I september 2023 var der 3.003.000 lønmodtagere i job. Det er 3.100 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden september 2022 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til.
Ser man på den private sektor, er der kommet 2.900 flere lønmodtagere fra august til september måned. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte.
– Endnu en gang oplever vi rekord i beskæftigelsen, der er steget i stort set alle måneder over de seneste to år. Det går godt for dansk økonomi og for virksomhederne, og mange på kanten af arbejdsmarkedet er nu også kommet i job.
– Vi har i regeringen et mål om, at vores arbejdsmarked bliver endnu mere rummeligt. Vi skal have flere af de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse, med i arbejds- eller uddannelsesfælleskabet, flere indvandrere skal i job, og flere ledige skal uddannes og efteruddannes.
Hvis vi i fremtiden skal spare ekstra op til vores alderdom ved siden af skatten, vil det ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen. Det konkluderer AE-rådet i en ny rapport
Et system med privat opsparing til velfærd vil øge uligheden, simpelthen fordi serviceniveauet kommer til at afhænge af den enkeltes mulighed for at spare op, det konkluderer AE-rådet i en ny analyse.
Analysen kommer efter, at flere politiske udspil og prøveballoner henover sommeren og efteråret har lagt op til en omorganisering af velfærdssamfundet med opsparing til ældrepleje ved siden af skatten.
– Det er godt, at vi en gang for alle får fastslået, at et brud med den universelle velfærdsmodel, med en opsparing eller forsikring ved siden af skatten, vil ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
AE-rådet konkluderer, at mens det er en mulighed at indføre et element af omfordeling af de privatopsparede midler og på den måde sikre velfærden for de svageste borgere, så er det svært at se fordelene i et sådant system sammenlignet med den eksisterende skattefinansierede velfærdsmodel.
– Forslagene om en eller anden form for privat velfærdsopsparing prøver at løse et problem, vi ikke har. Den universelle velfærdsmodel er ikke truet. Der er faktisk penge nok i råderummet til velfærden i fremtiden. Også når vi bliver flere ældre og børn. Og hvis man spørger danskerne, så siger 7 ud af 10, at de er villige til at betale mere i skat, hvis pengene går til at forbedre velfærden, fastslår Thomas Enghausen.
Analysen viser også, at selv om der har været en stigende tendens til, at danskerne tegner private sundhedsforsikringer, så udgør de meget lidt sammenlignet med de offentlige tilbud. I 2022 blev der udbetalt 2,4 mia. kr. fra sundhedsforsikringer, mens der i det offentlige blev brugt 225,5 mia. kr. på sundhedsvæsenet.
– Det vi har brug for er, at vi bruger de nødvendige midler til at finansiere fællesskabet. Velfærden er siden 2015 blevet underfinansieret med 22,5 mia. kr. Og så er det jo ret indlysende, at dem der har råd, søger private løsninger, mens dem der ikke har oplever, at den offentlige velfærd får sværere ved at leve op til forventningerne, siger Thomas Enghausen.
Fagforbundet FOA holder kongres i Aalborg kultur og kongrescenter den 21-23 november.
Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for FOA og belyser de fordelingsmæssige konsekvenser af en øget privat opsparing som finansiering af nuværende universelle velfærdsydelser.
Woman Sitting On Couch Doing Online Shopping On Laptop
Digitale svindlere bliver mere og mere snedige, når de udnytter Black Friday til at lokke forbrugerne til falske tilbud. Du kan selv holde øje med fem simple tegn for at undgå fælderne, når du handler online.
Black Friday, Cyber Monday, Black Week og flere steder endda Black Month.
Butikker og webshops øjner mange muligheder for at annoncere tilbud i forbindelse med årets største udsalgsdag. Desværre giver det også digitale svindlere mulighed for at udnytte tilbudsjægere.
