KRIMI. Søndag var der også politi på arbejde ved motorvejen i Vejle, hvor et mindre færdselsuheld fandt sted ved sammenfletningen på Den Østjyske Motorvej.
Uheldet skete ved tilkørselsrampen mod syd ved Hornstrup, hvor to personbiler stødte sammen. Der var tale om et sammenstød mellem to biler, og ifølge politiet skete der ingen personskade.
Skaderne var udelukkende materielle. En patrulje blev sendt til stedet og udarbejdede en færdselsrapport, som skal klarlægge, hvordan skaden kunne være opstået.
De to førere var mænd. Den ene mand er 35 år. Politiet har ikke oplyst alderen på den anden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 15.2 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.
KRIMI. Tidligt søndag morgen klokken 06.48 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at flere unge personer opholdt sig i et solcenter i Vejle.
Ifølge anmeldelsen lå fire til fem unge og sov i kabinerne i solcentret på Windfeld-Hansens Gade. En patrulje blev sendt til stedet, hvor betjentene traf en 19-årig mand fra Vejle.
Den unge mand blev bortvist fra stedet. Der blev ikke rejst nogen sigtelser i forbindelse med sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 15.2 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.
SPORT. Forårssæsonen kunne næsten ikke være startet bedre for FC Fredericia. Sejren på 3-2 i Vejle sendte både point og selvtillid ind i omklædningsrummet og gav klubben den bedst tænkelige åbning på et forår, hvor hvert eneste point kan blive afgørende. Nu venter en helt anden kaliber.
Søndag klokken 14.00 løber spillerne på banen på Monjasa Park, hvor AGF kommer på besøg. Og ifølge direktør Stig Pedersen er det ikke hvem som helst, der gæster byen. »Ja, der møder vi pt. Danmarks bedste hold. Det bliver en stor udfordring for os, fordi AGF har været suveræne meget længe. De har den der tro på tingene og den medvind, man har som tophold,« siger han.
AGF topper i øjeblikket Superligaen og har lagt afstand til både FC Midtjylland, FC København og Brøndby. Det vidner om stabilitet og kvalitet. »Det bliver den sværeste opgave i hvert fald i lang tid på hjemmebane, det må man sige. Det er topkvalitet, der kommer på besøg.«
AGF’s status som tophold ændrer dog ikke på ret meget i Fredericia-lejren. På træningsbanen er der ikke blevet opfundet nye mirakelkure op til søndag. Tilgangen er den samme, som den plejer at være. »Vi gør ikke noget anderledes. Vi tager udgangspunkt i os selv. Det er jo det, vi skal gøre.« Optimismen er der – som altid. Men realismen følger med. »Det er jeg altid. Vi tror da på det hver gang. Men man må også være ærlig og sige, at det her bliver en kæmpe mundfuld. Det bliver sjovt at måle sig med dem.«
Hvad skal lykkes?
Spørgsmålet er derfor ikke, om opgaven er svær. Det er den. Spørgsmålet er, hvad der skal lykkes, hvis Fredericia skal have noget med ud af den. Ifølge Stig Pedersen handler det om at tage det med fra Vejle, der fungerede, og strække det over længere tid. »Der skal lykkes noget af det, som lykkedes i Vejle i første halvleg. Det skal vi kunne overføre i længere tid.«
Samtidig er han bevidst om, at søndagens kamp ikke er den, der i sidste ende afgør sæsonens retning. »Det er jo ikke dem, vi skal måles med eller indhente. Den kamp var pointmæssigt vigtigere for os end den her. Det var den sidste kamp mod et top-6-hold.«
Det, der for alvor kommer til at definere foråret, ligger længere fremme i kalenderen, påpeger han.
De rigtige kampe venter
Efter AGF venter virkeligheden for alvor. Randers og Silkeborg står på programmet – direkte konkurrenter i tabellen. Dertil kommer flere indbyrdes opgør mod Vejle. »Vi kommer til at møde Randers og Silkeborg tre gange og Vejle to gange, som det ser ud lige nu. Det bliver jo de kampe, hvor der står meget mere på spil.«
Det er her, sæsonen skal defineres. Fredericia skal hente et af holdene foran sig, samtidig med at Vejle skal holdes bag sig. Det er de kampe, hvor regnestykket skal gå op. Netop derfor kan en overraskelse mod AGF få ekstra vægt. Point, man ikke har kalkuleret med, kan ændre dynamikken. »Hvis vi kunne lave en sensation her med tre point, så ville det jo være fantastisk. Engang imellem skal man jo også lave nogle point, man ikke havde regnet med,« bemærker direktøren med et lille smil i stemmen.
