Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde er åben i de næste otte uger

Af

-

06:20 - 15. marts

radiator, heater — heating element on a wall to adjust

Fra i dag og til 9. maj er det muligt at søge om at få udbetalt en varmecheck for de husstande, der ikke fik udbetalt varmecheck i forbindelse med den automatiske udbetaling i 2022 grundet ikke-selvforskyldte datafejl. De husstande, der kan dokumentere, at de lever op til kriterierne i loven og søger inden for de otte uger, vil være berettiget til at få udbetalt varmecheck.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde er åben. Ansøgningsrunden følger af Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022. Det er derfor samme oplysninger og skæringsdatoer, der lægges til grund for, hvem der er berettiget til udbetaling af varmechecken.

Varmechecken kan søges via ansøgningsportalen på varmecheck.dk. Her er der vejledning i, hvordan ansøgningen konkret foregår, og om husstanden kan være berettiget til varmechecken.

Fakta: Hvem kan få tildelt varmecheck efter ansøgning

Det er defineret i loven, at husstande skal opfylde en række betingelser for at kunne få udbetalt en varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde. Alle husstande, der søger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er således ikke tale om et først-til-mølle-princip.

Lovens udformning giver desuden ikke Energistyrelsen mulighed for at foretage individuelle skøn, der rækker ud over nedenstående kriterier:

Husstanden har ikke fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden skal i denne sammenhæng forstås som de personer, som var registreret til samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022 (baseret på udtræk fra CPR pr. 1. april 2022).

Husstandens samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020, og husstanden defineret som de personer, som var registreret til samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022.

Husstandens bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse tre varmekilder:

– Naturgas.

– Fjernvarme med høj gas- og/eller elandel (Se lovens § 3, stk. 1 nr. 2 og 3, samt bilag 1.)

– Elektricitet (Det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) medet elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.

– Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021 var gas, fjernvarme fra et af de udvalgte fjernvarmenet eller elektricitet med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.

Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1/1-22, som ikke kan henføres til husstanden selv.
Sagsbehandlingen af ansøgningerne sættes i gang i takt med, at ansøgningerne modtages. Udbetalingen af varmechecks forventes løbende fra april og frem, men vil også afhænge af sagsbehandlingstiden for den samlede mængde ansøgninger, som Energistyrelsen modtager.

Ekstra nemt at søge om varmecheck for lejere

En række lejere fik ikke udbetalt varmecheck i den automatiske udbetaling, fordi der var fejl i deres udlejeres BBR-data. For disse borgere gælder det, at det er deres boligselskab eller privat udlejer, der har ansvaret for at holde BBR-oplysningerne opdaterede.

Energistyrelsen har i samarbejde med en række boligselskaber arbejdet for en simpel ansøgningsmodel for de pågældende boligselskabers lejere for at gøre det så nemt som muligt at søge om varmecheck. De pågældende lejere vil kunne søge varmecheck uden at dokumentere deres varmekilde, da boligorganisationen har indsendt dokumentation for, at husstanden lever op til lovens betingelser for varmekilden. Det vil samtidig betyde en hurtigere sagsbehandling og udbetaling af varmechecken.

Sådan foregår ansøgningen

– I ansøgningsportalen kan du se din husstands data, som er indhentet fra Skat, BBR og CPR. Hvis du er uenig i data fra Skat og BBR, skal du kunne dokumentere andre data ved at uploade dokumentation. Her er det igen afgørende, hvordan data var på de bestemte skæringstidspunkter.

– For enkelte husstande har der ikke kunne indhentes data for varmekilden. De manglende data kan uploades i ansøgningsportalen.

– Personer, som er fritaget digital kommunikation, kan søge via en blanket, der findes på varmecheck.dk. Alternativ kan man rette henvendelse til sit lokale borgercenter og spørge om hjælp eller ringe til varmecheckens tlf. support. Det samme gør sig gældende, hvis man søger på vegne af andre.

Europas elmarked har ikke brug for en revolution, men en evolution

Af

Redaktionen

-

06:18 - 15. marts

0

Historisk høje elpriser har fået EU til at råbe vagt i gevær, og tirsdag har Kommissionen vedtaget en grundlæggende reformering af det europæiske elmarked. Dansk Industri, der repræsenterer den samlede danske energisektor, ser positivt på forslaget, der bevarer de nuværende mekanismer på markedet, som sikrer billigere energi.

I 2022 var de gennemsnitlige priser på strøm mere end dobbelt så høje som i 2021. De historisk høje elpriser har påvirket hele Europa, hvor husholdninger og virksomheder har lidt under konsekvenserne. Det har fået beslutningstagerne i EU til forhandlingsbordet for at finde løsninger, og det er mundet ud i en revision af det europæiske elmarked.

