16.4 C
Copenhagen
torsdag 11. september 2025

Troels Lund Poulsen er officielt valgt

0
Troels Lund Poulsen. Foto: AVISEN

Troels Lund Poulsen er formelt blevet valgt som den nye formand for partiet Venstre på partiets landsmøde i Herning. Han overtager rollen efter Jakob Ellemann-Jensen. Der var ingen modkandidater, og Poulsen blev valgt uden en formel afstemning.

Poulsen har fungeret som vikarierende formand siden oktober, sammen med Stephanie Lose som næstformand, efter at Ellemann-Jensen trak sig på grund af stressrelaterede årsager. Betydningsfulde partiprofiler som Søren Gade, Lars Christian Lilleholt, og Anders Fogh Rasmussen pegede på Poulsen som en potentiel efterfølger.

Med en lang karriere i Folketinget siden 2001 og erfaring fra flere ministerposter, herunder som skatteminister og beskæftigelsesminister, bringer Poulsen betydelig erfaring til rollen. Hans formandskab falder sammen med en udfordrende tid for Venstre, som oplever lav støtte i meningsmålingerne, og Poulsen har erkendt, at han i øjeblikket ikke er kandidat til statsministerposten, selvom det traditionelt har været tilfældet for Venstres formænd.

Stephanie Lose forventes at blive genvalgt som næstformand under landsmødet.

Om Troels Lund Poulsen

Troels Lund Poulsen, født 30. marts 1976 i Vejle, søn af folkeskolelærer Aage Poulsen og privat ansat Lise Poulsen.

Uddannelse og tidlige År

  • Uddannelse: Student fra Tørring Amtsgymnasium (1992-1995); uddannet fra Lindved Skole (1982-1992).
  • Tidlig beskæftigelse: Ejer af Birkehøjgaard siden 2005; pressekoordinator hos Ørestadsselskabet (1998-2001); politisk sekretær på Christiansborg (1995-1997).

Politisk Karriere

  • Folketingsmedlem: For Venstre i Østjyllands Storkreds (fra 13. november 2007); i Vejle Amtskreds (20. november 2001 – 13. november 2007).
  • Kandidat for Venstre: I Hedenstedkredsen (fra 2007); i Juelsmindekredsen (2001-2006).
  • Ministerposter: Vicestatsminister, økonomiminister og forsvarsminister (fra 23. oktober 2023); forsvarsminister (22. august 2023 – 23. oktober 2023); fungerende forsvarsminister (6. februar 2023 – 31. juli 2023); økonomiminister (15. december 2022 – 22. august 2023); beskæftigelsesminister (28. november 2016 – 27. juni 2019); erhvervs- og vækstminister (28. juni 2015 – 28. november 2016); undervisningsminister (8. marts 2011 – 3. oktober 2011); skatteminister (23. februar 2010 – 8. marts 2011); miljøminister (23. november 2007 – 23. februar 2010).
  • Andre Roller: Formand for Statsrevisorerne (2022); statsrevisor (1. oktober 2021 – 15. december 2022); finansordfører (2019-2022); formand for den danske delegation til NATO’s Parlamentariske Forsamling (2011-2015); forsvarsordfører (2011-2015); politisk ordfører (2006-2007); udenrigspolitisk ordfører (2001-2006).

Tillidshverv

  • Venstre: Medlem af Venstres Forretningsudvalg (fra 2023); medlem af hovedbestyrelsen (fra 2022, samt 2015-2019, 2006-2011, 1997-2002).
  • Andre roller: Medlem af Nationalbankens repræsentantskab (2019-2022); medlem af bestyrelsen i Green Network (2014-2015); medlem af Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab (2006-2007).
  • Venstres Ungdom: Landsformand (1997-1999); lokalforeningsformand i Tørring-Uldum (1993-1994); medlem siden 1992.

Danmark er klar til EM

0
Foto: DBU Foto / Anders Kjærbye

Efter en opløftende præstation mod Slovenien, er det danske fodboldlandshold sikret en plads til EM i Tyskland i 2024.

Landstræner Kasper Hjulmand manglede til kampen blandt andet Rasmus Højlund og Christian Eriksen. Der var derfor spekuleret i, hvordan han ville stille op, og han valgte efter eget udsagn en flok spillere, der har en speciel form for mentalitet til at ville kæmpe, og så måtte det polerede spil komme i anden række.