13 procent af danskerne har i 2022 prøvet at blive udsat for svindel via en fupside eller fupbutik. Det er en stigning fra ni procent i 2020. Det viser rapporten ’Danskernes Informationssikkerhed 2022’. Når det lykkes for svindlerne, vil konsekvensen typisk være, at forbrugeren mister penge eller aldrig modtager sin vare.
Hvis man ikke lige er opmærksom, kan det være svært at gennemskue svindlernes fupnumre – især når vores købelyst måske forstærkes op til store forbrugsdage som fredag den 24. november, hvor det er Black Friday.
– Rigtig mange af os handler dagligt på nettet, og hvis vi ser et godt tilbud, er vi hurtige til at indtaste vores betalingsoplysninger. De digitale svindlere er desværre dygtige til at lave falske webshops, der ligner troværdige hjemmesider. Men nogle tilbud er altså for gode til at være sande, og derfor er det blandt andet en god idé at stoppe op, hvis varen er markant billigere end andre steder og tænke sig om en ekstra gang.
– Lars Bønløkke Lê, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
Heldigvis er der gode huskeregler til at undgå de digitale fælder. På sikkerdigital.dk finder du følgende fem tegn til at spotte svindel ved nethandel.
Fem tegn på at du besøger en falsk webshop
– Varen er markant billigere end andre steder – Der er priser i skæve beløb – Webadressen ser underlig ud – Beløbet og butiksnavnet er ændret, når du skal godkende købet – Der er ingen ”om os”-side på hjemmesiden, eller beskrivelsen lyder utroværdig og mangler kontaktoplysninger. Du kan også bruge tjekpånettet.dk, der er et værktøj til at tjekke, om en hjemmeside virker troværdig.
Læs mere om tegnene på sikkerdigital.dk, hvor du også kan teste dig selv og din familie i jeres viden om handel på nettet og svindel.
Skæve priser og mistænkelige webadresser
Skæve priser som 378,16 kr. kan være tegn på, at hjemmesiden er oversat af en maskine. Det er også en god idé at tjekke, om webadressen passer til det, webshoppen sælger, ligesom du bør være opmærksom, inden du godkender et køb ved at swipe med MitID eller på MobilePay – for stemmer beløbet og butikkens navn i din app med det, der står oplyst på siden?
Hvis du er i tvivl, om du er blevet udsat for digital svindel i forbindelse med nethandel, kan du kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
I dag slår FOA dørene op til den 6. ordinære kongres. Det sker med et klart budskab til FOAs tillidsvalgte og fagbevægelsen
– I dag har jeg et vigtigt spørgsmål, jeg vil stille vores kongres og vores 581 delegerede, når vi sammen skal finde FOA visioner for de kommende fire år. Hvorfor er vi her – hvad er vores formål?
Sådan siger forbundsformand Mona Striib, der i dag åbner FOAs 6. ordinære kongres i Aalborg.
Kongressen finder sted midt i vigtige trepartsforhandlinger om et lønløft, og mens overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked ruller i gang.
– Jeg mener egentlig, at hele den danske fagbevægelse bør stille sig selv det samme spørgsmål. Hvad er det store projekt?
. Nogen påstår, at fagbevægelsen har sejret ad helvede til godt. Argumentationen er, at vi i dag har fået det så godt, at der intet er at kæmpe for. Det er ord fra fortiden, der er ude af trit med den tid, vi lever i.
– Sådan ser verden ud for mennesker, der er afkoblet fra den virkelighed, som FOAs medlemmer og mange andre lønmodtagere står i. På ældrecentre, dagtilbud, beredskaber, sygehuse – alle steder i velfærdssamfundet og i Danmark.
– Alt, alt, alt for mange lønmodtagere kender følelsen af, at uanset hvor hårdt de selv og kollegaerne slider sig gennem vagten eller dagen, så rækker det kun til øllet, aldrig til smilet hos de borgere, vi er der for, og hos kollegaerne, vi er sammen med.