– De seneste 20 år har vi udviklet og høstet store gevinster på et velfungerende europæisk elmarked, der har givet os billig og grøn energi, et effektivt forbrug og ikke mindst forsyningssikkerhed. Energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt, og det er derfor vigtigt, at Kommissionen udvikler elmarkedet på en ansvarlig måde, fastholder investeringslysten i vedvarende energi og samtidig øger tempoet i den grønne omstilling, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Snarere end at revolutionere den måde elmarkedet fungerer på, foreslår Kommissionen en evolution, hvor man blandt andet vil øge brugen af mekanismer, der kan reducere voldsomme udsving i elprisen for både forbrugere og virksomheder. Et af disse instrumenter er de langsigtede fastpriskontrakter – de såkaldte Power Purchase Agreements – der sikrer en stabil elpris mellem køber og sælger i en årrække.

– Virksomheder og borgere har det seneste år oplevet konsekvenserne af de store udsving i elprisen. For at beskytte forbrugerne vil Kommissionen fremme brugen af frivillige fastpriskontrakter på strøm. Det er et klart pletskud fra Kommissionens side, da det vil stabilisere elprisen. Samtidig fastholder man den markedsbaserede tilgang, som også fremover vil give den private sektor et incitament til at investere i mere vedvarende energi, siger Troels Ranis.

I 2022 fik dansk erhvervsliv en ekstraregning på 46 mia. kr., som følge af stigningen i energipriserne. De høje energipriser blev udløst af mangel på gas i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. Branchedirektøren advarer imod indgreb i markedet, der risikerer at gamble med Europas forsyningssikkerhed, som EU ellers tidligere har lagt op til.

– Elpriserne skød i vejret, fordi vi lige pludselig manglede gas. Det velfungerende elmarked har givet os stærke signaler om at spare på energien, som vi jo heldigvis er lykkedes ret godt med. Det har også øget villigheden til at udbygge produktionen af vedvarende energi i Europa, så vi er mindre afhængige af gas og anden energiimport udefra, siger Troels Ranis.

– Der er ikke behov for uigennemtænkte quick fix-løsninger såsom et loft på elpriserne. Det risikerer nemlig at gamble med vores forsyningssikkerhed. Vi bør i stedet se på langsigtede løsninger, der beskytter energiforbrugerne mod prischok, og her er langtidskontrakterne en rigtig god idé, siger Troels Ranis.

Bil i brand på motorvejen

Af

Thea Dyhrberg

-

22:15 - 14. marts

0

Kører du eller du på vej til den Østjyske Motorvej, fra Vejle mod Skærup ved serviceanlæg Skærup Vest, skal du være opmærksom på, at brandvæsnet er ved at slukke en brændende bil.

– En bil er i brand, og kun to spor er farbare. Brand- og redningsmandskab er på stedet, rednings- og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet kl. 22:50.

Ny undersøgelse: Trods økonomisk krise holder forældre fast i børnenes lommepenge

Af

Mille Dyhrberg

-

21:17 - 14. marts

0

På trods af den nuværende økonomiske situation holder et stort flertal fast i at give deres børn lommepenge. Det er kun fornuftigt, mener børne- og ungechef i Danske Bank.

Den økonomiske krise har i høj grad haft indflydelse på danske familiers forbrug og hverdagsøkonomi. Mange oplever at måtte spare, hvor spares kan, og at udgifter på alt fra dagligvarer til el, gas, vand og varme er steget eksplosivt.

Selvom det er blevet dyrere at være dansker, holder forældrene dog fast i lommepengene til deres børn. I en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Danske Bank svarer hele 74 % af de adspurgte forældre, at den økonomiske usikkerhed ikke har haft indflydelse på deres barns lommepenge.

Det glæder Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank:

– Mange familier har det seneste år mærket privatøkonomien stramme til som følge af den økonomiske krise, men heldigvis kan vi se, at et af de sidste steder, forældre skærer i budgetterne, er i lommepengene til deres børn. Det er positivt, fordi lommepenge er et af de helt centrale elementer i at lære gode pengevaner på lang sigt, siger hun.

Ifølge hende er gode pengevaner afgørende for at opnå økonomisk ansvarlighed og tryghed gennem resten af livet.

– Forskning i børns pengevaner viser, at ”øvelse gør mester”, og derfor handler lommepenge ikke så meget om selve beløbet, men om, at man som barn får ansvar for og erfaringer med sine egne penge. Lommepenge er altså én af de vigtige byggesten, der kan gøre dig økonomisk ansvarlig senere i livet, forklarer hun.

Den økonomiske krise gør børn bekymrede for familiernes økonomi

Undersøgelsen viser også, at en tredjedel af forældrene oplever, at den økonomiske situation har gjort deres børn bekymrede for familiernes økonomi. Dette bekræfter de bekymringer, som børnene tidligere på året gav udtryk for i en undersøgelse, som YouGov foretog for Danske Bank i januar. Her svarede 50 % af de adspurgte børn og unge mellem 10-17 år, at den økonomiske situation i verden gør dem bekymrede for deres forældres økonomi.

Anne Juel Jørgensen opfordrer derfor danske forældre til at være opmærksomme på at tale med deres børn om penge og økonomi – uanset familiens egen økonomiske situation.

For selvom den økonomiske usikkerhed og stigende priser ikke nødvendigvis har betydet, at ens familie har haft svært ved at betale regningerne eller har måttet foretage benhårde prioriteringer, kan bekymringerne alligevel sive ned til familiens yngste.

