21.6 C
Copenhagen
tirsdag 22. juli 2025

VB-spiller alvorligt skadet

0

Thomas Gundelund blev skadet under en almindelig tackling i 81. minut af pokalkvartfinalen på Vejle Stadion mod F.C. København den 6. april. Han måtte forlade banen kort tid efter episoden.

I de sidste uger har Vejle Boldklubs sundhedsstab, inklusive klubbens læger og eksterne specialister, vurderet skadens omfang. På Thomas Gundelunds ønske offentliggøres oplysningerne om skaden i overensstemmelse med strategien og vigtige spillerhensyn vedrørende persondata.

Thomas Gundelund har pådraget sig en skade på det bagerste korsbånd i højre knæ. Som følge af skaden vil han ikke kunne spille for Vejle Boldklub i de næste seks måneder.

Vejle Boldklubs sundhedsstab har i samarbejde med eksterne specialister vurderet skadens omfang. Det beskadigede korsbånd i højre knæ behandles i øjeblikket med et behandlingsforløb, der undgår operation.

Asger Pedersen, sundhedschef i Vejle Boldklub, udtaler:

– Det er vigtigt, at Thomas’ knæ får den nødvendige hvile efter slaget, og derfor skal han bære en jack-skinne for at sikre stabilitet i knæleddet. Efterfølgende vil han begynde næste fase af sin genoptræning, som vil blive overvåget og styret af klubbens sundhedsstab.

– Det er positivt, at Thomas i første omgang undgår operation, da det vil forkorte skadesperioden. Hvis en operation senere viser sig nødvendig, vil tidshorisonten for skaden ændre sig. Men alt i alt er jeg optimistisk på Thomas’ vegne.

Det er vigtigt for både spilleren og klubben at følge det nøje planlagte genoptræningsforløb og håndtere situationen med omhu. Det er Vejles håb, at Gundelund vil kunne undgå operation og vende tilbage til spillet i topform, så han igen kan bidrage til klubbens succes.

Det handler om ledelse

0

Den aktuelle samfundsdebat og den udvikling, som samfundet gennem længere tid har været og stadig er præget af, peger tilbage på én enkeltstående fællesnævner, som alle samfund, fællesskaber, netværk og aktører er dybt afhængige af, men som vi endnu ikke har fået godt nok greb om. Det handler om god ledelse.

Der er og bliver talt og skrevet meget om god ledelse, men det er endnu ikke lykkedes os at finde nøglen til det lederskab, hvori svarende ligger på. Hvordan skal det lederskab, som vi så stærkt har brug for, være og udfolde sig fremadrettet? Udviklingen har vist, at vi mennesker i den grad lader os lede fra krise til krise. Historieskrivningen er overfyldt med krisebeskrivelser, og i dag er det næsten sådan, at vi ikke kan vente på den næste krise. Hver krise finder sine vindere og tabere. Det er efterhånden blevet en selvopfyldende profeti, som alle samfundsaktører bevidst eller ubevidst bidrager til og/eller lader sig styre af. Mange af nutidens ledere har måske ligefrem baseret deres ledervirke på krisehåndtering. Men sådan behøver det ikke at være.

I Det Ønskede Samfund har vi i flere sammenhænge haft spændende debatter om god ledelse, og Uffe Steiner Jensen og jeg har med udgangspunkt i disse debatter bl.a. skrevet om ”Fremtidens ledere i Det Ønskede Samfund”, ”Det åbne og ansvarlige lederskab”, ”Dens visions-nære leder” og ”Valgtemaet – Det politiske lederskab”.

