Afgørende skridt imod store administrative lettelser er taget

0
Foto: AVISEN

En årlig besparelse på ca. 2,9 mia. kr. for danske virksomheder er nu kommet endnu tættere på.

Regering vil gennemføre den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde målt ved at gennemføre initiativet Automatisk Erhvervsrapportering. Formålet er at gøre det mindre tidskrævende for virksomheder at fakturere køb- og salg, afstemme bogføring og indberette årsregnskab og moms.

I dag bliver et stort og vigtigt skridt nu taget mod realiseringen af regeringens ambitiøse initiativ, der vil give en effektiviseringsgevinst på 2,9 mia. kr. om året.

Helt konkret bliver der nu opstillet nogle grundlæggende krav til de digitale bogføringssystemer, der skal automatisere det tidskrævende administrative arbejde.

– Vi skal sikre, at vores virksomheder har de bedste vilkår, så de kan bruge tiden på at vækste i stedet for på administrativt bøvl. Men sandheden er desværre, at især mange SMV’er bruger enormt meget tid på at holde styr på fakturaer, bogføring og indberetning til myndigheder. Det koster både tid og penge. Men i dag har vi taget et afgørende skridt i bekæmpelsen af unødvendigt bureaukrati for danske virksomheder. Med Automatisk Erhvervsrapportering giver vi tiden tilbage til virksomhederne. Samtidig styrker vi værnet mod snyd og svindel, fordi vi gør det lettere for virksomhederne at efterleve lovkrav, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

De nye krav til virksomheders bogføring vil blive implementeret gradvist, så de omfattede virksomheder har god tid til at omstille sig. Således vil kravene tidligst træde i kraft for regnskabspligtige virksomheder fra 2024 og tidligst i 2026 for de øvrige virksomheder, herunder de personligt ejede virksomheder. Implementeringen vil ske i tæt samarbejde med erhvervsorganisationer og nøgleinteressenter for at sikre en god omstillingsproces.

Regeringen har besluttet at give udbyderne af bogføringssystemer og de omfattede virksomheder bedre tid til at omstille sig til de nye krav. Udbyderne får nu 9 måneder til at opfylde de nye krav mod oprindelig 6, og virksomhederne får nu mindst 6 måneder til at vælge bogføringssystem mod oprindelig 3.

Pressemøde: Regeringen afsætter to milliarder til akutplan for sundhedsvæsenet

0
Foto: AVISEN

På pressemødet deltog statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Regeringens ministre holder to-dages regeringsseminarer, hvor de diskuterer store politiske emner. For en ny regering, som den nuværende, er det vigtigt at ryste de tidligere politiske modstandere sammen, som indtil for nyligt ikke sad i samme regering.

I den nærmeste fremtid vil regeringen offentliggøre deres budgetforslag. Samtidig planlægger regeringen at oprette en “national energi-taskforce”, der skal tackle hindringer i lovgivningen og andre steder, der hindrer den grønne transformation.

SVM-regeringen har fokus på tre vigtige områder frem mod sommeren, nemlig forsvar, sundhed og uddannelse.

Forsvar står højt på listen med støtten til Ukraine og forhandlingerne om et forsvarsforlig i fokus. Sundhed er det næstvigtigste, mens uddannelsesområdet ligger tæt bagefter. Statsministeren ønsker at opbygge et uddannelsessystem, der er tilpasset den tid, vi lever i og den fremtid vi står overfor.

– Hvis vi ikke gør det, svigter vi vores børn og unge og i sidste ende samfundet, siger statsministeren.

Regeringen vil også afsætte mere budget til uddannelser end i dag, inden regeringens periode slutter.

Forsvarsminister Jakob Ellemann støtter op om statsministeren og fremhæver, at reformer er nødvendige.

– Prisen for frihed stiger, så vi må styrke vores forsvar, siger Ellemann (V) om de forestående forhandlinger om et forsvarsforlig.

