Kamp for Danmarks suverænitet

0

Til det kommende Europa-Parlamentsvalg den 9. juni 2024 er jeg stolt af at repræsentere Dansk Folkeparti. Mit ønske om at deltage i dette vigtige valg udspringer af en dyb forpligtelse til at arbejde for danske interesser.

Jeg mener at EU underminerer Danmarks nationale suverænitet. Medlemskabet indebærer en overførsel af beslutningskompetence fra den danske regering til EU-institutionerne. Dette fører til, at vigtige nationale beslutninger træffes uden tilstrækkelig hensyntagen til danske interesser og værdier.

Jeg vil bekæmpe det demokratiske underskud, som lever i bedste velgående i EU. Beslutningsprocesserne i EU-institutionerne er ofte komplekse og fjerne fra danskerne, hvilket resulterer i manglende direkte indflydelse for den danske befolkning på vigtige beslutninger. Dette underminerer det repræsentative demokrati, som vi i Dansk Folkeparti vægter højt.

Jeg nærer også en dyb bekymring over konsekvenserne af EU’s princip om fri bevægelighed. Det har indlysende negative påvirkninger for det danske arbejdsmarked, velfærdsydelser og sociale strukturer som følge af indvandring fra andre EU-lande. Derfor skal vi tage kontrollen tilbage, ved at udtræde af Schengen-aftalen så vi kan få indført permanente grænsekontrol for at beskytte danmarks interesser.

I Dansk Folkeparti er vi også kritiske overfor EU’s økonomiske politik og deres såkaldte bidragssystem. Jeg mener, at Danmark betaler mere til EU, end det vi får tilbage, og at det har negative konsekvenser for den danske økonomi.Samtidigt har EU’s beslutninger om økonomi direkte påvirkning på dansk erhvervsliv og beskæftigelse.

Afslutningsvis ønsker jeg at fremhæve min bekymring om, at EU’s politikker og reguleringer mangler tilpasningsevne til nationale forhold og værdier. Denne ensartet tilgang truer den kulturelle mangfoldighed i medlemslandene og fører til en standardisering, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til dansk kultur og traditioner.

Den 9. juni 2024 er en mulighed for os alle til at deltage i den demokratiske proces og påvirke den retning, vi ønsker for Danmark. Jeg ser frem til at arbejde hårdt, lytte til vælgerne og forfølge Dansk Folkepartis vision om mere dansk suverænitet.

Med venlig hilsen
Sune Nørgaard Jakobsen
Kandidat til Europa-Parlamentvalget 2024

En stærk mening om regeringens opførsel i Nordic Waste-sagen

0

Når vi ser på Mette Frederiksens udtalelser, er det som om, hun har glemt, at hun ikke længere er DSU-formand, men faktisk Danmarks statsminister. Det er jo ikke hendes opgave at drive en “folke-domstol” i baren. Danmark er ikke i en bananrepublik!

I Danmark er vi et demokratisk retssamfund, hvor man er uskyldig til det modsatte er bevist (skattesager undtaget), vi har domstole og retsvæsenet til at straffe folk, der bryder loven.

Peter Hummelgaard burde virkelig huske at han er justitsminister, ikke en ungdomspolitiker, der laver protestplakater. Vi har et retssystem. Det er ikke politikerne, der dømmer folk. De laver lovene. Ellers er Danmark længere et retssamfund.

Randers kommune står med en sag, hvor ingen reelt ved, hvilket ansvar Torben Østergaard-Nielsen har i sagen. Man ved at han er milliardær, og det får socialdemokraterne til at blæse på retsprincipper og lighed for loven.

Benny Engelbrecht kører kampagne på Twitter mod revisionsfirmaet PWC for at i 2022 have uddelt en pris til Torben Østergaard-Nielsen. Det er ikke revisorerne, der bestemmer lovene. Socialdemokrater kører så meget i selvsving, at folkevalgte politikere udskammer lovlydige virksomheder fordi de for flere år siden har givet en pris til en mand, som Socialdemokratiet ikke kan lide.

Det er fair at spørge, om der er nogen voksne til stede i regeringen, når man ser den slags opførsel. Nogle i regeringen har brug for at huske deres roller og ansvar. Der er svært at finde realiteter eller underholdning i deres udtalelser.

Randers Kommune miljøgodkendte Nordic Waste uden at lave en miljøundersøgelse? Virksomheden ser ud til at være certificeret ved Bureau Veritas i Fredericia (de bruger deres logo), hvad siger den nuværende miljøtilladelse omkring mængder, opbevaringsmetode og liggetid? Mange simple spørgsmål der nemt burde besvares i og af kommunen og deres certificerende bureau.