– Hvis du kender den følelse – hvis du fx ved, hvordan det mærkes i maven at gå hjem efter en vagt, hvor du og kollegaernes indsats ikke slog til – så ved du i virkeligheden, hvad FOAs projekt handler om, siger Mona Striib og fortsætter:
– Et arbejdsliv, vi kan holde til. Et arbejdsliv, hvor vores faglighed og indsats bliver anerkendt. Et arbejdsliv i et samfund, der er tro mod det løfte, vi har givet hinanden for længe siden her i Danmark: At vi griber dig, når du falder, når du bliver syg, når du vakler, når alderen rammer, og kræfterne svigter.
– Det er projektet. Fællesskabet er løsningen, siger Mona Striib.
Monjasa-ejer Anders Østergaard stryger ind i top 30 blandt Danmarks rigeste i en ny oversigt fra Økonomisk Ugebrev. T. Hansen Gruppens ejer, Bent Jensen ryger, som Anders Østergaard gjorde sidste år, ud af top 100, men har stadig en milliardformue ifølge Ugebrevets opgørelse.
I en nylig opgørelse fra Økonomisk Ugebrev er det stadig Lego-familien Kirk Kristiansen, der fortsat sidder solidt på tronen som Danmarks rigeste familie. Denne nyhed kommer som en del af magasinets årlige oversigt over de 100 rigeste danskere.
Efter et år præget af økonomisk usikkerhed og et signifikant fald i den samlede formue i 2021, viser den nye opgørelse en markant stigning i velstand blandt landets milliardærer. Samlet set er deres formue vokset med 141 milliarder kroner i det forløbne år, en kraftig rebound fra det samlede tab på 89 milliarder fra 2021 til 2022.
Opgørelsen, som er baseret på omfattende research over ejerforhold og regnskabstal for mere end 1.600 selskaber, placerer familien Holch Povlsen, kendt for Bestseller-imperiet, på en solid andenplads med en formue på 83,3 milliarder kroner.
Listen indeholder også 11 nye navne, som afspejler tidens tendenser, hvor energihandel og -projekter har været en betydelig kilde til nye milliardformuer. Blandt de nye er Anders Østergaard fra Monjasa, som har gjort et markant spring til en 26.-plads på listen, primært takket være en betydelig indtjeningsfremgang i hans selskab.
Anders Østergaard, der har gjort et imponerende indtog på listen som den 26. rigeste dansker, er en markant figur i dansk erhvervsliv. Hans virksomhed Monjasa, med hovedkontor i Fredericia, specialiserer sig i handel med bunkerolie til skibe globalt, har oplevet en ekstraordinær indtjeningsfremgang, hvilket har katapulteret ham op på listen over landets rigeste.
Økonomisk Ugebrevs opgørelse viser også en nedgang for tidligere listetoppenere. Bent Jensen fra T. Hansen Gruppen er et eksempel, der falder helt ud af top 100 på grund af mindre overskud i koncernen påvirket af stigende omkostninger til blandt andet energi og fragt.
I alt tegner opgørelsen et billede af et dynamisk og foranderligt landskab i dansk erhvervsliv, hvor nye navne og virksomheder træder ind i rampelyset, mens andre oplever mindre tilbageslag.
De kommende år omdannes de historiske rammer i Teglgårdsparken 17 i Middelfart til et museum for psykisk sygdom og mental trivsel. Det nye museum kommer til at hedde MIND.
MIND skal ligge i en patientbygning på det tidligere sindssygehospital i Middelfart. Stedet husede gennem mere end 100 år tusindvis af patienter. Med Danmarks største samling af psykiatrihistoriske genstande vækkes historien om psykiatrien i Danmark til live gennem udstillinger om skiftende sygdomsopfattelser og behandlingsformer med fokus på nutidig relevans og personlige fortællinger.
