WWF beder danskerne tælle pindsvin én gang om året

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Christian Treulle

Alt tyder på, at der bliver færre og færre pindsvin i Danmark. Situationen er så bekymrende, at WWF Verdensnaturfonden og én af verdens førende pindsvineforskere, Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, nu beder danskerne om hjælp. WWF og Dr. Pindsvin arrangerer i fællesskab en årlig pindsvinetælling, hvor de med danskernes hjælp vil skaffe mere fakta om de danske pindsvin – og forhåbentlig vende udviklingen.

Europas pindsvin er i problemer, og bestandene er i tilbagegang. Det har medført, at pindsvinet har fået status som truet på en række af den internationale naturorganisation IUCN’s nationale rødlister. Men i Danmark er der endnu ikke indsamlet data, der dokumenterer, hvordan den danske pindsvinebestand klarer sig.

WWF Verdensnaturfonden og Danmarks eneste pindsvineforsker, Sophie Lund Rasmussen – også kendt som Dr. Pindsvin – ser flere indikationer på, at Danmarks pindsvin også har det svært i disse år. Ødelæggelse af levesteder, konstant risiko for at blive kørt over af biler og farerne, der lurer i haverne, for eksempel kanttrimmere, visse modeller af robotplæneklippere, gift og havenet, som pindsvinene kan sidde fast i, har kostet mange pindsvin livet de seneste år. Samtidig ser både biologer og almindelige danskere stadig færre pindsvin i den danske natur.

Derfor er der akut behov for at få et overblik over, hvor mange pindsvin, der er tilbage i Danmark – og hvor de bor. Kun på den måde kan vi sætte en målrettet bevaringsindsats i gang de steder, hvor der er brug for det. Derfor beder WWF Verdensnaturfonden og Dr. Pindsvin nu danskerne om hjælp til at tælle den danske bestand af pindsvin én gang om året.

Første optælling er lørdag den 12. august 2023. Alt, danskerne skal gøre, er gå ud i deres haver eller i naturen nær deres bolig, tælle pindsvinene og registrere resultaterne på danmarkspindsvin.dk. Det er vigtigt at registrere både levende og døde pindsvin – og hvis man ikke ser et pindsvin, er det også vigtigt at registrere.

Mange danskere har allerede tilmeldt sig Danmarks første nationale pindsvineoptælling. WWF håber dog, at endnu flere fra hele landet tilmelder sig.

-Vi har virkelig brug for danskernes hjælp, hvis vi skal vende den triste udvikling for de danske pindsvin. Vi danskere har endnu mindre vild natur end vores europæiske naboer. Så når pindsvinet er i tilbagegang i vores nabolande, må vi formode, at situationen er den samme her. Det er dybt bekymrende. Men vi kan redde pindsvinene, hvis danskerne vil hjælpe os med at tælle pindsvin én gang om året, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, og tilføjer:

-Optællingen vil give WWF og myndighederne den nødvendige viden til at sætte ind, hvor der er brug for det. Sammen kan vi vende udviklingen og igen få flere pindsvin i den danske natur.

Mangler dansk data om pindsvin

Sophie Lund Rasmussen, der til daglig forsker på Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) på Oxford Universitet og er gæsteforsker på Aalborg Universitet, understreger også, at der mangler tal på pindsvinebestanden i Danmark.

-Ifølge den danske rødliste over truede dyr er pindsvinet ikke truet. Men bag kategoriseringen ligger mangel på tal. I Danmark har man nemlig aldrig systematisk holdt øje med pindsvinebestanden, og den smule data, der findes, er udarbejdet på et tyndt grundlag, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Andre europæiske lande har dog holdt øje med pindsvinet. Tyskland, England, Sverige, Holland og Østrig har for eksempel data, der går mange år tilbage. Heraf fremgår det, at pindsvinene er i tilbagegang, og for pindsvineforskeren vil det være trist, hvis pindsvin ikke længere kan leve i Danmark.

