POLITK. Danmarks handelsflåde skal kunne fortsætte med at sejle, hvis verden rammes af stormagtskrig, eller Danmark selv bliver inddraget i en væbnet konflikt. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der skal styrke den danske krigsforsikring af skibe og beskytte både søfolk og forsyningssikkerheden.
Erhvervsminister Morten Bødskov forklarer, at forslaget er et udtryk for rettidig omhu i en usikker tid.
»Vi lever i en ny virkelighed med geografiske spændinger og krig på europæisk jord. Derfor skal vi være forberedte på selv de mest ubehagelige scenarier. Som en stolt og stor søfartsnation skal Danmark kunne holde sin handelsflåde sejlende, hvis der udbryder stormagtskrig, eller hvis vi bliver angrebet af en fremmed magt. Derfor udviser vi nu rettidig omhu og sætter bl.a. 6 mia. kr. af til at sikre den danske handelsflåde. Ved at holde den danske handelsflåde sejlende i en krigssituation bidrager vi også til at sikre forsyningssikkerheden for Danmark, Færøerne og Grønland,« siger Morten Bødskov.
Det er Krigsforsikringsinstituttet, der skal varetage opgaven. Instituttet blev oprettet i sin nuværende form i 1997 og dækker den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse. Men siden 1997 er værdien af flåden steget markant – fra 60 milliarder kroner dengang til 135 milliarder kroner i 2023 – og derfor vil regeringen nu fremtidssikre ordningen.
Lovforslaget indebærer, at staten stiller en låneramme på 6 milliarder kroner til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet. Pengene skal sikre, at instituttet hurtigt kan udbetale erstatninger, hvis danske skibe rammes af krigsskader.
Derudover får instituttet mulighed for at dække skader og tab på besætning, passagerer og last, ikke kun på selve skibet. Samtidig kan administrationen fremover overlades til en privat aktør, så hjælpen kan sættes ind fra dag ét, uanset hvor i verden skibene befinder sig.
Endelig foreslår regeringen, at skibe med midlertidig tilladelse til at sejle under dansk flag også omfattes af ordningen i den periode, de er registreret i Danmark.
Lovforslaget skal nu førstebehandles i Folketinget. Ifølge Erhvervsministeriet handler initiativet om at sikre Danmarks maritime styrke og handlefrihed – også i krisetider.
POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget vil nu give erhvervslivet et pusterum fra de omfattende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget, der skal implementere EU’s såkaldte Stop-the-clock-direktiv, blev mandag førstebehandlet i Folketinget, og betyder, at danske virksomheder får udskudt rapporteringspligten med flere år.
Ifølge Erhvervsministeriet er formålet at sætte midlertidig pause på reglerne, mens der i EU forhandles om at forenkle kravene. De nuværende regler, der udspringer af EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD, har ifølge regeringen haft den modsatte effekt af, hvad der var tiltænkt.
I stedet for at skabe grønnere virksomheder og tiltrække grøn kapital, har de omfattende rapporteringskrav ført til store administrative byrder og bunker af papirarbejde.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger: »Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.«
Med forslaget bliver rapporteringskravene rykket til 2028 og 2029 for de omkring 2.000 danske virksomheder, der endnu ikke har nået at rapportere.
Derudover indeholder lovforslaget en overgangsregel for cirka 80 virksomheder, som allerede har udarbejdet bæredygtighedsrapport i deres årsrapport. De får nu mulighed for at fravælge deres bæredygtighedsrevisor uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.
Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag udsættelsen. Aftalen blev indgået allerede i april, og nu er den på vej til at blive endeligt vedtaget efter Folketingets behandling.
Dermed trykker Danmark – med bred opbakning – på pauseknappen i arbejdet med de omfattende EU-regler, mens man fra dansk side arbejder for mere enkle og målrettede krav, der i højere grad gavner den grønne omstilling frem for at kvæle den i papir.