Men jeg savner stadig en mere uddybende debat om og svar på mange af de spørgsmål, som vi stillede dengang. Her er nogle af dem:

  • Hvilke værdier og overbevisninger skal fremtidens ledere være præget af? Er det ordentlighed, gennemsigtighed, troværdighed, gensidig tillid, respekt for andre menneskers model af verden, medinddragelse af alle, udvikling af medarbejdernes engagement og kompetencer?
  • Hvilke ledelsesprincipper skal fremtidens ledere være præget af og lede ud fra? Er det ærlighed, loyalitet, initiativ, handlekraft, og situationsbestemt ledelse?
  • Hvordan skal fremtidens ledere være i stand til at lede sig selv og fastholde sig der, som forudsætning for at lede andre?
  • Hvilke lederprofiler skal nutidens og fremtidens ledere have?
  • Hvilke krav skal vi stille til nutidens og fremtidens ledere med sigte på, at de skal være i stand til at medskabe og lede fællesskabet ud fra en fælles vision og mission og samtidig favne hele den omverden, der omgiver lederen, og de udfordringer, som samfundet står overfor?
  • Hvordan udøver fremtidens ledere retfærdighed og ligeværdighed over for alle aktører i lyset af de utallige dilemmaer, som er i spil omkring lederrollen? Herunder:
  • Give alle muligheden for at bidrage,
  • Sikre den personlige frihed under ansvar og samtidig slippe medarbejderne fri,
  • Give plads til uenighed, for uenigheden gør os stærkere,
  • Sikre mangfoldigheden med et multikulturelt afsæt
  • Hvordan bør disse lederegenskaber komme til udtryk i lederens adfærd?
  • Hvordan sikrer vi, at ledernes magthåndtering og lederadfærd sker inden for de moralske og etiske rammer, som vi som samfund fastsætter for dem? Hvad gør vi, når de svigter vores fælles kodex for god ledelse?
  • Hvilke krav skal vi stille til nutidens og fremtidens lederudvælgelse og lederudvikling?

Jeg vil derfor i den kommende tid sætte et fornyet fokus på ”kunsten at lede sig selv og andre” ved bl.a. at søge svar på ovenstående spørgsmål. Det vil jeg gøre gennem artikler, podcasts og Tv-interviews, samtaler, foredrag, høringer, og debatter.

Udgangspunktet bliver en vekselvirkning mellem andre lederes og ledtes (medarbejderes) erfaringer og synspunkter (gennem podcasts, Tv-interviews, høringer og debatter) tilsat mine egne ledelseserfaringer (gennem artikler, podcasts, foredrag og samtaler).

Vi har behov for at rette blikket mod og sætte fokus på god lederadfærd. Men det er ikke nok at se på det, høre på det, tale om det, og være enige om det. Kunsten i at lede andre og dig selv godt ér, AT GØRE DET. Det er den konkrete lederadfærd, der tæller. Vi lære bedst, mest og hurtigst via de gode eksemplers og eksperimenters magt og afprøvning. Men det er kun, hvis vi er i stand til at uddrage netop det, der passer ind i vores egen personlige lederprofil, identitet og kontekst, at vi får de allerbedste resultater.

Jeg igangsætter dette initiativ, fordi jeg er overbevist om, at vi ikke kommer længere i samfundsdebatten og udviklingen af vores samfund, så længe vores ledere ikke er i stand til at lede os derhen, hvor vi gerne vil hen. Det gælder for alle samfundslag og -forgreninger. Ikke fordi de ikke er dygtige nok, men fordi de endnu ikke har de nødvendige forudsætninger og rammebetingelser for at kunne lede os uden om alle kriser, før de indtræffer og skyller ind over os.

Som samfund kæmper vi stadig med at få os igennem den ene krise efter den anden. Vi er nærmest blevet problem- og kriseafhængige, og vi har de facto indrettet samfundsmaskineriet efter det. Det gælder både lokalt og globalt. Vi har ikke været dygtige nok til at fastholde og videreudvikle de muligheder og potentialer, som er dukket op undervejs gennem de visionære ledere, der har haft modet til at sætte nye retninger for samfundet og fastholdt dem, før kriserne opstod. Ledere der har haft evnerne til rettidigt at få alle samfundsborgere med på den nødvendige forandringsrejse, inden kriserne opstod, og vi i fællesskab har nået rejsemålet succesfuldt.