-Pindsvinet er et af de få vilde dyr, som vi kan få lov at komme helt tæt på. De er rolige, nuttede, bider ikke, og hvis de føler sig truede, ruller de sig sammen. Derfor er pindsvinet en vigtig formidler og en brobygger mellem os mennesker og den vilde natur. Det vil vi miste, hvis vi vågnede op til et Danmark uden pindsvin. Og hvor ville det være sørgeligt, siger Sophie Lund Rasmussen.

Danskerne kan redde pindsvinet i villahaverne

Udover at hjælpe med at tælle pindsvin kan danskerne også gøre en stor forskel for pindsvinene i Danmark, hvis de indretter deres haver mere pindsvinevenligt.

-Forskningen viser, at pindsvinene i langt højere grad end før bosætter sig i nærheden af mennesker. Det er derfor især i de danske villahaver, at pindsvinene skal reddes. Det er her, vi kan skabe de levesteder, som pindsvinet har brug for, nu hvor deres naturlige levesteder i høj grad er forsvundet. Derfor er en pindsvinesikker og tilgængelig vild have med plads til kvasbunker, adgang til vand og masser af insekter et rigtigt godt sted for pindsvin, fortæller Sophie Lund Rasmussen.

Sammen med pindsvineforskeren har WWF Verdensnaturfonden sammensat otte gode råd til at gøre de danske haver mere pindsvinevenlige. Hent guiden, og tilmeld dig pindsvineoptællingen den 12. august på danmarkspindsvin.dk.

Den viden, som optællingen giver, vil bidrage til Sophie Lund Rasmussens videre forskning, og WWF Verdensnaturfonden planlægger at gentage optællingen anden lørdag i august hvert år fremover.

-Vi ved, at danskerne kerer sig rigtig meget for naturen og de vilde dyr. Derfor håber jeg, at rigtig mange danskere vil være med til at tælle pindsvin og har lyst til at bruge en aften om året på at holde øje med besøgende pindsvin i haven eller gå en tur i naboområdet og registrere deres observationer, siger Bo Øksnebjerg.

Gode råd til pindsvineoptællingen

-Pindsvin er nataktive dyr, så de rykker sandsynligvis først på sig ved skumringstid. Derfor er der størst chance for at se dem om aftenen.
-Man kan med fordel sætte kattemad og vand frem for at tiltrække pindsvin. Start gerne nogle dage i forvejen, så pindsvinene har en chance for at opdage, at der er buffet.
-Pindsvin er som regel ret følsomme over for larm. Man kan derfor godt risikere, at pindsvinene ikke tør komme frem, hvis man sidder og larmer i haven.
-Har man en hund, som gør, bør den nok ikke være med, da den skræmmer pindsvinene væk.
-I stedet for at sidde stille i haven kan man også gå ud hver halve time hele aftenen eller kigge fra gennem et vindue.
-Man kan sagtens være med, selvom man ikke har en have. Gå en tur i kvarteret, og registrér levende/døde pindsvin, du ser på turen.
-Hvis man ikke kan være længe oppe, kan man også registrere trafikdræbte pindsvin i kvarteret i løbet af dagen.

Skolestart: Er du en god rollemodel for din teenager i trafikken?

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Teenagere er særligt udsatte i trafikken. Som forælder spiller du stadig en vigtig rolle, også selvom det måske ikke altid føles sådan. Din egen adfærd har nemlig betydning for dit barns trafiksikkerhed. Derfor kommer Rådet for Sikker Trafik med en opfordring til forældre i ny kampagnefilm.

Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade stiger markant, jo ældre teenagerne bliver. Derfor er Rådet for Sikker Trafik på banen med en ny kampagnefilm, men den retter sig ikke mod teenagerne direkte, men henvender sig derimod til forældrene.

For selvom det kan virke, som om der ikke altid er kontakt til en teenagers hjerne, lytter de fleste stadig til deres forældre. Over halvdelen af de cyklende teenagere i alderen 13 til 16 år svarer nemlig, at krav fra forældrene får dem til at tænke over at overholde reglerne i trafikken. Det viser en undersøgelse udført af Wilke for Rådet for Sikker Trafik fra 2022.