– Børnene opfanger lynhurtigt, hvis der er bekymringer i luften, hvad enten det er pengeproblemer i deres egen familie, blandt klassekammerater eller noget, som de hører om i medierne. Det bedste du kan gøre for at holde dine børn trygge, er at tale med dem om penge – selvfølgelig på en måde, som er tilpasset deres alderstrin, forklarer Anne Juel Jørgensen.

Ny bog skal hjælpe forældre med at tale med deres børn om penge og privatøkonomi

Ifølge Anne Juel Jørgensen kan der være flere årsager til, at forældre i dag ikke taler nok om penge og privatøkonomi med deres børn. Nogle forældre mener ganske enkelt, at penge ikke er et emne, der egner sig til at blive drøftet med børn, mens andre mener, at man skal vente til, at børnene er teenagere, før de skal lære om økonomi.

– Det er sådan set et misforstået hensyn, når forældre siger, at de ikke giver deres børn lommepenge, fordi de ikke synes, at børnene skal bekymre sig om penge fra en tidlig alder. For forskning viser, at vores pengevaner grundlægges allerede fra treårs-alderen, så jo tidligere du begynder med at tale med dine børn om penge, jo større er sandsynligheden for, at de bliver i stand til at forstå den økonomiske virkelighed, de er en del af, og dermed udvikler økonomisk ansvarlighed på sigt, forklarer hun.

Anne Juel Jørgensen udkommer med bogen ”Giv dit barn gode pengevaner” på forlaget Lindhardt & Ringhof mandag den 13. marts i forbindelse med Pengeugen. I bogen kommer Anne med en række gode og håndgribelige øvelser og råd til, hvordan forældre kan inddrage og tale med deres børn om pengeforhold.

– Der skal i virkeligheden meget små anledninger til for, at man kan få penge ind i samtalen med sine børn, men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Jeg håber, at min bog kan hjælpe med at gøre hverdagsøkonomi til et naturligt samtaleemne mellem forældre og børn på linje med lektier og legeaftaler, slutter Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank.

Kvalitet og kundetilfredshed fremfor kvantitet og ekspansion

Af

Christian Runge Fris

-

19:32 - 14. marts

0

Bilhuset Linderoth fejrer i 2023, 20 års jubilæum, virksomhedens grundlægger, Bjarke Linderoth, startede i 2003 og siden 2017 har Ermin Balešić også siddet med bag roret. Siden sommeren 2018, har adressen været Stiftsvej 31 i Vejle, hvor de to kompagnoner slog dørene op til deres nye showroom.

Virksomheden har oplevet nogle turbulente tider, med faktorer som Corona, krig og udsving i Tesla-priserne. Linderoth har dog været i stand til at tilpasse sig og overvinde disse udfordringer. Under nedlukningen var Linderoth, ligesom mange andre virksomheder, tvunget til at lukke døren for kunderne. De var dog i stand til at fortsætte driften via fjerntransaktioner, og da restriktionerne blev ophævet, steg efterspørgslen efter biler voldsomt.

– Vi måtte ikke have kunder i butikken, vi skulle mødes med med dem på en eller anden parkeringsplads og handle. Pludselig lukker alting op igen, vi må få kunder ind og alle de her folk, der lige pludselig sad hjemme og arbejdede eller havde fri eller whatever de havde oceaner af tid, det gjorde, at efterspørgslen på biler den eksploderede, fortæller Ermin Balešić.

Derudover eksploderede prisen på brugte biler på grund af det begrænsede udbud, der skyldtes den manglende mulighed for at få chips til nye biler. Ermin har ikke oplevet noget lignende i sine 17 år i branchen.

– Man kunne ikke få mikrochips til nye biler, det døjer man stadigvæk med i dag, det gjorde at udbuddet af brugte biler var meget begrænset. Som med alt andet udbud og efterspørgsel, så eksploderede prisen på biler. Jeg har været i branchen siden 2006 og jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Ermin.

Det går op og ned i bilbranchen

På det seneste har krigen i Ukraine fået energipriserne til at stige kraftigt, hvilket igen har påvirket Linderoths aktiviteter. Virksomheden fortsætter dog med at holde ud og tilpasser sig de skiftende forhold.

– Prisnedsættelserne på Tesla blev vi også ramt af. For at skære det ud i pap, mange har spurgt os: “Jamen kan I ikke få jeres tab dækket, men det kan vi ikke, vi er en selvstændig forretning. De varer vi køber, som holder her i showroomet dem har vi afregnet, de er købt betalt, risikoen er hundrede procent vores. I januar sælger vi tre Teslaer, som giver os en lussing på cirka 330.000kr tilsammen. Det kunne mærkes i sådan en lille forretning som vores. Men det er jo chancen i branchen, jeg skal ikke sidde her og græde, der er ikke nogen, der skal have ondt af os, det er den chance, man tager, når man arbejder med det, vi gør, uddyber Ermin.

Linderoth fokusere på kvalitet og deres kunders behov. I dag har de otte ansatte, selvom virksomheden måske er lille sammenlignet med andre, men vækstprocenten har været betydelig. Ermin understreger dog, at vækst i kvantitet ikke bør være det primære mål, men derimod vækst i kvalitet.