Vi skal derfor tage ved lære af og dyrke de gode eksempler på succesfuld ledelse, ikke for at kopiere, men for at lade os inspirere. Succesfuld ledelse er dybt personligt, tæt knyttet til den enkelte leders personlige identitet og profil. Det glæder jeg mig til at tage fat på. Jeg håber, at I vil være med 

Bidrag og kommentarer er meget velkomne til es@es-leadership.dk.

Debat om Trekantområdet: Hvilken værdi tilfører samarbejdet borgerne?

0

Økonomiudvalget i Vejle Kommune har haft et punkt på dagsordenen omkring Trekantområdet, som er oppe til debat i alle kommunerne, der er en del af samarbejdet. Trekantområdet er et regionalt samarbejde, en såkaldt business region, mellem syv kommuner: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Haderslev, Vejen og Vejle. Samarbejdet omfatter erhvervsudvikling, arbejdsmarked, kultur og sport events, fælles kommuneplanlægning, grøn omstilling, fælles branding og interessevaretagelse på tværs af de deltagende kommuner.

Samarbejdet er organiseret som en forening, som kommunerne er medlem af. Foreningen styres af en bestyrelse bestående af borgmestrene for de syv kommuner. Der er etableret et selvstændigt sekretariat, der betjener bestyrelsen.

Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark har i februar-marts 2023 drøftet, hvordan det fremtidige samarbejde skal fokuseres og organiseres med det formål at sikre, at de enkelte kommuner får mest mulig værdi. På baggrund af bestyrelsens drøftelser er der udarbejdet et fælles oplæg til dialog i kommunerne, som fremlægges for Økonomiudvalgene i medlemskommunerne.

Lone Myrhøj (F) stiller spørgsmålstegn ved værdien af samarbejdet for borgerne i Vejle Kommune.

– Hvilken værdi tilfører det borgerne i Vejle kommune? Jeg ved ikke, hvor meget vi har til fælles med de her andre byer. Hvorfor skal vi prioritere dem her frem for nogen andre?, siger SF’eren og fortsætter:-

Vi bør arbejde sammen med dem, det giver mening med, dem der giver mening. Det er fint med samarbejdet, men vi skal jo ikke nedsætte en tung administration, hvis det ikke giver mening.

Lone Myrhøj påpeger også en speciel sammensætning i organisationen.

– Det er ret specielt, at det er borgmestre alene, der sidder der, siger Myrhøj.

Hun undrer sig over, hvad der præcis skal godkendes.

– Går man ind i bilaget, er der rigtig meget om økonomi, men i sagsfremstillingen er der ikke meget om det. Hvad godkender vi?, spørger hun retorisk og fortsætter:

– Så hvis vi godkender økonomien, så skal vi på et andet punkt godkende selve indstillingen. Men pengene er afsat. Sagsfremstillingen er et punkt. Jeg ved ikke, hvad vi har afsat, for de er afsat tidligere. Det er ikke den økonomi, vi tager stilling til lige nu.

Lone Myrhøj understreger vigtigheden af at drøfte emnet igen og gøre det klart for borgerne.

– Så vi skal drøfte det igen. Det er vigtigt at vide, hvad vi skal med det her- Er det en kæmpe udgift for borgerne?, siger Lone Myrhøj.

Det er endnu uvist, hvordan beslutningerne vedrørende Trekantområdet vil udvikle sig, men det er klart, at debatten fortsætter i de involverede kommuner.

Middelfart Kommune går forrest i den grønne omstilling: Borgmester fortæller om ambitiøse mål og konkrete tiltag

0
Foto: AVISEN

Middelfart Kommune er godt i gang med den grønne omstilling og har allerede opnået markante resultater. Det fortæller borgmester Johannes Lundsfryd: – Det er noget, vi har arbejdet med i en lang årrække, og vi ser nu nogle helt tydelige resultater, der både er gode for klimaet og økonomien. De sidste to år har vi reduceret varmeforbruget med 60% og gadebelysningen med 80% ved at skifte til LED-armaturer og ved hjælp af intelligent energibelysning.