Men hvad forældrene selv gør i trafikken, har også betydning for teenagerne. 41 procent af de 13-16-årige cyklister svarer nemlig, at forældrenes handlinger i trafikken får dem til at tænke over at overholde reglerne. Derfor er det afgørende, at forældrene selv overholder de trafikregler, som de stiller op for de unge.

Derfor kommer Rådet for Sikker Trafik i en ny kampagnefilm med en klar opfordring til forældrene: husk, at du også selv skal lade mobilen ligge, tage hjelmen på og køre efter reglerne, hvis du gerne vil have din teenager til at gøre det samme.

-Det er vigtigt, at din teenager kan se, at du som forælder har den samme trafiksikre adfærd, som du forventer, at dit barn har. Som forældre giver vi både vores gode og dårlige vaner videre til vores børn, og derfor er opfordringen helt klart selv at sætte det gode eksempel, siger Sally Elvekjær Urquizu fra Rådet for Sikker Trafik.

Trafik konkurrerer med fester og sociale medier
Mange forældre vil utvivlsomt kunne nikke genkendende til bekymringer om fx alkohol, trivsel og sociale medier, som er vigtige emner at tale med teenagerne om. Samtaler om trafiksikkerhed kan derfor ryge langt ned på listen, men problemet er, at trafikulykker ligger i top, når man ser på unges risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade.

Udfordringen med teenagerne er, at deres adfærd bliver mere og mere risikofyldt, jo ældre de bliver. Fx svarer 36 procent af de 13-årige cyklister, at de en eller flere gange indenfor de sidste to måneder har skrevet eller søgt på mobilen, mens de cyklede i trafikken. Det tal stiger til 60 procent for de 16-årige.

I samme undersøgelse svarer 49 % af de 13-årige cyklister, at de inden for det seneste år har lavet aftaler eller talt med deres forældre om ikke at bruge mobilen under cykling. For de 16-årige er tallet 35 %.

-Forældre kan undervurdere deres indflydelse og rolle i forhold til deres teenagebørn, men det bør man ikke gøre. Det er derimod vigtigt, at man som forælder fastholder sin rolle som den, der ved bedst og holder fast i aftalerne om, hvordan man færdes i trafikken, siger Sally Elvekjær Urquizu fra Rådet for Sikker Trafik.

Betjening af lægevagten om natten sendes i nyt udbud

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

Natbetjeningen af lægevagten i Region Syddanmark skal sendes i et nyt udbud. Det vedtog regionsrådet på et ekstraordinært regionsrådsmøde 9. august 2023, efter regionen ikke modtog bud på opgaven i et udbud tidligere på året.

Som en del af lægevagtsaftalen mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark overtager regionen betjeningen af lægevagten kl. 23.00-08.00 alle ugens dage fra 1. februar 2024. Derfor sendte regionen i forsommeren natbetjeningen i udbud for at undersøge, hvordan lægevagten fremover kan betjenes om natten. Dog uden held.

Derfor sendes betjeningen af lægevagten om natten nu i et nyt udbud. Det har regionsrådet vedtaget på et ekstraordinært regionrådsmøde 9. august 2023, hvor et flertal i regionsrådet stemte for forslaget. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod forslaget.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Bo Libergren (V) håber, at et nyt udbud vil resultere i bud på opgaven.

– Vi har i forbindelse med det tidligere udbud været i dialog med flere leverandører, som har vist interesse for udbuddet. Derfor justerer vi udbuddet, så det forhåbentlig giver flere mulighed for at byde på opgaven.

Endelig beslutning træffes senest 1. oktober

Udbuddet omfatter en model, hvor natbetjeningen varetages af en privat leverandør samt en alternativ model, hvor det vil være regionens ansvar at organisere og bemande sygebesøg. Derudover undersøger Region Syddanmark også muligheden for selv at bemande lægevagten om natten.

