Fortsat reduceret trafik mellem Fredericia og Esbjerg efter storm

0

Arbejdet med at genoprette den beskadigede dæmning er i gang, og det ser ud til, at det kommer til at tage omkring ti dage at reparere dæmningen, der blev beskadiget af den forhøjede vandstand i forbindelse med stormen fredag den 20. oktober.

Passagerer, der skal med tog mellem København til Esbjerg, skal skifte tog i Fredericia i omkring ti dage endnu. På grund af forhøjet vandstand i Kolding Fjord i forbindelse med stormen blev noget af siden på en jernbanedæmning ved Kolding skyllet væk, og det betyder, at det ene spor er spærret, indtil konstruktionen er genopbygget.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Søndag begyndte arbejdet med at knuse bevoksningen på den 500 meter lange strækning, og det arbejde er fortsat i dag. Herefter går arbejdet i gang med at genopbygge dæmningen, og umiddelbart ser det ud til at komme til at vare ti dage at gøre jernbanen klar til drift.

Det andet spor vil fortsat været åbent, så der kører regionaltog i begge retninger mellem Fredericia og Esbjerg, mens intercitytogene fra Sjælland kun kører mellem Østerport og Fredericia.

Nu kan flere køre over Storebælt når det blæser

0

Kraftig sidevind er en af de hyppigste årsager til uheld på Storebæltsbroen, hvor særligt de vindfølsomme køretøjer har været udsat for at vælte i vinden til fare for både chaufføren og de øvrige trafikanter.

Det har betydet, at vindfølsomme køretøjer har haft forbud mod at køre over ved kraftig vind. For at imødekomme ønsker om at kunne køre over Storebæltsbroen ved kraftig blæst har Sund & Bælt de seneste år arbejdet målrettet med at undersøge, hvordan dette kan gøres mere sikkert. En række analyser og beregninger af vindforholdene har gjort det muligt mere præcist at identificere vindens påvirkning.

Det har resulteret i, at der i starten af 2023 blev opsat lokal vindafskærmning ved pyloner og ankerblokke på Østbroen, hvor risikoen for, at vindfølsomme køretøjer vælter, er størst. På den baggrund er det nu muligt at målrette restriktionerne mod langt færre og mere konkrete køretøjstyper.

Forbud ophæves for langt de fleste, men hastighedsrestriktionerne skal overholdes
Fra mandag den 6. november kl. 16.00 vil forbuddet mod at passere broen ved kraftig tværvind derfor blive ophævet for påhængskøretøjer over 2,5 tons og i stedet kun være rettet mod påhængskøretøjer op til 2,5 tons, dvs. fortrinsvis mindre trailere og campingvogne. Det stiller dog store krav til efterlevelsen af hastighedsrestriktionerne på forbindelsen.

– Vi er meget tilfredse med, at vi nu kan give langt flere af vores kunder mulighed for at køre over Storebælt og også tillade højere hastigheder for dem, men det betyder samtidig, at vores kunder skal respektere de hastighedsbegrænsninger, der skiltes med, så sikkerheden opretholdes, siger Kim Agersø Nielsen, teknisk chef hos Sund & Bælt.

Han fortsætter:
– Det er altafgørende, at fartgrænsen til enhver tid overholdes, hvis det skal være muligt for mange flere at passere broen i disse situationer. Jo hurtigere, man kører, desto større er vindaftrykket for det enkelte køretøj og dermed risikoen for at vælte i kraftig vind. Derfor monitorerer vi hastigheden, når kunderne kører på broen, og overholdes fartgrænsen ikke, vil vi genindføre lukning for alle vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind, slutter Kim Agersø Nielsen.

Fremover vil bilisterne blive varslet på nye skilte inden den sidste afkørsel før Storebæltsbroen på begge sider, hvis forbuddet træder i kraft. Her vil samtidig blive oplyst om, at farten monitoreres på forbindelsen.  Der vil ligeledes være information med henvisning til nødparkering. Læs mere om parkeringsmuligheder.