I den seneste tid har det danske landshold ikke spillet prangende, og ærmerne var derfor smøget op fra start, men der var krydderi over det danske spil. Med en god pasningsfod fra blandt andet Joachim Andersen og Christian Nørgaard skabte danskerne flere chancer i kampens indledning.

26 minutter inde i opgøret kom forløsningen. Joakim Mæhle havde listet sig med frem, og den offensivt indstillede højre back satte bolden i kassen bag den slovenske keeper Jan Oblak.

Glæden varede dog kort. Danskerne begik frispark på kanten af feltet et par minutter senere, og så lå bolden i mål. Erik Janza sendte bolden over den danske mur, og ind bag Kasper Schmeichel, der ikke så specielt heldig ud i situationen.

Målet faldt i kølvandet på, at danskerne ellers havde gang i den bedste landskamp i en længere periode, og det var derfor en kold spand vand i hovedet på Kasper Hjulmands mandskab.

Danskerne fandt takterne frem igen i anden halvleg, hvor Mathias Jensen var kommet på banen i stedet for Christian Nørgaard, som rendte rundt med et gult kort. Jensen viste gode takter i spillet med bolden og var en af de spillere, som var tiltænkt en rolle til at få åbnet det slovenske forsvar.

Efter 54 minutter kom den anden danske scoring. Thomas Delaney fik bolden i kassen og sendte Parken i ekstase. Danskerne havde flere nærgående forsøg, blandt andet et knaldhårdt spark fra Yussuf Poulsen, men der blev ikke scoret flere mål i kampen.

Derfor endte det med en dansk sejr på 2-1, der sender Danmark til EM-slutrunden, selvom der mandag resterer en sidste kvalifikationskamp på udebane mod Nordirland.

Snack tilbagekaldt

0

DanKonfekt ApS har annonceret en tilbagekaldelse af deres produkt, Hot Chip Challenge, som følge af dets høje indhold af capsaicin. Dette stof, som er fundet i chilier, er særligt højt i dette produkt, da det er krydret med en af verdens stærkeste chilier.

Produktet er som følger:

  • Produkt: Hot Chip Challenge
  • Nettovægt: 3 gram
  • Bedst før datoer: Alle datoer

Salgssteder

Produktet er solgt i kiosker, tankstationer, specialforretninger over hele landet og via forskellige netbutikker.

Årsag til tilbagekaldelsen

Tilbagekaldelsen skyldes de potentielle skadelige effekter af at indtage meget stærk chili. Disse effekter kan omfatte irritation af slimhinder, kvalme, opkastning og i alvorlige tilfælde voldsomt forhøjet blodtryk, hvilket kan være livstruende.

Forbrugerråd

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til enten at returnere produktet til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det. Forældre bør være opmærksomme på, at hvis deres barn har indtaget stærk chili uden at vise akutte forgiftningssymptomer, er der ingen grund til bekymring.

Ny digitaliseringsstrategi skal styrke it-kompetencer og fastholde internationale studerende

0

Regeringen præsenterer i dag sit oplæg til en ny digitaliseringsstrategi, som indeholder tre initiativer på uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds område. Initiativerne skal blandt andet efteruddanne it-medarbejdere og fastholde internationale it-studerende.

Virksomhederne efterspørger medarbejdere med digitale kompetencer, teknologiforståelse og specialiserede it-kompetencer. Det er noget af det, som regeringens oplæg til en ny digitaliseringsstrategi adresserer.

Med strategien vil regeringen bl.a. understøtte, at flere på det danske arbejdsmarked opnår specialiserede it-kompetencer. De skal eksempelvis kunne programmere, lave digitale løsninger til gavn for den grønne omstilling og styrke cybersikkerheden.

Der afsættes midler til at udvikle efter- og videreuddannelse inden for it-området. Det skal bidrage til opkvalificering af dem, der i forvejen arbejder med it. Herudover afsættes der midler til at udbrede brugen af erhvervskandidatordningen på it-uddannelserne specifikt målrettet internationale studerende. Regeringen ønsker at fastholde dygtige it-studerende fra andre lande i et job i Danmark, når de er færdige med deres uddannelse. Dermed understøttes regeringens ambition om at få flere studerende til at vælge en erhvervskandidatuddannelse, hvor man arbejder ved siden af studierne.

