16.6 C
Copenhagen
onsdag 6. august 2025

‘Cirkussæson’ ved Lillebælt: DANCAMPS i Fredericia ser frem til en sommer fuld af oplevelser

0

Solen bager, vandet i badelandet ser forfriskende ud med sine 24 grader, der dufter lidt af pomfritter og et par børn spiser is på bænken. Når man træder indenfor bommen, falder skuldrene straks en smule ned og vejrtrækningen bliver roligere.

– Det er lidt som cirkussæson lige nu. Vi gør klar, mens vi er i gang. Vi mærker tydeligt, at juni er startet godt, fortæller Camilla Dvinge, indehaver af DANCAMPS.

Campingpladsen, der tilbyder en række forskellige overnatningsmuligheder, er ikke kun populær blandt danskere.

– Vi har mange fra udlandet. Tyskere og hollændere. Vi har lige haft et stort hundetræf på plænen, vi har vores store telt, hvor man kan holde rigtig mange ting, siger Camilla.

Der er fortsat ledige pladser til sommer, og det er ikke for sent at planlægge et ophold. Camilla pointerer, at naturen især er en stor tiltrækning for gæsterne.

– Det er gået op for mange, at man med ferie i Danmark kan opleve utroligt mange ting, siger hun.

Hos DANCAMPS er de unge ansatte en essentiel del af holdet.

– Vi har rigtig mange unge mennesker ansat, de er en utrolig vigtig brik. De har et rigtig godt sammenhold, og mange kommer tilbage år efter år og arbejder hos os, fortæller Camilla.

En af campingpladsens stoltheder er deres badeland.

– Vi er stolte af badelandet, vi bygger lige pt. mere sikkerhed ind der. Man ser det ikke som gæst måske. Vi har investeret i vandbehandling og overvågning. Badelandet er jo Fredericias det eneste udendørs badebassin. Der er også minigolf – det hele kan også bruges selvom man ikke bor på pladsen, siger hun.

På pladsen findes også en café, der netop er blevet forpagtet af Johan og Maibrit. De leverer både rundstykker til arrangementer og laver dages ret, som er et sikkert hit hos fastlæggerne.

Hos DANCAMPS er der flere forskellige overnatningsmuligheder. Fra traditionel camping, hytteferie til glamping. Camilla forklarer:

– Der er rigtig mange forskellige grupper herude som alle oplever noget sammen, det giver dem noget anderledes end hvad de ser andre steder.

I takt med den stigende popularitet er sæsonen forlænget, og der er store forventninger til sommeren.

– Vi prøver at forlænge sæsonen lidt. Hollænderne har ferie i september. Der bliver rigtig meget fart på henover sommeren. Pladsen har 400 enheder, de store ferieuger skal man lige booke lidt på forhånd. Men vi skal nok finde plads, siger Camilla.

Hun ser frem til en travl sæson og til at byde gæsterne velkommen til en sommer fyldt med oplevelser.

– Der er mange ting her som er unikke, i Fredericia. Man kan nå rigtig meget indenfor en time. Det er mikset af alt det forskellige, der gør stedet godt.

Den uforlignelige beliggenhed ved Lillebælt og campingpladsens tiltagende popularitet har givet anledning til udvidelse af faciliteterne og en forlængelse af sæsonen. På DANCAMPS har man ligeledes skabt hyggelige kroge med bænke, der vender ud mod det imponerende vandlandskab, og der er tilføjet et bålfad til at lave skumfiduser på. Det er detaljer som disse, der skaber den unikke campingoplevelse og differentierer DANCAMPS fra et traditionelt hotelophold.

– Du kan ikke lave snobrød på et hotelværelse, griner Camilla og fortsætter:

Man kommer herud på spidsen, og så er du her, du kan ikke komme længere. Man er omgivet af naturen, det gør at vi skal passe til naturen og ikke omvendt

En af de nyeste tilføjelser til campingpladsen er de populære glampingtelte. Disse telte, der kombinerer luksus og camping, er blevet så eftertragtede, at de er udlejet indtil november, og på denne onsdag er de også allesammen udlejet.

– Der er fire telte i alt, de har alle dobbeltsenge og et ekstra værelse med køjer, der er bad og køkken. Det er jo lidt et hotelværelse, men i et telt, fortæller Camilla.

DANCAMPS er ikke blot et sted for overnatning. Der er blevet satset på at skabe en mangfoldig palette af oplevelser og aktiviteter, der gør det muligt for gæsterne at opleve mere end bare camping. For nylig afholdt de en vinsmagning i samarbejde med Korsholm Vin.

– Med stor succes, tilføjer Camilla, vi forsøger altid at lave nye ting, så vi kan andet end bare camping.