Vi skal leve af det her både om 10 og 20 år

Fokus ligger på salg og leasing af tyske bilmærker som Audi, BMW, Mercedes, Porsche, foruden elbiler som Tesla og Skoda. Linderoth forsøger ikke at være alt for alle mennesker, i stedet vil de hellere koncentrere sig om det, de er bedst til, nemlig at sælge biler af høj kvalitet.

– Det er en langsigtet forretning og for os er det vigtigt netop at kigge langsigtet, se fremad, fokusere på, at vi gerne skal kunne leve af det her både om 10 og 20 år. Tabene skal bare realiseres og så videre op på hesten. Når det er sagt, så kunne vi mærke sidste uge i februar, første uge i marts, at her er der rigtig gode takter. Om det er det gode vejr, når solen skinner, der giver folk lyst til at købe biler, kan jeg ikke sige, men den første uge i marts har vi solgt otte biler, det er flot for vores størrelse forretninger. Vi sælger cirka 300 biler om året, blandet mellem køb og leasing, fortæller Ermin.

Anders Buch, Værkstedschef tv. og Casper Hansen, Mekaniker. Foto. AVISEN

De bedste til det, de er gode til

Det er medarbejderne, der gør forskellen, når det gælder om at give en fremragende kundeoplevelse. Bilhuset rangerer nummer et i alle bilforhandlerkategorier på Trustpilot, hvilket er en betydelig præstation.

– Det tager lige så lang tid at levere fremragende kundeservice som det gør, at levere en dårlig kundeoplevelse, så hvorfor ikke levere en god oplevelse? Vores engagement og hårde arbejde gennem årene har betalt sig i form af tilfredse kunder, og det har vi planer om at det skal fortsætte med i fremtiden, siger Ermin.

En for hurtig ekspansion kan gå ud over deres evne til at levere det samme niveau af kundeservice, som de er kendt for.

– Der er tit folk, der spørger os om vi ikke skal have en afdeling på Sjælland eller oppe nord på? Jamen, det skal vi ikke. Vi skal ikke være større. Vi skal være endnu bedre til det, vi er bedst til. Vi ligger nummer ét på samtlige bilforhandler kategorier på trustpilot, det har vi brugt seks år på. Set udefra, kan det godt ligne en overnight succes, men det er det ikke, det er hårdt arbejde og dedikation og nogle gode medarbejdere, som arbejder for kundernes tilfredshed, udtaler Ermin Balešić og slutter:

– Noget vi fortsat kan blive bedre til, er at finde de rigtige biler til de rigtige priser. Lige nu, der ved vi ikke, hvad fremtiden bringer, der er så mange impulser derude. Er elbilen den rigtige? Er dieselbilen? På et tidspunkt, der solgte vi 80 procent elbiler og 20 procent fossile. I forbindelse med energiudfordringerne, der har bøtten været vendt på hovedet. Så det er simpelthen utrolig svært at se, hvad der hitter og hvad skal vi skal have på lager, det må vi kæmpe med dagligt.

Linderoth har fokus på kvalitetsservice og engagement, i at give en fremragende kundeoplevelse, det har hidtil været nøglen til succes, en nøgle de tror på også vil give dem succes i fremtiden. Ved at forblive tro mod deres værdier og ikke gå på kompromis med deres serviceniveau, forsøger de at skille sig ud i en yderst konkurrencepræget branche. Om fremtiden for bilbranchen ser grøn ud, kæmper de som mange andre bilforhandlere med at finde ud af, men de er klar til at tilpasse sig, hvad end den bringer.

Pædagogiske assistenter er populære som aldrig før

Af

Mille Dyhrberg

-

15:09 - 14. marts

0

De seneste år har kommuner og regioner ansat langt flere, som er uddannede pædagogiske assistenter. De er en oplagt del af løsningen på personalemanglen i dag- og botilbud, mener sektorformand i FOA.

Mens dagtilbud, botilbud og andre institutioner med pædagogisk personale står i en alvorlig rekrutteringskrise, bliver der ansat stadig flere, som har en helt bestemt pædagogisk uddannelse i ryggen, nemlig den pædagogiske assistent uddannelse. Netop den faggruppe bliver nemlig mere og mere populær blandt arbejdsgiverne. Således har kommuner og regioner på bare fem år i gennemsnit ansat 33 procent flere pædagogiske assistenter. Det viser tal, som FOA har trukket fra KRL.dk.

– Rigtig mange kommuner og regioner har fået øjnene op for, at de pædagogiske assistenter udgør en vigtig del af fremtidens pædagogiske personale. Alene på dagtilbudsområdet kommer vi frem mod 2030 til at mangle 14.000 ansatte. Vi skal sikre, at langt størstedelen af dem har en pædagogisk uddannelse, så børnene hver dag er omgivet af voksne, som har en stærk pædagogisk faglighed og kan støtte børnene i deres trivsel og udvikling, siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

Helt konkret er der i perioden fra 2017 til 2022 på landsplan blevet ansat, hvad der svarer til 1.644 flere fuldtidsansatte pædagogiske assistenter, hvilket altså er en stigning på 33 procent.

