17.1 C
Copenhagen
fredag 29. august 2025

Nye optagelseskrav skal mindske frafald

0
Arkivfoto

På Syddansk Universitet kommer man fra sommeren 2025 til at have et minimumsgennemsnit for at komme ind. Det står i kontrast til i dag, hvor snittet på de forskellige studier, afspejler populariteten. SDU mener, at det kommer til at mindske fravalget med tiltaget.

Studierne startede op omkring den 1. september, og traditionen tro sad spændte ansøgere klar, da de fik at vide, om de var kommet ind på drømmestudiet eller ej. På SDU har man flere nye studier på paletten, som man var spændte på.

– Hos os har der været en stor søgning til de nye uddannelser som også har relation til IT, nemlig civilingeniør og kunstig intelligens. Kunstig intelligens var vi lidt spændte på, om den blev på bekostning af datalogiuddannelsen, men det har den ikke været, så man kan godt filosofere lidt over, at det virker til at de unge lytter til, hvad der mangler på arbejdsmarkedet, hvor der bliver skreget på kompetente IT-medarbejdere på mange hold. Vi har også en jurauddannelse i Esbjerg, som har fået en rigtig, rigtig flot søgning, og der er jo bare nogle af de populære uddannelser, hvor det er lige meget, hvor man placerer dem henne, for der vil stadig være en flot søgning. Generelt set har ingeniøruddannelsen klarede sig rigtig godt, men der har også været en lille stigning på både de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser, siger Prorektor Helle Waagepetersen og fortsætter:

– Hvis du kigger ned i de sundhedsvidenskabelige uddannelser, så er der selvfølgelig medicin og psykologi, som ligge skyhøjt, og som er super populært, og så er der nogle mindre populære uddannelser som sundhed og idræt og folkesundhedsvidenskab, som måske også har en lidt mindre klar profil, også hvor de har retning imod, så man kunne godt have en tanke om, at de vælger lidt fornuftigt de unge mennesker i forhold til at det er IT, der faktisk stiger og at humaniora går ned, og nogle af de uddannelser der har knap så meget at gøre med erhvervsmarkedet eller tydeligt en professionsprofil, at de er svagere.

Prorektoren, mener at de unge har ændret adfærd. Det kan man aflæse på de seneste års optag, forklarer hun.

– Vi havde et relativt stort optag i 2020, hvor vi også fik en øget ramme. Sidste år ramte vi bunden sådan set, og det har vi tænkt mange tanker om, som kan være at de unge ikke har haft mulighed for at tage på udlandsophold i nogle år, som kan have ændret søge mønstrene sidste år. Vi har så fået en stigning på 7 pct. i år på optaget. Så man kan sige det er ikke store tal, men sidste år var vi nede på et minimum og nu er vi på vej op. Jeg tør ikke svare på om det går yderligere op til næste år, siger Helle Waagepetersen.

For at komme ind på Syddansk Universitet bliver kravene skarpere. Det er med god grund, da de vil mindske frafaldet af studerende, og vil sørge for, at dem, som kommer ind, har de rette faglige færdigheder.

– Noget af det der har været aller væsentligst, det er nok den her kollation til, hvordan de studerende egentlig klarer sig på uddannelsen. Der er mange undersøgelser både egne og nationale data, der viser en sammenhæng mellem gymnasiekarakterer og om man falder fra, hvordan man klarer sig på uddannelsen og hvor nemt man kommer i job bagefter. Så der er rigtig meget der taler ind i det her med, at det er rigtig godt at have et godt fundament at stå på fagligt, hvis man skal klare sig godt. Det er også et signal til vores kommende ansøgere om, det her med, at det at tage en universitetsuddannelse faktisk ikke er let, og at det faktisk kræver noget, siger Helle Waagepetersen og fortsætter:

– Så det er også en forventningsafstemning i forhold til, at det nok ikke er pænt skudt ved siden af, at man skal ligge pænt fagligt, hvis man skal have en chance for at kunne klare sig godt, og få en positiv oplevelse også ved at være på universitetet og studerer, hvilket det jo helst skal være. Det skal jo helst være nogle af de bedste år af ens liv. Derfor er det også super tankevækkende, at når man så spørger dem om, hvorfor de falder fra, så svarer de fleste, at de har fået nogle faglige udfordringer, som de ikke kan klare, at det er simpelthen fagligheden, der gør at de falder fra, og det er et meget tydeligt signal om, at måske optager vi ansøgere, som ikke har de rigtige forudsætninger for at klare sig.

Prorektoren peger konkret på, at minimumskravet for at komme ind på de enkelte uddannelser, er sat efter popularitetsgraden. Det gør, at ansøgerne kan have en tendens til at søge ind , hvor man kan opnå optag med det lavere snit.

– En betragtning for os er også, at der er andre steder som København og Aarhus og sådan set også på SDU, at sådan set bliver der sat en grænsekvotient ud fra, hvor populær en uddannelse er, og jeg synes sådan set at det er en forkert måde, at signalere vigtigheden eller sværhedsgraden, for det er ikke det, det siger noget om. Så det at vi går ind og sætter et krav, som i hvert fald i nogen udstrækning svarer til det som sikrer den studerende på et solidt fagligt grundlag, når man starter uddannelsen, det synes jeg faktisk er ret godt, og det giver mig ro i maven, fortæller Helle Waagepetersen.