Forventningerne til den kommende sommer er høje, og der er allerede fuld fart på forberedelserne.

– September bliver også god, vi har lavet en hollandsk hjemmeside, da man i Holland har senere ferie fortæller Camilla. Det er mikset af alle de forskellige, der gør stedet godt og får det til at fungerer.

For Camilla og hendes team er det klart, at DANCAMPS handler om mere end bare camping. Det handler om at skabe en unik oplevelse, hvor gæster kan være tæt på naturen og samtidig nyde en bred vifte af aktiviteter og faciliteter. Og med den positive start på sæsonen, ser det ud til, at det budskab har fundet vej til både danske og internationale feriegæster.

Sejr og VAR-drama i dansk sejr

0

Fredag aften bød på sejr og drama for Danmark, der efter en nervepirrende VAR-gennemgang, så Nordirland få annulleret et mål i overtiden.

Danmark, stadig stikkende fra nederlaget til Kasakhstan, tog til grønsværen i Parken med en klar mission om at genfinde sejrskursen. Landstræner Kasper Hjulmand havde i den forbindelse givet Andreas Skov Olsen en ny og overraskende rolle i opstillingen.

Til trods for Hjulmands taktiske manøvrer, forløb kampens første halvleg ikke helt efter planen. Den danske offensiv kæmpede bravt, men formåede ikke at trænge igennem den stærke nordirske forsvarsmur eller komme i nærheden af at score.

Anden halvlegs første minutter bragte dog en markant ændring. To minutter inde, lykkedes det for Jonas Wind at være først på en ripost og banke bolden ind bag Nordirlands keeper, hvilket bragte Danmark foran 1-0.

Rasmus Højlund var tæt på at udbygge føringen i det 55. minut. Han snuppede en løs bold og sendte et kanonskud afsted mod målet, men hans forsøg blev pareret.

Kampens slutminutter bød på skiftende dynamikker. Nordirland blev tvunget til at skrue op for offensiven, mens danskerne kæmpede for at holde på deres føring.

Fem minutter inde i overtiden så det ud til at Nordirland havde udlignet. Callum Marshall stod umarkeret i feltet og hamrede bolden i mål. Jublen varede dog kort, da en efterfølgende VAR-gennemgang førte til annullering af målet, hvilket udløste en bølge af lettelse og jubel blandt de danske fans i Parken.

Med en sejr på 1-0, placerer Danmark sig nu på en delt førsteplads i EM-kvalifikationsgruppen.

Cigaretskod forårsagede brand i Elgiganten i Vejle

0

Søndag den 11. juni modtog Sydøstjyllands Politi omkring kl. 16.00 en anmeldelse om en brand, der var opstået i Elgiganten i Vejle. Brandårsagen er nu fundet.

Branden i Elgiganten søndag den 11. juni i Vejle forårsagede en del røg, hvorfor Sydøstjyllands Politi advarede borgerne om at holde sig væk fra røgen og lukke døre og vinduer. Branden kom forholdsvist hurtigt under kontrol, og ingen personer kom til skade under branden.

For at finde frem til brandårsagen, og om der måtte ligge et strafbart forhold bag branden har Sydøstjyllands Politi foretaget en brandundersøgelse. Konklusionen ligger nu klar.

Branden er ifølge undersøgelserne opstået i en spand på en terrasse, fordi et cigaretskod ikke er blevet helt slukket. Der opstod gløder og ild i spanden, som herefter spredte sig til terrassen. Det har på det foreliggende grundlag ikke været muligt for Sydøstjyllands Politi at udpege personen, der har efterladt cigaretten, som ikke var slukket helt.

Det ligger dog fast, at der ikke foreligger et strafbart forhold, og derfor foretager Sydøstjyllands Politi sig ikke yderligere i forbindelse med branden.

Mystisk lugt fra raffinaderi i Fredericia – beboere vågner med hjertebanken

0

En kraftig lugt af svovl har i løbet af natten til onsdag plaget flere borgere i Fredericia. Raffinaderiet bekræftede i morges, at det kom fra deres installation, og er nu kommet med teknisk forklaring.

Pressechef hos Crossbridge Energy, Torben Øllegaard Sørensen, fortæller, at årsagen til lugten er fundet:

– Det er procesvand, der er kommet i spildevandsbassinet. Det hænger sammen med måden, vi driver anlægget på. 

– Vi vedligeholder og udskifter tingene. Noget procesvand er kommet ud ved en fejl. Vi har stoppet det, og sender folk fast ud for at tjekke op på det nu, siger han og slutter:

– Vi er kede af de gener folk har haft, og vi kan kun sige undskyld. Vi fortsætter desinficeringen, og ser hvad vi kan gøre. Vi håber det ikke sker igen.