På selve Storebæltsbroen vises den gældende hastighed på digitale skilte. Forskellige vindforhold på Vestbro og Østbro betyder, at der kan være forskel på hastigheden på de to broer.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Nye restriktioner 6. november 2023

Vind Information på Storebæltsbroen
Hård vind (10-15 m/sek.)Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 750 kg ikke må køre ud på broen.Der advares mod sidevind. Tilladt hastighed: 110 km/t.
Stiv kuling (15-20 m/sek.)Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 2,5 t ikke må køre ud på broen.På broerne advares der mod sidevind vha. gule blink og skilte.Tilladt hastighed: 90 km/t.
Stormende kuling (20-25 m/sek.)Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 2,5 t ikke må køre ud på broen.Der advares mod sidevind vha. gule blink og skilte.Tilladt hastighed: 70 km/t.
Storm (> 25 m/sek.)Broen lukkes for al trafik med bomme. Skilte informerer om lukningen og om forventet genåbningstid ved de sidste afkørsler før broen.

1250 husstande har strøm igen efter stormflod

0

TREFOR El-net er langt med at genetablere elforsyningen i Trekantområdet efter weekendens stormflod. Mandag aften vil hovedparten af de afbrudte husstande have fået strøm igen. Tirsdag morgen vil cirka 300 husstande og virksomheder endnu være afbrudt, særlig hvor kabelskabe stadig står under vand, eller hvor anlæg er så beskadiget, at de kræver udskiftning.

I alt 1550 husstande og virksomheder mistede strømmen eller har været afbrudt som følge af den rekordhøje vandstand natten til lørdag. Her blev 17 af TREFOR El-nets transformatorstationer og op mod 400 kabelskabe i Kolding midtby og havn, Skærbæk Havn, Hejlsminde, Drejens, Houens Odde, Sønder Stenderup, Middelfart og strandene omkring Binderup afbrudt eller berørt.

– Vi er meget glade for, at det i løbet af mandag aften vil lykkes at have genetableret elforsyningen til 1250 af de berørte huse i hele området. Skaderne efter vandmasserne har været enorme, og de steder, hvor der endnu ikke er strøm, er vi udfordret af, at kabelskabe stadig står under vand, eller anlæggene er blevet beskadiget, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.

I takt med, at de oversvømmede områder er blevet tilgængelige, har det vist sig, at mange kabelskabe skal repareres eller helt udskiftes enten på grund af kortslutninger eller vandets voldsomme kræfter.

Ved havnen i Kolding havde en transformerstation taget så stor skade, at den og flere mindre anlæg helt måtte udskiftes.

– Vi har kæmpet siden lørdag morgen for at få elforsyningen genetableret. Vi har fuld forståelse for, at det er frustrerende for dem, der stadig ikke har strøm. De ligger pletvist spredt ud over de ramte områder, og det er de steder, hvor vi ikke kan nøjes med at rengøre og tørre skabene og anlæg, siger Per Sørensen.

I løbet af tirsdagen forventer TREFOR Elnet at genetablere forsyningen til yderligere 250 husstande og virksomheder, særligt sommerhuse ved Binderup. Derpå vil der være omkring 50 afbrudte adresser,  hvor TREFOR El-net skal bruge længere tid for at nå anlæggene og udbedre skader.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }
TREFOR El-net Kabelskab

Forventer følgeskader

Selv om man bor i et område, hvor TREFOR El-net har genetableret forsyningen, så kan der godt være husstande, der ikke har fået strømmen retur.

– Hvis vi kan se, at bygning og elinstallationer har været ramt af oversvømmelse og saltvand, så har vi vurderet, at det ikke er forsvarligt, at vi kobler strømmen til huset. Her bør ejeren selv kontakte en elinstallatør for at blive tilsluttet forsvarligt og undgå yderligere skader i husets installationer, forklarer Per Sørensen.

Selv når alle husstande og virksomheder igen har strøm, så er TREFOR El-nets arbejde ikke færdigt. Der er flere steder etableret midlertidige løsninger, som skal ændres til permanente løsninger. Og så kan selskabet ikke sige sig fri af mulige følgeskader af stormfloden.

– Saltvandet har været dybt inde i vores anlæg, og det kan senere give os problemer. For eksempel kan selv bittesmå saltrester give gener, hvis de igen bliver fugtige, og fugt kan vi ikke undgå i løbet af efteråret og vinteren, siger Per Sørensen.