Kvinders sundhed skal prioriteres langt højere både i forskningen, i behandlingssystemet og i den offentlige samtale.
Forskning i kvinders sundhed har i årtier været underprioriteret og det skal vi have ændret på. Det er egentlig lidt utroligt, det er nødvendigt at skulle kæmpe for det her i 2025, men det er desværre virkeligheden.
Det er derfor på tide, at vi prioriterer forskning i kvindekroppen, så lægerne er bedre klædt på til at behandle kvinder. Det meste forskning bygger på mandekroppen, så kvinders symptomer kan hurtigt blive overset eller misforstået, fordi når kvinder bliver syge, kan symptomerne vise sig anderledes end hos mænd.
Vi har i vores seneste budgetforlig i regionen sat 2 mio. kr. af til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det er en start.
Og nu glæder jeg mig over, at regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed og at de vil afsætte 160 mio. kr. til det. Det er virkelig gode nyheder, fordi vores sundhed skal også tages alvorligt!
SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.
Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.
Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.
»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.
Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.
Fire danske observatører udtaget
Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.
Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde. »Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.
Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.
KRIMI. Når mørket falder tidligere på, og boligerne står tomme i efterårs- og vintermånederne, stiger risikoen for ubudne gæster. Danmarks Statistik har netop offentliggjort de nyeste tal for indbrud i private hjem i tredje kvartal af 2025, og de viser et blandet billede for kommunerne i Syd- og Sønderjylland.
Mens nogle steder oplever en markant stigning, går det den modsatte vej i andre.
I Hedensted Kommune er antallet af indbrud steget fra 15 til 52 i tredje kvartal – en stigning på hele 247 procent. Også i Horsens er der sket en tydelig stigning fra 56 til 90 anmeldelser. Til gengæld kan kommuner som Kolding, Fredericia og Haderslev glæde sig over et markant fald.
I Fredericia faldt antallet af anmeldte indbrud i tredje kvartal fra 44 til blot 19, mens Kolding gik fra 158 til 72 – et fald på over halvdelen. Haderslev oplevede et lignende fald fra 41 til 17 anmeldelser.
Samlet set viser tallene fra Danmarks Statistik, at der i tredje kvartal blev anmeldt 496 indbrud i de syd- og sønderjyske kommuner. Det er 29 procent færre end i samme periode sidste år.
Ser man på hele året frem til udgangen af september, er billedet det samme. For Fredericia betyder det, at der i årets første ni måneder er anmeldt 52 indbrud mod 90 i samme periode sidste år. Esbjerg har oplevet et fald fra 251 til 139, mens Hedensted igen skiller sig ud med en stigning fra 64 til 97.
Bag tallene står initiativet Bo trygt, som i samarbejde med Danmarks Statistik følger udviklingen i indbrud og rådgiver om forebyggelse. Organisationen peger på, at efteråret og vinteren traditionelt er højsæson for indbrud – og at simple tiltag kan gøre en stor forskel.
»Det handler om at få boligen til at se beboet ud. Tænd lys både inde og ude, sørg for at gardinerne ikke altid står åbne eller lukkede på samme måde, og aftal med naboerne at holde øje med hinandens huse,« lyder et af de gennemgående råd fra Bo trygt.
Særligt belysning spiller en rolle. De vedhæftede fotos til statistikken viser, hvordan oplyste indgange, carporte og baghaver gør det svært for tyven at gemme sig, mens vinduer eller døre brydes op.
Ifølge Bo trygt bør man desuden sikre sine vinduer og døre med solide låse og sikringsbeslag, installere sensorlamper og overveje at tilmelde sig Nabohjælp-ordningen.
Mens indbruddene generelt er faldet i store dele af landsdelen, minder tallene fra Hedensted og Horsens om, at kampen mod tyveri langt fra er vundet.
»Tallene viser, at der stadig er behov for opmærksomhed. En lokal indsats med fokus på nabohjælp, tryghedsvandringer og information til borgerne kan være med til at vende udviklingen,« lyder det fra Bo trygt.