Det var ved 23 tiden, at flere borgere i Fredericia begyndte at skrive på de sociale medier, at de kunne lugte noget kraftigt, der virkede som svovl. Det lugter endnu af svovl i det indre Fredericia. Der er fra myndighedernes side ikke varslet fare på færde.

En cocktail af vindstille vejr, høje sommertemperaturer og en tung svovllugt har skabt et ubehageligt miljø, der har fået mange fredericianere til at undre sig.

En af dem er Mette Papkiewicz Hansen, der bor på Smalagervej. Hun fortæller, at det har været sådan i rigtig mange år:

– Det har været et problem i 12 år. Når det først lugter, er det helt voldsomt og frygteligt. Forskellige forklaringer er blevet givet gennem årene, men lugten er præcis den samme som altid, fortæller Mette.

Stanken syntes i morges at have bredt sig fra raffinaderiet og dækket Fredericia by. Præcis hvordan lugtgenerne har fordelt sig, vil blive klarlagt, når klagerne plottes ind på et kort.

I Facebook-gruppen “Stop lugtgener fra raffinaderiet” er stanken et centralt diskussionsemne. Mange medlemmer rapporterer om symptomer som kvalme og hovedpine. Mette tilføjer:

– Vi vågner om natten med kvalme, hovedpine og hjertebanken. Det er nøjagtig det samme, som vi har oplevet tidligere. Vi har været igennem det så mange gange. Det, der undrer os mest, er, at det altid sker på samme tidspunkt, mellem 21 og 23 om aftenen. Raffinaderiet har tidligere sagt, at det skyldes vindretningen, men man kan ikke stille sit ur efter vindretningen. Om morgenen er det ofte værst. Det virker som om, der er noget, de ikke vil fortælle, siger hun.

Det er ikke første gang, at Fredericia har været ramt af en ubehagelig stank fra raffinaderiet. For flere år siden led byen under en vedvarende lugt i løbet af flere varme sommeruger. Det viste sig dengang, at raffinaderiets slambassiner ikke var blevet tømt som forventet.

Dette gentagne problem har efterladt mange borgere frustrerede og følelsen af at være overset.

– Det startede for et par dage siden, og det har været virkelig slemt. Der er endda dannet grupper på Facebook om det. Men der sker ikke noget. Jeg orker det faktisk ikke, for der bliver ikke gjort noget ved problemet, konkluderer Mette.

Mens Crossbridge Energy arbejder på at identificere og løse problemet, er de lokale indbyggere i Fredericia tilbage med spørgsmålet: Hvornår bliver der taget effektiv handling for at løse disse vedvarende lugtproblemer? Kun tiden vil vise om denne nye episode vil være katalysatoren for den forandring, borgerne har ventet på.

Alger i fodertruget får køer til bøvse mindre

0

Når køerne bøvser mindre, udleder de mindre metan, som er en af de værste drivhusgasser.

I Foulum lidt uden for Viborg går nogle helt særlige køer rundt i staldene. Køer, som har fået indopereret en såkaldt fistel. Et slags vindue direkte ind til koens maver.

Gennem røret kan forskerne tage prøver og observere, hvad der sker nede i maverne, når køerne bliver udsat for forskelligt slags foder. Foderet kan nemlig have en enorm betydning for, hvor meget køerne bøvser og dermed, hvor klimavenlige de er.

Forsøg i USA og Australien med at tilsætte den tropiske alge Asparagopsis til foderet har vist, at køer udleder 80 procent mindre metan, når de får algen som tilskud i deres foder. Problemet er bare, at Asparagopsis indeholder stoffet bromoform, som potentielt kan give kræft i mennesker og samtidig skader ozonlaget.

Jagten er derfor gået ind på at finde andre algearter, der har samme effekt, men ikke indeholder bromoform. Og det var netop, hvad Mirka Mølgaard Thorsteinsson undersøgte i sin ph.d., som hun lige har afleveret på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

-Jeg har forsket i effekten af en lang række alger, der vokser her i Norden. Håbet er, at de både kan hjælpe med at reducere den metan, køerne udleder, og samtidig måske erstatte den soja, vi i dag importerer fra Sydamerika, siger hun.

Den kunstige komave
Inden Mirka gik ud i universitetets stalde for at fodre de særlige køer med alger, testede hun de forskellige algearter af i en kunstig komave. Et lille apparat til undersøge, om algerne overhovedet reducerede metanudledningen, forklarer hun.

-En kunstig komave er egentlig bare en lille flaske, hvor jeg har fyldt noget vomvæske fra koen i. Så har jeg tilsat den type alge, jeg gerne vil undersøge og fyldt lidt buffer i, der skal fungere som koens spyt, siger hun.