Førhen var der ikke særlig mange studier, der krævede test på kvote 2, men det har ændret sig med tiden. Det gør, at man får sorteret i ansøgerne og på den måde sikre fagligheden hos dem, som bliver optaget, og dermed statistik har størst chance for at komme igennem studiet.

– Der står SDU et helt andet sted end de andre store universiteter, da vi jo har et betydeligt kvote 2 optag og søgninger også, og det har vi også skruet på i den her proces, så vi har været igennem alle uddannelserne i forhold til at sige, at vi sætter det her karakterkrav på, men så lad os lige kigge på hvor mange vi tager ind i den ene eller anden kvote, og der er rigtig mange, der er blevet skruet lidt op. Jeg tror der, hvor der er allerflest, der er 50 pct. i hver kvote, så er der nogle der ligger over, og der er nogle der ligger under, men der er rigtig mange der ligger i de der spænd lige omkring de 40-45-50 procent, siger Waagepetersen.

– De fleste uddannelser på SDU har en test til kvote 2, og så er der nogle få, som har nogle flere prøver bagefter, men det er typisk de meget populære uddannelser som medicin, som har en meget stor ansøger skarer, som vi skal have sorteret ud i, men det gør jo selvfølgelig at vi øger diversiteten, for der optager vi bredt, og alle dem der ikke fandt ud af, hvordan man fik en god karakter i gymnasiet, de har en glimrende chance i universotetstesten via kvote 2 og komme ind og i den grad bidrage til diversiteten. Jeg er nu ikke så bange for det, for der er stadigvæk et gymnasiegennemsnit, der hedder 7,7.

Ændringerne kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Først i 2025 gennemføres de, og helt generelt har man på SDU forsøgt at optimere deres miljø for at fremme den enkelte studerende,

– Vi gør allerede rigtig meget i forhold til studiemiljø og trivsel, og det skal vi gøre endnu mere af, også i forhold til hvordan det ser ud på national plan og de unges trivsel, og så kan det sagtens være at vi skal ind og arbejde mere specifikt med det her, og at det bliver vigtigere. Dem der kommer ind på kvote 2 kommer ind med nogle andre egenskaber og menneskelige værdier, og det er jo netop den diversitet, som vi gerne vil have ind i rummet og man kan sige, at vi har en lang historik på medicin, hvor halvdelen bliver optaget via kvote 2, og de sidder så sammen med den anden halvdel, som har haft langt over 10 i gennemsnit i gymnasiet. Så vi har i hvert fald noget erfaringsgrundlag at trække på. Det handler også lidt om data, og det skal vi også kigge på, det her er først fra 25, og vi har også lige en kandidat reform, som vi skal ordne, siger Helle Waagepetersen.

Optagelsesmodellen indebærer, at SDU fra 2025 anvender et fælles højt karakterkrav på tværs af universitetets uddannelser. Derfor skal studerende, der optages på akademiske bacheloruddannelser via kvote 1, som minimum have 7 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen, mens kravet til studerende, der optages på professionsbacheloruddannelser, er mindst 5.

Der er fortsat mulighed for at komme ind på SDU’s bacheloruddannelser via kvote 2. Der pågår pt. drøftelser internt på SDU om hvad der er en passende minimumsscore i optagelsesprøven til kvote 2, som kan matche det højere kvalitetskrav i kvote 1.

Kendt psykolog gæster Fredericia

0

Småbørnsforældre, fagfolk og interessede kan glæde sig til, når den tv-kendte psykolog, Sofie Münster, kommer til Fredericia den 21. september for at holde foredrag om de 0-5 årige med foredragstitlen: Den bedste start på livet.

Foredraget er målrettet småbørnsforældrene, når LECTURE den 21. september klokken 19.00 byder velkommen til det første foredrag i en serie på tre foredrag om børn og unge.

Intet har så afgørende betydning for børns udvikling og trivsel som den følelsesmæssige tilknytning til de voksne omkring dem. Det fastslår mere end 50 års forskning. Alligevel er denne viden aldrig blevet omsat til en konkret metode. I Den bedste start på livet introducerer Sofie Münster som den første i Danmark den tilknytningsbaserede opdragelse til forældre og tilknytningsbaseret pædagogik til fagfolk.

Riddergade 17 i Fredericia er lokationen, hvor publikum vil få mulighed for at høre et spændende foredrag, nyde snacks og en forfriskning. Foredragets tema er de 0-5 årige med titlen, “Den bedste start på livet”.

Münster vil introducere den tilknytningsbaserede opdragelse for forældre og professionelle. Hun vil præsentere mere end 50 års forskning, der understreger vigtigheden af den følelsesmæssige tilknytning mellem børn og de voksne omkring dem, og hvordan dette påvirker børns udvikling og trivsel.

Ved at dykke dybt ned i tilknytningsteorien, viser Sofie Münster forældre, hvordan en ægte, tæt relation til deres børn ikke bare er mulig, men også givende. Med en god blanding af humor og praktiske råd, demystificerer hun børns komplekse følelsesliv og viser, hvordan forældre kan forstå og imødekomme deres børns behov på en meningsfuld måde.