Ministeren påpeger, at aftalen både skal være økonomisk ansvarlig og tænke pengene rigtigt. Det handler om mere end Danmarks sikkerhed, men også om at beskytte demokrati, suverænitet og værdier på verdensplan.

– Verden har ændret sig og kræver noget af os, og det vil kræve meget af os alle sammen, understreger Ellemann og fortsætter.

– Vi skal have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært. Det er nødvendigt for at sikre Danmark og verden, vi er en del af, for fremtiden.’ regeringens beslutning om at have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykker stor tilfredshed med regeringsseminaret, hvor “Marienborg-ånden” har præget atmosfæren i løbet af forhandlingerne.

Han fremhæver, at der vil være brug for økonomiske midler, når antallet af børn og ældre stiger, og at den nuværende metode ikke vil være bæredygtig.

– Vi skal være modige og tænke innovativt, og det er en egenskab denne regering besidder, understreger han.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V), beskriver regeringens ønske om at implementere en akutpakke. Tre aspekter står særligt højt på listen: At gøre det nemmere for dygtige sundhedsarbejdere fra udlandet at arbejde i Danmark, at ensrette kravene og minimere bureaukratiet, og at sikre at sygehusene har ansvaret for patienter 72 timer efter deres udskrivelse for at reducere risikoen for genindlæggelse. Privathospitalerne vil ifølge regeringen være nøglen til at reducere de lange ventelister.

Sophie Løhde er optimistisk om forhandlingerne, der er i gang mellem regeringen, kommunerne, regionerne og privathospitalerne, og forventer at færdiggøre akutpakken inden få uger.

Regeringen har allokeret to milliarder kroner til en plan, der skal styrke sundhedssektoren i perioden 2022-2024. Forhandlinger om planen er igang, med det formål at styrke antallet af sundhedspersonale, forbedre akutmodtagelser og optimere både offentlige og private hospitalers kapaciteter.

Regeringen har planlagt en akutplan for sundhedsområdet, der skal honorere ekstraarbejde og gøre det nemmere for udenlandsk sygeplejersker at arbejde i Danmark. Målet er at have mere tid til patienterne, sikre fuldtidsarbejde for sygeplejerskerne samt uddanne flere specialsygeplejersker.

Der vil også være et fokus på at undgå sygehusophold gennem tæt samarbejde i sundhedsklynger og at færre patienter udebliver fra operationer. Reglen om udvidet frit sygehusvalg forlænges og der undersøges muligheden for at få privathospitalerne til at tage flere operationer. Der skal også være mindre administration og modregning i efterløn skal midlertidigt afskaffes.

Ekstra Bladets reporter beder de fire ministre om en håndsoprækning: 

Hvem af jer mener, det er et problem, at I ikke sagde før valget, at I ville afskaffe en helligdag?

– Vi kommer ikke til at række hånden op, siger Mette Frederiksen med et lille smil, hun fortsætter:

– Men jeg kan sige fuldstændig uden at ryste på hånden, at vi mener, det her er det rigtige at gøre.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykker overraskelse over den aktuelle debat. Frederiksen påpeger, at de nuværende udfordringer ikke kan løses, hvis man ikke er villig til at træffe anderledes prioriteringer end dem, der er blevet taget i fortiden.

– Jeg undres næsten på daglig plan over den diskussion, vi har i Danmark. Vi kan ikke løse alle de opgaver, vi står overfor, hvis ikke vi er villige til at prioritere anderledes, end vi gør i dag. Og i vores øjne at arbejde noget længere, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren mener, at det kræver en ændring i arbejdsmønstre, herunder en længere arbejdstid, for at løse de aktuelle opgaver. Hun henviser til afskaffelsen af store bededag som et eksempel på en sådan ændring.

DI: Debat om digitalisering er skæv

0
Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

– Ingen skal tabes af det digitale samfund, men præmissen for debatten er skæv, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, DI’s branche for tech-virksomheder, i en kommentar til ny rapport torsdag fra Digitaliseringsministeriet, der viser, at tre ud af fire borgere generelt har tillid til de digitale løsninger i det offentlige som eksempelvis Digital Post og borger.dk.