Bo Libergren (V) er glad for, at regionen undersøger flere modeller for natbetjeningen:

– Det er en stor og vigtig opgave at sikre, at syddanskere har mulighed for lægehjælp, når de får brug for det om natten. Derfor er jeg glad for, at vi går grundig til værks, når vi beslutter, hvordan vi i fremtiden bedst organiserer lægevagten om natten. 

Region Syddanmark træffer beslutning om, hvorvidt en ekstern leverandør eller Region Syddanmark selv skal varetage opgaven senest 1. oktober 2023.

Region Syddanmarks overtagelse af lægevagten om natten er en del af den igangværende modernisering af lægevagten, som blev vedtaget med den nye lægevagtsaftale i januar 2023.

Det danske lighedsideal gør os (farve)blinde

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Nobelparken

I vores stræben efter lighed glemmer vi at forholde os til den diversitet, der præger vores samfund. Det betyder, at en ret stor gruppe børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ikke føler sig set og hørt. I en ny antologi sætter DPU-forskere diversitetsspørgsmål og dilemmaer til debat og bidrager med viden, indblik og handlingsanvisninger til den pædagogiske praksis i dagtilbud og på uddannelsesinstitutioner.

I Danmark har vi da ikke racisme. Vi er jo alle lige. Det sikrer vores velfærdssamfund. Sådan lyder den selvfortælling om ’nordisk exceptionalisme’, som vi har bygget op gennem mange år. Men den fortælling gør os (farve)blinde over for den diversitet, det danske samfund rummer i dag og dermed også for den strukturelle racisme, vi ikke forholder os til i vores stræben efter lighed – oftest helt ubevidst.

Det er i korte træk analysen fra lektor på DPU, Aarhus Universitet, Iram Khawaja, der er aktuel med antologien (Farve)blinde vinkler, som hun har redigeret sammen med Ph.d., selvstændig forsker og konsulent, Laila Lagermann. Antologien er sammensat af centrale bidrag fra førende forskere og praktikere, der arbejder inden for feltet af diversitet og inklusion i pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge.

Antologien tager udgangspunkt i antagelsen om, at farveblindheden bliver særlig problematisk, når den finder sted i pædagogiske kontekster. Iram Khawaja uddyber, hvorfor der er behov for bogen:

-Der er brug for en større bevidsthed om, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde professionelt med diversitet blandt børn og unge. Det kan hjælpe dem til at møde børn og forældre fra forskellige minoritetskulturer med en nysgerrighed og åbenhed og dermed tage livtag med den andetgørelse, der ofte finder sted.

Det er netop det, antologien, som inddrager forskellige pædagogiske læringssammenhænge i daginstitutioner, skoler, gymnasier og videregående uddannelser, skal bidrage med.

Forfatterne henvender sig bl.a. til studerende, forskere, lærere, pædagoger, PPR- psykologer og ledere, som arbejder inden for feltet. Hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål eller handleanvisninger til praktikere og studerende.

Vi fortier problemet

Antologien præsenterer analyser, der tegner et billede af et samfund, der føler ubehag ved at tale om racialiserede problemer. Iram Khawaja forklarer:

-Ubehaget opstår, når vi bliver konfronteret med, at en ret stor gruppe børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ikke føler sig set eller hørt i det her samfund, som vi ellers anser for at være både lige og inkluderende. Det kolliderer med et dansk ideal om lighed, som vi i praksis kan se, ikke holder.

Vi skal i hendes optik italesætte den strukturelle racisme, vi ser – eller de racialiserede problematikker, som hun kalder det – med blik for, at det ubehag, det er er forbundet med, har historiske rødder og bevirker, at vi ofte associerer racisme med kolonitiden og nazismen:

-Lige nu laver vi det, der i litteraturen kaldes silencing, hvor vi fortier racialiserede problematikker i vores samfund, frem for at tage fat om dem og forholde os til, hvorfor de opstår, og hvad vi kan gøre for at forebygge, at nogle børn og unge ikke føler, de hører til i vores samfund, siger hun og fortsætter:

-Vi er simpelthen nødt til at forholde os til, hvordan vi overhovedet opfatter forskellighed.