Münster betoner, at børn ikke skal skærmes fra deres store følelser, men skal lære at navigere i dem. Hun forklarer også, hvorfor klare grænser og rammer er altafgørende for en sund tilknytning. Målet er ikke at eliminere konflikter, men at håndtere dem på en måde, der mindsker deres intensitet og varighed, således at relationen mellem forælder og barn forbliver tryg og stærk.

I det hele taget gør Münster op med den fejlagtige opfattelse af, at konflikter nødvendigvis er tegn på dårlig opdragelse, og hjælper forældre med at se dem som naturlige og uundgåelige komponenter i en nærværende forældre-barn relation. Det ultimative mål er at lære børn at gøre det rigtige, uden at de føler sig forkerte i processen.

Billetter til foredraget kan bestilles her

Om Sofie Münster

Psykolog og bestsellerforfatter

Sofie Münster er specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting, der tilbyder forældre artikler og viden om opdragelse, kurser og en-til-en forløb for forældre i hendes psykologiske klinik i København. Derudover er hun fast psykolog på Go’ Morgen Danmark på TV 2.

Sofie er både uddannet cand.psych. og cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Derudover er hun efteruddannet i en række forskellige metoder inden for familieterapi, parterapi og individuel terapi. I 2018 blev hun udpeget som formand for Børne- og Socialministeriets opdragelsespanel. Sofie er selv mor til tre piger.

Sofies tilgang til børn bygger på 5 grundsten: (1) Det man kan selv, skal man selv – børn skal have lov til at udforske verden på egen hånd, for de vokser af selvstændighed og ansvar. (2) Børns indsats betyder mere end deres præstationer. (3) Børn er bedst sammen, og det er altid lige så vigtigt at være en god ven som en god elev. (4) Skammekroge og stuearrest er ikke vejen frem – vi behøver ikke at skælde ud eller straffe for at træde i karakter som voksne. (5) En lang barndom er en god barndom – den frie leg og fantasi skal dyrkes, så længe som muligt.

Sofies foredrag kan skræddersyes til at omhandle forskellige aldersgrupper og målgrupper, enten forældre eller fagfolk, ligeså vel som indholdet kan gøres mere generelt, så forskellige målgrupper kan slås sammen.

Inflationen på det laveste niveau i to år

0
Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen

August 2023 markerede en positiv økonomisk udvikling i Danmark med et fald i både inflation og kerneinflation. Selvom priserne på mælk, smør og leverpostej ikke er faldet markant, så er der gode økonomiske nyheder.

Ifølge data fra Danmarks Statistik steg det samlede forbrugerprisindeks i august med 2,4% sammenlignet med samme måned sidste år, et markant fald fra 3,1% i juli. Dette fald i inflation skyldes primært prisændringer på gas og leje af sommerhus.

Interessant nok er det ikke kun priserne på varer, der har oplevet denne udvikling. Mens priserne på varer i gennemsnit er faldet med 0,5% det seneste år, primært på grund af et prisfald på elektricitet, er priserne på tjenester steget med 5,2% det seneste år. Denne stigning i tjenester er hovedsageligt drevet af prisstigninger på leje af sommerhus.

Over 15kr for en liter letmælk, kan hurtigt ses på madkontoen. Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen

Kerneinflationen, der udelukker energi- og fødevarepriser, faldt også i august. Efter at have oplevet en årsstigning på 5,3% i juli, faldt kerneinflationen til 4,2% i august. Dette fald i kerneinflationen er også påvirket af prisændringer på leje af sommerhus samt pakkerejser.

Hvad angår den specifikke indflydelse af forskellige produktgrupper på prisudviklingen, har gruppen restauranter og hoteller haft den største effekt på det samlede forbrugerprisindeks i august. Dette skyldes primært en stigning i prisen på leje af sommerhus i august 2023 sammenlignet med august 2022.

Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset med 0,7%. Især prisændringer på leje af sommerhus, pakkerejser og fødevarer trak indekset ned, mens prisændringer på brændstof, husleje og fjernvarme havde en positiv effekt.

Næsten 24kr for en pakke smørbar er ikke noget unormalt syn. Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen

Inflationen er nu på det laveste niveau i næsten to år, hvilket er et positivt tegn for den økonomiske stabilitet i Danmark. Dagens data antyder en økonomisk normalisering og kan have langsigtede konsekvenser for forbrugeradfærd og erhvervsinvesteringer.

Ny Alfa Romeo 33 Stradale hylder historien, nutiden og fremtiden

0

Den legendarisk Alfa Romeo 33 Stradale fra 1960’erne, anset af mange som en af historiens smukkeste biler, både på og udenfor racerbanen, er genfødt som en helt ny sportsvogn. Den er håndbygget, smuk, moderne og super eksklusiv.

Den nye Alfa hylder mærkets historie og ser samtidig fremad mod en elektrisk fremtid. Den fås enten med en charmerende V6 twin-turbo motor med 620 heste eller en elektrisk motor med 750 hestekræfter. Om du kan købe en? Det korte svar er nej. Stradale 33 bygges i en begrænset serie på 33 eksemplarer, og de er alle solgt på forhånd.