– Med det nye psykiatrimuseum, MIND, skaber vi et stærkere fokus på trivsel og mental sundhed. Samtidig får vi aktiveret den unikke ramme Teglgårdsparken er, og vi kan være med til at skabe en større forståelse for mennesker med psykisk sygdom. Kommunen får desuden en ny attraktion, som vil supplere vores to store fyrtårne Bridgewalking Lillebælt og CLAY Keramikmuseum rigtigt godt. Det vil gøre det endnu mere attraktivt at besøge Middelfart, siger borgmester, Johannes Lundsfryd.
På det ny museum er der stor glæde over den store opbakning til projektet, der har et budget på 32 mio. kr. Støtten kommer fra en række fonde, virksomheder, Region Syddanmark og Middelfart Kommune. Blandt andet støtter den A.P. Møllerske Støttefond det nye museum for at bidrage til at aftabuisere emnet sindslidelser gennem formidling af psykisk sygdom og behandlingsmetoder gennem tiderne.
– MIND er et godt eksempel på et mindre museum, der kvalificeret formidler dansk psykiatrihistorie. Forsorgshistorien er vigtig og fortjener opmærksomhed i historieformidlingen, som det nu sker i Middelfart. Museernes indsats med at forske i og formidle vores fælles kulturarv er essentiel og fortjener stor opbakning. Det bidrager til en øget forståelse af alle dele af vores samfund, siger Frank Rechendorff Møller, der er administrerende direktør i Augustinus Fonden.
– Det er glædeligt, at økonomien nu er på plads, så næste fase kan gå i gang. MIND er et spændende projekt, som sætter en ny standard for, hvad museumsrummet skal kunne, og hvem der skal bruge det. MIND viser, hvordan fremtidens museum kan være et aktivt mødested, hvor både brugere og foreninger tager aktiv del i kulturens fællesskaber, siger Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.
Sindssygehospitalet i Middelfart åbnede i 1888. Bykortet fra 1887 giver et indtryk af sindssygehospitalets størrelse og den indflydelse institutionen fik på byen.
Lundbeckfonden støtter forskning i hjernen og dens sygdomme og er glade for at kunne støtte MIND med at udbrede viden om psykisk sygdom. Vi tror på, at viden og oplysning om forbedring af behandlinger er et vigtigt element i at afstigmatisere psykisk sygdom og dermed øge forståelsen for de mange mennesker, som lever med psykisk sygdom inde på livet, og hvordan de har været behandlet gennem tiderne, siger forskningsdirektør, Jan Egebjerg, fra Lundbeckfonden.
Museumsleder Maiken Rude Nørup glæder sig over opbakningen:
– Mental trivsel er et højaktuelt emne, og visionen er, at MIND bliver et nyt og inspirerende rum for viden og samtaler om psykisk sygdom og mental trivsel. Psykiatribrugere, pårørende, foreninger og psykiatrifaglige er med til at udvikle formidlingen, så fortidens og nutidens syn på psykisk sygdom kobles og sættes i perspektiv. Målet er at skabe en bedre forståelse for det at være psykisk syg, siger museumsleder, Maiken Rude Nørup, fra Middelfart Museum.
Etableringen af MIND vil nu blive sendt i udbud, og museet forventes åbnet i starten af 2026.
MIND er støttet økonomisk med 5 millioner kroner hver fra henholdsvis Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden samt Middelfart Kommune. En række andre har også støttet projektet, herunder Lundbeckfonden, Ole Kirk´s Fond, cand.pharm. Povl M. Assens Fond og Region Syddanmark.
Fakta
MIND etableres i Teglgårdsparken 17, der var en del af kvindeafdelingen på det tidligere sindssygehospital i Middelfart (1888-1999). MIND bruger de historiske effekter til at sætte fokus på nutiden. Museet råder over Danmarks største psykiatrihistoriske samling fra de tidligere sindssygehospitaler i Region Syddanmark dvs. Augustenborg, Hviding og Middelfart. MIND har et budget på 32 mio. kr. Projektet er støttet af: Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Middelfart Kommune, Lundbeckfonden, Ole Kirk´s Fond, Cand.pharm. Povl M. Assens Fond, Region Syddanmark, LAG MANK, Statens Kunstfond, Middelfart Sparekasse og Middelfart Museumsforening. MIND kommer til at indeholde udstillinger, men også mødelokaler og foredragsrum, der kan bruges af foreninger, arrangører m.m., der har fokus på psykisk sygdom og/eller mental trivsel.