– Den udvikling skal gerne fortsætte, for de pædagogiske assistenter er med deres mere end tre år lange uddannelse rigtig dygtige. Det synes deres kolleger, som står side om side med dem ude blandt børnene, også, ved vi fra en evaluering af uddannelsen, siger Kim Henriksen.

Målt i procent er den største stigning i antallet af pædagogiske assistenter sket i hovedstadsområdet, nemlig i Fredensborg Kommune, som i 2022 havde 58 pædagogiske assistenter ansat mod 22 i 2017. Det svarer til en stigning på hele 169 procent. Blandt de midtjyske kommuner er højdespringeren Favrskov Kommune 137 procent i samme periode. I Syd- og Sønderjylland topper Vejle Kommune med 120 procent. Lolland har med en 111 procent størst fremgang blandt de sjællandske kommuner. I det nordjyske gælder det samme for Vesthimmerland med 89 procent, og Kerteminde topper med 87 procent på Fyn og øerne.

Samtidig bør man bemærke de mange kommuner, som i antal har ansat langt flere pædagogiske assistenter. Det gælder f.eks. Esbjerg og Horsens, som på fem år har ansat henholdsvis 92 og 71 flere. Mange kommuner gør da også en særlig indsats for at få endnu flere pædagogiske assistenter eksempelvis at udstede jobgaranti til dem, der tager uddannelsen. Alligevel er der behov for at lave en ny såkaldt dimensioneringsaftale, som forpligter kommunerne til at uddanne flere pædagogiske assistenter, end de gør i dag, mener Kim Henriksen.

– De unge står i kø for at tage uddannelsen. Den er rigtig populær. Men skolerne må afvise flere, end de kan optage. Det giver ikke mening, siger Kim Henriksen, der samtidig opfordrer kommunerne til at udnytte det enorme potentiale, der ligger i at uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere. Har man arbejdet inden for feltet i mere end to år og er over 25 år, kan man nemlig få merit for praksisdelen og tage uddannelsens skoledel på mindre end et år. De kriterier lever omtrent 8.000 pædagogmedhjælpere op til lige nu.

– Det vil give et hurtigt og varigt fagligt løft i daginstitutionerne. Netop det er et af formålene med den pulje på halvanden milliard, som regeringen i forrige uge sikrede til opkvalificering af pædagogmedhjælperne. Så lad os smøge ærmerne op og komme i gang, så vi kan sikre børnene flest muligt voksne med fagligt stærke kompetencer, siger Kim Henriksen.

Grattis Fredericia

Af

Jørgen Vesterlund Jensen

-

12:59 - 14. marts

0

Engang lignede den fredericianske himmel det svenske flag, da Syrens (Kemiras) gule røg udtonedes i himlens blå. Sådan er det heldigvis ikke mere, og navnet Forurecia klæber ikke til byen længere, og vi byder de svenske og Ikeas blå-gule farver velkommen. Med gakket humor, gennemført musikalitet og professionalisme på alle planer tilbydes publikum en jävligt bra oplevelse.

Musicallen INGVAR handler om Ingvar Kamprads opbygning af verdens største møbelkæde med alt, hvad det indebærer af op- og nedture.

Ikke blot en hyldest til den oprindelige fattige entreprenør og grundlægger af Ikea, men også en kærlig og ærlig kritik af kapitalisme, arbejdsmiljø, brug-og-smid-væk-kultur, skatteskjul, egennyttighed og heltedyrkelse.

Musik og vokal

Musikakkompagnementet: Her var der ikke nogen Janne Schaffer, den halvsvenske Nils Lofgren eller andre blændende svenske musikalske ekvilibrister indover. Naturligvis kunne en pumpende bas have knækket benene på tidligere Ikea-stole og en selviscenesættende guitarsolo splintre billig glas eller keramik. Vi måtte nøjes med svenskinspireret folkemusik udført på violin og trædeorgel. Halli hallo – kan det nu gå?

Nu er det jo ikke en voluminøs Queen-musical, som jeg trods det banale i det elsker, men folklore fyldt med træ(deorgel) fra de svenske skove er rimelig holdbar. De ”to” (Pojken Flensborg & David Tølbøll Mortensen – og Jakob Rosendahl Povlsen) udfører det minimalistiske og svære orkesterakkompagnement med præcision og orkestral fylde.

Skuespillerne

Ingvar: Thomas Jensen er netop den kejtede koleriske usikre Ingvar, som ikke skal synge koralsk rent. Gennemført med alle facetter!

Elise Ruusunen fremtonede indbydende med sin store Carmen Curlerlignende krølle, sit møbelmatchende outfit og sin sang ultra charmerende.

Den første indledende sang ”Kulning” gav Line Staun Jensen på sin altid insisterende måde. Jeg tænkte umiddelbart: Det er da godt noget grønlandsk. Nå nej – Sverige. Deroppe i de der ufremkommelige kolde svenske egne er det sætterne. En sang for at lokke dyr til. I denne sammenhæng kunder…!

Kraftfuldt og urfolks ægte følelsesudtryk. Eller oplæg til at det her skal være urkomisk?