”Bottega”

“Bottega” er et nøgleelement i Alfa Romeos 33 projekt, hvor et team af eksperter samarbejder tæt med den enkelte kunde for at designe hver af de 33 unikke og eksklusive biler. Derfor er der ikke to biler, der er ens. ”Bottega” er Alfa Romeos nye ”coach-build” afdeling og er placeret i Sala del Consiglio museet i Arese i Milano, hvor designet af den originale 33 Stradale blev godkendt tilbage i 1967. Med tilføjelsen af Bottega-afdelingen kan Alfa Romeo håndbygge specialproduktioner og nå nye højder af detaljeringsgrad og individualisering.

For at sikre at bilens historie og ikoniske karakter respekteres, skal kundens ønsker til individualisering godkendes af 33-komitéen, inden bilen kan bygges. Komitéen består af Alfa Romeos ledelsesgruppe og ledes af mærkets CEO, Jean-Philippe Imparato, som udtaler:

– Med den nye 33 Stradale ville vi skabe en bil, der levede op til vores historie, støttede op om vores brand og ville gøre de mange ”Alfisti” fans stolte. Dette er kun lykkedes takket være vores teams ekspertise, hårde arbejde og passion og fordi vi i ledelsen har støttet op om projektet og har en klar ambition om at skrive nye kapitler til mærkets fremtid i fuld respekt for dets unikke historie. Dette er Alfa Romeos første specialbyggede bil siden 1969, og jeg kan love for, at det ikke bliver den sidste, oplyser bilfabrikanten.

Den nye 33 Stradale afspejler Alfa Romeo-teamets passion for mærket og ønsket om at skabe noget virkelig exceptionelt under Stellantis gruppens paraply. Den er beviset på at man som passioneret premium- og sportsvognsmærke med en lang historie, stadig kan udvikle unikke, smukke biler med masser af karakter, der appellerer til hjertet og kærligheden til automobilet.

Design

Den nye 33 Stradale er designet af Alfa Romeos design studio Centro Stile og er inspireret af forgængeren fra 1967. De grundlæggende designlinjer og bløde muskuløse former har de to generationer til fælles, men overfladerne på den nye Alfa er blevet mere dramatiske og tidssvarende, ift. hvad produktionsteknikker tillader i dag. Proportionerne er blevet gjort mere kompakte, og bilen er super aerodynamisk med en Cx værdi på 0,375 uden hjælp fra aktive systemer – og så har der også sneget sig designdetaljer ind, som vil gå igen i fremtidige biler fra det italienske mærke.

Fronten er tydeligt inspireret af den første generation 33 Stradales store bløde forskærme, og proportioneringen af forlygter og grill er bevaret. Til gengæld tilføjer de ellipseformede lygter med det avancerede lysbånd og lygter samt nyfortolkningen af den ikoniske Alfa Romeo grill, Scudetto, et element af sofistikeret high-tech, der skuer ind i fremtiden. På kølerhjelmen bryder en skarpt skåret trekant bilens bløde linjer, der peger ned mod logoet og Scudetto’et. Den skaber både dramatik til den ellers bløde form, men er også en reference til det luftindtag, den gamle 33/2 Stradale havde på kølerhjelmen.

Bilens side domineres af to kurver over for- og baghjul, det store luftindtag samt de flotte avancerede ”butterfly” døre, der lidt usædvanligt er hængslet i loft og døråbningens nederst højre hjørne. Da dørene er i glas fra sideruden til op over taget, giver det en hel speciel følelse, der minder om at side i cockpittet på et fly.

Bagenden på 33 Stradale er decideret aggressiv. Den har et relativt lille udhæng bag ved baghjulene, og hjørnerne er ligesom på den originale 33 Stradale skåret skarpt for at forbedre luftens flow, når den forlader bilen. En sjov detalje er de store cirkulære baglygter, der fortsætter som to store sorte cylindre hen på bagskærmen og indrammes af en udskæring, der spejler den originale bils luftindtag placeret på netop samme sted. Det nederste af bagenden er holdt i sort med dobbelt udstødning på hver side og en stor diffuser for neden.

Interiør

Den nye 33 Stradale fås med to forskellige interiør: Tributo, der hylder originalen og Alfa Corse, der fokuserer på et meget sportsligt udtryk. Begge interiør er minimalistiske og støvsuget for information og knapper, der kan distrahere fra køreoplevelsen. De helt essentielle funktioner kan tændes og slukkes via mekaniske kontakter på midterkonsollen og i loftet, der yderligere fremhæver følelsen af flycockpit. Det legendariske Alfa Romeo teleskop instrumenthus er udført i et helt nyt 3D design, der både ser godt ud og er let aflæseligt. Ud over skærmen og de få funktions-kontakter, er al interaktion og kommunikation med bilen tiltænkt rattet; ikke via rat-knapper eller touch-funktioner men ved at køre bilen – det er det,det handler om i 33 Stradale, at køre bil.