Et boost, men ingen garantier
Sejren i Vejle har sat strøm til truppen. Det mærkes. »Det giver jo altid energi at vinde. Vi har jo gået og ventet på den kamp lige siden efteråret.« Men den energi giver ingen forspring mod et tophold som AGF, påpeger direktøren. »Det er AGF sådan set ligeglad med. Vi skal have en ekstrem god dag, og AGF behøver ikke lige ramme deres topniveau, så har vi en chance.«
Søndag bliver derfor en test af format. En måling på, hvor Fredericia står, når ligaens førerhold kommer på besøg. Og måske en mulighed for at vise, at Monjasa Park kan være mere end bare et stop på vejen. Om det rækker til point, afgøres over 90 minutter. Ambitionen er dog ikke til at tage fejl af. »Lad os se, om vi kan drille AGF lidt. Det håber jeg,« slutter Stig Pedersen.
KRIMI. En 38-årig mand fra Vejle blev fredag aften standset af politiet, da han kom kørende i Vejle.
Ifølge vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi skete standsningen klokken 21.00 i forbindelse med en rutinemæssig kontrol omkring Nørrebrogade. Her vurderede patruljen, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer.
Manden blev anholdt og kørt til blodprøve for at få fastslået den præcise påvirkningsgrad. Efterfølgende blev han løsladt igen. Resultatet af blodprøven vil nu afgøre det videre forløb i sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag den 14.2 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.
SUNDHED. Når velfærdsmedarbejdere som SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader deres job i det offentlige, sker det ofte til stillinger med færre arbejdstimer og lavere løn. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, som samtidig peger på et betydeligt potentiale i at fastholde flere medarbejdere i de offentlige velfærdsfag.
Ifølge forskningsprojektet forlader mellem 27 og 48 procent af medarbejderne i de fire faggrupper det offentlige i løbet af deres arbejdsliv. Analysen viser, at omkring 50.000 personer med relevante uddannelser ikke længere arbejder med deres fag i det offentlige, herunder knap 27.000 SOSU’er.
»Vores analyse viser, at omkring 50.000 personer med de relevante uddannelser, herunder næsten 27.000 SOSU’er, ikke arbejder med deres fag i det offentlige. Det er en udfordring, når vi ved, at der i de kommende år vil være rekrutteringsproblemer i netop de fag. Mange har nævnt et behov for større udenlandsk rekruttering, men vores analyse peger på, at der også er et stort potentiale i at fastholde flere i det offentlige og rekruttere flere, hvis der er politisk ønske om det,« siger Jacob Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden.
Fælles for alle fire faggrupper er, at de reducerer deres arbejdstid, når de forlader det offentlige. Fængselsbetjente og politibetjente går mest ned i tid og arbejder i gennemsnit tre til fire timer mindre om ugen i deres nye job. SOSU’er og sygeplejersker, der i forvejen ofte arbejder på deltid i det offentlige, går typisk en til halvanden time ned om ugen.
Også lønnen ændrer sig markant for flere af faggrupperne. Fængselsbetjente og SOSU’er oplever de største lønnedgange på henholdsvis omkring 4.000 og 1.800 kroner om måneden. Sygeplejersker går i gennemsnit 360 kroner ned i månedsløn, mens politibetjente er den eneste gruppe, der i gennemsnit oplever en lønstigning på 830 kroner om måneden, primært fordi flere finder job i den private sektor.
Samtidig viser forskningsrapporten, at velfærdsmedarbejderne ofte skifter til arbejdspladser med lavere sygefravær. I perioden fra 2009 til 2023 var andelen på sygedagpenge høj blandt de fire faggrupper i det offentlige, hvor især SOSU’er og fængselsbetjente lå højt. Efter jobskiftet falder sandsynligheden for at modtage sygedagpenge markant, og generelt er den lavere end for dem, der bliver i det offentlige.