Vi har en konkurslov i Danmark og den har Nordic Waste ret og pligt til at følge når deres situation er til dette.

Som Liberal undres vi os over det manglende lederskab regeringen, myndighederne og andre der burde vide bedre udviser.

En stor tak til de mange kræfter der straks tog del i de forebyggende handlinger uden at kny, så situationen kom under kontrol.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

Komfur skyld i brand i stråtækt hus

0

Et stråtækt hus ved Gammel Sving i Skærupskov, beliggende i Vejle Kommune, var ramt af brand, udløst af en teknisk fejl i et komfur. 

Ifølge Sydøstjyllands Politi gik køkkenets komfur i huset i brand, hvilket forårsagede en varme der skabte en mindre røgudvikling.

Vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at da politiet ankom til stedet, var branden allerede slukket. Der var ingen personer, der kom til skade i forbindelse med hændelsen.

Politiker: Man udstiller milliardær uden at kende hoved og hale

0

Jonas Jensen fra Nye Borgerlige sidder i Middelfarts Byråd. Han har fulgt sagen omkring Torben Østergaard-Nielsen og Nordic Waste, og han er træt af, at folk langer ud efter milliardæren fra Middelfart.

Nordic Waste er i fokus, da der ved deres anlæg i Ølst var sket et jordskred, som kunne udvikle sig til en miljøkatastrofe, da virksomhedens formål var at rense forurenet jord. Efter sagen ved Ølst i Randers Kommune har Nordic Waste erklæret sig konkurs, og der langes ud efter Torben Østergaard-Nielsen, som ejede hovedparten af firmaet.

– Jeg synes, at man udstiller Torben uden at vide, hvad der er hoved og hale i det. Man er skyldig, indtil det modsatte er bevist, men det er som om, at folkedomstolen har talt. Det klæder hverken befolkningen eller medierne at dømme Torben på forhånd, siger Jonas Jensen.

I stedet for at rette skyts mod Østergaard-Nielsen mener Jonas Jensen, at man skal kigge på en anden part i sagen.

– Min erfaring fra lokalpolitik siger mig, at man kunne undersøge Randers Kommune nærmere i denne sag. I stedet bliver der skudt løs mod en mand, der ikke er dømt. Man skal behandle mennesker pænt og vente på resultatet af en retssag, før man dømmer folk, forklarer Jonas Jensen.

Jonas Jensen mener derfor, at Randers Kommune skal kigges efter i sømmene i sagen.

– Jeg har før set i lignende sager, at der kan komme skeletter ud af skabet. Om det er tilfældet her, ved jeg ikke endnu, men jeg synes, det går over stregen at gå hårdt til Torben og hans familie, slutter Jonas Jensen.

AVISEN har rettet forespørgsel til samtlige partier i Middelfart Byråd omkring sagen med Nordic Waste og Torben Østergaard-Nielsen. Socialdemokratiet udtalte sig ved politiske ordfører Kaj Johansen, mens Venstres Kent Mosgård oplyser følgende:

– Som byrådsmedlem forholder jeg mig til politik i Middelfart og har derfor ikke behov for at udtale mig, hverken i den ene eller anden retning, om sagen i Randers, lyder det fra Mosgård.

Dermed er det ikke muligt at få Venstres besyv med sagen.

Danmark er i EM-finalen for første gang i ti år

0
Håndboldlandskamp danmark - Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022

Danmark vandt 29-26 i EM-semifinalen mod Tyskland og er for første gang siden 2014 i EM-finalen.

Danmark var ellers i problemer i første halvleg mod det tyske hjemmehold, der gav danskerne store problemer angrebsmæssigt.

Bagkæden med Rasmus Lauge, Simon Pytlick og Mathias Gidsel fungerede ikke, og Mikkel Hansen blev hidkaldt fra bænken og endte med at spille en stor rolle.

Alligevel var Danmark bagud 13-10, men i slutningen af første halvleg gik Danmark i syv mod seks, og det blev kampafgørende. Danskerne fik reduceret til pausestillingen 14-12.

I anden halvleg kom Emil Nielsen ind i målet. Han parerede den ene tysker efter den anden. Fra stillingen 18-17 så Danmark sig ikke tilbage og kom foran med 26-21.

Tyskland gav dog ikke op, men Danmark var i en klasse for sig og vandt opgøret med 29-26.