Specifikationer

Køreegenskaberne er blevet fintunet af Alfa Romeos formel 1 kører Valtteri Bottas på den legendariske Balocco-bane i Vercelli provinsen i Italien. Den nye Alfa er godkendt og bygget til både offentlig vej og til at komme hurtigt rundt på en racerbane – også for en ikke-racerkører. Den er konstrueret med en H-ramme i aluminium og en monocoque ramme i carbon, der tilsammen giver en perfekt kombination af lav vægt, vridningsstabilitet og sikkerhed.

Benzinmotoren er en videreudvikling af den legendariske 3,0 liters V6 twin-turbo motor fra mærkets hurtige Quadrifoglio-udgaver, men her yder den over 620 hestekræfter og har en topfart på 333 km/t. Den er udstyret med 8-trins DCT-gearkasse, har baghjulstræk og et elektronisk spærredifferentiale.

Den elektriske udgave har 750 hestekræfter, en topfart på over 310 km/t og en estimeret rækkevidde på 450 kilometer (WLTP). Batteriet er på 102 kWh og ladeløsningen bygger på 800 volts-teknologi.

Både benzin- og eludgaven går fra 0-100 km/t på under tre sekunder og bruger 33 meter på at bremse fra 100-0 km/t. For at opnå så kort en bremselængde har 33 Stradale et integreret Alfa Romeo brake-by-wire system, der både giver kontrolleret bremsetryk og god føling med bremsepedalen. De fire hjul har ventilerede og perforerede carbon-keramiske bremser fra Brembo med seks-stemplede monoblokkalibre i aluminium foran og fire-stemplede bag. Det Alfa Romeo-udviklede dual-arm hjulophæng med aktive støddæmpere og semi-virtual styring på begge aksler, gør bilen i stand til at levere ultra-pæcis styring og sublim kontrol i alle situationer og på alle slags underlag.

For både at imødekomme komfort på vej og hurtige tider på racerbane, er bilen udstyret med køreprogrammerne ”Strada” (vej) og ”Pista” (racerbane). Strada sikrer en blødere levering af kræfter og gearskifte, mere komfortabel affjedring, og aktive udstødningsventiler åbner først op for rabalderet over 5.000 omdrejninger. Pista gør på samme parametre alt det modsatte af Strada. Dvs. at man her bliver udsat for en stiv og hård affjedring, fuld råderet over alle hestekræfter, et gearskifte der hamrer gearene ind, åbne udstødningsventiler, hurtigere respons på speeder- og bremsepedal samt mulighed for at slå alle former for traction control fra.

Der vil kun blive bygget 33 eksemplarer af 33 Stradale, og bilerne er solgt. De heldige 33 kunder får en helt unik oplevelse, når de i samarbejde med Alfa Romeo Bottega-afdeling skal bygge og specificere deres helt egen unikke bil og afslutte processen med at signere bilens chassisnummer.

Den nye 33 Stradale er essentiel for det italienske mærkes selvforståelse historisk, i dag og i fremtiden. Den er beviset på, at Alfa Romeo under den store Stellantis koncern har plads til at hylde mærkets lange gloværdige racing historie og samtidig videreføre traditionen for at udvikle og producere smukke, sportslige italienske biler, der sprudler af passion og kærlighed til de firehjulede. Det bliver spændende at se, hvordan Alfa Romeo angriber elektrificeringen af mærket, når den første elektriske Alfa ser dagens lys i 2024, og mærket bliver fuldt elektrisk i 2027.

Siden starten i Milano i 1910 har Alfa Romeo designet og fremstillet nogle af de mest stilfulde og eksklusive biler i bilhistorien. Denne tradition lever videre i dag, hvor Alfa Romeo fortsætter med at have en unik og innovativ tilgang til design af biler i premiumklassen.

Performance, lidenskab og design er grundpillerne i Alfa Romeo, som med smukke linjer forener mærkets rene og originale ånd samt motorsporthistorie. Efter mere end 30 års fravær fra F1 motorsport er Alfa Romeo tilbage i motorsportens elite med Alfa Romeo Sauber F1-team.

Alfa Romeo er en del af Stellantis, som designer, udvikler, fremstiller og sælger køretøjer og relaterede dele, tjenester og produktionssystemer over hele verden. Stellantis’ bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Citroën, Dodge, DS Automobiles, Fiat, Fiat Professional, Jeep, Lancia, Maserati, Opel, Peugeot, Ram og Vauxhall.

Over 400 grunde til at vi skal tænke os godt om

0
Foto: AVISEN

Af Karsten Byrgesen, Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Taulov ved Fredericia er et gigantisk erhvervsudviklingsområde, der i stor hast, er ved at udvikle sig til mere end bare et logistik og trafikalt knudepunkt. Jeg forstår borgerne i Taulov når de udtrykker en bekymring der både retter sig mod en meget intensiv lokal tung trafik og et aspekt af frygt for at have risikovirksomheder i baghaven. Lad mig først både rose de mange erhvervsinitiativer og samtidigt hilse de mange virksomheder velkommen. Med DanmarkC – eller industripark Taulov – ser vi et område der er i en rivende vækst, der for alvor har ført Fredericia ind på en topplacering. Seneste skud på stammen er etableringen af et brint distributionscenter på Stakkesvang. Men der er et meget stort problem. Oplysningerne om virksomheden og vurderingen af de miljømæssige konsekvenser mangler, hvilket er problematisk når der èr iværksat en høring. Den daglige trafikale belastning vil blive markant udfordret med tilgang af 400 daglige tung-transport (til/fra) lastvogne der skal aftente Brint.