Cecilie Thiim: Udnytter sin høje statur modigt og ekstremt morsomt i alle attituder og artikulerer overbevisende rent og tydeligt.

Johan Klitgård. Er han ikke en klon af Jon Stephensen og Alen Rickman (Snape)? Nej, en velsyngende og virkelig dygtig Johan!

Debutanten (professionelt) Magnus Bruno: Kort og godt: Denne debut sad lige i skabet!

Hvilken fremtid venter!!!

Sidst, men ikke mindst Søren Bech-Madsen: Med sin dybe borgmesterrøst (og det er ikke dig Uffe!) banker han roligt, overskuds- og bamseagtigt igennem. Betryggende.

Intet hår i kødbollerne

Sportsinteresserede ved, at en dommer, man ikke lægger mærke til, har dømt godt. Man kan derfor ligeledes som publikum overse, hvilket arbejde, der virkeligt ligger bag, når en sådan forestilling er så perfekt gennemført. Fredericia Musicalteater laver ikke kunstneriske fejl. Man kan ikke finde fremmedlegemer i suppen. Men sikke en lang tekst, som de optrædende skal lære og huske. Sikke bevægelser (koreografi), der skal indlæres samtidigt.

Så kan man diskutere oplægget og historien bag. Min eneste negative kritik er, at der i første afdeling var et par passager, der var lidt lange i spyttet.

Instruktør Nikolaj Tarp, koreograf Ernestine Ruiz, scenograf Lise Marie Birch og alle I andre, som jeg burde nævne: Tak for veludført arbejde!

Gad vide, om jeg har scannet alt ind. Har jeg glemt noget i indkøbsvognen?….

Humoren

Musicallens gakkede humor i tekst og sange bevægede sig konstant på kanten til det banale. Som at være til en fest, hvor (u-)lejlighedssangenes tekst ikke helt passer med versefødderne og rimene er ubehjælpsomme. Man faldt ikke i den pinlige afgrund, men lænede os hver gang underholdt tilbage med forløsende latter.

Skønt med sange som: Profit er et dejligt ord, Demokratisk design, Billigst og Det enbårne kapitalist. Ingvar: Sveriges Messias, men ikke så ren som Jesus!

Grattis

Da Danmark i 1992 uventet blev europamestre i fodbold, tonede flere svenske avisoverskrifter frem: ”Grattis Danmark”. Som halvvejs sønderjyde var jeg ikke særlig velbevandret udi det svenske, så jeg studsede og tænkte: Det var da noget underligt noget at skrive.

Men mon ikke de to svenske skabere af musicallen Ingvar – Erik Gedeon og Klas Abrahamsson, som begge var til stede denne premiereaften – tænkte: ”Grattis Danmark – Grattis Fredericia – Grattis Fredericia Musicalteater. Tillykke! I har fattet brugsanvisningen og efter hensigten samlet det hele til et unikt produkt.”

De tog ikke efter premieren op på Fredericia Teaters tag og råbte: ”Dansk jävla”!

Danmark – Sverige

Vi har jo altid haft et vist had-kærligheds-forhold til vore nabolande og ikke mindst Sverige. På mange områder har vi beundret og misundt de der svenskere, f.eks. inden for vintersport og populærmusik. Vi har altid holdt med dem, bare de ikke står direkte over for os. De er da også lidt underlige, hvad angår mentalitet, politik og humor, synes nogle.

Forleden var jeg i Ikea i Gentofte, og det var da helt vildt, hvor mange mennesker, der valfartede dertil og slæbte mængder af billige varer med hjem. Så vi har da virkelig taget Ikea til os, og nu bades vi i denne musical i de blå-gule farver. Ikke denne gang fra Brøndby IF eller Ukraine, men de svenske.

Tænk sig, hvis vi ud fra et kontrafaktisk historieperspektiv i dag havde et skandinavisk rige eller ligefrem en nordisk union?! Så kunne vi sole os i hinandens succeer – også Ikeas…

Bedømmelse

Det er svært at sammenligne pærer og bananer. Som man siger. Er konen smukkere end en solnedgang? Hvad smager bedst?: Et kys eller mormors frikadeller. Urimelige sammenligninger.

Jeg var helt vild med musicallen Come From Away. Også selv om jeg har talt med nogle få, der ikke forstod en skid. Come on! Den havde en sublim historie, musik, vokaler osv. INGVAR er anderledes og har andre kvaliteter og skal derfor ikke have stjerner.

MEN naturligvis udleveres der her fra disken: 8 köttbullar.

PS. Min drøm

Jeg er ikke helt kommet igennem Jens Andersens bog “Et liv med Lego”.

Men foreløbig er jeg overrasket over de mange tråde til Fredericia gennem Legos historie. Som evig lego-entuisiast ligger det indlysende lige til min byggende højrehånd, min hjerne og mit hjerte at ønske: På en af de fremtidige klodser skåret i svensk granit – ”Another Brick in The Wall” – på Fredericia Musicalteaters triumfbue skal påskriften være:

LEGO – The Musical.