Nede i vomvæsken starter en fermenteringsproces, fordi mikroorganismerne begynder at nedbryde algerne. Det er den særlige cocktail af bakterier, protozoer og svampe i koens mave, der gør, at koen kan nedbryde fibrene (cellulosen) i eksempelvis græs og alger og trække næring ud. Mennesker og de fleste andre dyr, kan ikke nedbryde de hårdføre plantefibre.

Når mikroorganismerne nedbryder cellulosen, sker der en kemisk reaktion, som frigiver CO2, metan og en række andre biprodukter. For at måle hvor meget metan og CO2 processen udleder, satte Mirka sat en pose på flasken, der indfangede gassen.

-Det er en billig og hurtig måde at undersøge algernes effekt på. Når gassen er opsamlet, bruger jeg en gaskromatograf, som kan fortælle, hvor meget der er af de forskellige gasarter i posen. På den måde ved jeg, om algerne har reduceret metan-udledningen i forhold til eksempelvis græs-foder, siger hun.

Fandt ingen effekt i de rigtige køer
Forsøgene i den kunstige komave viste, at en række nordiske alger så ud til at have en effekt. Mirka tog derfor de alger med den største effekt og tilsatte dem til de rigtige køers foder.

-Jeg gav algerne til fire køer. De har allesammen fistler monteret. Det er et slags rør, som vi kan åbne, stikke hånden igennem og tage prøver direkte fra vommen eller tarmen. Jeg tog løbende prøver at maveindholdet. Desuden kom køerne i respirationskamre, hvor mængden af metan, som koen bøvser op, kan måles.

-Desværre så algerne ikke ud til at have en effekt på bøvserne. Køerne udledte ikke mindre metan. En af algerarterne nedsatte dog noget proteinfordøjeligheden, og det er vi ikke interesseret i. Det betyder, at koen får mindre ud af det foder, den får, siger hun.

Hvorfor forsøget virkede i den kunstige komave, men ikke i køerne, ved Mirka ikke præcist. Men det er sådan, at miljøet inde i komaven er langt mere komplekst, end vi kan simulere i en flaske. Der kan derfor være mange forskellige årsager til, at det ikke virkede, forklarer hun.

Jagten på det perfekte foder
Selvom ingen af algerne havde den ønskede effekt i køerne, har Mirka ikke opgivet håbet. Hun leder stadig efter det helt rigtige foder – og hun håber at finde en effekt i en alge, som vokser på vores breddegrader.

-Det, jeg leder efter, er foder som indeholder molekyler, der sætter sig på metanogenerne i koens mave og skruer ned for dem. Bromoform er et eksempel på sådan et molekyle. Desværre er det potentielt sundhedsskadeligt. Derfor er vi på jagt efter et andet molekyle, der har samme effekt, siger hun.

Bromoform og andre molekyler, som reducerer koens metanudledning, skruer ikke blot ned for gashanen. Flere forsøg på AU Viborg har vist, at køer bliver dårligere til at fordøje foderet, når der kommer metanhæmmende tilsætningsstoffer i deres foder. Det kan føre til, at køerne producerer mindre mælk.

-Der er dog forsøg i Holland, der har vist, at det var muligt at skrue ned for metanogenerne, uden at koen optog mindre energi. Jeg leder efter noget foder, der kan netop det, siger hun.

Leder videre i den nordiske tang
Selvom Mirkas forsøg ikke viste den effekt, hun havde håbet på, har hun ikke opgivet jagten. For tang har vi nok af i Danmark med de mange kilometer kystlinje – og i dag udnytter vi stort set ikke tang som ressource.

I tangen leder hun efter såkaldte bioaktive stoffer. Det er molekyler, der minder om bromoform i den forstand, at de hæmmer dannelsen af metan i koens mave. Men uden at have de potentielt sundhedsskadelige effekter.

-Jeg fandt faktisk for nyligt en slags tang, der ser ud til at reducere metanudledningen fra køerne med 15 procent. Den skal jeg arbejde videre med det næste stykke tid, siger hun.

Håbet er stadig, at tangen viser sig at være så effektiv til at begrænse metanbøvserne, at landmændene kan begynde at tilsætte den til foderet. Det kræver dog, at den ikke får koen til at levere mindre mælk.

Om det kommer til at ske, vil Mirka ikke spå om. Hun knokler videre og håber på, at hun en dag finder det perfekte foder.

Unges forbrug af rusmidler har konsekvenser for deres uddannelse og beskæftigelse

0

Unge med et højt rusmiddelforbrug har mindre chance for at gennemføre gymnasiet eller erhvervsskolen. Jo større rusmiddelforbrug, jo lavere karaktergennemsnit.