– I løbet af det sidste år har debatten om digitalt udsatte fyldt meget i medierne og stadigt mere i den politiske debat. Der er en tendens til, at digitalisering er blevet et onde på niveau med stigende inflation, som man bør beskytte borgerne imod.

– Vi skal se digitalisering som et redskab. Om det er godt eller dårligt afhænger fuldt ud af konteksten, og hvordan vi gør brug af teknologien. Og jeg vil vove den påstand, at de udfordringer, borgerne møder, langt oftere handler om kompleks lovgivning, unødvendige krav og manglende sammenhæng snarere end de digitale løsninger i sig selv, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Til glæde for alle

– Når vi ser på tværs er det er helt unikt, at vi i Danmark har så høj tillid til de offentlige services og løsninger. Det skal vi være stolte af, og det skal vi værne om. Tilliden til de digitale systemer er en vigtig del af grundlaget for vores velfærdsmodel. Derfor må fokus til enhver tid også være på at gøre restgruppen endnu mindre. Vi skal sikre, at den digitale udvikling er noget alle har glæde af.

– Men det handler ikke kun om de digitale løsninger i sig selv. Det handler i lige så høj grad om de regler systemerne understøtter. Hvis den offentlige sektor som sådan er for kompleks og usammenhængende mister borgeren overblikket og tilliden. Jeg mener faktisk at digitalisering er en helt afgørende faktor for at skabe den sammenhæng for borgeren, siger Rikke Hougaard Zeberg

Hus brænder ned

0

Vejle Brandvæsen og TrekantBrand er kaldt til brand i et sommerhus i Høll, Børkop Kommune. Huset er overtændt og brandslukningen pågår stadig.

Opdateret klokken 19:40.

– På Randsalle i Høll er Vejle Brandvæsen og TrekantBrand stadig til stede, og har været det siden klokken 16.21, der er en større brand i gang i et sommerhus. 

– Sommerhuset er klokken 17.10 stadig overtændt, og brandfolk kæmper med at få ilden slukket. Brandårsagen er ukendt, men intet tyder på at branden er påsat. Der er ingen tilskadekommende i branden, det oplyser Sydøstjyllands Politi fredag klokken 17.10.

Vejle Brandvæsen har bedt om forstærkning, hvorfor mange måske har hørt brandbilerne køre fra Fredericia.

17.16: Vores reporter på stedet oplyser, at det er en voldsom brand, der er store røgskyer i området og branden er på ingen måde under kontrol.

17.17: En vandtank mere bliver tilkaldt.

19:40: Der arbejdes stadig på at slukke branden. Der er stadig flammer og røg.

SDU-forskere vil holde øje med farlige bakterier

0

Forskere fra SDU’s campus i Sønderborg er sammen med canadiske kolleger i færd med at finde en metode til at udvikle et varslingssystem, der kan registrere farlige bakterier og vira, som dukker op i takt med at permafrosten smelter i de arktiske egne. SDU-forskerne bidrager med indgående viden om sensorer og monitorering af bakterier.

Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er nådesløs. De første tegn er ellers til at overse; lidt kløen, ikke værre end et myggestik. Men så rammer feberen. Siden følger bylder, karakteristiske kulsorte sårskorper, hævede lymfekirtler, og til sidst kan bakterien medføre døden, da patienter får lungerne fyldt af blodig væske. Ofrene drukner kort sagt i deres eget blod.

I 2016 opstod der rygter om den sibirske pest blandt rensdyrnomader på den sibiriske halvø Jamal. Op mod 2.300 rensdyr døde, 73 mennesker blev indlagt og mandag d. 1. august døde en 12-årig dreng, inden sygdommen blev identificeret som miltbrand. Dens oprindelse var optøningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941.

The Siberian Times gav zombiebakterier skylden for miltbrandudbruddet i 2016, fordi miltbrandsporerne havde overlevet så lang tid. Bakterien var i 75 år forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedebølge med – for de arktiske egne – uvante temperaturer på 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne tøede op.