Derudover skal læreruddannelsen gøres klar til indførslen af teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen. Derfor afsættes der penge til at understøtte professionshøjskolernes og universiteternes arbejde med at videreudvikle et forsknings-, viden- og undervisningsmiljø omkring teknologiforståelse.

Endelig medfører den digitale udvikling, at det ikke længere kun er en opgave for it-specialister at forholde sig til digitale teknologier. Her har de videregående uddannelser en vigtig rolle i forhold til at klæde arbejdsstyrken på. Derfor indeholder strategien også et initiativ om et digitalt løft på de videregående uddannelser, hvor der afsættes midler til digital udvikling af uddannelses- og kursusindhold samt kompetenceudvikling af undervisere.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

– Digitaliseringsstrategien adresserer en række af fremtidens muligheder og udfordringer inden for digitalisering. Det har høj prioritet for regeringen at sikre nok kvalificeret arbejdskraft. Især inden for områder, hvor der er stor efterspørgsel. En del af løsningen på den problemstilling er at få flere internationale studerende ind på it-erhvervskandidatuddannelser, så de allerede under deres uddannelse får en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Digitalisering handler dog også om et bredt løft af befolkningens digitale kompetencer. Derfor er jeg glad for, at strategien indeholder et initiativ om at understøtte de videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med at få det digitale ind på uddannelserne. Også på læreruddannelsen, hvor arbejdet med at videreudvikle teknologiforståelse som faglighed er centralt for at klæde fremtidens lærere på til at undervise i teknologiforståelse.

Fakta
– Regeringen lægger op til at afsætte ti mio. kr. årligt i 2024-2026 til initiativet efteruddannelse og fastholdelse af it-specialister. I alt 30 mio. kr. som udmøntes gennem puljer, de videregående uddannelsesinstitutioner kan søge.
– Regeringen lægger op til at afsætte 35 mio. kr. i 2024 til initiativet digitalt løft på de videregående uddannelser. Midlerne kan ligeledes søges af de videregående uddannelser.
– Regeringen lægger op til at afsætte 10 mio. kr. til initiativet teknologiforståelse som ny faglighed hos underviserne.

Ny strategi er et digitalt gearskifte

0

Hvis vi skal fastholde og tiltrække virksomheder i Produktionsdanmark, skal vi være et digitalt og teknologisk foregangsland. Regeringens nye digitaliseringsstrategi er et skridt i den helt rigtige retning.

Regeringen har netop præsenteret deres forslag til en ny digitaliseringsstrategi. Dansk Metal roser regeringens udspil for at være et digitalt gearskifte.

– I Danmark har vi højere lønninger end i udlandet, og vores konkurrenceevne er samtidigt i top. Det skyldes ikke kun den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Det hænger tæt sammen med, at vi er mere produktive end i andre lande, og der spiller vores brug af ny teknologi og digitaliseringen af samfundet en afgørende rolle. Derfor skal Danmark være med i den absolutte verdensklasse, og regeringen tager nu et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Dansk Metals formand Claus Jensen.

Han understreger, at alt for mange små- og mellemstore virksomheder hænger i bremsen, når det kommer til investeringer i robotter og ny teknologi. Og det risikerer at koste konkurrenceevne, produktivitet og arbejdspladser. Med regeringens nye digitaliseringsstrategi får de nu endnu større hjælp til at træde ind i den moderne tidsalder og prøve kræfter med nye, teknologiske muligheder.

– De små- og mellemstore virksomheder får nu endnu bedre muligheder for at investere i robotter og prøve det af i deres produktion. De får hjælp til at omstille sig, og de kan nu låne en robot og få rådgivning. Det er en ordning, som bør udvides med tiden, for vi skal have så mange robotter som muligt ud i Produktionsdanmark. Det fastholder og tiltrækker nye virksomheder – og så skaber det nye velbetalte jobs til vores dygtige faglærte, som styrer robotterne, siger Claus Jensen.

Han glæder sig desuden over, at regeringen vil uddanne flere it-specialister, som der er stor efterspørgsel på fra det danske erhvervsliv.

Claus Jensen er medlem af Digitaliseringsrådet, som regeringen har nedsat.

