VEJLE

-

06:27 - 20. maj

6 ud af 10 unge under 29 år har takket nej til en arbejdsopgave på baggrund af deres personlige eller etiske overbevisning – til trods for, at halvdelen af denne årgang angiver at leve fra lønseddel til lønseddel. Det viser årets ungeundersøgelse fra Deloitte.

Danskerne er over en bred kam påvirket af stigende leveomkostninger, og det rammer naturligt de yngre aldersgrupper hårdt. I en ny undersøgelse fra rådgivnings- og revisionshuset Deloitte er omkring halvdelen af de adspurgte fra 19-40 år bekymret for ikke at kunne betale deres udgifter.

Af undersøgelsen fremgår det, at de yngste i stigende grad tager bibeskæftigelse, men det er kun omkring hver femte, som angiver at have egentlig brug for den ekstra indkomst. Hele 37 procent af den danske generation Z angiver, at bibeskæftigelsen først og fremmest er en hobby.

Idealistiske og hårdt pressede unge

De unge er med andre ord ikke villige til at gøre hvad som helst for at skaffe flere moneter på kontoen, og det, de laver, skal give mening. Det mener Camilla Kruse fra Deloitte er et af de mest interessante fund i virksomhedens nye Gen Z and Millennial Survey.

-Hele 62 procent af generation Z har sagt nej til en arbejdsopgave på baggrund af deres personlige overbevisning, og 45 procent har afvist en potentiel arbejdsgiver af samme årsag. Det tegner et generationsportræt for hvem det at være tro mod egne værdier betyder rigtig meget, fortæller Camilla Kruse, talentleder i Deloitte.

Derudover fortæller over halvdelen (52 procent) af de adspurgte fra generation Z, at de føler sig udbrændt på grund af arbejdskrav og -tempo, hvilket også gør sig gældende for 43 procent af millennialgenerationen. For begge generationer er der tale om en markant forværring af arbejdspres siden 2022, hvor andelen var henholdsvis 40 procent af generation Z og 36 procent blandt millennials.

Krænkelser accepteres ikke

Et område, hvor generationsforskellene træder tydeligt frem, er oplevelsen af krænkende adfærd på arbejdspladsen.

De seneste 12 måneder har hele 70 procent af generation Z oplevet krænkelser eller mikroaggressioner på arbejdspladsen, mens dette gælder for 57 procent af millennial-respondenterne og kun 28 procent af generation X.

Forskellene inden for krænkelser på arbejdspladsen er altså store, og der er flere årsager til dette.

-En forklaring er det stigende fokus på emnet, som er opstået i forlængelse af de seneste års #MeToo-sager. De unge er meget opmærksomme på den strømning i tiden. De ældre generationer på arbejdsmarkedet har i højere grad accepteret forhold på arbejdspladsen, som unge i dag – med rette – sætter spørgsmålstegn ved, siger Camilla Kruse.

Samtidig afspejler tallene formentlig kulturen i gammeldags magthierarkier, hvor de yngste og mindst indflydelsesrige ansatte reelt udsættes for flere nedsættende bemærkninger og mere uønsket seksuel opmærksomhed eller oftere overhøres på møder.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen 2023 Gen Z and Millennial Survey udgives af Deloitte, som for 12. gang kortlægger de unge generationers syn på trivsel, prioriteter, bekymringer, karriere og værdier.

Undersøgelsen er gennemført i november og december 2022 med 22.000 respondenter fra 44 lande. De danske tal er baseret på svar fra 901 danske respondenter fra følgende generationer:

-Generation Z er født i årene 1995 – 2004.
-Millennials (generation Y) er født i årene 1983 – 1994.
-Som kontrolgruppe: Generation X født i årene 1965 – 1982.

Sidste nødråb fra regionerne: Patienter betaler prisen for manglende klarhed om dobbeltdiagnoser

Af

-

21:31 - 19. maj

Rammerne for et integreret tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser er fortsat ikke på plads, selvom det i snart et år har stået klart, at regionerne skal levere tilbud fra 2024. Regeringen må sikre klarhed nu – for det er sårbare patienter, der betaler prisen for den politiske ubeslutsomhed, siger Anders Kühnau.