Der er en gruppe af unge på gymnasier og erhvervsskoler, der begynder at drikke alkohol tidligt og drikker mere, ryger og eksperimenterer med stoffer. Gruppen af unge har langt sværere ved at komme i gang med eller at gennemføre en videregående uddannelse. Herudover har de har et lavere karaktergennemsnit ved deres afsluttende eksamen, når man sammenligner med unge, der har et lavt rusmiddelforbrug. Det er konklusionen på rapporten ”Risikoadfærd blandt unge og konsekvenser for uddannelse og beskæftigelse”, som Sundhedsstyrelsen udgiver i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.

Rapporten viser også, hvor vigtigt det er, at forebyggelsesindsatser målrettet unge er helhedsorienterede, og ikke kun fokuserer på én enkelt risikofaktor. Der skal være fokus på, at unge ofte har ikke kun en, men en kombination af risikofaktorer, og hvad de har af udfordringer i øvrigt.

-Teenageårene er generelt en periode, hvor der er en høj grad af risikovillighed, og unge bliver særligt påvirkede af deres miljø, når det handler om at afprøve forskellige former for rusmidler. Vi skal, både lokalt og nationalt, blive langt bedre til at planlægge indsatser, der går på tværs og involverer flere rusmidler. Enkeltindsatser skal rumme flere dele af ungdomslivet på samme tid, og skal involvere både forældre, skoler, fritid og unge selv i planlægningen, siger sektionsleder Maja Jørgensen.

Miljøer skal i fokus
Rapporten viser, at der skal være opmærksomhed på de miljøer og fællesskaber som de unge befinder sig i, og som kan påvirke dem i løbet af tiden på deres ungdomsuddannelse, hvor de tit er meget aktive socialt. Unges forbrug af rusmidler er påvirket af de sociale sammenhænge, de indgår i. Det gælder også, når unge går fra grundskolen til et efterskoleophold eller til en ungdomsuddannelse. Det betyder, at nogen unge vil mindske deres brug af rusmidler, når de skifter til et nyt miljø, mens andre unge vil øge det, hvis miljøet styrker dem i det.

Voksne er kulturskabere og kulturbærere for de rammer, der er for alkohol og andre rusmidler. Det gælder uanset, om de voksne er forældre, lærere på ungdomsuddannelser eller frivillige i foreninger. Derfor har vi som voksne et stort ansvar for at støtte op om, at rusmidler ikke spiller en rolle i de miljøer og fællesskaber som unge befinder sig i.

-Det er vigtigt, at vi som voksne tager ansvaret på os. Forældre skal involvere sig og sætte tydelige grænser, for eksempel ved at lave aftaler med deres børn om alkohol og ikke servere alkohol for dem derhjemme. Ungdomsuddannelser og forenings- og fritidslivet omkring de unge skal sammen med forældre tage ansvar for at skabe gode rammer, der kan forebygge, at unge bruger rusmidler, eksempelvis gennem rusmiddelpolitikker og alkohol- og nikotinfrie arrangementer, fortæller sektionsleder Maja Jørgensen.

I 2014 deltog 75.000 unge fra en række ungdomsuddannelser i Ungdomsprofilundersøgelsen. Undersøgelsen giver et nuanceret indblik i konsekvenserne af forskellige risikoadfærdsmønstre blandt unge på ungdomsuddannelser i Danmark. Ved hjælp af nationale registre er der fulgt op på disse unge frem til udgangen af 2020. Det er derfor i dag muligt at sige noget om, hvordan de unges videre vej har været både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet cirka seks år senere.

Inspiration til at skabe gode rammer for unge
I indsatsen ”Fælles om ungelivet” samarbejder Sundhedsstyrelsen med Trygfonden og fem pilotkommuner om netop at afprøve indsatser med fokus på at involvere forældre og andre voksne omkring de unge til at skabe rusmiddelforebyggende rammer for de unges fællesskaber.

Sir Paul McCartney fortæller, at kunstig intelligens har gjort det muligt at skabe en ultimativ Beatles-sang

0
Foto: Pixabay.

Sir Paul McCartney har bekendtgjort, at han har anvendt kunstig intelligens til at hjælpe med at skabe det, han betegner som “det sidste Beatles-album”. 

Under en samtale med BBC Radio 4’s Today-program afslørede den legendariske musiker, at teknologien blev brugt til at “udtrække” John Lennons stemme fra en gammel demo for at fuldføre sangen.

– Vi er lige blevet færdige med det, og det vil blive udgivet i år, forklarede han.

Selvom Sir Paul McCartney ikke nævnte sangens navn, tyder det sandsynligvis på, at det drejer sig om kompositionen fra 1978 af Lennon kaldet “Now And Then”. Sangen blev allerede overvejet som en potentiel “genforeningssang” for Beatles i 1995, da de samlede deres karrierespændende Anthology-serie.