Dermed spiller Danmark EM-finale på søndag mod Frankrig.

Sverige har indgivet protest

0

Sverige tabte EM-semifinalen til Frankrig med 34-30 efter forlænget spilletid, men Sverige har nedlagt protest.

Svenskerne er utilfredse med det Prandis mål, det gjorde, at Frankrig udlignede til 27-27 i sidste sekund af den ordinære spilletid.

Derfor har Sverige nedlagt protest. Det er bekræftet af den svenske teamchef, Hanna Fogelström, i en udtalelse til Aftonbladet.

– Vi ved ikke, hvad det vil føre til, men for os er det vigtigt at stå op for vores værdier og lave en markering, siger Fogelström.

– Vores protest er blevet indleveret til IHF, og vi får et svar i morgen ved middagstid, siger hun.

Smalt FHK-hold sejrede sikkert mod BSH

0

Fredag eftermiddag blev der leveret intens håndboldaction, da FHK og Bjerringbro-Silkeborg stødte sammen i deres sidste testkamp før den officielle start på ligaen. FHK en disciplineret indsats vandt FHK 33-29.

Kampen blev spillet uden flere spillere fra begge hold. FHK manglede spillere som Einar Olafsson, James Junior Scott, Sebastian Henneberg og en ikke fuldt restitueret Kristian Stoklund. BSH var på sin side uden stjernespilleren Rasmus Lauge.

FHKs målvogtere, Sebastian Frandsen og Thorsten Fries, viste deres værd ved at dele tiden i målet ligeligt mellem sig, hvilket også var tilfældet for højrefløjene Fredrik Mossestad og Kasper Young. En anden spiller, der skilte sig ud, var Jonas Kruse, som greb chancen og imponerede stort i fraværet af de mere etablerede bagspillere.

Kampen udviklede sig til en tæt og ophedet affære, især i anden halvleg, hvor BSH nærmede sig FHK. I et forsøg på at bevare forspringet, skiftede FHK til en syv mod seks-opstilling, en taktik der tilføjede ekstra spænding til kampen.

En af kampens højdepunkter var Thorsten Fres’ fremragende præstation, da han reddede to straffekast fra BSH’s Mads Lenbroch. Disse redninger var afgørende i at bevare FHK’s føring i de kritiske øjeblikke.

Undervejs var kampen præget af skiftende føringer, men som kampen skred frem satte FHK sig på det. FHK startede stærkt med en 9-8 føring efter 18 minutter og udvidede den til 13-9 ved 21 minutter. Ved pausen var FHK stadig foran med en score på 18-15. I anden halvleg fastholdt FHK kontrollen med en score på 22-17 efter 34 minutter, selvom BSH formåede at indhente en del af forspringet til 23-21 efter 41 minutter. Kampen sluttede dog med en sikker sejr til FHK på 33-29.

Dette resultat lover godt for FHK’s form inden deres kommende ligaopgør den 4. februar, hvor de møder SønderjyskE på hjemmebane.

FC Fredericia blev gennembanket af Brøndby

0

I en  træningskamp oplevede FC Fredericia en stor udfordring, da de stod over for Brøndby. Kampen sluttede med et resultat på 9-0 til  Brøndby. Dette udfald afspejler en kombination af FC Fredericias nuværende skadesproblemer og mangel på spillere. 

Brøndbys overlegenhed var tydelig fra start Særligt de første 25 minutter var kritiske for FC Fredericia, hvor de indkasserede fem mål.

Selvom FC Fredericia forbedrede deres spil efterfølgende, var det delvis fordi Brøndby reducerede deres angrebsintensitet. Under kampen blev flere spillere fra begge hold skiftet ind, herunder to prøvespillere og en U19-spiller for FC Fredericia. 

Mark Ugboh, lånt fra FC Midtjylland, vogtede målet for Fredericia, da deres normale målmænd var ude med skader, men han FCM-keeperen er ikke tiltænkt en kontrakt i FC Fredercia.

Selv med en føring på 5-0 buldrede Brøndby videre, men ikke i så markant stil dog. FC Fredericias situation med mange skader blev udstillet, da det ende med et nederlag på 9-0.

Nu får flere syge patienter tilskud til tandpleje

0
(Foto: Tandlægeforeningen )

Flere patienter, der får tandproblemer pga. sygdom eller medicin, kan se frem til et tilskud til tandpleje. Det fremgår af en aftale om en ændring af § 166-ordningen, som regeringen og alle Folketingets partier netop har offentliggjort. Stor sejr, mener Tandlægeforeningens formand.