Pak fordommene væk

Det er også vores ideal om lighed, der er på spil, når lærere og pædagoger udviser en særlig bekymring for piger med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund. Den bekymring bygger ofte på en forudantagelse om pigerne og bliver dermed en racialiseret bekymring, som analyseres i dybden i et af bogens kapitler.

-Omsorgen er oprigtig, men den bygger ofte på en antagelse om, at piger med minoritetsetnisk baggrund er underlagt social kontrol, og at de fx ikke selv må vælge, hvem de vil giftes med. Selvom der er tale om en oprigtig omsorg og bekymring fra de professionelles side, virker det faktisk kontraproduktivt i forhold til målet om inklusion.

Det er et problem, ikke kun for de unge piger, men også for deres forældre, der kommer på overarbejde i forhold til at synliggøre deres værd som forældre og modbevise racialiserede fordomme. Derfor ender forældre med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ifølge Iram Khawaja ofte med at overperforme i skole-hjem-samarbejdet, samtidig med at der nemt opstår en mistillid i samarbejdet.

Forfatterne opfordrer i stedet til en større nysgerrighed på, hvem disse unge med minoritetsbaggrund er som personer – ikke som kategori.

Og så skal vi se kritisk på de pædagogiske tilbud, vi tilbyder dem, mener hun:

-Vi skal vi ikke kun have blik for, hvad de kommer fra, men også hvad de kommer til. Derfor skal vi blive klogere på, hvad det er for nogle pædagogiske rammer, vi tilbyder dem, og hvilke pædagogiske rum vi skaber for inklusion. Det er de rum, og ikke alene børnene og de unge, vi skal have fokus på, siger Iram Khawaja.

Tine Engberg Damsgaard udnævnt til professor i plastikkirurgi ved Vejle Sygehus og SDU

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Professoratet er forskningsmæssigt tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet (SDU).

Tine Engberg Damsgaards fokus er på brystrekonstruktion efter brystkræft, men også på de højt-specialiserede plastikkirurgiske operationer i samarbejde med Odense Universitetshospital. Desuden forsker hun i behandling af senfølger, hvor fx lymfødem og kroniske smerter efter behandling for brystkræft desværre rammer nogle af patienterne. Desuden skal forskningen og det kliniske arbejde være med til at implementere og afdække mulighederne ved nyere scanningsteknikker og robot-assisteret kirurgi i denne patientgruppe.

Et af Tine Engberg Damsgaards andre fokusområder bliver også i et tværregionalt samarbejde at afdække, om fedttransplantation og stamceller tillige skulle have en større plads i plastikkirurgiske og brystrekonstruktive område.

Sammen med forskellige forskningsgrupper har hun opnået forskningsstøtte fra Kræftens Bekæmpelse og fonde på mere end 30 millioner kr. Det sidste nye skud på stammen er det nationale forskningssamarbejde ”ACROBATIC” (www.acrobatic.dk), hvor både Vejle Sygehus, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og forskere tilknyttet Aarhus Universitet og SDU er aktive medspillere, bl.a. om radikale kræftoperationer assisteret af en ny scanningsteknik og kirurgisk lymfødembehandling.

Forskning vil fremme samarbejde mellem plastik- og brystkræftkirurger

En del af forskningen vil blive foretaget i regi af DBCG (Dansk Brystkræft Gruppe), hvor hun er Dansk Selskab for Plastik-og Rekonstruktionskirurgis repræsentant i DBCG’s bestyrelse. I DBCG´s kirurgiske udvalg er hun desuden næstformand og er aktiv med bl.a. at udfærdige retningslinjer, men også fremme samarbejdet mellem plastik- og brystkræftkirurger.

Derudover er hun med-initiativtager til DCCL (Dansk Center for Brystkræftsenfølger), som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. DCCL har månedlige nationale multidisciplinære teamkonferencer for patienter med senfølgesymptomer efter brystkræftbehandling og forsker aktivt i både de fysiske men også psyko-onkologiske senfølger.

