Sydøstjyllands Politi efterlyser 26-årig mand efter røveri i Børkop

0

Torsdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et røveri på en adresse i Amaliegade i Børkop, hvor en person blev stukket med en genstand. Der er foretaget en anholdelse, og politiet efterlyser nu en formodet medgerningsmand.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om røveriet omkring klokken 18.25 torsdag aften. I forbindelse med røveriet blev en person ramt af en skarp genstand – sandsynligvis en kniv.

Forud for røveriet var der også en episode i Vestergade i Børkop, men det samlede hændelsesforløb er endnu ikke endeligt klarlagt.

Der er foretaget en anholdelse i sagen, og Sydøstjyllands Politi efterlyser 26-årige Kevin Matthé Emanuel, der er på fri fod. Han beskrives som 190 centimeter høj, slank af bygning med skulderlangt, mørkt hår med krøller. Politiet opfordrer til, at han melder sig selv.

Hvis man ser den efterlyste eller har viden om, hvor han opholder sig, skal man ikke selv tage kontakt til ham. I stedet skal man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Han kan opholde sig andre steder end i Børkop.

Manden, der er anholdt, er 22 år og har bopæl i Vejle Kommune. Det forventes, at han senere på dagen bliver fremstillet i et grundlovsforhør. Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi vil i så fald formentlig anmode om lukkede døre.

Manden, der blev stukket, er blevet behandlet på skadestuen.

Den mobile politistation kommer til Børkop

Politiet har i forbindelse med anmeldelsen været til stede i området for blandt andet at lave tekniske undersøgelser og afsøgning med hunde.

Sydøstjyllands Politi vurderer at hændelsen er afsluttet, og at der derfor ikke er nogen aktuel grund til at være utryg i området. Alligevel kan torsdagens episode skabe utryghed. Derfor vil Sydøstjyllands Politi i dag være til stede med den mobile politistation ved Coop 365 på Ny Boder i Børkop.

Her står vi til rådighed for dialog med beboerne med henblik på at skabe tryghed. Ved den mobile politistation kan man også henvende sig, hvis man har set noget i aftes, der kan have relation til hændelsen.

Af hensyn til den videre efterforskning har politiet ikke yderligere oplysninger, de kan dele med offentligheden på nuværende tidspunkts.

Politiet massivt til stede efter overfald i Børkop

0

I Børkop blev der klokken 18:25 anmeldt en episode om et knivstikkeri. Politiet er massivt til stede i området omkring Amaliegade.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter Sydøstjyllands Politi episoden, der betegnes som et voldeligt overfald.

– En person er formentlig blevet stukket med en genstand, og han søgte derefter tilflugt i et hus på Amaliegade, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jeppe Thranum, til Ekstra Bladet.

Da politiet ankom til stedet, kunne de konstatere, at han var blevet stukket med en kniv i armen. Vedkommende er dog ikke kommet alvorligt til skade.

I sagen er der foreløbig anholdt en person, men politiet udelukker ikke, at der kan være flere gerningsmænd.

Teknologisk Institut åbner Danmarks første fleksible testanlæg til fangst af CO2

0

Nyt modulært testanlæg på Teknologisk Institut skal sætte turbo på den teknologiske udvikling af fangst, lagring og anvendelse af CO2, og bidrage til at modne fangst af CO2 i Danmark yderligere.

Regeringen har en ambition om, at der skal indfanges 34 mio. tons CO2 over de næste 15 år. Heraf skal der lagres 3,2 mio tons CO2 om året fra 2029. Men ifølge rapporten Teknologisk Udsyn: CCUS: Sådan bliver Danmark Klar til det grønne erhvervseventyr fra oktober 2023 er der brug for at teste teknologien i praksis. Teknologisk Institut åbner derfor et nyt testcenter, Carbon Capture Lab.

