikke mindst de politikere, som vi har valgt til at træffe de nødvendige beslutninger til gavn for hele samfundet.
Ved det repræsentative demokrati, som det danske, anerkender og vedstår vi flertallets beslutningskraft, når der tages hensyn til og lyttes til mindretallet/oppositionen. Det kræver på den anden side også, at den siddende opposition til en hver tid respekterer flertallets beslutninger. Og det er vel det helt grundlæggende for den danske demokratiske models overlevelse og gunstige videreudvikling.
Næste debataften
Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”. Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig til Erik via mail på es@es-leadership.dk.
Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager om virksomheders reservationer af beløb på forbrugernes konti og konstateret overtrædelser af betalingsloven og god skik. Virksomhederne ændrer praksis.
Hoteller har i en årrække reserveret beløb på forbrugernes betalingskort, så de er sikre på, at regningen bliver betalt ved hotelopholdets afslutning. De senere år har Forbrugerombudsmanden også modtaget klager over reservation af beløb i en række andre brancher, herunder blandt andet tankstationer, parkering og billeje samt ved køb i webbutikker.
Når beløb bliver reserveret på forbrugernes konti, mister forbrugerne rådigheden over de reserverede penge i den tid, hvor reservationen er opretholdt. Der sker altså en såkaldt formueretlig disposition over forbrugernes penge, og det kræver en aftale.
Ofte ved forbrugerne ikke, at der bliver reserveret et beløb på deres konti, og de kan derfor ikke have accepteret reservationen. Forbrugerne skal være klar over, at der sker en reservation af et beløb i forbindelse med betaling og have accepteret dette.
Der kan reserveres beløb, når forbrugerne betaler med internationale betalingskort som for eksempel Visa og MasterCard, men ikke ved betaling med Dankort.
Ofte har de forbrugere, som har klaget til Forbrugerombudsmanden, først opdaget, at der er reserveret et beløb, når de anvender deres betalingskort, og kortet bliver afvist. Det hænder, at det reserverede beløb på grund af tekniske fejl i betalingssystemet først bliver frigivet længe efter, at det skulle være frigivet, også selvom det endelige købsbeløb er blevet trukket fra forbrugerens konto.
Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager, der er omtalt neden for, og har fortsat sager under behandling.
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:
– Tidligere var det navnlig de dyre hoteller, som forhåndsreserverede beløb på forbrugernes betalingskort til sikkerhed for betaling, men i dag blokeres beløb på forbrugernes konti ofte, fordi teknologien har gjort det muligt. Man må selvfølgelig kun foretage sådanne dispositioner over andres penge, hvis man har en aftale om det.
– I flere af de sager, som vi har behandlet, er der reserveret beløb, uden at forbrugerne har været klar over det. Reservationerne foretages derfor også uden forbrugernes accept.
– Det er alvorligt, når forbrugernes penge kan blokeres, uden de er klar over det og har accepteret det. Forbrugerne tror, de har flere penge til rådighed på deres konti, end de faktisk har. Det er naturligvis navnlig problematisk for den enkelte forbruger, når blokerede beløb ikke frigives rettidigt på grund af tekniske fejl.
SPORT. FC Fredericia styrker midtbanen med en markant tilgang, idet klubben mandag kunne præsentere Andreas Pyndt som ny spiller på en lejeaftale fra svenske...
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt,...