McCartney modtog demoen et år tidligere fra Lennons enke, Yoko Ono. Det var en af flere sange på en kassette med påskriften “Til Paul”, som Lennon havde lavet kort tid før sin død i 1980. Optagelserne blev lavet på en boombox, mens musikeren sad ved et klaver i sin lejlighed i New York.

Gennem årene har McCartney gentagne gange givet udtryk for sin vilje til at fuldføre sangen. Nu har teknologien tilsyneladende givet ham mulighed for at nå dette mål. Peter Jacksons dokumentar “Get Back” blev et vendepunkt, hvor dialogredigeren Emile de la Rey trænede computere til at genkende Beatles-stemmer og adskille dem fra baggrundsstøj og endda deres egne instrumenter for at skabe en “ren” lyd.

Den samme proces gjorde det muligt for Sir Paul McCartney at “synge en duet” med Lennon under hans seneste turné og skabe nye surround sound-mixes af Beatles-albummet “Revolver” sidste år. McCartney fortalte Radio 4’s Martha Kearney: “Han [Jackson] kunne trække John’s stemme ud fra en skrøbelig lille kassette. Vi havde John’s stemme og et klaver, og han kunne adskille dem ved hjælp af kunstig intelligens. De fortæller maskinen: ‘Dette er stemmen, og dette er en guitar. Fjern guitaren.’ Så da vi skulle lave det, der vil være det sidste Beatles-album, var det en demo, som John havde, og vi kunne tage Johns stemme og få den ren gennem denne AI. Derefter kunne vi blande sangen som man normalt ville gøre. Så det giver en vis fleksibilitet.”

Dog indrømmede musikeren, at han var bekymret over andre anvendelser af kunstig intelligens. Han sagde: “Jeg bruger ikke så meget tid på internettet, men folk vil komme hen og sige til mig, ‘Åh ja, der er en sang, hvor John synger en af mine sange’, og det er bare AI, ikke? Det er lidt skræmmende, men også spændende, fordi det er fremtiden. Vi må bare se, hvor det fører os hen.”

SDK FREJA leverer rekordstærk finansiel præstation på trods af udfordrende markedsvilkår

0

På trods af udfordrende markedsvilkår har SDK FREJA præsteret et bemærkelsesværdigt finansielt resultat. Virksomheden rapporterede et EBIT resultat på DKK 331 mio. – en stigning på 25 procent sammenlignet med det foregående år, og desuden et EBT resultat på DKK 287 mio. og en omsætning på DKK 6,6 mia.

Regnskabsåret 2022/23 var præget af SDK FREJAs tilpasningsevne og kundefokus i et marked domineret af volatile energipriser, stigende inflation og rente samt udfordringer med fragt- og lagerkapacitet.

SDK FREJA har gennem de senere år gennemgået en større udvidelse af porteføljen og består i dag af de tre forretningsområder: Shipping, Logistik og Environment & Recycling.

– Vores tre forretningsben har hver især demonstreret imponerende tilpasningsevne og stærk konkurrenceevne i et uforudsigeligt marked. Vores medarbejdere har endnu en gang vist deres dygtighed og fleksibilitet og har sikret, at vi fortsat kan tilbyde vores kunder den bedste løsning og service,” siger Søren Gran Hansen, CEO for SDK FREJA.

Gennem året har koncernen fortsat arbejdet på at styrke organisationen og forretningsplatformen gennem blandt andet investeringer i IT og digitalisering, hvilket har bidraget til at styrke virksomhedens position på markedet.

– Vi er stolte af at kunne levere vores historisk bedste resultat inden for shipping. Det har været et år præget af høj aktivitet inden for stort set alle vores Agency og Stevedoring segmenter, som har krævet en ekstraordinær indsats fra vores værdifulde medarbejdere, fortæller Lars Jespersen, CEO for SDK Shipping.

Han suppleres af Ulrik Rasmussen, CEO for FREJA Transport & Logistics Holding:

– Vi har eksekveret effektfuldt på vores strategi, som skal gøre det let at være kunde i FREJA, og hvor kunden altid er i centrum. Det har båret frugt, og vi er meget tilfredse med at kunne levere et rekordresultat i år. Den primære årsag til rekordresultatet kan dog tilskrives vores værdifulde medarbejdere, der har været helt exceptionelle til at navigere rundt i et uforudsigeligt marked.