Dermed er budskabet klart, når mørket igen lægger sig over boligkvartererne i Syd- og Sønderjylland: Lys, liv og årvågne naboer er stadig de bedste våben mod indbrud.
UDDANNELSE. På toppen af Social- og Sundhedsskolen i Vejle har noget helt nyt fået rødder. Velfærdshaven, et grønt undervisnings- og læringsmiljø, er blevet indviet som et levende symbol på, hvordan natur, uddannelse og velfærd kan flettes sammen. Haven er en del af projektet Care Outside, der arbejder for at bringe naturen ind i social- og sundhedsuddannelserne for at styrke både læring og trivsel.
Tirsdag formiddag stod elever, medarbejdere og samarbejdspartnere samlet i efterårsblæsten, mens byens borgmester, Jens Ejner Christensen, og skolens direktør, Jacob Bro, satte ord på den betydning, som både haven og tanken bag rummer.
Direktør Jacob Bro bød velkommen med stolthed i stemmen. For ham handler projektet ikke kun om en ny bygning eller et grønt tag. Det handler om en ny måde at tænke uddannelse og velfærd på.
»Hvor er det en stor glæde at byde jer velkommen i dag til åbningen af vores nye udendørs læringsrum på taget af Social- og Sundhedsskolen. Det er et lille stykke Danmarks historie, der er vokset frem her på toppen af byen. For det, vi står i i dag, er Danmarks første udendørs læringsrum bygget oven på en uddannelsesinstitution midt i en travl by,« sagde han.
Med lyden af regn på tagfladen og vinden, der trak i håret, talte han om den særlige forbindelse mellem natur og læring. En forbindelse, som for mange børn er en selvfølge, men som ofte forsvinder, når man bliver ældre.
»Vi skal have læringen ud i naturen, og vi skal have naturen ind i læringsrummet. Ingen af os ville vælge en børnehave til vores børn, hvor de ikke måtte komme udenfor. I grundskolen bakker vi også op om, at børnene skal ud. Vi har set glæden, de røde kinder og den gode træthed efter en dag i frisk luft. Det kender vi også for os selv. Når vi går en tur, arbejder i haven eller bare opholder os udenfor, så sker der noget både i kroppen og i sindet. Vi bliver lettere, roligere og mere fokuserede. Og når trivsel og glæde er på plads, så åbner vi op for at lære noget nyt,« sagde han.
Netop det er grundtanken bag Care Outside. Projektet skal vise, hvordan naturen kan blive en aktiv del af undervisningen og samtidig styrke elevernes trivsel og robusthed.
»For os virker det helt forkert, at naturen ikke også er en naturlig del af ungdomsuddannelserne. Her er naturen ofte ikke en del af hverdagen, og det vil vi gerne være med til at ændre. Det er netop det, som projektet Care Outside handler om – at flytte mennesker, undervisning og omsorg ud i naturen og bringe naturen ind i læringen,« forklarede han.
Projektet udspringer af et samarbejde med Vejle Kommune, og netop det samarbejde roste Jacob Bro som en af grundene til, at idéen kunne blive til virkelighed.
»Dialogen begyndte ved Sundhedsgården, hvor vi sammen med kommunen drøftede, hvordan vi kunne styrke borgernes muligheder for at komme mere ud, og hvordan både medarbejdere og elever kunne bruge naturen som en aktiv del af deres hverdag. Samarbejdet passer perfekt ind i kommunens strategi, hvor der allerede er fokus på at bruge natur og uderum som en del af hverdagen på plejecentre, bosteder, i hjemmeplejen og i psykiatrien. Naturen er der jo allerede – lige uden for vinduet,« sagde han.
For Jacob Bro handler haven om mere end pædagogik. Den har også et miljømæssigt aftryk. Grønne tage bidrager til biodiversitet og bæredygtighed.