– Der er behov for en accelereret teknologisk udvikling af udstyr, som i praksis kan indfange, transportere og lagre CO2. Med vores nye avancerede testcenter, Carbon Capture Lab, kan virksomheder, under industrinære forhold, få hjælp til videreudvikling og samtidig få testet og dokumenteret om nye carbon capture teknologier vil virke i praksis, siger markedschef for CCUS Jan Boyesen, Teknologisk Institut.

Testcenteret bliver hilst velkommen af bl.a. energiselskabet Ørsted, som begynder med CO2 fangst på Avedøreværket og Asnæsværket i 2025 og vil fra 2026 indfange 430.000 tons CO2 om året. Ørsted har allerede teknologien på plads til de to anlæg via deres teknologileverandør, Aker Carbon Capture, men har samtidig igangsat flere teknologiske udviklingsprojekter inden for CO2-fangst for at opbygge viden og finde optimeringsmuligheder.

– For Ørsted er det en ny teknologi, hvor vi fortsat ønsker at opbygge og udvide vores viden. Testanlæg som Teknologisk Instituts kan komme til at fungere som en slags ”sandkasse”, hvor forskellige teknologier og processer kan prøves af i lille skala, siger chefen for anlægsteknologi hos Ørsted, Kasper Stefan Frederiksen.

Den overordnede udfordring for, at de høje danske CCS-ambitioner kan indfries, er at få videreudviklet og modnet teknologien, så den kommer til at fungere på en tilstrækkelig energieffektiv måde.

– Vores Carbon Capture Lab har fokus på næste generation af teknologier til CO2 fangst, hvor virksomhederne får mulighed for at afprøve prototyper af i en størrelse, der både er håndterbar og økonomisk rentabel. I anlægget vil projekter og virksomheder kunne afprøve teknologier med fokus på at reducere energiforbrug og emissioner samt løse teknologiske udfordringer. Fx ved at teste carbon capture på forskellige typer af emissioner fra fx industrien og kraftværker, siger centerchef Morten Gottlieb Warming-Jespersen, Teknologisk Institut.

Flyafgift skal finansiere den grønne omstilling

0

Der er flere problemer i regeringens nye udspil om flyafgift. Pengene fra afgiften bør nemlig finansiere den grønne omstilling af flybranchen og ikke en forhøjet ældrecheck.

Det er kritisabelt, at regeringen i deres forslag til en ny flyafgift vil bruge penge fra passagerafgiften til at finansiere en forhøjet ældrecheck i stedet for den grønne omstilling. Det siger formand i Dansk Metal, Claus Jensen.

– Jeg undrer mig over det her behov for at lægge en endnu højere afgifter på flyrejsende for at finansiere en forhøjet ældrecheck. Regeringen har netop præsenteret en 2030-plan, der viser, at der er mange penge til velfærd, siger Claus Jensen.

Samtidig påpeger Claus Jensen, at en flyafgift, der ligger væsentligt højere end gennemsnittet i EU, kan komme til at koste danske arbejdspladser og betyde dyrere flybilletter for danske passagerer.

I 2020 kom et af regeringen nedsat klimapartnerskab med en klar anbefaling om, at der blev indført en flyafgift, men at pengene skulle føres tilbage til industrien.

– Det er ærgerligt, at regeringen med det her udspil ignorerer de anbefalinger, som regeringens klimapartnerskab er kommet med. Afgifterne bør føres 100 procent tilbage til industrien, fordi det vil bidrage til den grønne omstilling af luftfarten, som er nødvendig, når vi skal nå klimamålene, siger Claus Jensen.

Trafikkaos på Den Nye Lillebæltsbro: Ti kilometers kø

0

Den Nye Lillebæltsbro, der forbinder Fyn og Jylland, er i dag scene for omfattende trafikale udfordringer. Østgående bilister står over for en ti kilometers kø, der har forårsaget betydelige forsinkelser.

Myndighederne har endnu ikke udtalt sig om årsagen til forsinkelsen eller den forventede varighed af trafikproblemet.