Tine Engberg Damsgaard er uddannet læge fra Aarhus Universitet, hvor hun også forsvarede sin ph.d.-afhandling, tre år efter endt uddannelse som læge. Herefter fulgte speciallægeuddannelsen i plastikkirurgi, i løbet af hvilken hun var ansat på Odense Universitetshospital og Aarhus Sygehus/Aarhus Universitetshospital.

Første kvindelige professor i plastikkirugi

I 2018 blev hun den første kvindelige professor i plastikkirurgi i Danmark og herefter fulgte fire år som professor ved Københavns Universitet og Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet. Da Region Hovedstaden besluttede, at brystkræftkirurgien med dertilhørende primær rekonstruktion ikke længere hørte til på Rigshospitalet, så var vejen banet for at søge nye muligheder på Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus samt Syddansk Universitet.

Tine Engberg Damsgaard har været inviteret foredragsholder på europæiske og skandinaviske kongresser og har publiceret 87 artikler i danske og internationale tidsskrifter.

Tine Engberg Damsgaard bor i Risskov og er gift med elektronikingeniør Holger Damsgaard.

Sydøstjyllands Politi: Status efter Smukfest i Skanderborg

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Ingen Smukfest uden Sydøstjyllands Politi, der igen i år kan konstatere, at festivalen ud fra politiets synspunkt forløb forholdsvist stille og roligt.

Når politiet deltager på en stor musikfestival som Smukfest, så er det for at sikre en god og tryg festivaloplevelse for festivalgæsterne omkring og på festivalen. Indsatsen er igen i år sket i samarbejde med Smukfest og en række øvrige samarbejdspartnere som Skanderborg Kommune, Brand og Redning, den præhospitale indsats og Hjemmeværnet med flere.

Politiets opgaver på festivalen har blandt andet været synlig patruljering ved teltområder og parkeringsområder, maritim patruljering på Skanderborg sø, kontrol af busser, målrettede indsatser mod tyverier og narkotika, færdselsindsats og patruljering i Skanderborg midtby.

’Det er vores opfattelse, at festivalen – set med politiets øjne – overordnet er forløbet meget fint i år, og at størsteparten af de omkring 60.000 festivaldeltagere har været i godt humør, festet og behandlet hinanden godt. Det skal de have ros for’ udtaler vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi og fortsætter: ’Særligt antallet af anmeldelser vedrørende sædelighed ligger lavere i år sammenlignet med andre år, mens der ses en stigning af parkeringsafgifter.’

Når så mange mennesker er samlet til musik og fest på et sted, og en by i en uges tid vokser til dobbelt størrelse, så kunne det potentielt skabe langt mere uro. Det var ikke tilfældet ud over det forventelige, og det skyldes blandt andet et godt forarbejde og et solidt samarbejde mellem myndigheder, festival og øvrige samarbejdspartnere, at festivalen også i år blev afviklet på en smidig og god måde.

Sydøstjyllands Politi tjekkede også i år busser, der blev brugt ved Smukfest. Busserne var generelt i fin stand, og resultatet var, at 4 busser blev indkaldt til syn med baggrund i mindre fejl.

38-årig syrisk mand varetægtsfængslet i sag om menneskesmugling

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Den 38-årige mand nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

En 38-årig syrisk mand blev onsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling.

Den 38-årige mand sad bag rattet i en svensk indregistreret personbil med en 25-årig syrisk mand som passager, da køretøjet tirsdag eftermiddag blev taget ud til stikprøvevis indrejsekontrol ved Padborg Grænse.

Ved kontrollen stod det klart, at den 25-årige mand ikke havde gyldige indrejsedokumenter, hvorefter begge personer blev anholdt.

Den 38-årige mand nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

Den 25-årige mand blev efterfølgende udleveret til tysk politi.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Aggressiv passager forsøger at slå kontrollør og bide politibetjent i Fredericia

Af
Christian Runge Fris
-
0

Vicepolitikommisær Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi beretter om en alarmerende episode, der fandt sted i går på toget fra Vejle gennem Børkop og fortsatte på Fredericia Banegård.