Hele svineriet skal indtænkes: Det ypperste fra dansk musik gennem Legos historie i alle genrer i det store set-up; tekst, dansk humor, dansk design, Legos pangfarver m.v. Uha, jeg kunne blive ved. Ligesom med Ingvar skal der laves undervisningsmateriale. Lego appellerer til alle aldre, og derfor kunne alle involveres i bygningen af et oplevelsescenter ved Prins Christians Bastion, hvor Dansk Købecenter lå. Med Danmarks største Dannebrog genindført på toppen og atter oplyst om natten. Her kunne alle – små som store – opbygge kopier af bl.a. Fredericia Vold og det gamle købestævne af legoklodser naturligvis.

Jeg glæder mig til, når fæstningsdrengen og Legos wonder boy, Jørgen Vig Knudstorp, efter tæppefald danser på scenen i begejstring over ”Lego – The Musical” – dog efter kyndig instruktion af Fredericia Musicalteaters dygtige koreografer! Oven i købet – og ikke fordi jeg er bonderøvsnationalist – også med stående applaus fra de fremmødte store københavnske mediers anmeldere, der endelig havde nosset sig frem!!!

Nå. Jeg må hellere falde ned. Tage min blodtrykspille. Men alligevel håbe, jeg bliver afbrudt i min REM-søvn, så jeg kan huske nye facetter fra mine sære drømme.

Dette er min drøm, men formodentlig delvist drømt af andre….

Nyt studie vil gøre op med tabu om åndelighed

Af

Mille Dyhrberg

-

06:35 - 14. marts

0

SDU-forskere har gennemført verdens hidtil største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov. Studiet viser at danskere i høj grad har behov, som med fordel kunne tænkes ind i sundhedsvæsenet.

Tænker du nogle gange over, hvad der sker, når vi dør, om vi har en sjæl, eller hvad meningen med livet er? Dette – og meget mere – gør ny forskning os nu klogere på.

Mere end 100.000 danskere blev i 2021 inviteret til at deltage i den største spørgeskemaundersøgelse, der til dato er lavet i verden på området. De fik stillet 20 spørgsmål, alle omhandlende åndelige og eksistentielle behov. Over 80 procent af dem der svarede, tilkendegav at de i den sidste måned havde oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov.

Det første studie baseret på undersøgelsen er netop publiceret i Lancet Regional Health – Europe.

– Vi lever i et samfund, hvor religion og spiritualitet er tabuiseret og noget vi sjældent snakker med hinanden om. Hvad vi tror på, hvorfor vi er her, hvad der mon sker, når vi skal dø. Og så kan man foranlediges til at tro at det ikke er vigtigt, eller noget vi ikke skal tage os af i sundhedsvæsnet. Men vores studie viser overbevisende, at de her emner er vigtige for danskere, fortæller Tobias Anker Stripp, læge og ph.d.-studerende, som er førsteforfatter på studiet.

Intuitivt vigtige behov

Deltagerne i undersøgelsen er blandt andet spurgt om behov for at finde indre fred og at gøre noget for andre, og netop disse to emner har flest vægtet højt.

– At opleve indre fred og at give noget af sig selv videre til andre er klassiske eksistentielle eller åndelige behov. Og selvom vi ikke altid italesætter det sådan, så mærker de fleste af os intuitivt, at dette er vigtigt. Cirka en femtedel danskere har også rapporteret et religiøst behov – det vil sige et behov relateret direkte til troen på noget større. Alt det har vi nu vist i tal.

– Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg jo, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom. Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop, siger Tobias Anker Stripp.

Viden kan bruges i praksis

Det er Jens Søndergaard, professor i Forskningsenheden for Almen praksis og praktiserende læge, enig i.

– Dette studie understøtter den helhedsorienterede tilgang, som almen praksis ser som helt central og man i årevis har uddannet praktiserende læger i. Denne tilgang bør udbredes til og understøttes af det samlede sundhedsvæsen.

-Det er også et skift i den rigtige retning for den medicinske forskning, at et anerkendt tidsskrift som Lancet tager dette emne op, som ellers er atypisk, mener han.

Hvordan bliver vi bedre til at tale?

Professor Niels Christian Hvidt er sidsteforfatter på artiklen og den, der satte undersøgelsen i værk for snart en del år siden. Han forsker i netop omsorgen for de eksistentielle og åndelige behov, undersøgelsen afdækker, og ser meget positivt på meldingerne fra praktikerne, for:

– Danskere taler ikke meget om deres overbevisninger og personlige værdier, og har også en lav grad af religiøs praksis. Men som undersøgelsen viser, har vi i Danmark præcis de samme behov for indre fred, mening, tro og håb, som man ser i mere religiøse lande.

– Undersøgelsen rejser derfor spørgsmålet om, hvordan vi bliver bedre til at tale om disse behov, også i sundhedsvæsenet, især når livet bliver rigtig svært, for det kan have direkte betydning for, hvordan vi møder livet og de udfordringer, det kan give os.

Om studiet:
– 106.000 danskere modtog undersøgelsen i deres e-boks. 26.678 deltog (25,6%).
– Af de inkluderede deltagere rapporterede 19.507 (81,9%) mindst et stærkt eller meget stærkt åndeligt behov i den seneste måned.
– Danskerne scorede højest på behov for indre fred, efterfulgt af generativitet, derefter eksistentielle behov og sluttelig religiøse behov.
– At være tilknyttet en religiøs eller åndelig praksis, regelmæssigt at meditere eller bede samt selvrapporteret lav sundhed, lav livstilfredshed eller lav trivsel øgede sandsynligheden for at have åndelige behov.