Middelfart Kommune var en af de første kommuner i Danmark til at vedtage en klimahandlingsplan, der lever op til de nationale mål om at reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030 og opnå klimaneutralitet inden 2050. Kommunen har iværksat 100 konkrete tiltag for at nå disse mål, herunder fjernvarme, power-to-x, bæredygtige transportløsninger og solcelleparker.

Borgmester Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN

– Vi har arbejdet med den grønne omstilling i en lang årrække og ser nu tydelige resultater, der gavner både klimaet og økonomien. De sidste to år har vi reduceret varmeforbruget med 60% og gadebelysningen med 80% ved at skifte til LED-armaturer og intelligent energibelysning. I 2019 vedtog vi en ambitiøs klimahandlingsplan som en af de første kommuner i Danmark, der lever op til de nationale mål om 70% reduktion inden 2030 og klimaneutralitet inden 2050. Dette blev muliggjort gennem en grundig analyse af hele kommunens CO2-udledning og en plan for, hvordan vi skal løse udfordringerne, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

Borgmesteren fremhæver samtidig fire hovedinitiativer: – Fjernvarmen er det ene. Det andet er power-to-x sammen med Fredericia, Kolding og Vejle, som gør, at energien delvist kommer fra produktioner. Det tredje er, at vi har nedsat et helt udvalg af politikere, borgere og eksperter, der kigger ind i, hvordan vi skal håndtere det generelle forbud. Det fjerde er opstilling af solceller, hvor vi har en ambition om at opsætte 200 hektar solceller.

Kommunen har som mål at reducere CO2-udledningen med omkring 100.000 tons om året. Med en nuværende årlig udledning på omkring 365.000 tons er dette et ambitiøst mål, men Middelfart Kommune er godt på vej og viser, at det er muligt at forene klimahensyn og økonomisk vækst.

”Når vi måler blodtryk på bamsen først, er børnenestraks mere rolige”

0

Hospitalsoplevelsen kan være både overvældende og skræmmende for de omkring 60.000 børn, der hvert år bliver indlagt på landets hospitaler og specialklinikker. Men en blød bamse i favnen kan gøre det hele lidt lettere. Derfor kører TrygFonden igen i år ud med 44.000 krammebamser til børneafdelinger i hele landet, og mere end 1000 af dem finder vej til Vejle. For bamsen beroliger nemlig børnene og gør det nemmere at behandle dem, siger sygeplejerske Laila Bitsch Hansen på Syddansk Universitetshospital.

Lange hospitalsgange, underlige apparater og mødet med ukendte voksne i hvide kitler kan være en overvældende oplevelse. Især når man er et barn. Og det er her, isbjørnebamserne Thea og Theo fra TrygFonden kommer i spil. For de omkring 60.000 danske børn, der hvert år indlægges på landets hospitaler
og specialklinikker, kan en blød ven i favnen nemlig gøre en stor forskel. Derfor er 44.000 krammebamser nu på vej fra TrygFonden til børneafdelinger over hele landet. 1.000 af dem lander i Vejle, hvor Laila Bitsch Hansen er en af dem, der glæder sig til at modtage bamserne. Hun har
gennem 10 år brugt krammebamserne aktivt i sit arbejde som sygeplejerske på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Vejle.

– Bamsen gør en stor forskel for vores indlagte børn, der er psykisk udfordrede. Allerede ved det første møde sørger vi for at have bamsen med, så den bliver introduceret tidligt i forløbet og hurtigt bliver en tryghed, når samtaler er svære, eller procedurer virker skræmmende og uoverskuelige. Vi oplever, at bamsen har en utroligt beroligende effekt, siger Laila Bitsch Hansen.

Thea og Theo spiller en stor rolle i behandlingsforløbene på børneafdelinger i hele landet, hvor de – udover at være en tryghed for børnene – også fungerer som et værktøj i sundhedspersonalets arbejde.