De ramte kunder kan finde oplysninger om, hvordan de skal forholde sig på Få driftsinfo om forsyningsnettet i Trekantområdet (trefor.dk)

Erhvervsturismen er værdifuld

Erhvervsturisme er et område i vækst. Den står allerede i dag for en tredjedel af omsætningen på turismeområdet i Trekantområdet. Nu melder en ny trend sig, hvor både MESSEC, byerne og Naturpark Lillebælt har en unik position på turismemarkedet.

Direktør for Destination Trekantområdet, Martin Perregaard-Bitsch ser et enormt potentiale for hele Trekantområdet. Erhvervsturismen er i vækst, og her kan man noget helt særligt i denne del af Jylland. Han fortæller samtidig, at erhvervsturisme måske er en “overset” turistform, men ikke desto mindre meget værdifuld.

– Der er flere elementer i erhvervsturisme. Der er både store kongresser, små- og mellemstore møder som man holder i Trekantområdet. Erhvervsturisme bliver mere og mere koblet sammen med ferieturisme; man kalder det “blessure”, når business og pleasure mixes. Det, der kendetegner moderne erhvervsturisme er, at man søger efter noget, hvor der er mere indhold end bare de fysiske rammer med et mødelokale og en seng, hvor man skal bo, fortæller Martin Perregaard-Bitsch.

Erhvervsturisterne bruger samtidig langt flere penge, når de er på lokationerne.

– Det er Trekantområdet heldigvis kendt for. Erhvervsturisme står for mere end en tredjedel af omsætningen på turismeområdet. Det er en kæmpe andel, og derfor glemmer man også området lidt. Når man tænker turisme, så tænker de på dem, der bor i et feriehus, et sommerhus eller en weekend i en storby, men en kæmpe andel af turismen er erhvervsturismen, og de er bare meget interessante for os, fordi de bruger langt flere penge end andre turister, der gæster området, lyder det fra Martin Perregaard-Bitsch.

Trekantområdet er også unikt på andre punkter.

– Der er flere ting, der giver Trekantområdet fordele. For det første vores placering. Vi ligger lige i hjertet af Jylland. Det er meget nemt at komme hertil. Man kan køre hertil fra Holland, fra Tyskland og der er massevis af færger, der kommer til Nordjylland, hvorefter gæsterne kan komme herned nemt. Samtidig har vi Danmarks andenstørste lufthavn i baghaven, så tilgængeligheden for vores område er ekstrem nem. Det er ikke normalt, at man har 24 møde- og konferencehoteller, messecentret; MESSE i Fredericia og naturligvis lufthavnen, hvilket man normalt kun ser i en storby. Det, at vi har så mange muligheder og så stor en kapacitet indenfor en kort rækkevidde er ret unikt, fortæller Martin Perregaard-Bitsch.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Derfor handler det også at sætte fokus på området via fælles fodslag og det arbejde er i gang, fortæller direktøren.

– Det handler først og fremmest om at lave fælles fodslag, fælles markedsføring – noget, der kan koges ind til en bouillonterning. Vi er ved at lave en analyse af mødeturismen i Norge, Sverige og Tyskland for at se, hvor mange der er interesseret i den anderledes form for mødeturisme, som vi kan tilbyde i Trekantområdet. Derfor handler det også om at få fokus på området, og fortælle, at det rent faktisk generer en enorm værdi for lokalområdet, at mødeturisterne kommer siger Perregaard-Bitsch.

Bæredygtighed betyder mere og mere

De mange muligheder for møder kommer også i nye dimensioner med bæredygtighed, hvor Naturpark Lillebælt spiller en central rolle.

– Bæredygtighed spiller også en rolle, selvom det er svært. Bæredygtighed er et svært emne, og der er en masse elementer, som man arbejder med. Det handler blandt andet om hotellerne er grønne, herunder certificeringer og lignende. Vi bruger meget energi på at tilbyde nogle grønne muligheder. Vi kan noget andet. Således testede vi et møde afholdt i vandkanten, hvor man er med til at fange krabber, som Lillebælt jo er fuld af i øjeblikket, så jo flere krabber du kan fange, jo bedre gør du det for Lillebælt, siger Martin og uddyber:

– Tænk sig at holde et møde i vandkanten, hvor du skal fange krabber, koge en fond ud af dem, rense kløerne for mad, og så lave pizza i skoven. Sådan et møde er noget helt andet, men det er det, vi kan her i området. Så gør det tilmed en forskel for naturen at holde mødet på denne måde i stedet for at sidde i et konferencelokale.