En 41-årig mand uden billet blev konfronteret af en 61-årig kontrollør i toget. Da kontrolløren bad om at se billetten, nægtede manden og blev mere og mere ophidset. Situationen eskalerede, og han forsøgte to gange at slå kontrolløren med en knyttet næve. Heldigvis undgik kontrolløren slagene, og manden blev bedt om at forlade toget ved Fredericia Banegård.

Men hændelsen stoppede ikke der. På banegården fortsatte manden sin aggressive adfærd, og da politiet ventede på ham, forsøgte han at bide en af betjentene. Han blev straks anholdt og sigtet for vold mod en tjenestemand i funktion. Manden blev efterfølgende ført til detentionen i Vejle.

Politiet sætter øget fokus på skolevejene

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Skolernes sommerferie går på hæld og nye trafikanter skal ud i trafikken. Nogle bevæger sig ud i trafikken i følgeskab med en voksen, mens andre gør det på egen hånd for første gang, hvorfor det kræver ekstra opmærksomhed, tålmodighed og påpasselighed hos de erfarne trafikanter.

Hovedparten af landets politikredse gennemfører i ugerne 32 og 33 målrettede indsatser på skolevejene i forbindelse med skolestart, hvor mange tusinde børn, som er nye og urutinerede trafikanter har første skoledag.

-Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn eller børn, er uopmærksomme eller som undlader at respektere diverse forbudsskilte ved skolerne. Det handler om tryghed og sikre skoleveje og derfor gennemfører vi også kontroller i år, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Nogle bilister har for travlt med at bringe deres egne børn sikkert i skole. De udviser ikke hensyn over for andres børn, der som fodgængere eller cyklister er på vej til skole. Derfor vil politiet igen i år ved anvendelse af manuelle kontroller og Automatisk Trafik Kontrol sætte ind for at medvirke til sikring af skolevejen og skride ind over for trafiksyndere.

Politiindsatserne vil blive koncentreret om skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på

-bilernes hastighed

-om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele

-om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele

-skolepatruljernes arbejde, og

-forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Forældrenes indsats
Der er heldigvis få børn, der kommer til skade i trafikken, og det skyldes blandt andet at forældrene er gode til at passe på deres børn, når de skal ud på vejene, hvor forældrenes indsats betyder meget.
Sammen med Rådet for Sikker Trafik anbefaler Rigspolitiet følgende:

Træn skolevejen til fods

-Vælg en sikker rute. Det er den rute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er mindst trafik.

-Gå ruten mange gange sammen og aftal enkle regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder.

-Gentag reglerne, I har øvet før: Stop ved kantstenen, se dig for til begge sider, tjek at bilerne stopper, før du går over for grønt.

-Lær dit barn at lægge mobiltelefonen væk, når I går i trafikken. Og vær selv et godt eksempel.

Træn skolevejen på cykel
Selv om dit barn ikke er klar til at cykle alene endnu, kan I bruge skolevejen til at cykle sammen, hvis trafikken er egnet til det – og dit barn er klar. Det er dig, der bedst kan vurdere det.

-Vælg en sikker cykelrute, hvor I skal krydse vejen færrest gange og hvor der er cykelsti.

-Lad dit barn køre inderst eller forrest – så kan du holde øje med det.

-Sig til i god tid, før I skal dreje.

-Lær dit barn at give tegn, når I skal dreje eller stoppe.

-Stop og se jer godt for, før I krydser en vej. Husk, dit barn har brug for længere tid end dig til at sætte i gang. Nogle steder skal I måske trække over.

-Husk cykelhjelmen. Den bedste måde at få dit barn til at bruge cykelhjelm, er hvis du selv gør det.

Transporterer du dine børn i bil, når de skal til og fra skole skal du blandt andet:

-Vær opmærksom og udvis hensyn over for de andre trafikkanter på vejen.

-Vær opmærksom og udvis agtpågivenhed over for de mange nye og usikre trafikkanter.

-Sørg for at dine børn og du selv er fastspændt.