– Nogle af børnene her på afdelingen har svært ved at kommunikere og føre en samtale med personalet. Her bruger vi bamsen som et redskab, vi kommunikerer igennem, for eksempel ved at lave stemmen om og fortælle igennem bamsen, hvad næste skridt er. Vi oplever blandt andet, at blodtryksapparatet kan være
skræmmende for nogle af børnene, men så snart vi måler blodtryk på bamsen først, er børnene straks mere rolige, siger Laila Bitsch Hansen.

Bamsen er med hele vejen

Landets børneafdelinger har brugt krammebamserne, siden de blev uddelt for første gang i 2007, og TrygFonden har løbende indsamlet erfaringer og viden om brug af bamserne i børnenes behandlingsforløb. Og særligt én erfaring er vigtig. Krammebamsen har nemlig størst effekt, når den er med hele vejen – fra
barnet møder sundhedsvæsnet for første gang, til når hverdagen, som barnet kender det, vender retur.

– Vi kan se, at krammebamserne fungerer bedst, når de er med hele vejen fra start til slut. Når Thea og Theo introduceres tidligt i forløbet, kan de fungere som en fortrolig ven, der kan give støtte, trøst og tryghed både på hospitalet og derhjemme, hvor de også bliver en fast del af barnets hverdag, siger Galina K. W. Plesner, der er projektchef og ansvarlig for krammebamserne hos TrygFonden.

VB-spilllere deltog i fodboldfest i Jelling

0

I weekenden blev Jelling omdannet til en sand fodboldfest, da over 200 børn og deres familier deltog i Haralds Store Fodboldfest, arrangeret af Jelling fS og Future Vejle-samarbejdsklubben. Formålet med festen var at styrke det lokale fodboldfællesskab og engagere børnene i sporten.

For at gøre dagen uforglemmelig for børnene, var de professionelle fodboldspillere fra Vejle Boldklub, Arbnor Mucolli og Oliver Provstgaard, inviteret til at deltage i festlighederne. De to spillere skrev autografer, gav highfives og selfies og trillede endda lidt bold med de begejstrede børn. Deres tilstedeværelse skabte en opløftet atmosfære og gav børnene en chance for at møde deres idoler og se dem i aktion.

Haralds Store Fodboldfest bød på en lang række aktiviteter for børn i alle aldre. Der var forskellige fodboldturneringer, hvor børnene kunne dyste mod hinanden og vise deres evner på banen. Derudover var der sjove fodboldrelaterede spil, som gav både børn og voksne mulighed for at grine og nyde dagen sammen.

Udover de sportslige aktiviteter, var der også sørget for underholdning i form af musik, mad og drikke. Lokale frivillige og sponsorer havde stillet op for at hjælpe med at gøre dagen ekstra særlig for alle deltagere.

Jelling fS og Future Vejle-samarbejdsklubben har gjort et stort arbejde med at arrangere Haralds Store Fodboldfest. Denne begivenhed har haft stor betydning for det lokale fodboldfællesskab, og den har formået at bringe mennesker sammen for at fejre sporten, de elsker. Flere af deltagerne udtrykte deres taknemmelighed overfor arrangørerne og håber, at dette vil blive en årlig tradition i Jelling.

Haralds Store Fodboldfest er et eksempel på, hvordan sport og fællesskab kan bringe mennesker sammen og skabe positiv energi. Det lokale fodboldfællesskab i Jelling er blevet styrket, og børnene har fået en uforglemmelig dag sammen med deres idoler.

Speedway-legenden Nicki Pedersen: Alder er bare et tal i verdens hårdeste liga

0

Den danske speedway-legende Nicki Pedersen har igen bevist sit værd i den polske liga, som han betegner som verdens hårdeste. På trods af sin alder på 46 år fortsætter han med at konkurrere på højeste niveau og inspirerer både sine kolleger og fans over hele verden.

I et eksklusivt interview med AVISEN fortæller Nicki om sine oplevelser, udfordringer og den stærke drivkraft, der holder ham i gang. Han understreger vigtigheden af at holde gejsten oppe og ikke lade alderen sætte en stopper for hans passion.