De internationale gæster er klar – og nu venter et fælles koordineret samarbejde for at tiltrække endnu flere.

– Det handler først og fremmest om at se, hvilke muligheder der er i det område, vi bor i. Dernæst spørge, hvad er det vi kan, som andre ikke kan. Der er Naturpark Lillebælt en kæmpe mulighed, som vi ikke får udnyttet nok i dag. Når vi så kan se, at flere og flere trends peger på, at man ønsker noget bæredygtighed, man ønsker at være god ved naturen og det er ikke noget, der lige stopper. Det bliver ved med at eskalere, så vi tror på, at der er et stort potentiale indenfor det område her. Det handler om at bruge de unikke positioner, som vi har og få dem pakket sammen på en gode måde, så det er nemt for internationale mødebooker at booke og komme til vores område og bruge det, slutter Martin Perregaard-Bitsch.

Gudmundsson undrer sig: Mærkelige kendelser af dommerne

0

FHK tabte med 35-27 på udebane mod Aalborg Håndbold. FHK-træner Gudmundur Gudmundsson mener ikke, at hans hold afsluttede godt nok på Niklas Landin, men en udefrakommende faktor, som han ikke kunne gøre noget ved, spillede også ind. Gudmundsson mener, at dommerparret Jacob Pagh og Kalle Thygesen fra start til slut bortdømte FHK.

Set over de 60 minutter var der klasseforskel mellem Aalborg og FHK. I en kort periode i slutningen af anden halvleg var det tæt, men momentet var kortvarigt, og så endte Aalborg med at vinde kampen med otte mål. Det vidnede om, at der var klasseforskel på de to hold på dagen, hvor FHK ikke ramte deres topniveau. Eksempelvis lavede FHK’s højrehåndede bagspillere, Kristian Stoklund, James Junior Scott og Reinier Taboada blot fem mål i alt til sammen på 20 forsøg, mens Sebastian Henneberg kun var inde meget kortvarigt. Derfor blev det i anden halvleg til en del spilletid til unge Jonas Kruse, der fik bidraget med to assists, inden han måtte lade sig udskifte efter et slag.

Udenfor FHK’s omklædningsrum stod Gudmundur Gudmundsson, Jesper Houmark og Thomas Renneberg-Larsen og talte sammen. Det gør de efter hver kamp. På afstand kunne man høre, at islændingen langtfra var tilfreds, og helt konkret drejede det sig om dommerne, som han mente var imod FHK.

– Jeg synes, det var svært fra starten, da vi fik 3-4 udvisninger i første halvleg, og de var meget hårde. To af dem forstår jeg ikke. Vi havde det svært i undertal, og det var forskellen i første halvleg, synes jeg. Vi startede godt og lavede gode mål, men brændte for meget. Vi lavede for nemme skud på deres målmand, og i anden halvleg kom vi i en dårlig situation, men jeg er stolt af holdet over den måde, vi kom tilbage på. Vi kom ned på fire mål to gange og fik chancen for at være bagud med tre, men så kom der en kendelse, jeg ikke forstår, og lige efter blev der heller ikke dømt noget til Lasse Balstad. Jeg er meget utilfreds med de kendelser – det var meget mærkeligt, siger Gudmundsson.

FHK-træneren slår dog fast, at holdet på dagen mødte en modstander, der overmatchede dem.

– Hvis vi kigger på kampen, så spiller vi mod et verdensklassehold, og der kan man ikke tillade sig så mange tekniske fejl og skud, der ikke er præcise nok. Der er skud, hvor vi bare er læst af, at målmanden står der, og så tager vi nogle andre beslutninger, vi ikke skal tage. Vi spiller mod et Aalborg-hold, der var svært at møde, siger Gudmundsson.