Forhøjet ældrecheck – konkret handling for vores pensionister

0

Med den kommende forhøjelse af ældrechecken bekræfter regeringen sit engagement i at skabe et samfund, der støtter sine ældre. For første gang i et årti vil pensionister i Fredericia og hele landet se en varig stigning i deres årlige ældrecheck – en stigning på 4.800 kr., som gælder fra 2025. Dette er ikke blot en justering, men et afgørende løft for de ca. 295.000 folkepensionister, som modtager denne ydelse.

I Fredericia modtager 32 procent af de ældre ældrecheck, et tal der illustrerer vigtigheden af denne forhøjelse, i alt modtager 71.000 ældrecheck i Region Syddanmark.

Det betyder med andre ord noget. Først kom vi med et kæmpe løft af vores velfærd med 2030-planen, og i dag løfter vi igen.

De konkrete tal viser, at regeringens handlinger rækker langt videre end politiske slogans. Det viser en regering, der tager hånd om sine borgere og anerkender de økonomiske udfordringer, som pensionister ofte står overfor.

Dette tiltag er et udtryk for socialdemokratisk politik, når den er bedst: ansvarlig, retfærdig og fremadskuende. Det viser, at vi kan finansiere nødvendige sociale forbedringer, samtidig med at vi investerer i grønne løsninger som den første grønne indenrigsrute.

Som kandidat for Socialdemokratiet i Fredericia Kredsen er jeg stolt af at stå bag en regering, der tør træffe beslutninger til fordel for de mange og ikke kun de få. Jeg ser frem til at repræsentere disse værdier i Folketinget og arbejde for at sikre, at alle borgere i Fredericia og Sydjyllands Storkreds kan se frem til en tryg alderdom.

Andreas Dyhrberg Andreassen

Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia, Sydjyllands Storkreds

Høj aktivitet ved grænserne til Tyskland og Sverige

0

Trafikken vokser ved grænserne til Tyskland og Sverige, og begge steder overstiger den nu niveauet fra før coronapandemien. På Øresundsbroen har der aldrig været målt højere trafiktal.

Særligt mellem Danmark og Sverige er der sket et boom i trafikken.
Efter et par stille år med coronavirus og samfundsrestriktioner er der for alvor kommet gang i vejtrafikken over den dansk-tyske grænse og Øresundsbroen.

De seneste tal viser, at antallet af grænsekrydsninger nu ligger over niveauet fra før coronapandemien, og særligt mellem Danmark og Sverige er udviklingen markant. Her har sommeren budt på historisk høje trafiktal og den travleste måned nogensinde.

– Under pandemien skete der et drastisk fald i trafikken mellem Danmark og vores nabolande, og siden har grænsetrafikken befundet sig i en bølgedal. Nu er de sidste efterdønninger fra corona ved at være væk, og grænsetrafikken er tilbage for fuldt flor. Udviklingen er mest markant på Øresundsbroen til Sverige. En forklaring kan være den lave svenske kronekurs og en øget interesse for at holde ferie i nærområdet, siger ingeniør Christoffer Brinch-Pedersen fra Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.

Øget aktivitet ved grænsen til Tyskland

Ved den dansk-tyske grænse har trafikken nu passeret niveauet fra før corona. Det skete i september, hvor der blev registreret 2,7 procent mere trafik end i september 2019.

Stigningen i den samlede vejtrafik ved den dansk-tyske grænse kan skyldes en øget aktivitet inden for turisme, grænsehandel og fritids- og pendlertrafik.

Ny rekord for trafik til og fra Sverige

Kaster vi blikket mod Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige, så steg trafikken i juli og august med henholdsvis 7,7 og 2,6 procent i forhold til de tilsvarende måneder i 2019. Det viser tal fra Sund & Bælt.