Ifølge Jacob Arendt peger resultaterne på, at arbejdsvilkår spiller en central rolle, når medarbejdere forlader deres fag i det offentlige.
»Vores analyse tyder på, at mange, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn og arbejde færre timer i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun højere løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde flere offentlige velfærdsmedarbejdere.«
Forskningsprojektet bygger på analyser af registerdata fra 2009 til 2023 for personer mellem 18 og 64 år med uddannelse som SOSU-assistent eller -medhjælper, sygeplejerske, fængselsbetjent eller politibetjent.
OPINION. For mange mennesker i vores skønne landsdel Syd- og Sønderjylland er vejrudsigter med risiko for stormflod eller skybrud blevet en faktor, der truer vores hverdag og velfærd.
Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere, og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive.
Lad det være helt klart: For Borgernes Parti er klima- og miljøbeskyttelse af mennesker, dyr og værdier – alles opgave, men særligt en statslig opgave. Det kunne i teorien også fortsat være en kommunal hovedopgave, men det rækker økonomien ikke til det. Kommunerne leverer kernevelfærd, skoler, gader, veje, kultur- og fritidstilbud samt tekniske, miljø- og klimaindsatser. De prioriterede borgernære opgaver, kaldet kernevelfærd, suger de kommunale kasser tomme. Samtidig får overdrevne skatter og afgifter statskassen til at svulme med milliarder, mens borgere og kommuner efterlades i en vanskelig økonomisk situation. Det er uacceptabelt. Staten har opgaven og ansvaret. Der er netop afsat 64 mio. kr. til at undersøge nogle af landets diger. Det er en dråbe i havet, og der er behov for en forstærket og snarlig indsats. Oversvømmelser, hvad enten det skyldes hav- eller regnvand, er ødelæggende for ejendomme, infrastruktur, elnet og ikke mindst når udslip fra toiletter flyder gennem folks huse og rundt i gaderne og ender i vandløb og i havet.
Klimavirkeligheden er både reel og dyr.
Mange husker sikkert stormfloden i 2023, der ramte blandt andet Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune som oplevede store ødelæggelser og en regning på 80 millioner kroner. Sommerhusområder blev oversvømmet og raseret, og dæmninger bl.a. på Kegnæs og digesammenbrud i Vemmingbund og Aabenraa understreger den nye virkelighed.
Ifølge seneste opgørelse fra Kystdirektoratet er 51 kommuner udpeget som særligt oversvømmelsestruede. Det betyder, at hver sjette bolig i Danmark har høj risiko for at blive oversvømmet.
En fremskrivning af vandstanden i Nordsøen gør Tønder Kommune til den mest truede kommune i landet. Samme opgørelse udpeger også Esbjerg, Fanø, Rømø, Varde, Tønder, Vejle, Fredericia, Sønderborg, Gråsten og Kolding som oversvømmelsestruede af hav og vandløb. Det er en virkelighed og et ansvar staten bør tage alvorligt.
POLITIK. Statsminister Mette Frederiksen deltager i dag i et uformelt møde med EU’s stats- og regeringschefer i Flandern, hvor europæisk konkurrenceevne er på dagsordenen.
Herefter rejser statsministeren videre til München, hvor hun igen i år deltager i den årlige sikkerhedskonference. Konferencen regnes for en af verdens mest dagsordensættende inden for sikkerhedspolitiske emner.
Under opholdet i München skal statsministeren blandt andet deltage i en paneldebat om europæisk oprustning.
Ifølge Mette Frederiksen står Europa i en afgørende situation.
»Når vi oplever pres udefra, som vi blandt andet har oplevet i Grønland og Danmark den seneste tid, har Europa sendt et klart signal ved stå samlet og stærkt. Men Europa står ved en skillevej. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv,« siger statsministeren.
Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år en lang række internationale beslutningstagere og eksperter for at drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Foruden statsministeren deltager også forsvarsministeren og udenrigsministeren i konferencen.
ØKONOMI. I uge 11 sætter Årets Pengeuge fokus på de økonomiske dilemmaer, som mange unge møder i hverdagen. Med et nyt undervisningsforløb vil Finans Danmark sammen med blandt andre Danmarks Matematiklærerforening styrke elevernes forståelse for privatøkonomi og de valg, der følger med, når pengene ikke altid rækker.