Til tider var Niklas Landin et levende plankeværk i Aalborg-målet, men han var ikke et tema i FHK-lejren. Til gengæld fremhæver Gudmundur Gudmundsson særligt én FHK-spiller.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

– Vi har slet ikke talt om Landin i ugen op til kampen, så jeg ved ikke, om vi var bange for ham. Jeg er i hvert fald ikke, men han er en dygtig målmand, og jeg synes bare, vi skød dårligt på ham. Vi var ikke præcise nok, han læste bare skuddene, og det er jeg ikke tilfreds med. Jeg vil dog gerne rose Anders Martinusen for en fantastisk kamp. Han var outstanding, og jeg synes faktisk, at han var den allerbedste spiller på banen. Han lavede utrolige ting for os, og så er jeg glad for, at vi kom tilbage. De endte med at skifte alle ind igen, da de blev presset, forklarer Gudmundsson og henviser til, at Martinusen kanonerede bolden ni gange i kassen og leverede fem assists.

I ugen op til kampen havde FHK ikke de bedste betingelser. Flere har været ude med sygdom, og det har sat sine spor.

– Vi har haft sygdom, og det har været svært for os. Vi håber, at vi har styr på det nu. Vi har en kamp på fredag inden landsholdspausen, og det er en vigtig kamp for os, siger Gudmundsson.

Træneren håber, at alle er i fuld vigør inden fredagens kamp mod Skanderborg AGF.-.

– Thorsten Fries ved jeg ikke med, men de andre er på vej, og jeg håber det bedste og håber, vi kan bruge alle i løbet af ugen, siger Gudmundur Gudmundsson.

Med en uvis status på Fries, der er ude med en hjernerystelse, vil det være nærliggende at hente en erstatning ind. Det er dog ikke på tegnebrættet endnu.

– Vi gør ikke noget endnu, men vi venter og ser, hvordan det udvikler sig med Thorsten, slutter Gudmundur Gudmundsson.

Rygsmerter og lommesmerter er en dårlig kombination

0
Randers Rygcenter, Kiropraktor Bolette Brunmark og patient Anders Pal

Danskere med ondt i økonomien kan ikke komme til kiropraktor. Det viser ny rapport. Dansk Kiropraktor Forening vil gøre op med brugerbetaling.

En ny rapport udarbejdet af Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM viser alarmerende niveauer af social ulighed i adgangen til kiropraktisk behandling.

Undersøgelsen viser, at netop indkomst er den faktor, der har størst betydning for, at folk kommer til kiropraktor. Er din indkomst lav og du får ondt i ryggen, er chancen for, at du kommer til kiropraktor under halvt så stor, som for de, der har en høj indkomst.

– Det korte af det lange er, at brugerbetaling naturligvis skaber ulighed i sundhed – og det er et problem der kræver øjeblikkelig handling. Vi er nødt til at sikre, at alle, uanset baggrund, har adgang til den bedst mulige behandling og rådgivning, ellers fortsætter den negative spiral med sygemelding, førtidspension og dårlig livskvalitet for de svageste i samfundet, siger Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Et panel med bred erfaring og viden om kiropraktorområdet eller social ulighed er i forlængelse af rapportens konklusioner kommet med anbefalinger, der kan modvirke uligheden. Det forslås blandt andet, at brugerbetalingen til kiropraktorbehandling nedsættes for udvalgte patientgrupper og at der udformes særlige pakkeforløb til personer, som er socialt sårbare.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

– Det muskulo-skeletale område, fx ryg og nakke, er det der koster mest og rammer flest i det danske sundhedsvæsen. En væsentlig grund er brugerbetaling. En anden grund er at området ikke får den nødvendige politiske opmærksomhed. Hvert år rammes mere end 1½ mio. danskere af smerter i bevægeapparatet, herunder også de fattigste, der ikke har nogen mulighed for at få den rette behandling og rådgivning, siger Michael Christensen.

Om rapporten:

Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) under Danske Regioner i forlængelse af Dansk Kiropraktor Forenings praksisoverenskomst.

Rapportens formål var at undersøge social ulighed i både fremmødet til kiropraktorbehandling og antallet af konsultationer i et behandlingsforløb. Resultaterne giver et dybtgående indblik i de udfordringer, sårbare grupper står overfor, når det kommer til at få den nødvendige sundhedspleje.

Politiet har ekstra fokus på fartsyndere i næste uge

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

For høj hastighed er fortsat et problem på de danske veje, hvor højere fart er lig med højere risiko. For høj fart er en medvirkende faktor i 4 ud af 10 dødsulykker i trafikken.

Størstedelen af landets politikredse har fra mandag den 23. oktober til og med søndag den 29. oktober 2023 intensiveret fokus på hastighedsovertrædelser.