I juli blev broforbindelsen passeret af mere end 923.000 køretøjer, hvilket gør måneden til den måned med mest trafik på Øresundsbroen nogensinde. Derudover er tredje kvartal 2023 nu det kvartal i Øresundsforbindelsens levetid, hvor flest køretøjer har krydset grænsen mellem Danmark og Sverige.

Både ved grænserne til Tyskland og Sverige sker stigningerne til trods for et lavt niveau i lastbiltrafikken i sammenligning med tidligere år. Lastbiler udgør ellers den næstmest udbredte transporttype efter personbiler. Når der kører færre lastbiler mellem Danmark og vores nabolande end før pandemien, så skyldes det en mindre afmatning i transportbranchen.

Vejdirektoratet henter sine data om udviklingen i trafikken fra automatisk tælleudstyr, som er placeret i kørebanen på udvalgte lokationer rundt om i landet.

Ny struktur skal forbedre brugeroplevelsen på sst.dk

0
Foto: AVISEN

Når du besøger Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du fremover vælge, om du vil se indhold til borgere eller til fagpersoner. Det skal gøre det nemmere og hurtigere at finde den information, du ønsker.

Hjemmesiden sst.dk har i gennemsnit 15.000 daglige besøg og er dermed en central kilde til information på sundhedsområdet for både borgere og fagpersoner.

Under covid-19-epidemien var sst.dk en primær kilde til information om covid-19. Det har hjemmesiden stadig båret præg af efter epidemien, og det har derfor nu været nødvendigt at gentænke opbygningen på tværs af sitet.

Den nye opdeling af siden er baseret på en række brugertests, hvor en gruppe borgere og fagpersoner har kategoriseret og vurderet forskellige emnebeskrivelser.

– Brugertesten viste, at når man går ind på hjemmesiden som borger, er det, fordi man leder efter indhold, der relaterer sig til den livssituation, man står i. Det kan for eksempel være, at man er gravid, eller at man gerne vil drikke mindre alkohol. Derfor har vi lavet en ny navigation, der er baseret på livsstadier og -situationer. Testen viste samtidig, at fagpersoner har brug for lettilgængelige og præcise informationer, de skal bruge i deres arbejde, og derfor er informationen specifikt målrettet dem, siger Signe Breitenstein, der er kommunikationsrådgiver og projektleder for den nye hjemmeside.

Hjemmesiden er blevet delt op i indhold til dels borgere og dels fagpersoner. Alt indhold er blevet opdelt og omskrevet, og der er kommet et skarpere fokus på nyheder og aktuelle temaer. Derfor kan sider, som man er vant til at bruge, have skiftet udseende.

– Vi håber, at den nye opdeling af hjemmesiden vil gøre det nemmere at navigere og finde relevant information for begge målgrupper, siger Signe Breitenstein.

Vigtig økonomisk indsprøjtning til velfærden

0

Forbundsmanden for FOA glæder sig over, at regeringen vil løfte velfærden med 32 milliarder kroner frem mod 2030. At regeringen skrotter planer om at pille ved tilbagetrækningsordninger, får også smilet frem. Til gengæld er FOA kritisk over for regeringens skattereform.

Formanden for landets tredjestørste fagforening glæder sig over, at regeringen har taget det lange lys på og vil investere i fremtidens velfærd.

– Regeringen poster mange, nødvendige penge i velfærden. De falder på et tørt sted. Alle, der har ører og øjne, kan se hvor presset vores velfærd er blevet, og hvor hurtigt personalet løber i vores ældrepleje, dagtilbud, sundhedsvæsen og i psykiatrien. Det her er en vigtig og nødvendig indsprøjtning til vores velfærd. Det fortjener ros, siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

Regeringen har netop fremlagt sin 2030-plan, hvor det fremgår, at man vil afsætte 32 milliarder kroner til den offentlige velfærd i de kommende år.

Mona Striib, der bl.a. repræsenterer offentligt ansatte i landets kommuner og regioner, bider særligt mærke i, at regeringen ikke kun afsætter midler til at dække det såkaldte demografiske træk – at befolkningen bliver ældre og der kommer flere børn – men i sin 2030-plan forpligter sig på, at velfærden skal følge med velstanden.