KL hilser regeringens digitale strategi velkommen

0
(Foto: AVISEN)

Det er positivt, at regeringen nu sætter fælles retning for Danmarks digitale fremtid. KL byder regeringens nye digitaliseringsstrategi velkommen, men er uforstående over for, at kommunerne endnu engang ikke er tænkt med ind i landets cybersikkerhed. Samtidig efterlyser KL mulighed for hurtigere at kunne rykke på kunstig intelligens.

De kommende fire år afsætter regeringen cirka 800 millioner kroner til at understøtte den digitale udvikling inden for syv udvalgte temaer.

Sådan lyder det i en ny digitaliseringsstrategi, som regeringen har præsenteret, der bygger videre på igangværende indsatser på området og har været længe undervejs.

Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, glæder sig over, at regeringen med strategien lægger op til at udnytte mulighederne ved kunstig intelligens til en bedre og mere effektiv løsning af opgaverne både i det private og i det offentlige på en etisk ansvarlig måde.

– Vi deler regeringens ambitioner i forhold til at udnytte kunstig intelligens bedre. Og det glæder mig, at der følger midler med på dette område. Men det gør det ikke alene. Ambitionerne skal hurtigst muligt følges op med konkret handling. I KL håber vi fx på et praksisnært samarbejde mellem kommuner og stat om at udbrede løsninger, som vi ved virker. Det handler bl.a. om at tackle nogle af de store samfundsudfordringer, vi står overfor, som for eksempel, hvordan vi kan frigøre hænder til borgernær velfærd eller bidrage til den grønne omstilling, siger Peter Rahbæk Juel.

Han efterlyser konkrete initiativer i regeringens strategi. Det kan for eksempel være teknologi, der sikrer, at kommunernes telefonsamtaler automatisk generes til journalnotater. Eller chatbots der kan være med til at sikre, at danskerne hurtigere får svar på deres spørgsmål rettet mod kommunen.

– Udviklingen inden for kunstig intelligens og store sprogmodeller buldrer derudaf. Så hvis vi reelt vil forny den offentlige sektor og være et foregangsland for ansvarlig brug af kunstig intelligens, skal vi i gang. Nu, siger KL-udvalgsformanden.

Teknologiforståelse er et skridt i den rigtige retning

For at sikre en stærkere digital dannelse og digital forståelse i de kommende generationer, lægger regeringen op til at indføre teknologiforståelse som valgfag og faglighed for de ældste klasser i folkeskolen.

Det er et skridt i den rigtige retning, vurderer Peter Rahbæk Juel.

– Det er positivt, at teknologiforståelse nu endelig bliver en faglighed i folkeskolen. Det er ikke et sekund for tidligt, nu hvor kunstig intelligens og digitale teknologier udvikler sig med lynets hast. Vi havde gerne set, at teknologiforståelse ikke blot blev et valgfag for de få, men en bredt forankret faglighed i eksisterende fag og som selvstændigt fag for alle. Teknologiforståelse som faglighed er et godt første skridt – men forhåbentligt bare et første skridt, siger han.

Samfundets digitale sikkerhed styrkes ikke

Til gengæld er Peter Rahbæk Juel uforstående over for, at kommunernes cyberforsvar ikke er nævnt med ét eneste ord i den nye strategi.

– Regeringen har endnu engang undladt at tænke kommunerne med ind i Danmarks cybersikkerhed. Det er enormt skuffende, at strategien ikke sikrer den digitale sikkerhed. Alvorlige cybertrusler er blevet et grundvilkår for vores samfund, og vellykkede angreb mod den digitale infrastruktur kan få helt kolossale konsekvenser, slår Peter Rahbæk Juel fast.

Hver eneste dag er hver fjerde kommune mål for over 200 cyberangreb. Alligevel blev der heller ikke afsat midler til at forbedre kommunernes cybersikkerhed i det forsvarsforlig, der blev vedtaget lige inden sommerferien.

– Vi er danskernes indgang til de fleste ting i hverdagen, og alligevel står vi udenfor landets cyberforsvar. Desværre er der i strategien ingen øget sikkerhed i sigte for hverken kommuner eller danskere – og i sidste ende for hele vores samfund, afslutter Peter Rahbæk Juel.