Det er nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark, der fortsat betaler prisen, hvis ikke Danske Regioner meget snart får klarhed omkring rammerne for det integrerede tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser, som regionerne skal levere fra 2024.

Patienter med dobbeltdiagnoser er mennesker, som kæmper både med psykisk sygdom og misbrug. De er særligt sårbare, fordi misbruget ofte fører til en forværring af den psykiske sygdom. Eller fordi den psykiske sygdom fører til et forværret misbrug. Det fører til tabte jobs, opløste familier, øget risiko for at havne i kriminalitet og ikke mindst dramatisk forkortede liv. I gennemsnit dør danskere med dobbeltdiagnose 22 år før alle andre.

-Min tålmodighed er ærlig talt brug op nu. Vi taler om meget sårbare mennesker, som alt for ofte ender som kastebold mellem kommunernes misbrugsbehandling og den regionale behandlingspsykiatri. Det var et stort skridt, at behandlingsansvaret entydigt blev placeret hos regionerne fra 2024 – men det er fortsat et problem, at vi stadig ikke kender rammerne for det tilbud, vi skal levere, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

Patienter ender med at betale prisen

I forbindelse med regionernes økonomiaftale i fjor besluttede regeringen, at regionerne fra og med 2024 skal drive ét samlet tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser. Det var en historisk vigtig og meget nødvendig beslutning, understreger Anders Kühnau.

Han frygter imidlertid nu, at sundhedsvæsenet risikerer at tabe fremskridtet og ikke mindst patienterne på gulvet, hvis ikke regionerne får vished om de betingelser, de skal drive tilbuddet på. Ultimativt er det nemlig patienterne, som mærker konsekvenserne af, at de endelige beslutninger igen og igen bliver udskudt.

-Vi ved, hvem der får opgaven, og vi ved, hvad den skal indeholde rent fagligt. Men vi kan jo ikke gå i gang med at opbygge et tilbud, før vi kender størrelsen og økonomien i det, vi skal bygge op. Det er meget frustrerende, at skiftende regeringer er blevet ved med at udskyde beslutningen. Og i sidste ende er det nogle af de mest sårbare patienter, der betaler prisen, siger Anders Kühnau.

Fagligt indhold på plads – men regioner venter stadig på rammerne

Det faglige indhold i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje for et integreret tilbud i regionerne er allerede bredt omtalt i medierne. Det vil bl.a. indeholde et såkaldt ’no wrong door’-princip, hvor let adgang til behandling og visitation er centralt, samt en ’stepped care’-model, hvor behandlingen kan intensiveres efter behov.

Visitationsretningslinjen er udarbejdet, men der er endnu ikke sat tal på, hvor mange der skal tilbydes det integrerede tilbud. Målgruppens størrelse er afgørende for den økonomi, der skal tilføres det integrerede tilbud. Anders Kühnau opfordrer regeringen til at træffe beslutningen nu, så regionerne får en realistisk chance for at være klar med et tilbud fra starten af det nye år.

-Regeringen må skære igennem og træffe en beslutning! Hver dag, vi bruger på at vente på afklaring, er en dag, vi ikke bruger på at opbygge det tilbud, som patienterne har brug for. Vi kan ikke gå i gang, før vi kender rammerne og økonomien i opgaven. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt overfor de tusindvis af mennesker, som har brug for et bedre tilbud, end de får i dag, siger han.

100 dage efter jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien, er situationen for millioner af børn fortsat desperat

Af

-

21:20 - 19. maj

2E9A2180 — On 7 February 2023, children pose for a photograph in the earthquake-affected town of Jandairis, northern Syria in the Afrin District of the Aleppo Governorate. As the death toll passes 20,000, hundreds of thousands of children and families are facing desperate conditions three days after two devastating earthquakes and hundreds of aftershocks hit southeast Türkiye and Syria on 6 February 2023. Many people, including children, are displaced due to their homes being destroyed. Families with children are sleeping in the streets, malls, schools, mosques, bus stations and under bridges and/or staying with their children in open areas for fear of going home, and not being able to assess the structural damage and potential impact of likely aftershocks. Thousands of families are exposed to the elements at a time of year when temperatures regularly drop below freezing and snow and freezing rain are common.