Som fagpolitiker i Teknisk udvalg ved Fredericia kommune, burde jeg have detaljeret kendskab til projektet men det har jeg ikke. Selve projektet fik jeg kendskab til som en færdig sag der bare skulle vinkes af. Mit førte spørgsmål var, hvad siger borgerne i Taulov, der jo tidligere har afvist en gas risikovirksomhed? Hvorledes og i hvilken form kommer brinten til distributionscentralen? Og endeligt, hvorfor ligger denne facilitet ikke ved siden af Everfuel brintvirksomheden på Ydre Ringvej?

Processen. Vi står i en beslutningsfase, hvor sagen er sendt i offentlig høring. På den ene side kommer politikernes og borgernes inklusion for sent, hvilket jeg ikke kan ignorere. Det gør den fordi de planlægningsmæssige beslutninger i den kommunale forvaltning allerede er taget. På den anden side præsenteres vi for halve løsninger og sandheder, der ikke kommunikerer det fulde omfang af projektet, som beskrevet ovenfor. Alt har konsekvenser og der er behov for at gentænke beslutningsprocessen og reel inddragelse af borgerne.

SF vil give sydjyske borgere ret til del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller – som i Sæd

0
Foto: AVISEN

SF vil give sydjyske borgere ret til del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller – som i Sæd.

Når der fremover skal opsættes flere vindmøller og solceller, så ønsker SF, at seks procent af den løbende indtjeningen lander lokalt hos borgerne og i kommunekasserne i stedet for i lommerne på ejerne af energiselskaberne.

– Hvis man skal leve med de mange energianlæg i landdistrikterne, skal man også have noget ud af det. Derfor er det mest retfærdigt, at kommunerne og borgerne får en større andel af indtjeningen for salget af den grønne strøm, og som jo kan bruges på udvikling i områder, der nogle gange også er udfordrede, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs gruppeformand og landdistriktsordfører.

Hun peger på, at borgerne i Sæd er lykkedes med at indgå en aftale om at få penge til landdistriktsudvikling mod at borgerne har sagt ja til opstilling af seks vindmøller. Men også at et nyt solcelleanlæg i Viuf tilsyneladende kun giver borgerne et rekreativt anlæg som kompensation.

– Det er jo langt fra sikkert, at man kan lave sådan en aftale som i Sæd, og derfor er der brug for noget regulering, som giver borgerne nogle rettigheder. Hvis de skal se på anlæggene, skal de også have noget ud af det, forklarer hun.

– Klimakrisen er vor tids største trussel. Ligesom landdistrikterne tjener gode penge på at lave mad, så resten af befolkningen ikke sulter, så skal de selvfølgelig også have deres rimelige andel af indtjeningen på salg af energi fra solceller og vindmøller, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs klimaordfører.

Mange partier i Folketinget har aftalt at forbedre mulighederne for lokal indflydelse på og gevinst fra anlæggene. Det skete med ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra sommeren 2022. Men SVM-regeringen har stadig ikke fremlagt en ny model, og usikkerhed om vilkårene i en ny ordning er med til at forsinke nye projekter.

– Regeringen må ikke løbe fra den aftale. Den her sommer har med al tydelighed vist os, hvor meget den grønne omstilling haster. Vi skal gøre os helt og aldeles uafhængige af Putins gas og sørge for den grønne omstilling, så vi får gang i produktionen af vedvarende energi, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Med ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra sommeren 2022 blev der samtidig sat et mål om, at der skal være fire gange så meget grøn strøm fra solceller og vindmøller på land i 2030.

– Vi har sat ambitiøse mål for produktionen af mere grøn strøm. For mig at se skylder vi derfor også at belønne de borgere mere, som skal bo side om side med energianlæggene. Derfor bør der meget hurtigt aftales en ny model, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs gruppeformand.

Forbrugerne lader algoritmen vælge hotelopholdet

0
Foto: Hotel Vejlefjord

Danskerne har for længst adopteret brugen af online bookingplatforme til at reservere deres hotelophold, men en ny analyse fra Konkurrencerådet viser, at vores valg styres i høj grad af platformens søgealgoritmer.

Over 400.000 søgeresultater fra 66.000 forskellige hotelovernatninger indgik i undersøgelsen, der også involverede et eksperiment med 1.114 forbrugere med planer om at rejse til Berlin. Resultaterne kan ændre, hvordan vi forstår forbrugeradfærd og konkurrence i den digitale tidsalder.

Ifølge Jesper Linaa, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er det ofte algoritmens sortering af hoteller, der vejer tungest i forbrugernes endelige beslutning. Det er så afgørende, at hotellerne hellere vil betale for en fordelagtig placering på listen over søgeresultater end at investere i at tiltrække gæster ved at sænke priserne.