– Det er vigtigt. Når vi som samfund bliver rigere, forventer vi også bedre velfærd. Det er samtidig på sin plads at understrege, at der fortsat vil være udfordringer – både på det kommunale og regionale område, hvor varslede besparelser skaber store huller. Her ser vi i FOA frem til at indgå drøftelser om, hvordan vi løser udfordringerne, siger Mona Striib.

Hun glæder sig over, at regeringen dropper sine planer på tilbagetrækningsområdet.

– Regeringen har lyttet. Det betyder, at vi ikke vil se de forringelser af tilbagetrækningsordningerne, som mange har frygtet. Det giver ro omkring lønmodtagernes tilbagetrækningsmuligheder, og det er vigtigt. Nu ser vi frem til, at en permanent trepart bl.a. skal drøfte spørgsmålet om tilbagetrækning, siger Mona Striib.

En betydelig del af regeringens 2030-plan handler om skat. Her vil regeringen lette personskatten med 10 milliarder med effekt fra 2025. Men lønmodtagere påvirkes vidt forskelligt afhængig af indtægt. Det påpeger FOAs forbundsnæstformand, Thomas Enghausen. Han savner balance i skatteforslaget.

– Skattelettelsen vil især gavne de rigeste grupper i vores samfund. Almindelige FOA-medlemmerne kommer næppe ikke til at mærke meget til det, da det kun betyder få hundrede kroner om måneden i mindre skat. Selv om regeringen har tænkt på enlige forsørgere, så er den samlede profil skæv set med FOAs øjne. Argumentet for skattelettelser er at skaffe arbejdskraft. Men det er svært at få øje på effekten for nogle af de medarbejdergrupper, vi har mest brug for i vores velfærd, siger Thomas Enghausen.

Regeringen: Endnu flere penge til iværksætteri

0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Dansk konkurrenceevne er i verdensklasse. Selvom udgangspunktet er godt, så vil regeringen styrke betingelserne for virksomhedernes udvikling endnu mere. I 2030-planen er der derfor afsat én milliard kr. årligt fra 2030 til iværksætterindsatser.

Virkeligheden har de seneste år ændret sig for danske virksomheder, hvor uro på markederne og pressede forsyningskæder er en del af hverdagen. Heldigvis er fundamentet stærkt. Igen i år blev dansk konkurrenceevne kåret som verdens bedste, og dansk økonomi er solid. Men regeringen vil understøtte, at der i fremtiden er endnu bedre betingelser for at starte og drive
virksomhed i Danmark.

Derfor vil regeringen give et markant løft til iværksætterindsatser. På finanslovforslaget for 2024 har regeringen allerede foreslået at sætte i alt 1,5 mia. kr. af i 2024-2027. Med 2030-planen har regeringen nu annonceret, at man vil afsætte 1 mia. kr. årligt fra 2030. Den konkrete indfasning frem mod 2030 vil blive fremlagt som en del af regeringens kommende iværksætterstrategi.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

– Dansk erhvervsliv er stærkt. Men vi må ikke læne os tilbage i sædet. For vi skal følge med udviklingen. Det betyder bl.a., at vi skal have flere iværksættere, for de er afgørende for, at vi får mere vækst og innovation. Vi har i forvejen afsat i alt 1,5 mia. kr. til de danske iværksættere fra 2024 og tre år frem. Nu vil vi sætte endnu flere penge af. Fra 2030 vil vi nemlig sætte 1 mia. kr. årligt af til iværksætterindsatser. Det er en kæmpe saltvandsindsprøjtning – og der er brug for det. For vi skal styrke iværksættermiljøer i hele landet, få flere kvinder til at gå iværksættervejen og sikre, at nye forretningseventyr får et rygstød på deres vækstrejse.