Annonce

Selvom han nu er den ældste kører, der nogensinde har konkurreret på så højt et niveau, mærker Nicki stadig nervøsitet før et løb. Han forklarer, at det er spændingen, der får ham til at føle sig syg, men det går over, så snart han slipper koblingen og kører det første heat. Denne nervøsitet er et tegn på, at han er klar og fokuseret.

Med en filosofi om at tage en sæson ad gangen og fortsætte, så længe han kan lave toårige kontrakter i Polen, ser Nicki frem til fremtiden. Han vægter muligheden for at hjælpe sine kolleger, tjene penge og holde kroppen i form. – Det kunne være sjovt at runde 50 år, siger han.

De unge kørere er imponerede over Nickis hurtige starter, og den polske verdensmester har endda inviteret ham til at arbejde på sit team engang i fremtiden. Hans største rival roser ham også og siger, at han elsker at se Nicki på tv.

Tilbage i 1998 og 1999 sov Nicki altid i lufthavnen og brugte alle sine penge på cyklen. Han værdsætter nu at vågne op i en seng og have en dyne. – Det er min drengedrøm, jeg stadig lever, siger han.

Nicki bor i Middelfart i et dejligt hus, men understreger, at materielle ting ikke er det vigtigste i livet. Hans børn lærer at værdsætte, hvad de har, og arbejder for at opnå det, de ønsker.

Under coronapandemien sad familien indespærret i en lejlighed, men de nød stadig hinandens selskab. – Det er ikke de fede ting, der gør, at vi har det godt. Det er det, at vi har hinanden, siger Nicki.

Til trods for ikke at være 100% efter en skade, har Nicki stadig evnen til at præstere på højeste niveau. Han bruger sin mentale styrke og kører endda ekstra heats, når hans team er bagud. Nicki elsker det, han laver, og hans passion for speedway er tydelig for alle at se.

Som en af Danmarks mest succesrige speedwaykørere gennem tiderne er Nicki Pedersen et ikon inden for sporten. Med tre individuelle verdensmesterskaber (2003, 2007 og 2008), tre hold-VM titler (2006, 2008 og 2012), og et utal af andre præstationer, herunder ni podieplaceringer ud af elleve Grand Prix finaler på et år, har han sat sit præg på sporten og inspireret kommende generationer af kørere.

Pedersen har også vist en utrolig evne til at komme tilbage efter ulykker og skader. Eksempelvis vandt han verdensmesterskabet i 2003, efter at have været styrtet i alle Grand Prixerne og derefter vandt det Engelske Grand Prix på Millennium Stadium i England, efter at have været styrtet tre gange.

Nicki Pedersens karriere er et bevis på, at alder er bare et tal, og at passion, dedikation og viljestyrke kan føre til en lang og succesrig karriere. Hans historie er en sand inspiration for alle, der kæmper for at realisere deres drømme og opnå succes på deres livs rejse. Som Nicki fortsætter med at konkurrere på højeste niveau i verdens hårdeste speedway-liga, er der ingen tvivl om, at han vil fortsætte med at inspirere og skrive historie i denne spændende sport

Vejles Michelin-restaurant skifter koncept: Fra Restaurant MeMu til Grand Royal

0

Vejles Michelin-restaurant, Restaurant MeMu, lukkede dørene lørdag den 1. april og genåbnede i fredags, den 14. april, som Grand Royal. Michael, en af ejerne, fortæller om forvandlingen og de nye tiltag på restauranten.

Michael var ude og plukke krydderurter til aftenens åbning, da vi talte med ham. Han skulle plukke skvalderkål, ramsløg, sankthansurt og små dunhammere. I går var der prøveaften, som gik rigtig fint, selvom de var lidt underbemandede. Det var en træningsaften for alt personalet, hvor de blandt andet øvede sig i at lave cocktails og fik viden om råvarernes oprindelse.

Grisekødet kommer fra Ladegaard Duroc, som blev skabt af fætrene Håkon og Jens Ladegaard Jensen, som begge er født og opvokset i Pjedsted mellem Vejle og Fredericia. Foto: Michael Munk.