Enorme tandlægeregninger pga. kemoterapi er snart fortid. Og flere patienter, som får ødelagt deres tænder, fordi deres medicin giver dem mundtørhed, vil også få hjælp til tandlægeudgifter.

Det fremgår af den nye, brede aftale om en revidering af sundhedslovens § 166. En lov, der sikrer, at patientgrupper kan få tilskud til tandbehandling, og som Tandlægeforeningen gennem flere år har kæmpet for at få opdateret.

– Jeg er utrolig glad på patienternes vegne. Der er ingen tvivl om, at både de menneskelige og økonomiske omkostninger for de her patienter har været enormt høje. Men nu er der lys forude, for udvidelsen af tilskudsordningen kommer til at gøre en stor forskel for mange, siger Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist og fortsætter:

– Vi har længe kæmpet for de her ændringer, og at det nu er lykkedes, vil jeg kalde et stort gennembrud på tandplejeområdet, siger Susanne Kleist.

Mindre krav og bureaukrati for patienter

Ifølge aftalen skal det ikke længere være patienten selv, der skal dokumentere årsagssammenhængen mellem de opståede tandproblemer og patientens sygdom eller behandling.

I stedet skal en tandlæge vurdere, om tandskaderne skyldes sygdom eller en behandling. Netop det har været et stort ønske fra Tandlægeforeningen.

– Det er et meget vigtigt element i aftalen. For som vi har påpeget igen og igen, er det ikke rimeligt at forlange, at patienter, der i forvejen kæmper med alvorlig sygdom, skal stå med den bevisbyrde og medfølgende bureaukrati, siger Susanne Kleist og understreger:

– Patienterne har ikke kun lidt under den økonomiske og bureaukratiske byrde. Sunde tænder er afgørende for et godt liv, så livskvaliteten står også for skud, når patienter oven i sygdom og behandling får forværret tandsundhed, siger Susanne Kleist.

Flere syge patienter får tilskud

Det har været vigtigt for Tandlægeforeningen, at flere patienter skulle have tilskud til tandbehandling. Derfor roser Susanne Kleist også aftalepartierne for at udvide ordningen for følgende patienter:

  • Patienter i kræftbehandling med immunterapi eller hormon- eller antihormonbehandling.
  • Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation, har udviklet GvHD.
  • Patienter med sygdom i skjoldbruskirtlen, der har fået behandling med radioaktivt jod.

– Jeg vil rigtig gerne rose aftalepartierne, for de har virkelig lyttet til vores anbefalinger og har forstået vigtigheden af den sunde mund ift. livskvalitet og sundhed. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at kunne hjælpe mange flere patienter, der uforskyldt har fået store udfordringer med deres tandsundhed, siger Susanne Kleist

Den nye tilskudsordning forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Magien tager over når Nature Energy Park i Odense forvandles

0

Odenseansk koncertarrangør kalder alle på græsset til stor popfest på Nature Energy Park. 16 år efter sidste stadionkoncert forvandles stadion i Odense igen til koncertmekka. Roger Waters spillede på stadion i 2008 og Elton John i 2007. Til maj inviterer Live Culture til en koncertdag ud over det sædvanlige med danske popstjerner.

Stadion bliver fyldt med musikfans der danser græsset af banen med de danske hitmagers kæmpe hits. Ambitionerne hos arrangøren er tårnhøje. – Vi forvandler Nature Energy Park til et koncertmekka med et vanvittigt højt musikniveau på scenen og masser af street food, drikkevarer og VIP-oplevelser. Det bliver en ægte forårspop-fest for alle – fortæller Henrik Frisch, Live Culture

Dansk popfest på plænen

Koncertdagen afholdes en lille uge efter sidste hjemmekamp, og lige inden græsset skal skiftes på Nature Energy Park. Publikum kan derfor helt lovligt for første gang i årtier betræde fodboldbanen, og arrangøren håber der bliver danset fra start til slut.

Det bliver med artister fra allerøverste hylde i Danmark: Nik & Jay, Medina, Malte Ebert og Svea S.

Nik & Jay

Efter fire fantastiske shows i Royal Arena i efteråret, kan publikum opleve Nik & Jay i Odense den 25. maj.

– Lad os ride på en bølge af den bedste energi, musik & bevægelse, under åben Himmel, du & jeg, Nik & Jay Sommer 2024. Vi glæder os exceptionelt meget. Lys & Kærlighed, udtaler Nik & Jay i en pressemeddelelse

Bandets egne ord indrammer på fineste vis, at fynboerne godt kan begynde at glæde sig til en forårskoncert i selskab med Nik & Jay – LIVE når de er allerbedst!