Miltbrandudbruddet kan blive det første af mange i takt med, at mikrober vil tø op og blive vakt til live, når den nordlige halvkugles 23 mio. kvadratkilometer permafrost smelter som konsekvens af den globale opvarmning.

Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som ligger gemt i permafrosten og tør op, i takt med at vejret bliver varmere og varmere. Overvågning af sygdomme i arktiske områder er derfor vigtigere end nogensinde.

Forskere fra SDU vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge på forskellige muligheder, så de på sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.

– Vi vil gerne overvåge vand og jord i nærheden af permafrostområder – det hele i realtid, altså live, fortæller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.

Global opvarmning tør bakterier og vira op
En arktisk rapport udarbejdet af NOAA Pacific Marine Environmental Laboratory i 2018 spekulerer i, at ”sygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, måske findes nedfrosset i permafrosten”, mens et fransk forskningsprojekt i 2014 varmede en 30.000 år gammel virus op, som forskeren havde fundet i permafrosten. Den kom straks til live, 300 århundrede efter den var frosset ned.

– Truslen er reel. Derfor er det målet på sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske områder. I første omgang er der dog tale om et netværksprojekt, hvor det handler om at lære hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

NanoSYD har igennem en række tidligere forskningsprojekter opbygget en indgående viden indenfor live-overvågning af bakterier og vira, bl.a. testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet bærbare systemer til påvisning af kemisk forurening. Centrets forskere er nogle af de fremmeste eksperter på området. Roana de Oliveira Hansen er ikke i tvivl om, at SDU-forskerne sammen med det etablerede netværk af forskere og den kommercielle samarbejdspartner, Copenhagen Nanosystems (CPH Nano), vil finde frem til den rigtige løsning på problemet, og på sigt udvikle en sensor, som vil kunne alarmere myndigheder, hvis en farlig bakterie eller virus bliver detekteret.

Men, hvad sker der så, hvis en sensor registrerer en f.eks. 40.0000 år gammel, potentiel farlig bakterie?

– Der skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer området og personer i umiddelbar nærhed. Vi er så heldige at have prof. Jennifer Baltzer i vores netværksaktivitet. Hun studerer indflydelsen af den optøende permafrost i det arktiske økosystem, og er én af de største specialister på området, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

Forskerne har i første omgang planlagt to workshops. Her vil forskerne udpege, hvilke bakterier, de vil holde særligt øje med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at løse opgaven. Det er målet, at netværksprojektet skal føre til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus på at udvikle den nødvendige teknologi.

Projektet har modtaget 350.798 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Global Innovation Network Programme (GINP). Udover SDU tæller projektet McMaster University in Canada (MMU), Wilfrid Laurier University in Canada (WLU) og Copenhagen Nanosystems (CPH Nano).

Lang vej til spilletid: To talenter forlader FHK

0

Til sommer forlader Malte Pedersen og Jonas Raundahl Fredericia Håndboldklub.

Siden U12 har Malte Pedersen og Jonas Raundahl spillet i FHK, og i de seneste tre år har de været på kontrakt i klubben, hvor de har spillet U19-liga, 2. division og fået flere ligakampe. Begge spillere har sideløbende været med omkring landsholdet, hvor Jonas Raundahl stadig er med i U20-landsholdstruppen og kæmper for at komme med til U20-VM i Tyskland til sommer.

– Det er også derfor, at vi har udlejet Raundahl til 1. divisionsklubben Skive for resten af sæsonen så han kan få masse af spilletid, og får de bedste betingelser for at blive udtaget U20-VM, siger administrerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen.

Til sommer skifter Raundahl væk på permanent basis, og det samme er tilfældet med Malte Pedersen.