Farten kan være årsag til, at ulykken sker, men farten kan også være årsag til, at ulykken bliver fatal for de involverede. Jo højere farten er idet ulykken sker, desto alvorligere bliver konsekvensen af ulykken. Hvert år mister cirka 70 mennesker livet i en trafikulykke, hvor hastigheden er for høj i forhold til det tilladte eller forholdene. Det viser tal fra Vejdirektoratet.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

– Hvert år bliver politiet kaldt ud til mange trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet. Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Hvorfor indsats mod hastighed?
– For høj fart kan være hvis man kører hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse, eller hvis man kører hurtigere end forholdene tillader. Det kan f.eks. være, hvis der er nedsat sigtbarhed ved tåge, regn eller sne eller vejen er glat, der er tæt trafik osv.
– Hvert år registrerer politiet cirka 160 dræbte og ca. 1700 alvorligt tilskadekomne i trafikken (gennemsnit 2019-2021) – For høj hastighed er en væsentlig faktor i mange af disse ulykker.
– Ved 80 km/t. kører du ca. 33 meter inden du reagerer, og efter ca. 64 meter holder du stille. Kører du 95 km/t. bruger du yderligere 19 meter på at holde stille ved maksimal bremsning af køretøjet.
– Hvis farten fordobles, firedobles kollisionskraften. Det vil sige man rammer med fire gange så meget kraft.
– Landevejene er de farligste vejstrækninger. Her sker to ud af tre dødsulykker i trafikken.

FHK undgik ydmygelse

0

Aalborg Håndbold var i en klasse for sig, samtidig med, at FHK brændte meget, men fredericianerne fik afværget en stor øretæve og tabte med 35-27.

FHK var søndag aften på langfart. Kursen blev sat mod Sparekassen Danmark Arena i Aalborg, hvor det storsatsende hjemmehold ventede. Op til denne sæson har de sadlet yderligere op med tilgang af blandt andet Niklas Landin, Lukas Nilsson og Aleks Vlah. Særligt Landin har gjort comeback i den danske liga med bravur, og han skulle vise sig at blive et ubehageligt bekendtskab for FHK.

Fredericianerne kunne med rundens øvrige resultater være sikre på minimum at indtage tredjepladsen i ligaen, mens en sejr ville sende FHK på andenpladsen, da Mors-Thy snublede på udebane mod Ribe-Esbjerg. Med Aalborg som modstander var det dog for meget at sætte næsen op efter en sejr på forhånd, selvom FHK i denne sæson har besejret blandt andet GOG på udebane.

Aalborg ligner et hold på mesterskabskurs, selvom der venter et slutspil forude. Allerede nu kan man se tegningerne af et storhold, som bliver meget, meget svære at slå – især i egen hule. Inden kampen var nordjyderne noteret for ni sejre ud af ni mulige.

http://adp-as.dk

I starten af kampen gav FHK-keeper Sebastian Frandsen håb om, at det kunne lykkes at få noget hjem fra postnummer 9000. I det syvende minut pillede Frandsen et straffekast fra Mikkel Hansen ved stillingen 3-2 til Aalborg, men i den anden ende af banen havde FHK det mere end svært.

Midtvejs i første halvleg forlangte Gudmundur Gudmundsson timeout ved stillingen 7-5. Det hjalp ikke, da bagkæden med Reinier Taboada, Junior Scott og Anders Martinusen ikke havde tur i den i første halvleg. Der blev tyet til syv mod seks, men bolden blev smidt væk, og det straffede Aalborg gang på gang, og kom foran 14-10 i det 27. minut, og i den sidste del af første halvleg trak de yderligere fra og gik til pause foran 16-11.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Den helt store forskel på de to hold var klar: Niklas Landin, der på flere tidspunkter lå over 50 procent i redningsprocent, og så det faktum, at FHK spillede urytmisk i angrebet og lavede flere tekniske fejl end normalt, og mod Aalborg straffes den slags.