SMVdanmark: Uambitiøs digitaliseringsstrategi

0

Regeringens nye digitaliseringsstrategi rummer for lidt nyt i forhold til den betydning, som digitalisering har for vores samfund. Strategien spænder så bredt, at de 800 mio. kr., der er afsat over fire år, er de rene småpenge. Trods flere gode tanker og hensigter i dele af strategien, fx når det gælder om at nedbringe virksomhedernes indberetningsbyrde, hjælper strategien ikke virksomhedernes digitale potentiale, mener SMVdanmark.

Regeringen har netop fremlagt en digitaliseringsstrategi for de næste fire år, der rummer en bred vifte af tiltag inden for fx grøn omstilling, digitalt sundhedsvæsen, kunstig intelligens og øget vækst i små og mellemstore virksomheder.

SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder er skuffet over ambitionsniveauet, da digitalisering griber ind i alle dele af dagligdagen.

– Regeringen misser desværre en oplagt mulighed for at gøre Danmark mere parat til at håndtere mange af de store udfordringer, vi står overfor. Strategien er desværre hovedsageligt en samling af indsatser, vi kender i forvejen. Der er intet nyt eller banebrydende i strategien. Desuden følger der alt for få penge med til, at det her reelt vil gøre en forskel for de små og mellemstore virksomheder. Det er ærgerligt, og vi svigter virksomhederne, der i særdeleshed er i fare for cyberangreb, siger økonom og digitaliseringsansvarlig i SMVdanmark Pernille Birch.

Hun mener, det er paradoksalt, at regeringen i sit udspil selv skriver, at ”der er et stort uforløst potentiale for automatisering og digitalisering i de danske SMV’er”, men at indsatsen for at forløse det potentiale så er så halvhjertet.

– Mindre og mellemstore virksomheder i Danmark er faktisk rigtig gode til at udnytte de digitale muligheder og bruger fx e-handel i stor stil. Men de halter typisk efter de store virksomheder, for det kræver virkeligt ressourcer at være i front her. Alene at finde den rette rådgivning på området og have råd til det, er en udfordring, hvis man er lille. Vi efterlyser mere hjælp til de mindre virksomheder, siger Pernille Birch.

Der er i alt afsat 800 mio. kr. over fire år, og de skal bruges til en bred vifte af tiltag, lige fra monitorering af grundvandet og nye værktøjer mod økonomisk kriminalitet til teknologiforståelse for folkeskolelærere.

– Smørret bliver virkelig smurt papirstyndt ud på brødet. Reelt er det småpenge, som strategien afsætter til en indsats for at hjælpe de små og mellemstore virksomheder. Det er skuffende, siger Pernille Birch.

Hun medgiver, at der er nogle gode tanker og hensigter i digitaliseringsstrategien, når det gælder om at øge væksten i de mindre virksomheder via digitalisering, fx at nedbringe deres indberetningsbyrde til det offentlige og standardisering af grønne data.

– Alt for meget er velkendte initiativer. Jeg savner en strategi, der langt mere målrettet og effektivt hjælper dem, der har brug for en hånd her. Og det er de mindre virksomheder med idéer og ambitioner inden for digitalisering og automatisering, men som har svært ved at finde pengene og få bedre rådgivning. Her opfordrer vi partierne til at prioritere pengene, siger hun.

Blandt andet efterlyser SMVdanmark, at regeringen via det nye digitale bogføringssystem gør det muligt for virksomhederne automatisk at generere CO2-rapportering, da det er én af de opgaver, der især fremover for alvor vil tage tid ude i SMV’erne.

Kan Danmark uden Eriksen og Højlund?

0
(Foto: DBU Foto)

Fredag aften spiller Danmark den første af to EM-kvalifikationskampe i denne omgang. Modstanderen er Slovenien i Parken, og det er nøglekampen, da en sejr endegyldigt vil sikre dansk EM-deltagelse, og tilmed vil en sejr med stor sandsynlighed betyde, at danskerne ender på førstepladsen i kvalifikationspuljen.

Danmark har vaklet, og Kasper Hjulmand har, med rette, fået kritik. Han har holdt fast i de sædvanlige soldater, og i oktober var det ved at gå galt mod upåagtede San Marino på udebane. Danmark førte planmæssigt 1-0, men så fik San Marino udlignet, men med hiv og sving fik danskerne sikret sig en sejr på 2-1 mod verdens dårligste fodboldlandshold, der inden for det seneste års tid har spillet uafgjort mod Seychellerne og tabt til Saint Lucia. Det sætter i perspektiv, at Danmarks præstation var alt andet end prangende.