– Vi er stolte over den udvikling, som de har været igennem i FHK, men da de ikke har udsigt til meget spilletid på ligaholdet, er det nødvendigt for deres fortsatte udvikling at komme videre i karrieren i en højere række end 2. division. Jonas Raundahl kommer til at fortsætte i en ligaklub, og Malte Pedersen skifter till en 1. divisionsklub, og vi vil komme til at følge deres udvikling tæt. Forhåbentligt kan de begge udvikle sig yderligere og vende retur til Fredericia Håndboldklub om nogle år, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Den administrerende direktør ser det som en blåstempling af FHK’s talentsetup, at Raundahl og Pedersen har udviklet sig i den retning, de har.

– Vi havde allerhelst set, at de begge var blevet hos os og slået igennem, men når man har de ambitioner, som vi har med vores ligahold, vil der i første omgang blive begrænset med spilletid til dem i ligaen. Derfor er det glædeligt at både Jonas og Malte har udviklet sig så meget, at de er attraktive for andre klubber, og senere i karrieren kan se vores vej igen, hvis de fortsætter udviklingen, slutter Thomas Renneberg-Larsen.

Inflation og forbrugerbekymringer skabte tilbagegang hos kiropraktorerne i 2022

0
Randers Rygcenter, Kiropraktor Bolette Brunmark og patient Anders Pal

Det er ikke kun luksusvarer og strømmen, der spares på, når inflationen raser. Også helbredet gås der på kompromis med. Det viser patienttallet for 2022 fra landets kiropraktorklinikker.

I 2021 besøgte 388.000 danskere en kiropraktorklinik – men i 2022 kiggede kun 369.000 forbi. Det svarer til en nedgang på 19.000 patienter eller 5,4 %. Dermed er patienttallet nede på stort set samme niveau som i 2021, hvor corona betød at mange fravalgte vigtig behandling pga. smittefrygt.

– Jeg synes det er bekymrende, at patienterne ikke har mulighed for at prioritere deres helbred, når krisen kradser. Det er jo ikke fordi folk har færre smerter, at de ikke besøger en kiropraktor. Det er fordi, de ikke har råd, siger Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Umiddelbart efter Corona i 2022 oplevede kiropraktorerne en markant patienttilstrømning. Det skyldtes at mange var blevet derhjemme pga. smittefrygt under corona. Nu er formanden bekymret for efterslæbet efter den økonomiske krise.

– Vi ved af erfaring at det hævner sig, når man ikke sørger for at få rådgivning og holde sine smerter nede. Jeg frygter derfor, at vi næste år ser resultaterne af patientnedgangen i form af flere sygedage og endnu dårligere helbred blandt muskel-led patienter, siger Michael Christensen og fortsætter:

– I det hele taget er netop dårlig økonomi en stor ulighedsmotor – og det ser vi især når folk frygter for økonomien. Så skærer de der, hvor det kan lade sig gøre, slutter han.

Anbefalinger skal sikre kortere sagsbehandlingstider i Medicinrådet

0
(Foto: Avisen)

En ny analyse kommer nu med anbefalinger, der skal optimere sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet. En mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen skal sikre kortere ventetider på ny medicin til gavn for patienterne.

– Medicinrådet er garant for, at vi får den bedste medicin til den billigste pris. Men desværre kniber det i nogle tilfælde med at overholde sagsbehandlingstiderne, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau.

Det har derfor været vigtigt at stille skarpt på mulighederne for at optimere sagsbehandlingen.

En analyse igangsat af Danske Regioner kommer nu med en række anbefalinger, som skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet.

– Analysen indeholder konkrete løsningsforslag, som skal sikre, at nye lægemidler behandles hurtigt og effektivt til gavn for de mange patienter, siger Anders Kühnau.

Mere stabil proces

Implementeringen af tiltagene skal styrke Medicinrådet, så rådet fortsat kan tilbyde den bedste og mest opdaterede behandling uden at gå på kompromis med grundige vurderinger.

Samtidig skal tiltagene bidrage til en hurtig og ensartet ibrugtagning af hospitalslægemidler og sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene.

Analysen lægger op til en mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen ved blandt andet at styrke valideringsprocessen og indføre faste ansøgningstidspunkter.