Det er nu 100 dage siden en række dødelige jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien. Nødhjælp har lige siden stået på i begge lande, men indsatsen vil vare lang tid endnu. UNICEF opfordrer til fortsat støtte til de 6,2 millioner børn, der har hårdt brug for humanitær bistand.

De dødelige jordskælv i starten af februar kostede flere end 50.000 mennesker livet, men selvom støvet har lagt sig, er katastrofen langt fra ovre. Millioner af børn har fortsat brug for akut nødhjælp, ligesom det vil kræve en langvarig humanitær indsats og omfattende genopbygningsindsatser at skabe en acceptabel levestandard for de millioner berørte børn i Tyrkiet og Syrien.

I Syrien har 3,7 mio. børn fortsat har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet, mens 1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.

I Tyrkiet har fortsat omkring 2,5 millioner børn brug for hjælp og er bl.a. udfordret i adgangen til vand og sanitet. Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse siden jordskælvet.

-Det er en kæmpe opgave, vi fortsat står overfor, udtaler Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

– Da skælvene ramte, fik vi en del donationer, men ikke nær så mange, som der er brug for på hverken den korte eller den lange bane. Lige nu har situationen i de to berørte lande ikke nyhedsværdi, men det gør ikke behovet for nødhjælp mindre.

Allerede inden skælvene var UNICEF massivt til stede i både Tyrkiet og Syrien med mangeårige indsatser og efter jordskælvene ramte blev indsatsen opskaleret i området, så UNICEF kunne yde massiv humanitær hjælp sammen med partnere til de berørte børn og familier.

-Især i Syren var situationen allerede inden katastrofen virkelig akut, efter 12 års konflikt i landet. Når en katastrofe af den kaliber som jordskælvene rammer oveni, så kan man næsten forestille sig, hvor udfordret børnene i de ramte områder er. Ødelæggelserne var så massive, at rigtig meget skal bygges op fra grunden; børnene skal have en seng at sove i, vand og næring, mulighed for at komme i skole – og for alt for mange børns vedkommende er basal tryghed også en mangel, da deres forældre omkom i skælvene, udtaler Susanne Dahl.

Men også i Tyrkiet var fattigdomsraten blandt børn allerede høj, hvor cirka 40 procent af husstandene, levede under fattigdomsgrænsen.

UNICEF’s TAL FOR SYRIEN:

3,7 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.
1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.

Vand- og spildevandsinfrastrukturen er blevet alvorligt beskadiget, hvilket betyder, at 6,5 mio. personer er udsat for en forhøjet risiko for vandbårne sygdomme, herunder kolera.

Det anslås, at 51.000 børn under fem år sandsynligvis vil lide af enten moderat eller livstruende underernæring.

76.000 gravide og ammende kvinder har brug for behandling for akut underernæring.

UNICEF’s TAL FOR TYRKIET:

Omkring 2,4 millioner personer er fordrevet fra deres hjem, hvilket bl.a. skaber store udfordringer i adgangen til vand og sanitet.

Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse.

2,5 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.

Flere seniorer forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen

Af

-

21:17 - 19. maj

Smiling pediatrician and woman looking at toddler — Smiling pediatrician and woman looking at baby girl in medical clinic. Doctor is examining toddler on hospital bed. They are at hospital.

Nye tal viser, at næsten hver fjerde +50-årige forventer at arbejde til en højere alder. Samtidig gør arbejdspladserne mere og mere for at fastholde seniorer.

Og faktisk ser det ud til, at seniorerne kommer til at fylde mere på det danske arbejdsmarkedet.

Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet, der er lavet i forbindelse med forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

– Konkret er andelen af +50-årige, der forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen steget fra 19% i 2018 til 23% i 2022. Dette på trods af den stigende folkepensionsalder. Der ligger altså et kæmpe potentiale for arbejdskraft, hvis virksomhederne formår at fastholde seniorerne, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Samtidig forventer flere seniorer at forlade arbejdet pga. dårligt fysisk og psykisk helbred. Andelen, der forventer at trække sig tilbage pga. dårligt fysisk helbred, er steget fra 18% i 2018 til 23% i 2022.