De fleste bookingportaler viser forbrugeren en præsenteret liste, der er sorteret efter kriterier som “Anbefalet” og “Vores favoritter.” Disse kriterier styres i stor grad af, hvor meget hotellet betaler til portalen, og det har en betydelig indvirkning på forbrugernes valg. Det er en praksis, der, ifølge Linaa, kan underminere de fordele, som forbrugere ellers ville have ved at bruge platformene, idet det begrænser mulighederne for konkurrence på væsentlige parametre som pris og kvalitet.

Men bookingplatformenes popularitet er ikke svær at forstå. Tal fra 2020 viser, at 38 procent af alle europæiske hotelreservationer på nettet blev foretaget via en platform. Disse platforme har utvivlsomt gjort det nemmere for forbrugere at finde og sammenligne hoteller over hele verden, og det har også spillet en rolle i at intensivere konkurrencen i hotelbranchen. Men som Jesper Linaa pointerer, kan de samme algoritmer, der gør det nemt for forbrugere at søge, også komplicere processen og mudre overblikket.

Derfor er det afgørende, at forbrugere er proaktive i deres søgning. Det er vigtigt at sortere søgeresultaterne efter pris og benytte andre filtermuligheder for at sikre, at man får det bedste tilbud. Det er også klogt at tjekke flere forskellige portaler og eventuelt kontakte hotellet direkte for at forhandle om prisen eller for eksempel få et bedre værelse eller inkluderet morgenmad.

Konkurrencerådets arbejde kaster lys over et vigtigt aspekt af, hvordan digitaliseringen skaber nye udfordringer og muligheder i spændingsfeltet mellem forbrugere, virksomheder og markedspladser. Med fremkomsten af nye forretningsmodeller og store platforme, der udfordrer de traditionelle rammer for konkurrence, bliver forbrugeroplysning endnu mere afgørende.

Det er klart, at det digitale landskab har ændret reglerne for, hvordan vi booker hotelophold. Men mens bookingplatforme har bragt fordele i form af nem søgning og større valgmuligheder, fremhæver Konkurrencerådets analyse behovet for forbrugerbevidsthed i den digitale tidsalder.

Gode råd til forbrugere, der søger hotelværelse på bookingportaler

  1. Sorter søgeresultaterne: Mange bookingplatforme er indstillet til at vise dig betalte søgeresultater øverst. Det vil sige søgeresultater, hvor hoteller har betalt for at få en høj placering. Ofte kan du med få klik vælge at få søgeresultaterne sorteret efter for eksempel laveste pris i stedet.
  2. Brug filtre på søgesiden: Hvis du søger bredt efter laveste pris, risikerer du at få alt for mange resultater, som gør det svært at vælge. De fleste bookingplatforme giver dig mulighed for at sætte filtre på den søgning som for eksempel afstand til centrum, pool eller inklusive morgenmad.
  3. Tjek mere end en portal: Bookingplatformen vil typisk kun vise priser fra de hoteller, den har aftaler med. Vær opmærksom på, at der kan være andre hoteller i området, som måske kan tilbyde noget bedre.
  4. Kontakt hotellet direkte: Det er ikke altid, at bookingplatformen har det bedste tilbud på et hotel. Måske kan du få adgang til flere værelser eller lavere priser ved at kontakte hotellet på mail eller telefon.
  5. Overvej dine behov, før du søger: Det er nemt at lade sig friste af gode tilbud, så overvej før du søger, om du har brug for et hotel tæt på centrum, om du vil have en afbestillingsforsikring eller har andre ønsker til dit ophold.
  6. Vær opmærksom på markedsføringen: Du kan møde udsagn som ”Book nu”, ”Kun tre tilbage”, ”Spar X procent”. Det er virkemidler, som kan få dig til at træffe en måske for hurtig beslutning.
  7. Tjek om du indgår aftale med hotellet eller bookingplatformen. Det har betydning, hvis der opstår problemer, og du vil klage. Hvis bookingsiden blot er formidler, mellemled eller agent skal det tydeligt fremgå, at den ikke er ansvarlig. Hvorvidt et sådan forbehold er gyldigt vil bero på en konkret vurdering.
  8. Betal med internationalt kreditkort: Du kan gøre indsigelse via din bank, hvis der uberettiget er hævet penge på din konto, når du har betalt med internationalt kreditkort. Det kan for eksempel have betydning, hvis hotellet går konkurs.
  9. Tjek brugeranmeldelser: Undersøg om mange brugere har anmeldt hotellet, og om der er forhold, som de generelt er utilfredse med.

Sundhedspersonale skal have mere tid til kerneopgaver

0
Danskernes tillid til sundhedsvæsenet er afgørende, så man for eksempel tør fortælle lægen, hvad man fejler. Sundhedsdata er noget af det dyrebareste, vi har. Foto: Danske Regioner.

Robusthedskommissionen har fremlagt 20 anbefalinger, der har til formål at styrke det danske sundhedsvæsen og ældrepleje. Med en tværfaglig kommission bag sig har anbefalingerne et bredt sigte: mere tid til borger- og patientnære kerneopgaver, styrket robusthed i systemet og et mere fleksibelt og effektivt arbejdsmiljø.

Kommissionen blev etableret i august 2022 som en direkte udløber af en sundhedsreform indgået i maj samme år. Arbejdet blev kortvarigt sat i bero under Folketingsvalget, men blev genoptaget i december 2022 med fornyet energi. Nu, to måneder før forventet, har kommissionen offentliggjort deres anbefalinger.