Det er blandt andet området ved Kolding Havn, som TREFOR El-net holder øje med i forhold til præventive afbrydelser af strømmen.
For at sikre strøm til alle kunder hurtigst muligt udførte TREFOR El-net en række midlertidige løsninger efter stormfloden i oktober. De løsninger skal skiftes til permanente, og samtidig kan der dukke følgeskader op på elnettet, der har været ramt af saltvand. TREFOR El-net undersøger, hvordan elnettet fremover kan sikres bedre mod klimaforandringer og voldsomme naturhændelser.
De 1550 adresser i TREFOR El-nets forsyningsområde, som fik afbrudt strømmen i forbindelse med stormfloden natten mellem den 20. og 21. oktober, har strøm igen. Men dermed er opgaven langt fra løst for forsyningsselskabet. Blandt andet blev der en række steder lavet midlertidige løsninger for at genetablere strømmen.
– De midlertidige løsninger skal vi have ændret til mere permanente, og vi skal gennemgå en række anlæg for at sikre os bedst muligt mod følgeskader. Derudover vil vi i den kommende tid føre tilsyn med de anlæg, der har været oversvømmet for at sikre, at de fortsat er funktionsdygtige, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
I forbindelse med at forsyningsselskabet reparerer elnettet, kan det nogle steder medføre periodevise strømafbrydelser.
Omfattende skader
Det var især Kolding midtby og havn, sommerhusområderne ved Binderup og Grønninghoved, Hejlsminde og Skærbæk Havn, der blev oversvømmet, så saltvandet nåede TREFOR El-nets anlæg.
Flere af TREFOR El-nets transformerstationer stod under vand i de berørte områder, og en transformer på Kolding Havn blev så beskadiget, at den måtte udskiftes akut under stormfloden. Samlet har op mod 400 kabelskabe været udkoblet. Mange af dem afbrød TREFOR El-net strømmen til præventivt, da vandet begyndte at stige.
– Efter stormfloden var vandet længe om at trække sig væk, og hele opgaven med at rense, tørre og udbedre anlæg i så mange områder viste sig at være et kæmpe arbejde, også logistisk. Men havde vi ikke afbrudt vores anlæg præventivt så mange steder, så ville mange flere anlæg være kortsluttet, og skaderne havde været endnu større. På det punkt fungerede vores indsats og prioritering godt, forklarer Per Sørensen.
I dagene efter stormfloden skyllede og rengjorde TREFOR op mod 25 transformerstationer, og da 300 berørte kabelskabe blev tjekket og efterset, måtte 225 af dem først skylles og rengøres, inden de igen kunne tages i brug. 30 kabelskabe er indtil videre skiftet som følge af skader og kortslutninger, og omkring yderligere 20 kabelskabe skal skiftes i den kommende tid.
Sikre mod klimaudfordringer
Skaderne efter stormfloden, og prisen for at udbedre dem, er endnu ikke endeligt opgjort. TREFOR El-net forventer dog, at det løber op i 3-4 millioner kroner. Og derefter kommer udgifterne til at forbygge lignende skader.
– Mange af vores anlæg er bygget i en tid, hvor man ikke havde samme fokus på klimaudfordringer, som vi har set de sidste 5-10 år. Men vi undersøger, hvordan vi fremadrettet bedre kan sikre vores anlæg mod klimaudfordringer, som stormfloden var et eksempel på. Selvom det blev defineret som en 100-årshændelse, så bliver det nok ikke sidste gang, vi ser noget lignende. Det arbejde sker i samarbejde med blandt andre vores kunder, myndigheder og kommuner, forklarer Per Sørensen
Under hele stormflodsforløbet arbejdede TREFOR El-net tæt sammen med både kommuner og beredskabet. Lige som flere samarbejdspartnere trådte til med ekstra hjælp og mandskab.