Medina

Ingen, der har set Medina live det seneste års tid, kan være i tvivl om, at hun nu fortjent er blevet en legende på den danske musikscene. Gennembrudsalbummet ”Velkommen til Medina” fra 2009 står stadigvæk lige så knivskarpt i dag som det gjorde dengang, og det samme gælder ’For Altid’ fra 2011.

Den nye generation har flittigt taget Medina til sig og på ny kronet hende som dansk popdronning uden sidestykke. Sommeren 2023 blev Medinas helt store tilbagevenden til den brede danske festivalsommer, efter at have været på barsel af to omgange, og hendes optrædener på festivalerne bød på energisk og samlende fællessang, hvor publikum skrålede med på hvert et ord.

Malte Ebert

Den selvironiske, uforudsigelige og storslået sanger Malte Ebert involverer og inkluderer sine fans. Han har blik for detaljen og er altid med på den værste. Du kender ham måske som Gulddreng, fra Toppen af Poppen, ham med EM-hittet ”Helt Sikker”, vi kunne nævne i flæng hvor du formentlig kender ham fra, en ting er sikkert, Malte Ebert er unik som sangskriver, performer og sanger.

Hans koncerter er ofte udsolgte, og senest så vi hans store koncert i ODEON og i sensommeren i Den Fynske Landsby tiltrække et stort og bredt publikum. Malte Ebert er helt unik med hans stil og humor.

Svea S

Svea S er en af de nyeste danske musikstjerner. Hun tryllebinder publikum med hendes lækre og karakteristiske vokal. En vokal som både byder på afdæmpet nærvær og powerfuld ”i dit fjæs-klang”. På trods af sin unge alder har Svea S haft god tid til at fordybe sig i musikken. I familiens hus i Rørvig har hun sammen med sin tvillingesøster sunget og spillet med deres far, siden hun var helt lille. Musikken var ikke kun familiehygge, men også en måde at kommunikere på i forhold til, hvordan hun havde det. Gennem sine tekster kunne Svea S fortælle, hvad hun følte med en vis underholdende distance.

Tilbage i februar 2023 udgav Svea S singlen “Hey Far”, som i skrivende stund for længst har rundet en million afspilninger på streamingtjenesten Spotify, og samtidig har været i flittig rotation på diverse radiostationer. Hun har bl.a. også udgivet singlerne ”Lukker øjnene” og ”Forfra”. Alle singlerne er blevet løftet flot af P3, der spiller dem flittigt i rotation.

I efteråret spillede hun den fedeste koncert på Musikhuset Posten hvor publikum blev tryllebundet af Svea S vilde magi.

To 22-årige fra Vejle fremstilles for narkohandel i Kolding

0
KRIMI. En 22-årig mand og en 22-årig kvinde, begge med bopæl i Vejle Kommune, fremstilles fredag klokken 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De...

Uafbrudt vækst i ti år: Trekantområdet runder 438.000 indbyggere

0
SAMFUND. Trekantområdet tæller nu over 438.000 indbyggere, hvilket svarer til over syv procent af den samlede danske befolkning. Det viser en ny analyse fra...

DMI varsler tæt tåge i Trekantområdet i nat og tidlig morgen

0
VEJRET. Danmarks Meteorologiske Institut har udstedt et tågevarsel for Fredericia og det øvrige Trekantområde. Varslet gælder fra midnat til fredag morgen kl. 09.00. DMI vurderer,...

Dødsfald Vejle, uge 14-15 2026

0
Bjarne Christensen1952 - 2026 Aage Holger Strømsholt1935 - 2026 Hans Jørgen Skovmose Larsen1941 - 2026 Johan Geismar Christoffersen1938 - 2026 Michael Mikkelsen1949 - 2026 Hardy Toft1961 - 2026

Kritik af lav bøde i sag om naturødelæggelse ved Vejle Fjord

0
En ulovligt udgravet skrænt ved Vejle Fjord har ført til en bøde på 100.000 kroner uden retssag, og det vækker skarp kritik fra SF's...

Tankstationer reserverede for store beløb på kundernes konti

0
Forbrugerombudsmanden har gjort en række tankstationskæder opmærksomme på reglerne for reservationer på forbrugernes betalingskort, og de fleste har nu ændret praksis. Sagen handler om de...