Efter kampen blev sejren nærmest ikke fejret, og i medierne kom landsholdet i vælten. For at rette op på de negative vibes kræver det nu, at Danmark går ud og vasker pletten af med en sejr mod Slovenien, men optakten til kampen har ikke været optimal. Skaderne er væltet ned over det danske landshold, og op til kampen er der kommet afbud fra blandt andet Christian Eriksen og Rasmus Højlund som de mest markante.

Højlund har etableret sig som Danmarks bedste angriber, og har vist sig som en målscorer, som man kan regne med. I alt har han lavet syv mål i otte EM-kvalifikationskampe. Det er nu op til Jonas Wind og de øvrige offensive kort at vise, at de kan slå til uden Manchester United-spilleren, der på kort tid har fået stjernestatus på det danske landshold.

En, der ikke har behov for at slå navnet fast, og som længe har haft stjernestatus, er Christian Eriksen. Også Eriksen er ude med en skade, og efter hans tilbagekomst til landsholdet efter uheldet i EM-åbningskampen mod Finland, har den danske troldmand haft stor betydning for Danmark. Han har fundet sig selv på ny, og gang på gang været et offensivt omdrejningspunkt. For Manchester United har han ved flere lejligheder i den her sæson vist sig som spilleren, der på et svagt spillende hold, kan lirke modstanderens forsvar op og lave kampafgørende afleveringer. Det samme kan Eriksen for det danske landshold, og savnet af ham vil derfor være stort.

Nu er det op til Kasper Hjulmand at blande kortene, som han er blevet kritiseret for at gøre. Matt O’Riley fra Celtic har gang i en blændende sæson, og er en af dem, der kan gå ind og tage Eriksens rolle, men O’Riley har end ikke fået landsholdsdebut endnu. Derfor er det lidt et sats at kaste ham for løverne i en afgørende kvalifikationskamp, men det kan vise sig at være en nødvendighed. O’Riley kan lave finurlighederne, der iscenesætter holdkammeraterne, og det kan være med til at gøre forskellen mod et slovensk hold, som formentlig vil pakke sig.

På midtbanen har Hjulmand sikre kort i Pierre-Emil Højbjerg, Christian Nørgaard og Thomas Delaney alt efter, hvem han vil starte med på banen, men det er ikke spillere, som skaber chancerne og scorer målene. Det er driftsikre spillere, der gør deres arbejde og sikrer, at Danmark er i balance. Det samme gør forsvaret, der denne gang er uden skadede Simon Kjær. Det baner vejen for, at forsvaret vil komme til at stå af Joachim Andersen og Andreas Christensen i midten, og på den ene back er Joakim Mæhle selvskrevet.

Offensivt bliver det spændende, hvordan kortene blandes på særligt kanten. Andreas Skov Olsen, der i den seneste tid har været fast starter, er ikke med, og Jonas Wind, der har haft en kant, når Højlund har været med, vil formentlig blive foretrukket centralt. Det betyder, at de to kantpositioner er åbne. En mulighed kunne i den henseende være at spille med Kasper Dolberg som spidsangriberen, og Jonas Wind på den ene kant. Den anden kamp vil Jesper Lindstrøm og Mohamed Daramy formentlig kæmpe om.

Hvordan det kommer til at gå Danmark uden Christian Eriksen og Rasmus Højlund afgøres i aften, hvor der er kampstart klokken 20:45 mellem Danmark og Slovenien.

Endnu en milepæl nået i Fredericia

0

I hjertet af Danmarks logistiske knudepunkt, Taulov Dry Port, står Christian Herskind, formand for Taulov Dryport A/S og ADP A/S, og reflekterer over et markant skridt i virksomhedens historie. Med to nye bygninger, der tilsammen udgør 97.000 kvadratmeter, markerer de ikke blot det største byggeri i Taulov Dry Ports historie, men også en betydelig milepæl for området.

Christian Herskind elsker Fredericia. Det er man ikke i tvivl om, når man har mødt ham. Fortiden, nutiden og fremtiden står altid i flor, når han taler om sin barndomsby. I dag er rollen dog en anden, når han som bestyrelsesformand skal beskrive de nye bygninger i Taulov. Han elsker at være på byggepladsen, han elsker at køre forbi og han er meget stolt af endnu et monumentalt projekt, der ser dagens lys og positivt viser en interessant erhvervsudvikling og rejsen for Taulov Dryport, der er samarbejde mellem havneselskabet og PFA, som tilsammen står for investeringer i milliardklassen. Nu skyder endnu et byggeri op.