»Det udendørs læringsrum er ikke kun et sted for læring. Det bidrager også til biodiversitet og miljøet. Grønne tage gør en stor forskel i en by som Vejle. De optager regnvandet, dæmper varmen, skaber levesteder for insekter og fugle og gør vores by mere modstandsdygtig og bæredygtig. Når vi står her i dag, er det ikke kun en have for eleverne, det er også et grønt åndehul for byen og et symbol på, at uddannelse, miljø og velfærd kan tænkes sammen,« sagde han.
Han rettede derefter en varm tak til de mange, der har gjort projektet muligt.
»En stor tak til A.P. Møller Fonden for at se projektet som et relevant og nytænkende bidrag, der kan styrke velfærdsuddannelserne og sektoren. Tak til Vejle Kommune for mod og innovation, til Københavns Universitet for forskning og evaluering, og til Vega Landskab for at omsætte tanker til virkelighed og skabe en have, der fungerer både æstetisk og praktisk. Tak til entreprenørerne, til vores medarbejdere og elever, der har haft modet til at tænke nyt. Vi ved, at hverdagen er travl, men alligevel har I været nysgerrige og åbne over for at tænke anderledes,« sagde han og tilføjede, at projektet fortsætter helt frem til 2028.
»Vi skal nu have flyttet undervisningen rigtigt udenfor – på regnfulde dage som i dag, på kolde februarmorgener og på lyse forårsdage i maj. Vi skal sikre, at eleverne møder naturen i deres oplæring, og at vi også giver nuværende velfærdsmedarbejdere kompetencer til at bruge naturen i plejen af borgere. Fremtiden spirer her,« sagde han.
Herefter tog borgmester Jens Ejner Christensen ordet. Han mindede om, at idéen om at tænke naturen ind i velfærd og sundhed har rødder langt tilbage i Vejle.
»For os i Vejle Kommune begyndte det her for otte-ti år siden. Dengang talte vi politisk om, at naturen nok ville få mere og mere betydning. Vi købte kommunens skov og skabte Sundhedsgården. Det var noget af det, der trak tråde herind til jer på jeres skole,« sagde han.
Borgmesteren pegede på, hvordan coronatiden gjorde behovet for naturen endnu tydeligere.
»Det, der dengang var tanker om, at naturen kunne få større betydning, har i høj grad vist sig at holde stik. Når vi måler i dag, er det faktisk naturen, som danskerne oftest forbinder med Vejle,« sagde han.
Han glædede sig over, at de grønne tanker nu vokser midt i byen.
»Nu er det ikke længere kun for dem, der bor uden for byen, men også herinde, hvor grønne lommer begynder at spire. Det skal I have tak for. Velfærdshaven er et sted, hvor vinden gerne må trække i håret, og hvor læring også er noget, man mærker i kroppen. Det er ikke bare en idé, men et bevis på, at hvis man kan placere en have heroppe, så kan man faktisk gøre meget andet også,« sagde han.
Borgmesteren kaldte haven et unikt rum og et udtryk for en ny måde at tænke læring og natur sammen på.
»Vi har skabt en have, der både kan og vil udvikle sig over tid. Den vil skabe nye rum for oplevelser og undervisning. Det bliver et sted, hvor inspiration kan finde sted for både elever og medarbejdere,« sagde han og fremhævede, hvordan det passer til skolens rolle i velfærden.
»Det er jo ikke uvæsentligt, at det netop er her hos jer, på social- og sundhedsuddannelserne, at velfærdshaven er blevet plantet. Jeres faglighed er fundamentet under vores velfærd. Jeg tror, haven kan være med til at tiltrække flere studerende. Den gør uddannelsen meningsfuld og praksisnær, og det kan give en ekstra motivation. Den lægger en ny dimension oven på en faglighed, som i forvejen er vigtig,« sagde han.
Til slut rettede borgmesteren en tak til de mange, der har bygget, tegnet og drømt haven frem.