Søren Brostrøm, formand for Robusthedskommissionen, slår fast, at “vi ikke kan fortsætte som hidtil, hvis vi ønsker et sundhedsvæsen og en ældrepleje, der er attraktive arbejdspladser, hvor borgerne føler sig godt behandlet.” Han fremhæver nødvendigheden af “gennemgribende forandringer i tilrettelæggelsen af sundheds- og ældrepleje, især med den stigende andel af ældre og personer med multisygdomme.”

Brostrøm uddyber:

– Vi skal blive bedre til at prioritere, reducere antallet af opgaver, finde mere effektive arbejdsgange og styrke arbejdsmiljøet. Det er en helhedsorienteret tilgang, der kræver en bred opbakning fra alle aktører inden for sundheds- og ældrepleje; det inkluderer politikere, fagfolk, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde bakker op om kommissionens anbefalinger:

– Selvom finansiering er vigtig, kan vi ikke købe os ud af problemet. Vi er nødt til at tænke i nye baner.

Løhde fremhæver, at kommissionen “giver flere konkrete forslag til, hvordan vi kan aflaste de mest belastede medarbejdere og forbedre vagtplanlægningen. Derudover bør vi sætte skub i den digitale omstilling for at optimere systemet yderligere, siger hun.

Med de 20 anbefalinger har Robusthedskommissionen tegnet konturerne af et forbedret sundhedsvæsen og ældrepleje, hvor personalet kan fokusere mere på deres kerneopgaver. Selvom anbefalingerne er ambitiøse, understreger de både nødvendigheden og muligheden for forbedring. Det forventes nu med stor spænding, hvordan disse forslag vil blive modtaget og implementeret, og ikke mindst, hvilken betydning de vil have for fremtidens sundhedsvæsen og ældrepleje i Danmark.

Faktaboks: Robusthedskommissionens medlemmer

  • Søren Brostrøm, tidligere direktør, Sundhedsstyrelsen, formand for kommissionen
  • Annemarie Hellebek, hospitalsdirektør, Bornholms Hospital
  • Bodil Overgaard Akselsen, chefsygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
  • Christian Bøtcher Jacobsen, professor i sundhedsledelse, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
  • Christian Harsløf, direktør, KL
  • Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstforkvinde, Dansk Sygeplejeråd
  • Helene Rasmussen, direktør for Social og Sundhed, Gentofte Kommune
  • Klaus Larsen, IT-direktør, Region Nordjylland
  • Lisbeth Lintz, formand, Akademikerne
  • Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi og –ledelse, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
  • Mona Striib, forbundsformand, FOA
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Per B. Christensen, formand, Danske SOSU-skoler
  • Ricco Dyhr, sygehusdirektør, Nykøbing Falster Sygehus
  • Rikke Margrethe Friis, forhandlingsdirektør, Danske Regioner
  • Thomas Kiær, administrerende direktør, Acure Privathospital

To mænd anholdt for indbrud i margarinefabrik

0

Klokken 15.42 torsdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om indbrud i den tidligere margarinefabrik på Solkilde Allé i Vejle.

Da politiet ankom til stedet, fandt de to mænd i færd med at tilegne sig forskellige genstande fra fabrikken.

De to involverede personer blev omgående anholdt. Det drejer sig om en 53-årig mand fra Hedensted og en 48-årig mand fra Skanderborg. Efter anholdelsen blev de to mænd afhørt af politiet. – Efter afhøring og sagsbehandling fandt vi ikke nogen anledning til, at de skulle fremstilles, oplyser vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi. Begge mænd blev derfor løsladt.

Ny bil på markedet er helt unik

0

Medejer af Nordic Motors, Kennet Kjestrup, er glad for at kunne fremvise en helt unik bil, der er tilpasset af køberen. Der er praktisk talt ikke en udgave af bilen, der er ens, fortæller han.

37-årig fredericianer truede 16-årig med kniv og voldtog hende – nu...

0
KRIMI. En 37-årig mand fra Fredericia er torsdag blevet idømt tre år og ni måneders fængsel ved Retten i Kolding for voldtægt og frihedsberøvelse...

SOSU-krisen: Mangler vi hænder, er systemet problemet – ikke de unge. 

0
Jeg vil gerne starte med et forbehold: De tal, jeg refererer til, stammer fra pressen og FOA, så hvad der er op og ned...

Politiet efterlyser personer i sager om kontaktbedrageri

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere personer, der er mistænkt for at stå bag flere kontaktbedragerier mod ældre borgere...

Unge i flere af Trekantområdets kommuner tager stadig fritidsjob – men færre end tidligere

0
ARBEJDSMARKEDET. Unge i flere af Trekantområdets kommuner er fortsat godt repræsenteret på arbejdsmarkedet, når det gælder fritidsjob. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening for 2023...

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

0
KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen...

Kun 3 ud af 24 sosu-elever fik kontrakt – på trods af advarsel om...

0
UDDANNELSE. Det er efterhånden bredt anerkendt, at Danmark står med en stor udfordring i ældreplejen. Manglen på hænder og hjerter mærkes allerede, når kommuner...