Desuden styrkes visitationen af ansøgninger, og der indføres en mere differentieret målsætning for sagsbehandlingstiderne ved at oprette forskellige spor for sagsbehandlingen.

Sagsbehandling opdeles i tre spor

Analysen lægger op til, at sagsbehandlingen fremover vil blive opdelt i tre spor med sagsbehandlingstider på henholdsvis 18, 16 og 14 uger. De forskellige tider dækker over ”fuld behandling”, ”reduceret behandling” og ”hurtig behandling”.

– Med de nye anbefalinger indfører vi en såkaldt fast-track-kategori, som giver patienterne hurtigere adgang til nogle præparater, siger Anders Kühnau.

Endelig kommer analysen også med tiltag i forhold til behandlingsvejledninger. Medicinrådets afdeling for behandlingsvejledninger er fortsat under opbygning, og der er derfor fokus på tre overordnede udviklingsindsatser. De går på at beskrive de forskellige varianter for behandlingsvejledninger, beskrive processen for sammenligningsgrundlag, omkostningsanalyse og rekommandation og endelig at gøre det nemmere at opdatere vejledningerne.

Analysen er udarbejdet af Implement Consulting.

Læs analysen:

Kronprinsen åbnede udstillingen om Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus

0
MARIA TUXEN HEDEGAARD

Torsdag 2. februar kl 13.30 åbnede udstillingen Kongeskibet Dannebrog på det imponerende Koldinghus, der tog sig ud fra sin bedste side. Kronprinsen åbnede udstillingen, der inviterer besøgende med ombord på det flydende slot, der er danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne.

I strålende sol, på hvad der må være årets første dag med forårsfornemmelser, ankom først H.E. Grev Ingolf og Grevinde Sussie og kort efter H.K.H. Kronprinsen.til åbning af udstillingen Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Selskabet blev vist ind i Kirkesalen, hvor der først var en kort velkomsttale af museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup, der fortalte om baggrunden for udstillingen, og om Kongeskibet som symbol på monarkiets samlende effekt.

Kronprinsen vises rundt i udstillingen Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

”Det er med Kongeskibet, at Riget bindes sammen. Både når det i sommermånederne sejler langs de danske kyster, også i det særlige fællesskab, Rigsfællesskabet, som Kongehuset står i spidsen for og som samler Danmark, Færøerne og Grønland”, sagde Thomas Thulstrup.

Undervejs var der også indlæg fra kuratoren bag udstillingen Mikael Bøgh Rasmussen, H.M. Dronningens Håndbibliotekar, ligesom Dronningens jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp og Marineoverkonstabel Mikkel Hinge Voight, fortalte om livet og opgaverne ombord på Kongeskibet Dannebrog.

Præsentationen i Kirkesalen blev afrundet med to sange sunget af Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori under ledelse af Carsten Seyer-Hansen, blandt andet med Johannes V. Jensens ”Hvor smiler fagert den danske kyst”, der passede til lejligheden og stemningen i det smukke gamle kirkerum.

Det første publikum møder i udstillingen er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

Derefter blev selskabet vist rundt på udstillingen af Thomas C. Thulstrup, hvor de fik lejlighed til at beundre Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager, der danner ramme om udstillingen, som formidler livet ombord på Kongeskibet – for både Kongefamilien og mandskabet. Ruinsalens fire “dæk” er sat i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå om bord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord – alt sammen tilsat lyden fra maskinrummet blandet med stemmerne fra skibets gaster og mågeskrigene fra de øvre dæk.

Det første publikum møder i udstillingen er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure.

I udstillingen er publikum også inviteret med helt ind i skibets værelser, hvor man kan opleve det smukke og elegante skibs indre. Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, for eksempel Dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet af Majestæten om bord, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet om bord igennem tre generationer bliver fortalt gennem Kongefamiliens private film og fotografier.

Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

Kongeskibet Dannebrog er mere end et skib, det et flydende slot, der fra start af var bygget og designet til at være en kongelig residens. Skibet er derfor et personligt hjem, der danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne. Det er dog også et topmoderne skib, en arbejdsplads, hvor Søværnets værnepligtige arbejder og står i oplæring.

Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 og tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg. Skibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.

Kongeskibet Dannebrog. Udstilling på Koldinghus. Den 2. februar 2023 Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Udstillingen er en nyopsætning og udvidelse af udstillingen ”KONGESKIBET DANNEBROG”, som kunne opleves på M/S Museet for Søfart i 2022. Udstillingen er åben for publikum fra 3. februar.

SOSU-skole fanger de unge til DM i Skills

0

Til DM i Skills i Fredericia er erhvervsuddannelserne bredt repræsenteret. En af dem der er til stede, og har vist sig at være populær med en aktivitet er Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens (SOSU FVH). Gæsterne til skills kan blandt andet få testet deres lungefunktion, hvilket er populært.

MesseC danner rammerne om DM i Skills der varer fra torsdag til lørdag. Det hele blev skudt i gang af H.K.H. Kronprins Frederik, der i den store sal med scenen var med til at affyre konfetti. Inden man kom hen til sceneområdet er der stande med blandt andet uddannelsesinstitutioner. 

En af dem, der står først for, når man kommer ind i hallen er SOSU FVH. Skolen har elever med, der kan vise ting og som kan forklare om, hvad det vil sige at tage en SOSU-uddannelse. En af dem, der også er til stede fra SOSU FVH er direktør Jacob Bro.

– For os som skole tror og håber vi på, at nogen får interesse for faget og det vil vi gerne vise. Vi kan rykke på vores image, når folk får muligheden for at se, hvad faget indeholder, siger han.

Jacob Bro. Foto: AVISEN

SOSU-skolen har bygget deres stand op, hvor de viser hvad faget kan. Der er både noget med senge, som man kender det fra eksempelvis plejehjem, men også test af lungefunktionen, hvor især sidstnævnte aktivitet er noget de unge gæster til DM i Skills vil prøve.

– Vi har test af lungefunktionen med og velfærdsteknologier man kan se, men vigtigst af alt har vi elever med så man har muligheden for at møde nogle, der har truffet et valg om at gå ind i SOSU-faget, siger Jacob Bro.

Det lykkedes ikke elever fra SOSU FVH at kvalificere sig til DM i Skills, men skoledirektøren hylder på det generelle plan, at SOSU-faget er repræsenteret til selve DM i Skills, da man normalt vil forbinde den slags med håndværkerfag.

– Det er spændende, at vi er med som konkurrencefag. Vi skal vise, hvad vi kan som relationsfag, og at vi har med andre mennesker at gøre. Deltagerne får vist deres færdigheder frem for en masse mennesker her. Forhåbentligt er det med til at give et godt indtryk af faget, siger Jacob Bro.

Målet med DM i Skilles i er helt klart for alle erhvervsuddannelser. Kigger man ud i fremtiden vil der komme til at mangle faglært arbejdskraft.

– Vi håber at vise os frem til folk. Det er forældrene, men så sandelig også de unge selv, der skal have interessen for faget, og får indblik i hvad faget indeholder, slutter Jacob Bro.

Med den interesse, der vises omkring SOSU FVHs stand, har DM i Skills hidtil været en succes for skolen. Fremtiden vil vise om de interesserede gæster til skills ender med at gå SOSU-vejen.

Dag 2: Op på cyklen for det sociale og for velgørenheden

0
DAGBOG. På dag to blev gårsdagens regn afløst af spredte byger, og holdet kunne dermed tilbagelægge små 200 kilometer hurtigere end gårsdagens godt 170....

Hver tiende lektion i folkeskolerne i Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding er vikarlektion

0
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...

Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge

0
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til...

18-årig sparkede løs på værtshusdør efter lukketid: Nu er han sigtet

0
KRIMI. Da dørene lukkede på værtshuset The Cat & Barrel på Dæmningen i Vejle natten til søndag, ville en ung mand tydeligvis gerne ind...

Dag 1: Opstemthed, optimisme – og massive mængder regn

0
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt,...