Undervisningen tager afsæt i genkendelige situationer, hvor elever i udskolingen blandt andet skal forholde sig til fristelser som køb nu og betal senere eller spørgsmålet om at spare op. Gennem realistiske øvelser og cases bliver eleverne udfordret på balancen mellem fornuft og følelser, når økonomiske beslutninger skal træffes.
Ifølge Finans Danmark handler det om at møde de unge der, hvor valgene opstår i hverdagen.
»Vi vil gerne møde de unge lige der i hverdagen, hvor de skal træffe de økonomisk valg, der kan være svære, hårde og hvor man står og vipper mellem fornuft og følelser. Med hjælp fra matematiklærerne og gæste-underviserne fra bankerne vil vi i Pengeuge gerne være med til at give nogle redskaber, de unge kan bruge, når de kommer i tvivl,« siger Stine Luise Goll, direktør for politik, strategi og medlemsservice i Finans Danmark.
Undervisningsforløbet er opdelt i to spor målrettet henholdsvis 7.-8. klasse og 9.-10. klasse, da økonomi fylder mere i de ældste elevers liv, når fritidsjob og egne indtægter bliver en del af hverdagen. Forløbet er allerede testet på en skoleklasse i målgruppen.
Formålet er ikke at fortælle eleverne, hvad der er rigtigt eller forkert, men at skabe refleksion og dialog.
»Formålet er ikke at give en facitliste på, hvad der er ”rigtigt” eller forkert”, men at give de unge et trygt rum til at reflektere, stille spørgsmål og blive klogere på deres egne valg,« fortæller Stine Luise Goll.
Ud over konkrete økonomiske dilemmaer sætter undervisningen også fokus på de inspirationskilder, som påvirker unges forbrug og pengevaner. Her opfordres eleverne til at overveje, hvem de lytter til, når de møder økonomiske råd på nettet og sociale medier.
Undervisningsmaterialet er gratis og tilgængeligt for alle skoler på platformen FORSTÅ.dk og er tilpasset undervisningen i matematik.
Torsdag morgen er snevejret gået i gang flere steder i Syddanmark, og både politi og DMI advarer om vanskelige trafikforhold i løbet af dagen.
Sydøstjyllands Politi oplyser tidligt torsdag, at der opleves snefald og begyndende snefygning i den sydlige del af politikredsen. Borgere opfordres til at være ekstra opmærksomme, hvis de skal ud i morgentrafikken.
– Skal du ud i morgentrafikken, så husk de gode råd: Tjek vejrudsigten og orientér dig på trafikinformationen, kør hjemmefra i god tid, tilpas hastigheden og hold ekstra afstand, lyder det fra politikredsen.
DMI har samtidig udsendt varsel om snestorm fra torsdag den 12. februar klokken 02.00 frem til fredag den 13. februar klokken 12.00.
10–20 centimeter sne – lokalt mere
Ifølge DMI vil et lavtryk, der bevæger sig østpå syd om Danmark, i løbet af torsdag og fredag bringe kraftigt snefald til den sydlige del af landet. I de varslede områder ventes stedvis mellem 10 og 15 centimeter sne – lokalt op mod 20 centimeter. På Bornholm kan der falde helt op til 25 centimeter.
Samtidig ventes jævn til hård vind fra øst og nordøst. Kombinationen af sne og blæst giver risiko for snefygning og stærkt nedsat sigtbarhed.
Kriteriet for snestorm er ifølge DMI, at der falder mere end 10 centimeter sne på seks timer, samtidig med at vinden når mindst 10 m/s (frisk vind) og der er risiko for snefygning.
Vejret kan ændre sig
DMI understreger, at mindre ændringer i lavtrykkets bane kan få betydning for, hvor sneen falder tungest. Tager lavtrykket en mere nordlig rute end forventet, kan snevejret blive skubbet længere nordpå, mens de sydligste egne i stedet kan opleve tøsne eller slud.
Derfor er der også opsat en risikovarsling for snestorm i en række kommuner nord for det egentlige varslingsområde fra torsdag klokken 09.00.
Politiet opfordrer bilister til at medbringe varmt overtøj, opladet telefon, isskraber, refleksvest, sneskovl samt tæppe, mad, drikke og eventuel livsvigtig medicin.