Det er især seniorer, der arbejder med produktion (fx inden for industri og bygge- og anlægsbranchen), samt seniorer, der arbejder med mennesker, service og omsorg (fx SOSU’er og sygeplejersker), der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan klare arbejdet.

Flere arbejdsgivere vil gerne beholde seniorer
Samtidig viser en rapport fra Aalborg Universitet, at danske arbejdspladser gør mere og mere for at fastholde de ældre medarbejdere. Rapporten fra Aalborg Universitet, der for første gang dokumentere, hvordan arbejdsgivernes rolle har ændret sig, er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

– En større andel af arbejdspladserne gør en indsats for at fastholde seniorer. Konkret er andelen af arbejdsgivere, der gør en indsats for at fastholde seniorer steget fra 47 % i 2018 til 61 % i 2022. Det er især indsatser som øget fleksibilitet samt efteruddannelse, som arbejdsgiverne i stigende grad tilbyder deres seniorer, siger Christian Albrekt Larsen, professor ved Aalborg Universitet. Han har sammen med kollegaer undersøgt, hvordan arbejdspladsernes brug af og holdning til seniorer har udviklet sig over tid.

Der er en klar tendens til, at seniorer rekrutteres mere og afskediges mindre, når man sammenligner med tidligere år. Arbejdsgiverne synes også i stigende grad, at seniorerne har nogle værdifulde ressourcer, som er svære at erstatte. Andelen af arbejdsgivere, der synes, det er svært at erstatte seniorernes kompetencer er steget fra 25 % i 2018 til 36 % i 2022.

– På trods af stigende anvendelse af seniorer, er der ikke sket nogen stigning i andelen af arbejdspladser med en nedskreven seniorpolitik. Og blandt mindretallet af arbejdspladser med en seniorpolitik, er kommunikationen om seniorpolitikkens indhold mangelfuld, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

På samme måde er holdningen til den ældre arbejdskraft uændret.

– Arbejdsgivernes holdninger til seniorerne er fastlåste. Seniorerne opfattes fortsat som pålidelige og loyale, men med begrænset evne og vilje til at lære nyt, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

Hvad skal der til, hvis seniorer skal blive lidt længere?
For seniorer er det især vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, flere seniordage og mulighed for nedsat tid, hvis de skal blive på arbejdet flere år.

– Halvdelen af seniorerne svarer, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Mere fritid betyder generelt mere og mere for seniorerne. I 2018 forventede 43%, at ønsket om mere fritid ville blive årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet. I 2022 var det steget til 50% af seniorerne.

– Seniorerne vil altså gerne arbejde til en højere alder, men der skal være en god balance, der sikrer, at de også kan nå andre ting i livet end kun at arbejde. For nogle handler det om at bruge mere tid med familie, børnebørn og venner, for andre handler det om, at selv kunne bestemme, hvad man skal bruge sin tid til, siger Lars L. Andersen.

Om undersøgelserne
Medarbejderundersøgelsen er lavet af NFA med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, der i 2018, 2020 2022 er sendt til ca. 30.000 +50-årige danskere, hvoraf størstedelen er i beskæftigelse.

Der er anvendt statistiske vægte ift. alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype, og familiens disponible indkomst, så resultaterne er repræsentative for målgrupperne i Danmark. I alt har omkring 12.000 beskæftigede svaret i hver runde.

Arbejdsgiverundersøgelsen er udarbejdet ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet og tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser, der i 2018, 2020 og 2022 er sendt ud til et repræsentativt udsnit af danske arbejdspladser med minimum fem ansatte.

Spørgeskemaerne er besvaret af enten ejer, leder, administrerende direktør eller HR-leder. I alt har 2.525 arbejdspladser deltaget i 2018, 4.944 deltaget i 2020 og 5.017 deltaget i 2022. For at tilstræbe et repræsentativt udsnit af danske arbejdspladser med mindst 5 ansatte, er alle beregninger i tidsudviklingsrapporten vægtet ift. virksomhedsstørrelse og branche.