– Det er hele to hele bygninger på i alt 97.000 m2, og dermed det største byggeri i vores historie og den største entreprise. Disse bygninger, som ligger bag den hidtidige største og længste bygning synlig fra Skærbækvej, symboliserer mere end blot fysisk vækst; de repræsenterer en vision om fremgang og udvikling, hvor man har tænkt rigtigt i god tid i Fredericia, siger Christian Herskind.

Det nye byggeri, der vil rumme mange lejere, forventes at skabe omkring 300 arbejdspladser, når det står færdigt. Denne udvidelse har stor betydning ikke kun for Fredericia, men for hele Trekantområdet. Herskind understreger dette med en bemærkelsesværdig stolthed:

– Det er et stort byggeri med plads til lejere og forhåbentligt med plads til 300 arbejdspladser, når det hele er færdigt. Byggeriet får stor betydning for hele Trekantområdet i almindelighed og i særdeleshed for Fredericia.

Med dette ambitiøse projekt manifesterer Taulov Dry Port sin position som en central spiller i dansk og europæisk logistik og en nøglefaktor i regionens økonomiske udvikling. Herskinds vision er tydelig, og hans ledelse peger mod en lys fremtid for både Taulov Dry Port og det bredere samfund det tjener.

– Der er allerede lavet flere aftaler nu med rammerne. Vi kan ikke offentliggøre navnene endnu, fortæller Herskind og fortsætter med at reflektere over Taulov Dryports tidlige initiativ i branchen, som har vist sig at være særligt fordelagtigt i lyset af de seneste globale begivenheder:

– Taulov Dryport har været i gang med tidligt, når man sammenligner med lignende byggerier i Danmark. Vi har haft en god timing, i forhold til coronakrisen og krigen i Ukraine, det er held i uheld, men verdensudviklingen gjorde, at der var behov for at flytte lagerkapaciteter tættere på kunderne i Danmark. Mange har set, hvad vi kan nu, og de har set, at det er en god ide, så derfor kommer der flere til.

Bestyrelsesformanden påpeger samtidig en øget efterspørgsel efter lagerkapacitet i Danmark, som er en direkte følge af de forandringer, verden har oplevet:

– Der bliver bygget en del lagerbygninger rundt omkring, og der er plads til det, fordi der er ikke mange ledige kvadratmeter. Moderne lagerbygninger vil være populære, også hvis de skulle blive ledige, fordi der kommer en masse faciliteter, der gør det nemmere at drive lageret. Vi arbejder her med topmoderne lagerfaciliteter som respons på ændrede logistiske behov, og de kan levere løsninger, der er langt mindre omkostningstunge end tidligere, hvor man flyttede rigtig meget manuelt, forklarer han.

Flere virksomheder vælger større lagerløsninger i Danmark og Fredericia, og det er der en god grund til. Både vareflow og produktion risikere at gå i stå, hvis der er ikke er adgang til varer og produkter.

– Man havde jo et princip om at små lagere i Danmark, fordi man kunne let bestille partier hjem fra Fjernøsten, men sundhedskrisen og krigen har udfordret dette, hvorfor flere og flere nu vælger at have nogle større lagerfaciliter i Danmark og hos os, siger Herskind og forklarer hvordan eksterne udfordringer har haft direkte konsekvenser for produktion og logistik:

– Sådanne udfordringer betyder noget, fordi det kaster grus i maskineriet, og stopper produktionerne og leverancerne til kunderne. Nu har man fornuftigt besluttet, at de lagerfaciliteter vil man have i Danmark, så man undgår, at produktionen går i stå. Samtidig er der sket en teknologisk udvikling på det at drive lager; automatisering og teknologi spiller en voksende rolle i lager- og logistiksektoren, hvilket gør det muligt for virksomheder som Taulov Dry Port at tilbyde mere effektive og omkostningseffektive løsninger, som jeg nævnte tidligere.

Hvordan ser fremtiden ud – har I nok jord til flere investeringer og byggerier?