Restauranten vil nu have mere fokus på økologi, bæredygtighed og anatomisk ansvar. De vil kun modtage hele fisk, hele kyllinger og hele lam, og alt skal bruges. Michael fortæller, at de ønsker at arbejde mere i dybden og sætte nogle regler op for at gøre restauranten mere levende og mindre statisk.

– Det er ikke fordi det har været skidt det vi har lavet tidligere, den sidste menu vi kørte på MeMu var det bedste vi nogensinde har lavet. Den ramte vi lige i røven. På Grand Royal har vi bare taget alt det bedste vi har lavet gennem vores tid. Før bestilte jeg kun det bedste af lammet, ofte en filet, nu får vi et helt eller et halvt lam ind ad gangen og arbejde med, fortæller Michael Munk.

– Det er ikke en hemmelighed, har man en Michelin-stjerne, så kommer der mange og vil arbejde hos en, bare fordi man har stjernen, det er bare ikke sikkert, at de vil stå og udbene et lam. Jeg havde ikke selv så megen tid i køkkenet tidligere, men det bliver anderledes, nu vil jeg altid være i køkkenet, fortsætter han.

Der er sket ændringer i køkkenet, herunder at alt protein nu bliver grillet på en yakitori-grill. De har netop modtaget krogmodnet gris, der har hængt i 20 dage, og grisekødet kommer fra Ladegaard Duroc, et lokalt landbrug.

Ikejime fiskemetoden forhindrer reflekshandlinger, som kan forringe kødkvaliteten, og trækker blodet tilbage til tarmhulen for en bedre smag og holdbarhed. Det anses for at være den hurtigste og mest humane måde at dræbe fisk på. Foto: Michael Munk.

De ønsker at skille sig ud fra andre restauranter i området ved at bruge unikke råvarer, såsom fisk fanget med ikejime, en japansk fangstmetode, der sikrer “stressfrit” fisk. Dette bevarer kødkvaliteten og giver en bedre smag og holdbarhed.

Grand Royal vil fortsat have fokus på økologi, bæredygtighed og lokale proteiner. Michael understreger, at det ikke er rent nordisk mad, de laver, men de forsøger at holde alt økologisk og bæredygtigt.

Restauranten drives stadig af Mette Derdau og Michael Munk, og de ser frem til at byde gæsterne velkommen til deres nye koncept, Grand Royal.

140.000 mennesker til ære for køerne på græs

0

Økologisk Landsforening arrangerede søndag økodag på Ågårdslund, en økologisk gård beliggende nær Jelling. Tusindvis af forventningsfulde tilskuere stod mast sammen og ventede på at dørene gik op, men det var ikke dronning Margrethe, som de ventede på. Det var de økologiske køer, som skulle lukkes ud på græs.

Økodagen er et årligt PR-stunt, som tiltrækker masser af børn og voksne. Ifølge Økologisk Landsforening følger omkring 140.000 personer med på dagen, og alene ved Ågårdslund var der tilmeldt 8000 på forhånd.

Der var på flere måder trængsel ved dørene til kostaldene kl. 12 i går, da Økodag blev afholdt på 45 værtsgårde rundt om i hele landet.

For mens køerne muhhhhede om kap lige bag stalddøren, var der også trængsel bag de afspærringer, hvor Økodags gæster havde stillet sig op. Hele 140.000 gæster var kommet til Økodag for at deltage i årets store økologiske festdag og se køerne kommer på græs.

– På Økodag fejrer vi dyrevelfærden med hele Danmark, og så hylder vi koen og dens betydning for biodiversiteten og naturen. Og jeg skal da lige love for, at der var mange, der ville deltage i den fest. Jeg er helt overvældet over det flotte besøgstal, som vi igen i år kan mønstre. Det er helt enestående, siger Økologisk Landsforenings forperson Louise Køster.

Deltagerantallet er tæt på identisk med sidste år, og det flugter med Økologisk Landsforenings forhåbning forud for arrangementet.