Undersøgelserne er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, NFA og Team Arbejdsliv. Projektet er finansieret af TrygFonden.

SF foreslår 16 foranstaltninger for strengere regulering af kunstig intelligens og techgiganter i Danmark

Af

-

05:18 - 19. maj

I et nyligt forslag fremlægger SF 16 foranstaltninger, som skal regulere brugen af kunstig intelligens (AI) og techgiganterne i Danmark. Tidligere blev børns hemmelige fantasivenner kun delt mundtligt, men i dag kan nye relationer formes gennem AI og digitale tjenester. Snapchat har for nylig introduceret en AI, der tillader brugere at chatte med en digital, ansigtsløs ven, hvilket SF mener, skal reguleres.

SF’s IT-talsperson, Lisbeth Bech-Nielsen, har fremlagt forslaget og understreger nødvendigheden af at tage hånd om regulering af AI hurtigt, på grund af den hastige teknologiske udvikling. Forslagene strækker sig fra en mærkningsordning til at oprette en uafhængig AI-tilsynsinstans, og tager sigte på en forsigtig og velovervejet tilgang til AI-tjenester som ChatGPT.

Et af de 16 forslag er at indføre en aldersgrænse for adgang til sociale medier som TikTok, Facebook og Instagram. SF ønsker at beskytte børn og unge under 15 år fra skadelige indflydelser på disse platforme. Partiet foreslår at oprette en form for digital barriere for at forhindre børn og unge i at oprette profiler eller logge ind på sociale medieplatformer.

Desuden vil SF forbyde brugen af digital adfærdsdesign i produkter rettet mod børn og unge under 18 år og opfordrer til, at sociale medier introducerer design, der ansporer unge til at trække sig væk fra skærmene.

Forslagene kommer i kølvandet på en stigende debat om brugen af sociale medier og AI. Funktioner som Snapchats nye digitale vennetjeneste har forårsaget bekymring, da den potentielt kan få børn til at dele følsomme oplysninger.

Thomas Ploug, professor i dataetik og AI-etik ved Aalborg Universitet, støtter fokuseringen på børn og unges interaktion med AI, men har nogle forbehold. Han pointerer, at problemerne ikke kun er relateret til AI, men også brugen af smartphones, for meget skærmtid og computerspil. Han bemærker desuden, at udfordringerne med AI ikke er begrænset til Danmark.

EU arbejder i øjeblikket på at etablere reguleringer for brugen af AI, som forventes at blive vedtaget næste år. Ploug mener derfor, at det kan være fornuftigt at vente på EU’s forordning, inden der tages skridt på nationalt plan. Han har desuden bekymringer ved nogle af SF’s forslag, der efter hans mening kan være vanskelige at realisere.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre har ikke haft mulighed for at kommentere på SF’s forslag, men har tidligere udtrykt, at der er behov for strengere regulering i forhold til brugen af AI.

Klimaministeren forsikrer om statsligt medejerskab af kommende havvindmølleparker

Af

-

17:38 - 18. maj

4e247818-b7d7-451b-a1e8-46aec0c4031e-w_576_h_2000 — I fremtiden vil en stor del af vores energi komme fra havvindmølleparker. Viden om hvor det lyner, får derfor endnu mere betydning. Lars Berg, Helgenæs

Den danske klimaminister, Lars Aagaard (M), har meddelt, at den danske stat har planer om at indtage en medejerrolle i fremtidens havvindmølleparker.

Aagaard delte denne information i et skriftligt svar til finansavisen Børsen, i kølvandet på avisens oplysninger fra adskillige kilder om regeringens hensigt om at fremme statens medejerskab i den kommende vindenergiproduktion.

“Vi tager udgangspunkt i en model, hvor der er statsligt medejerskab kombineret med en koncessionsbetaling,” skrev Aagaard. “En sådan model med statsligt medejerskab, som vi har haft succes med i Nordsøen, vil give staten større indsigt i vigtige infrastrukturer og samtidig sikre, at samfundet får en del af gevinsten ved at udnytte det danske havområde, en ressource, vi alle deler.”