Opkøb har fortsat høj prioritet
SDK FREJA forbereder sig dog på en ny hverdag. De stigende renter og inflation har allerede medført mindre byggeri og lavere privatforbrug, hvilket kan aflæses af en vis reduktion i godsvolumen. SDK FREJA forventer derfor en normalisering af shipping- og logistikmarkedet i takt med, at verdensøkonomien vil vokse mere afdæmpet. SDK FREJA har dog fortsat høje ambitioner inden for M&A.

– Organisk vækst og vækst gennem opkøb og fusioner forbliver strategisk vigtige for os. M&A kan skabe værdi gennem hurtigere geografisk ekspansion, opnåelse af stordriftsfordele, nye produkter og spidskompetencer. Det er derfor en hjørnesten i udviklingen af SDK FREJA at fortsætte med at være aggressive på opkøbsfronten og være på udkig efter nye muligheder, fortæller CEO Søren Gran Hansen.

Det fortsat dedikerede fokus på at gennemføre virksomhedsopkøb gør, at virksomheden kontinuerligt evaluerer potentielle opkøbskandidater. Den proaktive opkøbsstrategi for SDK FREJA er led i en samlet strategi, som kan spores tilbage til virksomhedens ejerskab, det familieejede A/S United Shipping and Trading Company (USTC).

Fokus på CO2 udledning i Scope 2
SDK FREJA udgiver i forbindelse med årsregnskabet sin konsoliderede bæredygtighedsrapport.

– Vi har i SDK FREJA arbejdet særligt målrettet med at nedbringe vores Scope 2 emissionstal i løbet af dette år. Blandt andet har vi investeret i at forbedre terminaler og kontorbygninger med det formål at sænke forbruget af el og varme, siger CEO Søren Gran Hansen.

SDK FREJA har set en markant reduktion i både varme- og energiforbrug, og for flere af SDK FREJAs anlæg er der tale om en reducering af energiforbruget med mere end 50%. Dette har kunnet lade sig gøre ved at opgradere både infrastrukturen og teknologien på anlæggene, bl.a. ved at installere CTS- anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring). For SDK FREJAs største terminaler er resultatet en nedbringelse af kulstofudledninger med 25% sammenlignet med sidste rapporteringsperiode i 2021/2022.

SDK FREJA er et full-service shipping, logistik og miljøselskab, som beskæftiger 1.500 medarbejdere og opererer i otte lande. SDK FREJAs primære aktiviteter omfatter spedition inden for vej-, luft-, søtransport og projektopgaver, kontraktlogistik, stevedoring, havneagentur, krydstogtsagentur, kommerciel befragtning, linerservices samt miljø- og genanvendelses services.

SDK FREJA er en del af det danske, familieejede A/S United Shipping & Trading Company (USTC). USTC-gruppen har aktiviteter inden for olie og energi, rederivirksomhed, shipping og dør-til-dør logistik, risikostyring, bilaktiviteter, IT, vedvarende energi samt miljø og genanvendelse. USTC-gruppen har for nuværende mere end 160 kontorer i 40 lande og beskæftiger mere end 4.300 medarbejdere på verdensplan.

Nedslående nyheder for Mette Frederiksen: Internationale medier tvivler på hendes chancer for NATO-topposten

0
Foto: AVISEN

To prestigefyldte internationale aviser, Financial Times og Wall Street Journal, har udgivet historier, der stiller spørgsmålstegn ved sandsynligheden for, at den danske statsminister Mette Frederiksen kan blive Natos næste generalsekretær.

Dette bragte Jyllands-Posten onsdag formiddag.

To af verdens mest respekterede mediehuse peger på, at den danske statsministers chancer for at få jobbet i NATO kan være i fare. I begge rapporter siges det, at den internationale modstand muligvis kunne hindre Mette Frederiksens mulige opstigning til rollen.

Ifølge Wall Street Journal, er Polen bekymret over ideen om endnu en nordisk generalsekretær for NATO, da to tidligere generalsekretærer har haft deres oprindelse fra Skandinavien: den danske Anders Fogh Rasmussen og den nuværende generalsekretær, norske Jens Stoltenberg.

Polen synes interesseret i at have en NATO-chef fra alliancens østlige flanke, og den estiske premierminister, Kaja Kallas, er blevet nævnt som en potentiel kandidat. “Warszawa vil angiveligt modsætte sig favoritten, den danske statsminister. Estisk leder ses som det bedste alternativ,” siger rapporten.

Desuden antyder Wall Street Journal, at Danmarks manglende opfyldelse af NATO’s mål om at bruge 2% af BNP på forsvar kan tælle negativt for Frederiksens kandidatur. Modstand fra Polen kan endeligt spolere hendes chancer, da NATO’s generalsekretær skal vælges med enighed blandt alle 31 medlemslande.