45-årig mand idømt fængsel og permanent udvisning i sag om blufærdighedskrænkelse og voldtægt

Af

Mille Dyhrberg

-

06:29 - 14. marts

0

Nyborg Fængsel — Foto: Thomas Max - avisen.nu

Den 45-årige mand har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.

En 45-årig sydamerikansk mand er mandag ved et nævningeting ved Retten i Sønderborg blevet idømt otte års fængsel og udvist for bestandig i en sag om voldtægt og blufærdighedskrænkelse af et barn, begået gentagende gange over en flerårig periode.

Blufærdighedskrænkelsen har fundet sted i perioden fra 2010 til 2012, hvor pigen var mellem fem og otte år gammel, mens voldtægterne har fundet sted fra 2012 til 2021.

Den nu dømte har været anholdt og varetægtsfængslet siden december 2021 og er fortsat fængslet efter dommen.

Han har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.

Hvis og hvis: Rødt kort kostede potentielt point

Af

Patrick Viborg Andersen

-

13:38 - 13. marts

0

FC Fredericia lignede et hold, der på dagen godt kunne få point med hjem fra Vejle. Det satte et rødt kort efter 35 minutter en stopper for. Derfor blev spørgsmålet, om FC Fredericia i fuld forfatning kunne få noget med hjem, ikke besvaret.

Hvis og hvis er der et gammelt udtryk der lyder. Når man ser tilbage på FC Fredericias opgør mod Vejle vil man kunne se tilbage på de første 35 minutter, hvor FC Fredericia måske ikke havde bolden mest, men til gengæld skabte farlige chancer og fik lukket fint af defensivt.

Allerede efter fem minutter kunne man se, at der var tegninger til noget. FC Fredericia fandt et bagrum bag Vejles forsvar, og det samme gentog sig, da Frederik Carstensen udlignede til 1-1. Fredericianerne virkede som et hold med en klar gameplan, men den blev med ét forpurret.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Et rødt kort, der var unødvendigt at tage for Valance Nambishi, gjorde det stort set umuligt for FC Fredericia at stå imod. Da Vejle kom foran igen i starten af anden halvleg var det opad bakke, og man skulle være jubeloptimist, hvis man skulle tro på, at FC Fredericia ville få noget med hjem fra Vejle Stadion.

https://www.youtube.com/watch?v=l_Gzolvm5MQ

Det skete heller ikke, men i stedet kan FC Fredericia se tilbage på de første 35 minutter og konstatere, at de matchede NordicBet Ligaens førsteplads, og skabte flere åbne chancer. Kan man tage det med videre til de resterende 11 kampe i sæsonen, står FC Fredericia godt stillet i en ellers svær situation, hvor der er fem point op til overlevelse. Nu skal FC Fredericia ud i en situation, som holdet ikke har været i en del år, når der skal kæmpes om overlevelse i NordicBet Ligaen. Sidst, at holdet var i en tilsvarende situation, var i 2014/15-sæsonen, hvor det endte godt og FC Fredericia lige nøjagtigt fik sikret sig overlevelse.

Forude venter en meget vigtig kamp mod Fremad Amager i sidste runde i grundspillet. Den kamp er nøglen, der for alvor kan skubbe gang i FC Fredericias kamp mod overlevelse i NordicBet Ligaen. I den henseende var søndag ikke den bedste dag for FC Fredericia, da Hobro overraskende fik point mod Hvidovre, og dermed gjorde det røde kort til Valance Nambishi ekstra ondt, da FC Fredericia aldrig fik svaret på, om de med 11 mand kunne have fået point med hjem fra Vejle.

VEJLE

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde er åben i de næste otte uger

Europas elmarked har ikke brug for en revolution, men en evolution

Bil i brand på motorvejen

Ny undersøgelse: Trods økonomisk krise holder forældre fast i børnenes lommepenge

Kvalitet og kundetilfredshed fremfor kvantitet og ekspansion

Pædagogiske assistenter er populære som aldrig før

Grattis Fredericia

Nyt studie vil gøre op med tabu om åndelighed

45-årig mand idømt fængsel og permanent udvisning i sag om blufærdighedskrænkelse og voldtægt

Hvis og hvis: Rødt kort kostede potentielt point

Dag 8: Det lille fællesskab i det store fællesskab – sidste...

Dag 7: Vi kan se mål – vi tror på det,...

Uheld skaber lange køer: Storebæltsbroen spærret mod Sjælland

Medicin mod forhøjet kolesterol kan redde liv: Danske forskere påviser vigtig...

Emma og Oscar topper listen over navne til nyfødte i 2024

»Drop detailstyringen – giv plads til flere speciallæger«

Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet

Dag 6: Husk at drikke – og hvorfor gøre det med to, når det...

Bettingfirma bliver ny hovedsponsor for FC Fredericia

Ny pony på vej til Herslev Rideklub