– Fra TREFORs side vil vi gerne sige tak til alle dem, der har gjort en ekstra indsats i forbindelse med stormfloden, både kollegaer, samarbejdspartnere og mange andre har været involveret. Havde det ikke været for den opbakning, havde det taget endnu længere tid at genetablere elforsyningen, siger Per Sørensen.
FAKTA EFTER STORMFLODEN
I alt 1550 boliger, erhverv og sommerhuse blev afbrudt eller mistede strømmen
Områder i Kolding midtby, havn og ved Fjordvej, Skærbæk Havn, Hejlsminde, Middelfart, sommerhusområder ved Bjert Strand, Binderup Strand og Grønninghoved, samt Drejens og Houens Odde fik afbrudt strømmen.
25 transformerstationer blev påvirket af vand, og en transformer på Kolding Havn måtte udskiftes akut
Op mod 400 kabelskabe har været udkoblet, 225 kabelskabe er rengjort efter oversvømmelse og op mod 50 kabelskabe er defekte pga. saltvand og kortslutninger
TREFOR El-net har i perioder haft mere op mod 100 mand på arbejde for at genforsyne kunder og reparere elnettet.
Der er fortsat mange, der er udsat for tvang i forbindelse med indlæggelse eller under indlæggelse i psykiatrien. Det viser Sundhedsstyrelsens nye rapport for området fra perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023.
Rapporten viser, at 5.686 voksne og 342 børn og unge har været udsat for en eller flere former for tvang i psykiatrien, målt over et år (perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2023).
Der har de seneste 10 år ikke været en stor ændring i, hvor mange voksne, der er udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger. For børn og unge er der en stigning i antallet af børn og unge, der er udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger i den samme periode.
Antallet af gange, der er anvendt bæltefikseringer, er nedbragt med ca. 43 % siden monitoreringens start (2011-2013). Til gengæld har der i samme periode været en stigning i antallet af gange, der er blevet brugt fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang. Samtidig udsættes patienter i gennemsnit flere gange for de to typer tvangsforanstaltninger under indlæggelse i dag end tidligere.
Indlæggelser med tvang Nogen personer bliver tvangsindlagt flere gange i deres liv. Det ses ved, at antallet af personer, der tvangsindlægges, er uændret gennem de seneste 10 år, mens antallet af tvangsindlæggelser er steget med cirka 50 % de seneste 10 år.
Antallet af børn og unge, der indlægges med tvang har ikke ændret sig meget siden sidste år, mens antallet er steget fra 103 til 185 personer fra 2011-2013 til i dag.
I løbet af de sidste 10 år er andelen af tvangsindlæggelser på røde papirer steget. Det vil sige, hvor patienten er indlagt, fordi personen vurderes at være til fare for sig selv eller andre. I 2011/2012 udgjorde andelen af patienter, der blev indlagt på røde papirer, 58 % af alle tvangsindlæggelser, hvorimod de i dag udgør 68 %.
Udviklingen tyder på, at både voksne, børn og unge ofte er meget syge, når de indlægges i psykiatrien, og at der er potentiale for en bedre opsporing, forebyggelse og behandling af mennesker, der indlægges med tvang i psykiatrien.
Årets julegaveindkøb er lige om hjørnet, og et stigende antal købes online. Det øger risikoen for kopivarer under juletræet. Ifølge eksperter er varerne ofte produceret under slavelignende forhold, ligesom de kan være sundhedsskadelige.
I den kommende tid begynder mange danskere indkøbet af årets julegaver, og en stor del handles online. Ifølge Dansk Erhverv købte 8 ud af 10 danskere gaver på nettet i 2022. Det er en stigning på 27 procent på tre år.