Aagaard gik dog ikke i detaljer om den nøjagtige andel af det statslige medejerskab i sit skriftlige svar. Imidlertid har Børsen fra flere kilder fået at vide, at regeringen foreslår oprettelsen af et statsligt selskab for at erhverve medejerskab i havvindmølleparker.

Ifølge Børsen vil regeringen etablere et statsligt medejerskab på 25 procent gennem dedikerede selskaber, også kendt som SPV’er. Disse selskaber vil eje en fjerdedel af de nye havvindmølleparker med en samlet kapacitet på seks gigawatt, der planlægges opført i det kommende år.

I april blev ni lande, herunder Danmark, enige om at fordoble mængden af elektricitet genereret fra havvind i Nordsøen. Den nye målsætning betyder, at de ni lande samlet vil opbygge en kapacitet til 130 gigawatt havvind i 2030 og 300 gigawatt i 2050. Dette er en fordobling i forhold til den målsætning, som fire lande – Danmark, Tyskland, Holland og Belgien – fastsatte på Nordsø-topmødet i Esbjerg sidste år.

Finland afventer EU-vejledning om russere, der flygter fra militær værnepligt

Af

-

17:25 - 18. maj

2020_Moscow_Victory_Day_Parade_021 — Foto: Ruslands Informationsministerium

Finland afventer vejledning fra EU vedrørende behandlingen af de russiske statsborgere, der søger at undslippe værnepligten i deres hjemland.

Ifølge Det Finske Immigrations Service (Migri), har over tusind (1.109) russiske borgere indtil nu søgt asyl i Finland, i håbet om at undgå den obligatoriske militærtjeneste i Rusland.

“Vi har indtil videre ikke kunnet færdiggøre asylafgørelser,” forklarer Sanna Sutter, der er direktør for Indenrigsministeriets immigrationsafdeling, til det finske nyhedsbureau (STT).

De nordiske lande har efter drøftelser besluttet at afvente vejledning fra EU, før der tages stilling til asylansøgningerne fra de værnepligtige russiske mænd, der er flygtet fra deres hjemland. Det er dog endnu uvist, hvornår EU vil have klarlagt deres officielle holdning og vejledning på dette område, skriver det finske medie YLE News.https://yle.fi/a/74-20032434

Pernille Harder og Magdalena Eriksson forlader Chelsea ved sæsonens udgang

Af

-

17:22 - 18. maj

Den kendte danske fodboldspiller Pernille Harder vil afslutte sin tid hos den britiske storklub Chelsea, når den nuværende sæson er slut. Dette er blevet bekræftet af klubben i en officiel meddelelse på deres hjemmeside.

Harder sluttede sig til Chelsea for tre år siden, skiftende fra det tyske hold, Wolfsburg. På det tidspunkt var dette skift betragtet som det største i kvindefodboldens historie.

Gennem sin tid hos Chelsea har den danske angriber været et centralt medlem af holdet. Emma Haye, manager for Chelsea, er fuld af rosende ord for Harder, der nu planlægger at forlade holdet.

Pernille er blandt verdens bedste angribere, og hun har konstant demonstreret sine imponerende kvaliteter. Hun har altid stræbt efter succes for at nå til tops og hjælpe holdet med at vinde titler, udtaler Haye på klubbens hjemmeside. Det er stadig ukendt, hvor Harder vil fortsætte sin fodboldkarriere.

Interessant nok afslørede nyheder tidligere på dagen, at Harders svenske kæreste, Magdalena Eriksson, også vil forlade Chelsea. Det er endnu uvist om det dansk-svenske par vil fortsætte deres karriere i samme klub.

Harder, nu 30 år gammel, lavede sin debut på det danske landshold i 2009, og har siden optrådt 140 gange for Danmark. Hun har indtil videre scoret 70 mål for landsholdet, og planlægger at deltage i VM i Australien og New Zealand i løbet af sommeren.

Efter en skadespause på fem måneder, er Harder tilbage på banen denne forår. Selvom der har været bekymringer om hendes form, har hun gjort en stærk comeback.

Flere og flere seniorer oplever diskrimination på det danske arbejdsmarked

Af

Maj-Britt Andreassen

-

08:19 - 18. maj