– Igen i år har vi haft et billetsystem, så vi ved, hvor mange deltagere, der er på de enkelte gårde. Det har vi gjort for at sikre, at gæsterne får en god oplevelse. Det er vi lykkes med. Og med et par værtsgårde mere på plakaten i år, havde vi håbet på et deltagerantal i nærheden af sidste år. Det nåede vi. Alt i alt betragter vi dagen som en stor succes, siger Louise Køster.

Årets udgave af Økodag var den 19. af slagsen. Økodags 20 års jubilæum bliver afholdt den 14. april, så skal man med der, bør man allerede nu sætte et stort kryds i 2024-kalenderen.

Som udgangspunkt er økologiske køer på græs fra midt i april til november, hvis vejret er med køerne. Men søndag var det en helt særlig dag, hvor de økologiske køer blev fejret og forkælet med grønne marker og masser af opmærksomhed.

Ecco ved, hvor skoen trykker

0
Foto: AVISEN

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Fortællingen om Askepot er et populært eventyr, som indeholder en klassisk folkefortælling med mytiske elementer om uretfærdig undertrykkelse og triumferende belønning. Grimms berømte eventyr ender godt, som et eventyr jo skal. I den virkelige verden er det Ecco, der leder efter kunder til deres sko og det bliver sværere og sværere at finde købere. Ecco passer nemlig dårligt ind i rollen, som den smukke prins der til sidst finder skoens ejer – Askepot. Ecco er mere heksen fra eventyret Fyrtøjet, hvorfor der er lang vej til at finde en smuk ung person i Ecco sko. Eccos forretningsmoral passer godt ind i eventyrets gennemgående historie om uretfærdig undertrykkelse.

Den før så berømte skofabrik har med Ruslands angreb på Ukraine og fabrikkens forbliven i Rusland gjort sig til synonym med alt det som vi i Vesten ikke kan li`. Det gør mig vred og jeg vil ALDRIG mere tage et par Ecco sko på.

Ecco vælger med skrigende tavshed rollen, som den gamle heks, som Landsoldaten mødte på landevejen, ”hun var så ækel, og hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: “God aften, soldat! Hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje””. Se det var et rigtigt eventyr.

Tilbage i virkelighedens verden handler det heller ikke om moral men om penge. Det gør mig trist og jeg er helt uforstående overfor, hvorfor virksomheder som Ecco, Rockwool og Carlsberg med flere, ikke for længst har forladt ondskabens rede – Rusland – på trods af et massivt offentligt pres. Kongehuset har droppet Ecco som Kongelig hofleverandør og Statsministeren og den ukrainske ambassadør i Danmark Mykhailo Vydoinyk har offentligt kritiseret Ecco. Hvis Ecco gjorde noget klogt, skulle de gøre som konkurrenterne Adidas, Nike, Puma og Reeboks og trække sig ud af Rusland. På grund af en ufattelig dårlig moral og et totalt svigt af deres samfundsansvar (CSR) sker det desværre ikke. Hvis der er én god ting at sige, er det, at det er i krig og ufred vi ser de sande helte og skurke som Ecco, Carlsberg og Rockwool.

Krav til Nets efter stort nedbrud: Skal redegøre for sikkerheden

0
FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets. Ministeriet har mandag formiddag bedt...

Betalingskaos var ikke bare et teknisk nedbrud – det var et komplet ledelsessvigt

0
LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan...

Ny analyse punkterer myte: Kvinders barsel påvirker næsten ikke pensionen

0
PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de...

Voldsomme regnmængder på vej: DMI varsler skybrud og kraftig regn over hele landet

0
VEJRET. Det varme og stabile sommervejr afløses nu af kraftige regnskyl, skybrud og risiko for torden. DMI har udsendt varsler om kraftig regn og...

Betalingskaos i hele landet – Nets ramt af stort nedbrud

0
FINANS. Mange danskere oplever lige nu, at deres kortbetalinger afvises, når de forsøger at betale i butikker. Problemet har ramt hele landet lørdag aften,...