I anden halvlegs start væltede korthuset for FHK. Angrebet var usammenhængende, Sebastian Frandsen reddede ikke længere skuddene, og derfor kom Aalborg hurtigt foran 22-13. De slap ikke på gashåndtaget trods den gode start, og de nåede op at føre 28-17 efter 43 minutter.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Derfra og resten af kampen dalede Aalborg i niveau. Omvendt set skiftede Gudmundsson Jonas Kruse og den unge keeper Julius Fenger ind. Fenger endte med at diske op med flere redninger på den helt store scene, mens Kruse især fik iscenesat Anders Kragh Martinusen.

Stille og roligt åd FHK sig ind i kampen. Niklas Landin blev taget ud af Aalborg-målet, og hans afløser, Fabian Norsten, havde ikke meget at byde på. En redning på syv forsøg blev det til, og så blev Landin kaldt tilbage, selvom det lignede, at han havde fået fyraften.

Med fire minutter igen var stillingen 30-26 til Aalborg, men tættere på kom FHK ikke. Chancen for at komme på 30-27 opstod efter en teknisk fejl, men Anders Martinusen lavede en fejl i den anden ende.

Aalborg strammede grebet i slutningen af kampen, og det gjorde, at de endte med at vinde kampen 35-27.

Uheld spærrer vognbane på Vejlefjordbroen

0

Et uheld på Vejlefjordbroen giver lige nu kø på E45 fra Skærup mod Vejle mellem <61b> Vejle S og <60> Vejle N

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Der vil være en forlænget rejsetid på mellem 10-30 minutter.

Naturskaderådet har erklæret stormflod i Danmark

0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Naturskaderådet, som netop har meddelt, at der er erklæret stormflod i visse områder af Danmark.

– Naturskadeordningen skal beskytte borgere og virksomheder mod skader som følge af ekstreme vejrforhold. Den indebærer, at de kan få erstattet skader, som ikke er dækket af deres forsikring, men kun hvis Naturskaderådet har afgjort, at der som her er tale om stormflod, og det beskadigede er brandforsikret.
– Borgere, som bor i områder, hvor der er erklæret stormflod, skal anmelde skader som følge heraf til Naturskadebasen. De skal gøre det, inden der er gået to måneder, og de kan gøre det selv, eller få deres forsikringsselskab til at hjælpe sig.

.midspar-wrap { position:relative; width:100%; padding-top:56.25%; cursor:pointer; } @media (max-width:600px) { .midspar-wrap { padding-top:100%; } }

Det er Naturskaderådet, som afgør, hvorvidt der har været stormflod i et område på et givet tidspunkt. Afgørelsen træffes efter udtalelser fra DMI og Kystdirektoratet. For at der kan erklæres stormflod, skal der være tale om en hændelse, som statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.

På vegne af Naturskaderådet står Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også bag Naturskadebasen, hvor skader som følge af stormflod skal anmeldes. Borgeren kan anmelde skaden direkte i Naturskadebasen eller bede deres forsikringsselskab hjælpe med at gøre det.

Nederlag til spildevandsselskab i Vejle efter klagesag

0
Vejle Spildevand må indrette sig efter de gældende effektiviseringskrav, selv om selskabet har peget på høje huslejeudgifter som en særlig udfordring. Det står klart, efter...

Vejle rykker ned

OB pressede FCK i bund – men tabte i Parken

0
OB leverede en stærk anden halvleg og satte FC København under massivt pres, men måtte rejse hjem fra Parken med et 2-1-nederlag i en...

9,8 millioner til stenrev ved Trelde Næs

0
NATUR. Ud for Trelde Næs, i den lavvandede del af Vejle Fjord hvor den møder Lillebælt, ligger Kasserodde. Det er her, det næste store...

Padelbrag i Vejle kan skrive ny dansk historie

0
SPORT. Der er lagt op til en intens og publikumsvenlig weekend, når Senior DM 2026 i padel løber af stablen i Vejle Padelcenter. Over...

Superligalivet kræver penge: FC Fredericia skal hente 25 mio. kr. mere

0
Klubben rundede 2025 med oprykning til 3F Superligaen, omsætningsrekord og en organisation, der er vokset fra 28 til over 40 ansatte. På generalforsamlingen 21....

Christoffer vil inspirere flere unge til at vælge elektrikerfaget: »Det kan rumme alle slags...

0
LOKALT. Der er en bestemt type stemning omkring Christoffer Gade Daugsch, når han går ind i et rum. Højt humør, hurtig replik, øjenkontakt. Den...