– Kør forsigtigt og efter forholdene, lyder den klare opfordring fra myndighederne.
Myndighederne følger situationen løbende og opdaterer varslerne efter behov.
Finansministeren og de statslige organisationer har indgået et treårigt overenskomstforlig for omkring 200.000 statsansatte. Aftalen indebærer en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent, forbedrede barsels- og sygeregler samt et særskilt lønløft til militært ansatte i Forsvaret.
Parterne på det statslige arbejdsmarked har indgået et treårigt overenskomstforlig, der gælder fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.
Aftalen er indgået mellem finansminister Nicolai Wammen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne og omfatter cirka 200.000 medarbejdere i staten.
Den økonomiske ramme er fastsat til 8,7 procent over tre år. De første lønstigninger træder i kraft allerede i foråret 2026.
Ekstraordinært lønløft til Forsvaret
En særlig prioritet i forliget er Forsvaret. Der afsættes 275 mio. kr. til et ekstraordinært lønløft til militært ansatte med henblik på at styrke rekruttering og fastholdelse.
Midlerne svarer til en gennemsnitlig årlig lønstigning på mellem cirka 2,6 procent for officerer og op mod 4,5 procent for konstabler og korporaler – oven i de generelle lønstigninger i overenskomsten.
Den konkrete udmøntning skal aftales med organisationerne på forsvarsområdet.
Finansminister Nicolai Wammen siger:
»Danmark står i en særlig situation med behov for store investeringer i vores fælles forsvar og sikkerhed. Derfor er jeg glad for, at vi kan prioritere et ekstraordinært lønløft til Forsvarets militært ansatte – og med vægt på, at de grupper, der nu får mindst, oplever den største relative stigning.«
Flere midler til lokal løn og erhvervsskolelærere
Ud over Forsvaret afsættes 250 mio. kr. til øget lokal løndannelse på statslige arbejdspladser. Samtidig prioriteres 20 mio. kr. til et lønløft til erhvervsskolelærerne.
Ny fritvalgsordning
Forliget indeholder også en ny fritvalgsordning. Der etableres en fritvalgskonto, hvor medarbejderen kan vælge mellem løn, pension og frihed.
Der indføres desuden:
En fritvalgsdag for udvalgte personalegrupper
To ekstra seniordage
Dagene er uden løn, men medarbejderen kan finansiere dem via midler fra fritvalgskontoen.
Forbedrede vilkår for børnefamilier
Overenskomstforliget indeholder forbedringer for børnefamilier.
Der indføres ret til fri med løn på hjemkaldelsesdagen og på barnets tredje sygedag. Derudover forbedres lønretten under barsel, blandt andet for aleneforældre, sociale forældre og nærtstående.
Lønretten udvides samtidig med to uger i forbindelse med deleorlov.
Ifølge finansministeren er det en del af ambitionen om at gøre staten til en attraktiv arbejdsplads gennem hele arbejdslivet.
Fokus på trivsel og kompetenceudvikling
Parterne har også aftalt at afsætte midler til:
Forebyggelse af arbejdsrelateret stress
Styrkelse af lokale samarbejdsudvalg
Uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø
Videreførelse af Den Statslige Kompetencefond, hvor der afsættes 190 mio. kr.
Derudover indeholder aftalen forenklinger, der skal lette administrationen hos statslige arbejdsgivere.
Skal til afstemning
Overenskomstresultatet sendes nu til afstemning hos de faglige organisationer. Hvis aftalen tiltrædes, træder den i kraft 1. april 2026 og løber frem til 31. marts 2029.
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har siddet på posten i under to uger. Tirsdag fremsætter han sit andet hasteforslag, og denne gang handler det...
Sydøstjyllands Politi sendte fredag middag flere patruljer til Billund Lufthavn, efter et fly anmodede om en sikkerhedslanding. Ingen passagerer kom noget til.
Klokken 12.31 fredag...
BUSINESS. Det Fredericia-baserede transportfirma Business Car Lillebælt tager et skridt ind i en større sammenhæng. Fra den 1. juli 2026 bliver virksomheden en integreret...
De danske fodboldkvinder afgjorde kvalifikationen på under tre kvarter i Serbien og vandt en pulje, hvor både Sverige og Italien var regnet for stærkere....