Regeringens 2030-plan Danmark rustet til fremtiden har blandt andet fokus på et stærkt dansk erhvervsliv. 2030-planen indeholder følgende prioriteringer, der understøtter et stærkt dansk erhvervsliv:

– Regeringen vil præsentere en ny iværksætterstrategi, hvortil der prioriteres 1 mia. kr. årligt fra 2030 – ud over de i alt 1,5 mia. kr., der er afsat i 2024-2027 med regeringens forslag til finanslov for 2024.

– Regeringen vil fremlægge en globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.

– Regeringen vil understøtte eksisterende og udvikle nye danske styrkepositioner. Det skal blandt andet ske gennem målrettet brug af vækstplaner og på et fundament af gode, generelle rammevilkår, herunder som led i en kommende globaliseringsstrategi.

– Regeringen ønsker at prioritere 250 mio. kr. årligt i 2024-2027 til kvanteteknologi, og 100 mio. kr. årligt frem mod 2027 til en forlængelse af life science-strategien.

– Det er en prioritet for regeringen, at dansk erhvervsliv har gode rammer for at levere på den stigende globale efterspørgsel efter teknologier til den grønne omstilling. Regeringen arbejder for at styrke rammerne for produktion af grønne teknologier i Danmark, og fremme danske interesser i udviklingen af EU’s grønne industripolitik.

– Regeringen vil nytænke og prioritere i erhvervsstøtten, så danske virksomheder understøttes bedst muligt og samfundet får mest værdi for pengene.

– Regeringen arbejder aktivt for at nedbringe mængden af byrder på erhvervslivet og sikre et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet.

– Regeringen vil fortsætte arbejdet med automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser. Blandt andet gennem automatisk erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. årligt.

– Regeringen ønsker at forbedre den effektive konkurrence til gavn for produktiviteten, væksten og forbrugerpriserne. Konkret ønsker regeringen at indføre: 1) Et nyt markedsefterforskningsværktøj 2) En call-in option i forhold til skadelige fusioner 3) En ændring af principper for bødeberegning ved overtrædelse af konkurrenceloven.

– I juli vedtog International Maritime Organization en ambitiøs målsætning om klimaneutral global skibsfart i eller omkring 2050. Danmark vil i lyset af klimastrategien arbejde for at fastholde og udbygge sin styrkeposition som grønt foregangsland på det maritime område.

Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 3. akt – Eftertanken

0
POLITIK: Valgaftenen den 24. marts 2026 er for længst forbi. Talerne er holdt. Kameraerne er pakket sammen. De sidste klapsalver og tilråb er døet...

Vejle rykker ned

Padelbrag i Vejle kan skrive ny dansk historie

0
SPORT. Der er lagt op til en intens og publikumsvenlig weekend, når Senior DM 2026 i padel løber af stablen i Vejle Padelcenter. Over...

Superligalivet kræver penge: FC Fredericia skal hente 25 mio. kr. mere

0
Klubben rundede 2025 med oprykning til 3F Superligaen, omsætningsrekord og en organisation, der er vokset fra 28 til over 40 ansatte. På generalforsamlingen 21....

Christoffer vil inspirere flere unge til at vælge elektrikerfaget: »Det kan rumme alle slags...

0
LOKALT. Der er en bestemt type stemning omkring Christoffer Gade Daugsch, når han går ind i et rum. Højt humør, hurtig replik, øjenkontakt. Den...

Valgaftenen 2026 – 2. akt – opførelsen

0
POLITIK: Overgangen mellem 1. og 2. akt i forestillingen om valgaftenen d. 24. marts 2026 var flydende. Alligevel karakteriseres 2. akt ved opførelsen af...

Billund mister nøgleforbindelse til resten af verden

0
Billund Lufthavn mister i begyndelsen af maj Turkish Airlines-ruten til Istanbul, som siden 2012 har været en vigtig forbindelse og transitmulighed videre mod blandt...