Hos landets ældste patent- og varemærkebureau Budde Schou oplever man desværre, at et stigende antal virksomheder får kopieret deres varer op mod højtiden, og når julegaverne købes i udenlandske webshops, stiger risikoen for, at det er kopivarer.
– Vi mærker tydeligt, at tendensen med kopivarer stiger markant, når årets julegaveindkøb starter. Det gælder især i kategorierne modetøj, smykker, parfume og elektronik. Især produkter fra Hong Kong eller Kina er i høj kurs hos danskerne, siger Bjarke Pii Korremann, der er varemærkechef hos Budde Schou. Han pointerer, at der er konsekvenser ved at købe de falske produkter:
– Mange danskere tænker ikke over ulemperne ved at købe kopivarer. Især skal man være opmærksom på, at de ting man får hjem, kan være sundhedsskadelige. Der kan eksempelvis være kemikalier i parfumer eller i lædervarer, som er imprægneret med giftige stoffer. Desuden er der altid en forhøjet risiko for at få stjålet og misbrugt sine oplysninger af kriminelle bagmænd, når man indtaster bankoplysninger på en ukendt webshop.
Slavelignende forhold i Cambodia Hos e-mærket ser man alvorligt på tendensen og opfordrer danskerne til at tænke sig godt om, inden de handler på udenlandske og ukendte webshops.
– Mange tænker desværre ikke på de horrible forhold, kopivarerne bliver produceret under. Vi har også kendskab til, at de svindel-webshops, som sælger kopierne til danskerne, bliver drevet fra slavefabrikker i blandt andet Cambodia. Her er folk blevet kidnappet til tvangsarbejde, og det er altså eksempelvis det, man er med til at støtte, hvis man lægger kopivarer under juletræet, siger Martin Paludan, der er PR-manager hos e-mærket.
5 simple råd e-mærket og Budde Schou har sammen udarbejdet fem områder, man skal være særligt opmærksom på, hvis man vil undgå kopivarer under juletræet.
Er prisen lige lovligt lav? Hvis prisen på en mærkevare er langt under den, som produktet forhandles til på andre webshops, bør du undersøge webshoppen nærmere.
Sammenhæng mellem webshoppen og produktet? Hvis en webshop, der slår sig op på billig elektronik, også lige forsøger at sælge dig et par Nike-sko til discountpris, skal du være opmærksom.
Er webshopnavnet også en kopi? Mange kopiprodukter bliver solgt på svindel-webshops, som forsøger at efterligne de rigtige brands. Så hvis webshoppens navn udover navnet på brandet, også indeholder mærkelige eller unødvendige tilføjelser, skal du være opmærksom.
Læs produktbeskrivelsen: Læs produktbeskrivelsen en ekstra gang. Hvis der er tale om kopivarer, vil de nemlig ofte være mangelfulde eller indeholde stavefejl.
Find ud af, hvem du handler med: På de svindel-webshops, som sælger kopivarer, vil der typisk ikke være særligt meget information. Så kig efter virksomhedsoplysninger såsom CVR i bunden af webshoppen og se, om de har en ”om-os-side”, hvor de på en troværdig måde fortæller, hvem de er.
En ny FN-rapport viser, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,5-2,9 grader, hvis ikke landene skruer op for klimaindsatsen og leverer mere end lovet i deres 2030-løfter under Paris-aftalen. Som rigt foregangsland bør Danmark gøre en særlig indsats for at vise vejen og skabe internationalt følgeskab om øgede ambitioner og handling for at sikre planetens fremtid.
Både de globale temperaturer og udledninger sætter alarmerende rekorder. September var med en global gennemsnitstemperatur på 1,8 grader over det førindustrielle niveau den varmeste september nogensinde registreret. Også i Danmark mærker vi, hvordan klimaet er blevet mere ekstremt – først tørke, så sommervejr langt hen i efteråret og senest massiv nedbør og oversvømmelser. Ude i verden, særligt i det globale syd, koster klimaforandringer menneskeliv, tab af natur, levesteder, ressourcer og biodiversitet.
