Der bliver indført en arbejdspligt for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et opholdskrav og et beskæftigelseskrav. Det er borgere på den laveste sats i det kommende kontanthjælpssystem, og de skal som udgangspunkt bidrage i et omfang, der svarer til fuld tid.
Fra 1. januar 2025 bliver arbejdspligten en del af kontanthjælpssystemet. Det betyder, at alle borgere, som ikke opfylder et krav om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), skal deltage i arbejdspligten for at modtage sin fulde ydelse.
Aftalen om en arbejdspligt er indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti og kommer i forlængelse af de to netop indgåede aftaler om kontanthjælpssystemet.
Indsatsen i arbejdspligten kan bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser. Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud. Kommunen skal dog altid sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.
Hvis borgeren har ordinære løntimer, så vil det nedsætte det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også nedsætte antallet af timer, som borgeren skal have beskæftigelsesindsats i arbejdspligten.
Hvis borgere i arbejdspligten har fravær uden en rimelig grund, vil vedkommende blive trukket i ydelse.
Arbejdspligten gælder for borgere, som ikke lever op til opholdskravet og beskæftigelseskravet. De vil modtage den nye mindstesats i et fremtidigt kontanthjælpssystem.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– I Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt – og mest værdigt for den enkelte. Det drejer sig om ret og pligt. Indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, skal opleve, at de har noget at bidrage med og gør en forskel. At de har noget at stå op til om morgenen. Det sikrer vi nu med en arbejdspligt.
Økonomiminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen:
– Kommer man til Danmark, skal man mødes med krav om, at man forsørger sig selv. At møde et andet menneske med krav og forventninger er et signal om, at man regner dem for noget. Men som det er i dag, er alt for mange indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, ikke i job. Det er ikke godt – hverken for den enkelte, for samfundet eller for de børn, som ikke ser deres forældre gå på arbejde. Derfor er vi enige om at indføre en ny arbejdspligt, som kan være en trædesten for den enkelte ud på arbejdsmarkedet.
Politisk ordfører for Moderaterne, Monika Rubin:
– Det er godt for børn at vokse op med forældre, der går på arbejde ligesom deres forældre kan få gavn af at opleve det arbejdende fællesskab. Naturligvis i et individuelt tilrettelagt forløb, så man også kommer til at arbejde med noget af det virksomhederne efterspørger og som dermed kan føre til beskæftigelse. Jeg håber arbejdspligten bliver midlertidig for mange og at det i stedet bliver en motorvej ind i det arbejdende fællesskab.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek:
– Alt for mange udlændinge står fortsat uden for det danske arbejdsmarked. 40 procent af alle kvinder, der har modtaget kontanthjælp i over 10 år, har ikke-vestlig baggrund. Det hverken kan eller skal vi acceptere. Vi vil have alle med i arbejdsfællesskabet, og derfor indfører vi nu en ny arbejdspligt, som skal sikre, at ingen sidder derhjemme på mindstesats.
Beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, Charlotte Munch:
– Når man kommer til Danmark, så skal man arbejde. Det er en grundsten i det danske samfund. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at der er så mange arbejdsløse indvandrere, der ikke vil bidrage. Det skal der laves om på. Med arbejdspligten sender vi et klart signal om, at det ikke skal være en badeferie at være på kontanthjælp.
Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann:
– Arbejdspligt bør være en selvfølge, hvis man vil nyde godt af skatteyderbetalte overførselsindkomster. Derfor er Dansk Folkeparti selvfølgelig med i denne aftale. Men jeg kan da godt forstå, hvis der sidder danskere og undrer sig over, at det her først bliver et krav fra 2025. Det er jo udtryk for en frygtelig politisk naivitet og berøringsangst, at vi i Danmark ikke for længst har indført arbejdspligt for indvandrere, der har været her i mange år.