-Overhold hastighedsgrænsen.

-Koncentrer dig om at køre bil, når du kører bil.

-Respekter skiltningen omkring skolerne, indkørsel forbudt og parkeringsforbud m.m.
Indsatserne bakker op om Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunernes kampagne skolestartskampagne.

12-årig pige fortsat savnet – ring 114 med oplysninger

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Nordjyllands Politi efterlyser den 12-årig pige, Lena Anna Fiedor, der tirsdag kl. 16:00 forlod sin bopæl i Nørresundby, i nedtrykt sindstilstand.

Nordjyllands Politi modtog tirsdag aften en anmeldelse om, at den 12-årig Lena havde forladt sit hjem på Thistedvej i Nørresundby om eftermiddagen, omkring kl. 16:00.

Den unge pige forlod hjemmet i nedtrykt sindstilstand; politiet og familien beder derfor offentligheden om hjælp til hurtigst muligt at finde hende.

Lena blev sidst set tirsdag aften omkring kl. 18.00, i Øgadekvarteret i Aalborg.

– Vi formoder at Lena medbringer et gråt/sort løbehjul med pink hjul, pink skrift og bærerem. Hvis man ser dette løbehjul stå et sted, så ring til Nordjyllands Politi på telefon 114. Vi kan heller ikke afvise, at Lena har benyttet offentlig transport, og derfor kan have søgt ophold i andre byer, siger leder af politiets efterforskning, fg. politikommissær Henrik Kjær Hansen.

Signalement

  • 12 år
  • 170 centimeter
  • kraftig af bygning
  • mørkt mellemlangt hår
  • briller
  • iført sort hættetrøje med hvid tekst på hætten, mørkeblå cowboybukser, blå/sorte arbejdssko af mærket Mascot.
  • Bærer skuldertaske af læder med rem.
  • Hun medbringer muligvis et gråt/sort løbehjul med pink hjul.
1...398399400...497Side 399 af 497

Sosu-elever vil hacke unge til en sundhedsuddannelse

Thea Dyhrberg - 0
UDDANNELSE. Telefonen i din lomme har ti gange så mange bakterier som dit toiletbræt. Så snup en spritserviet og tør den af. Det er...
Foto: Vingsted Jernalder

50 år med levende historie fejres i Vingsted

Sygehus Lillebælt får 1,19 millioner til at passe på personalet

En sjælden flodhesteunge fik en hård start på livet i Givskud...

To EUC Lillebælt-elever er Danmarksmestre: Naja og Tobias vandt deres fag...

Ny ambulancebase på vej i Bredsten skal styrke beredskabet

Mille Dyhrberg - 0
REGIONEN. Borgerne vest for Vejle kan se frem til hurtigere hjælp, når de ringer 112. Region Syddanmark har nemlig købt en bygning i Bredsten,...

Historiske triumfer og nye mestre hyldet i Vejle

Mille Dyhrberg - 0
SPORT. Der blev skrevet padelhistorie i Vejle Padelcenter, da Danmarksmesterskaberne 2026 søndag kulminerede foran en fyldt centrecourt med dramatiske finaler og store præstationer. I kvindernes...

Dødsfald Vejle uge 16

Redaktionen - 0
Carsten Schmidt1940 - 2026 Karen Lysdal Pedersen1952 - 2026 Hardy Toft1961 - 2026 Michael Mikkelsen1949 - 2026 Johan Geismar Christoffersen1938 - 2026 Hans Jørgen Skovmose Larsen1941 - 2026

Ung mand stoppet i natten – test viste påvirkning af stoffer

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. En rutinemæssig standsning udviklede sig natten til søndag til en sag om narkokørsel i Vejle. Kort før midnat standsede en patrulje en personbil på...

Nederlag til spildevandsselskab i Vejle efter klagesag

Mille Dyhrberg - 0
Vejle Spildevand må indrette sig efter de gældende effektiviseringskrav, selv om selskabet har peget på høje huslejeudgifter som en særlig udfordring. Det står klart, efter...