Men trods de synlige og accelererende klimaforandringer er indsatsen for at bremse den globale opvarmning helt utilstrækkelig, konkluderer årets Emissions Gap rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP: ’Broken Record – Temperaturerne når nye højder, men verden formår (stadig) ikke at reducere udledningen’CONCITO har været ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten i samarbejde med UNEP’s Copenhagen Climate Centre.
Rapporten opgør forskellen mellem de reduktioner, verdens lande har lovet, og det der skal til for at nå Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader og helst kun på 1,5 grader. Årets opgørelse viser, at for at overholde bare 2 graders målet i Paris-aftalen, skal verdens lande reducere de forventede udledninger i 2030 med mindst 28 pct. Skal målet om 1,5 grader holdes i live, kræver det en reduktion på 42 pct. frem mod 2030.
– Det er en kolossal opgave. Den kræver, at nutidens ledere og beslutningstagere på alle niveauer, nationalt og globalt, anerkender deres rolle i historien og bruger deres mandat i klimaets tjeneste. Alle skal gøre mere end i dag, så vi hurtigere når frem til et mere trygt og sundere, klimaneutralt samfund, siger vicedirektør og international chef Jarl Krausing, CONCITO.
– Vi kender løsningerne, vi har planerne og kan også skaffe den nødvendige finansiering. Her bør Danmark gå forrest og påtage sig lederskab for at drive ambitioner og indsatser op, både i EU og globalt, siger Jarl Krausing.
Højere ambitioner skal vise vejen til klimaneutralitet
Verdens lande opgør deres udledninger i betingede og ubetingede planer. De betingede planer er der større usikkerhed ved gennemførelsen af end de ubetingede. Derudover gør rapporten status på omfanget af planer for at få udledningerne helt i nul og altså klimaneutralitet, de såkaldte netto-nul-løfter. Her viser rapporten, at hvis alle betingede planer og langsigtede netto-nul-løfter blev opfyldt, så ville det være muligt at begrænse temperaturstigningen til 2°C.
– Der er både behov for, at alle lande fremsætter netto-nul mål, og at alle lande kommer på ret kurs mod at indfri dem. Mange af netto-nul-løfterne bedømmer vi ikke til at være troværdige på nuværende tidspunkt. Adskillige er ikke juridisk bindende, og der mangler oftest detaljerede implementeringsplaner. Vigtigst af alt reducerer ingen af G20-landene deres udledninger i et tempo, der er foreneligt med en indfrielse af deres netto-nul-løfter, siger videnskabelig redaktør af rapporten, international seniorrådgiver Anne Olhoff, CONCITO.
Hun understreger, at rapporten lægger op til den vigtige status på verdens udledninger, der skal ske på det kommende klimatopmøde i Dubai, COP28. På baggrund af den skal landene sætte nye klimamål frem mod 2035.
– Det er nu, der skal handles. Vi skal have implementering på en helt anden skala og i et helt andet tempo end hidtil set frem mod 2030. Det vil gøre det muligt at sætte langt mere ambitiøse klimamål for 2035, det vil gøre det lettere at indfri dem og det vil samtidigt øge chancerne for at opfylde netto-nul-planerne, siger Anne Olhoff.
Rapporten viser, at den globale udledning af drivhusgasser steg med 1,2 procent fra 2021 til 2022 og nåede derved en ny rekord. Udledningen var på 57,4 gigatons kuldioxidækvivalenter (GtCO2e) – samtidigt nåede koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren også nye højder.
KUNST. Agnete Brinch udstiller i september i Fredericia Kunstforening. Det sker i anledning af tiåret for hendes kunstneriske projekt Kvinder der forandrer verden. Siden...
POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet.
Asylcenteret...
POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere...
BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en...
REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner.
De besøgende fik...