Financial Times tilføjer til debatten ved at foreslå, at det måske ville være bedst, hvis Jens Stoltenberg fortsatte for endnu en periode som generalsekretær. Selvom Stoltenbergs periode allerede er blevet forlænget tre gange, og han har afvist ideen om at forlænge igen, mener avisen, at det kunne være den bedste løsning, hvis medlemslandene ikke kan nå til enighed om en efterfølger før det store topmøde i Vilnius i juli.

På trods af den brede støtte til ideen om NATO’s første kvindelige generalsekretær, viser der sig ifølge Financial Times også at være en stigende præference for en kandidat fra Østeuropa på grund af situationen i Ukraine.

Mette Frederiksens navn er blevet nævnt mange gange i debatten om, hvem der kunne være Natos næste generalsekretær, men hun har konsekvent afvist, at hun er i spil til posten. På trods af dette har internationale medier og diplomater fortsat med at nævne hende som en potentiel kandidat.

Men uanset hvor ofte hendes navn nævnes, er hun langt fra den eneste kandidat, der er i spil. Flere forskellige kandidater, herunder den britiske forsvarsminister Ben Wallace, er blevet nævnt, og med medlemslandes forskellige krav og præferencer er det stadig uklart, hvem der vil vinde støtten til at blive Natos næste generalsekretær.

Domino’s Pizza kaster håndklædet i ringen i Danmark: Lukker alle butikker

0

Efter flere år med udfordringer og en kamp for at skabe en profitabel forretning har Domino’s Pizza nu besluttet at lukke alle sine 27 butikker i Danmark.

Det oplyser det australske selskab Domino’s Pizza Enterprises, som ejer de danske butikker, i en pressemeddelelse.

Domino’s Pizza Enterprises overtog de danske Domino’s-butikker i 2019 for 2,5 millioner euro – svarende til omkring 18,6 millioner danske kroner – efter de gik konkurs i marts samme år. Siden da har selskabet drevet butikkerne som franchisetagere fra det amerikanske Domino’s Pizza International.

Domino’s Pizza Enterprises er et stort globalt foretagende, der driver over 3800 butikker spredt ud over Australien, New Zealand og flere steder i både Asien og Europa. Trods denne store tilstedeværelse på verdensplan har det dog ikke været muligt for selskabet at tjene penge på det danske marked.

Ifølge Europachef i Domino’s Pizza Enterprises, Andre Ten Wolde, har udfordringerne i Danmark ikke ligget i butikkernes kvalitet, men snarere i det blakkede ry, de tidligere ejere efterlod. “Mens vores teams indsats vandt nogle kunder tilbage og skabte loyale fans, var arven efter skaden fra det tidligere ejerskab i sidste ende for stor til, at vi kunne overvinde det inden for en overskuelig fremtid”, udtaler Andre Ten Wolde.

Inden konkursen i marts 2019 var der en række historier i danske medier om dårlig hygiejne i flere af Domino’s-restauranterne.

Domino’s Pizza Enterprises forventer, at lukningen af de danske butikker vil forbedre driftsresultatet før skat og renter med 12 millioner dollar. Men det er ikke kun i Danmark, selskabet trækker stikket. Der planlægges også lukning af omkring 65-70 “underperformende” butikker på andre markeder.

Den australske franchisetager oplevede i sidste halvdel af 2022 sit største fald i resultatet siden 2011, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Domino’s Pizza, der oprindeligt er fra USA, kom til Danmark i juni 2011. Konkursen i marts 2019 påvirkede kun den danske del af kæden.

Det skal fortsat være gratis at gå til lægen

0
I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept - ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling....

Vejle Boldklub ydmygede OB: En aften, Nørreskoven sent glemmer

0
SPORT. Nogle gange føles en fodboldkamp som en lang roman. Den starter stille og roligt, bygger op, lægger spor ud, inden plottet pludselig eksploderer....

Sterling-show da Kolding kom tilbage på sporet

0
SPORT. Fredag aften er der noget ganske særligt over et stadion, hvor hjemmeholdet ikke bare spiller godt, men også spiller sig tilbage efter et...

Millionpulje skal få danskerne til at dele elbiler

0
TRAFIK. Drømmen om at dele bil med naboen eller kollegerne bliver nu lettere for endnu flere danskere. Vejdirektoratet åbner nemlig igen for ansøgninger til...

Efter gårsdagens byger – nu kan der opstå flere langsomme byger over Østjylland

0
VEJRET. Danskerne har efterhånden vænnet sig til at have paraplyerne inden for rækkevidde. I går meldte DMI om risiko for skybrud, og selv om...

Efter sol kommer regn – og dyrere el

0
ENERGI. Efter flere måneder med lavere priser og masser af solskin, måtte danskerne i juli igen betale mere for strømmen. Det viser en ny månedsopgørelse...