– Taulov Dryport er ved at nå grænserne for de nuværende jordressourcer. Vi har efterhånden brugt det jord, vi har rådighed over. Jeg tror også, at man vil se en lille pause, inden vi ser på potentialet og efterspørgslen er, siger Christian Herskind og slutter:

– Taulov ligger godt, det er den bedste lokation i Danmark overhovedet at have lagerfaciliteter, fordi der er havn, vej, jernbane og lufthavn meget tæt på, og så ligger Taulov midt i landet. Denne beliggenhed gør Taulov til et ideelt knudepunkt for logistik og distribution, hvilket har været en afgørende faktor i virksomhedens vækst. Det betyder også, at vi i de kommende år vil se den endelige færdiggørelse af generisk byggeri 3, som vi holdt rejsegilde på i dag, og når det er færdigt, så må se, hvor meget vi har lejet ud.

Ny opgørelse: Danskernes arbejdstid er uændret siden 2009

0

Der er ingen grund til at frygte, at danskerne begynder at arbejde mindre, når man ser på udviklingen i arbejdstimer det seneste årti, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Faktisk er arbejdstiden stort set uændret for alle aldersgrupper.

Der er ikke en tendens til, at danskerne arbejder mindre. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2008.

– Når der bliver sagt i den offentlige debat, at der er tendenser til, at danskerne arbejder mindre, er det ikke noget, der kan ses i statistikkerne. Vi arbejder hverken mere eller mindre, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I analysen er danskernes arbejdstid indekseret fra 2008 til 2021, hvor dataene fra Danmarks Statistik går frem til. Lønmodtagernes gennemsnitlige årlige arbejdstid faldt en lille smule fra 2008 til 2009, hvorefter den hverken steg eller faldt frem til 2020, hvorefter der skete et lille hop opad frem til 2021. Men renser man opgørelsen for studerende, fleksjobbere og personer på tilbagetrækningsydelse er arbejdstiden fuldstændig uændret.

– Kernen af arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked arbejder hverken mere eller mindre end for 13 år siden, siger Emilie Damm Klarskov.

Opdelt på alder, viser analysen, at de 30-59-årige arbejder samme timeantal som i 2008. Det samme gør sig stort set gældende for de 60-69-årige, mens personer over 70 år er begyndt at arbejde lidt mere, og unge under 20 år arbejder mindre.

Når arbejdstid er central i den politiske debat, skyldes det, at det har en sammenhæng med holdbarheden på de offentlige finanser, som Finansministeriet beregner.

– Velfærden er afhængig af skatteindbetalinger. Hvis vi arbejder mindre, skal vi overveje, om vi vil have mindre velfærd eller højere skatter. Men indtil videre har danskere svaret på det spørgsmål ved at fortsætte med arbejde, som de plejer, siger Emilie Damm Klarskov.

Analysens hovedkonklusioner

– Den gennemsnitlige arbejdstid blandt alle lønmodtagere har været næsten uændret siden 2009.
– Fleksjobberes gennemsnitlige arbejdstid er faldet markant siden fleksjobreformen i 2013, hvor det netop blev muligt for fleksjobbere at få et fleksjob med et lavere timetal.
– Også fordelt på aldersgrupper er arbejdstiden omtrent uændret. Kun de ældre over 70 år arbejder lidt flere timer som gruppe, mens de unge under 20 arbejder færre timer.
– Samlet viser analysen, at der aktuelt ikke er en faldende tendens i danskernes arbejdstid.

Slingrende bilist anholdt for spirituskørsel

0
DØGNRAPPORT. Onsdag middag fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en slingrende bilist på Lillebæltsbroen. 31 minutter senere kunne patruljen fra Patruljecenter Syd standse...

Regeringen tager næste skridt mod reklameforbud for usunde fødevarer rettet mod børn

0
POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere...

Milliardbombe mod Google: EU afslører 11 års snyd

0
BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en...

3.000 falske Labubu-dukker fanget i tolden

0
SKAT. De er populære blandt unge og ses overalt i modebilledet og på sociale medier. Labubu-dukken hænger ofte på en taske eller bruges som...

Rekordmange syddanskere til åbent hus på sygehuse og sociale institutioner

0
REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner. De besøgende fik...

Læsere fangede blodmånen over hele landet

0
BLODMÅNE. Søndag aften stod himlen i rødt, da blodmånen viste sig. Over hele Danmark fulgte folk med, og AVISEN har modtaget en lang række...