»Tak til alle, der har rullet banen ud, bygget bro og haft modet til at tænke nyt. Det er et enestående resultat, og jeg glæder mig til at følge de erfaringer, haven vil bringe i de kommende år. Et stort tillykke,« sagde Jens Ejner Christensen.
Da talerne var slut, gik forsamlingen op ad trapperne til skolens tag. Her ventede både kaffe, kage og et kig ud over Vejle – og midt i efterårsluften stod de første planter allerede klar til at vokse.
Velfærdshaven er mere end et grønt tag. Den er et billede på en bevægelse, hvor naturen igen bliver en del af læringens rum og menneskers trivsel. På toppen af Social- og Sundhedsskolen er fremtiden begyndt at spire.
SPORT. Det europæiske håndboldforbund EHF har på et møde i Wien tirsdag vedtaget en markant ændring af strukturen i de to største klubturneringer for mænd. Fra sæsonen 2026/27 bliver Champions League udvidet til 24 hold, mens European League fremover får 32 deltagere og begynder direkte med et gruppespil.
Dermed står europæisk klubhåndbold over for den største reform i mere end et årti. Formålet er at skabe mere konkurrence, større synlighed og bedre sammenhæng i kalenderen for både klubber, fans og medier.
EHF’s præsident Michael Wiederer kalder beslutningen kulminationen på et langt og grundigt arbejde. »Reformen af EHF Champions League og EHF European League er resultatet af en dybdegående proces, hvor klubber, ligaer og forbund i hele Europa har været involveret. Den afspejler vores motto fra den seneste kongres, Next Level. Every Game – for det er netop det, vi stræber efter,« siger han.
Ifølge EHF har drøftelserne stået på siden foråret, hvor forbundet indkaldte til møder med repræsentanter fra både herre- og kvindehåndbolden. Gennem sommeren blev input samlet fra Forum Club Handball og fra møder med spillernes egne repræsentanter. Alt sammen med det formål at finde et format, der både respekterer den internationale kalender og samtidig udvikler produktet.
Wiederer lægger vægt på, at kvaliteten blandt de europæiske klubber er så høj, at begge turneringer bliver mere attraktive. »Niveauet i europæisk klubhåndbold er ekstremt højt, og det vil gøre begge ligaer endnu mere konkurrencedygtige. Det vil øge interessen blandt fans, medier og partnere og placere to endnu stærkere produkter på markedet,« siger han.
Den nye EHF Champions League får et format med seks grupper á fire hold. Efter gruppespillet går de to bedste fra hver pulje videre til en hovedrunde, mens de to nederste fortsætter i European League.
I hovedrunden bliver de tolv kvalificerede hold delt i to grupper med seks hold i hver. Her spiller man igen ude og hjemme. De fire bedste i hver gruppe går videre til kvartfinalerne, hvorfra vinderne kvalificerer sig til den traditionsrige EHF FINAL4 i Köln.
De to femmerhold fra hovedrunden får også en ny chance, da de automatisk kvalificerer sig til ottendedelsfinalen i European League.
Den nye EHF European League kommer samtidig til at bestå af 32 hold fordelt på otte grupper med fire hold i hver. Turneringen starter direkte med gruppespillet – kvalifikationsrunden bliver fjernet.
De to bedste fra hver gruppe går videre til playoff-runden, som spilles ude og hjemme. Her støder de tolv hold til, som blev nummer tre og fire i Champions Leagues gruppespil. De 14 vindere fra playoff-runden suppleres af de to femmerhold fra Champions League, og tilsammen udgør de 16 mandskaber i ottendedelsfinalen, hvorfra turneringen fortsætter frem mod EHF Finals.
Michael Wiederer understreger, at reformen både skal modernisere og forenkle turneringerne. »Målet har været at forbedre produktet, men samtidig bevare det bedste fra de nuværende formater. Vi udvider deltagerantallet, men de største klubber spiller stadig samme antal hjemmekampe mod andre tophold. Der bliver én runde mindre i et forår, der i forvejen er tæt pakket, og vi styrker European League med hold, der kommer direkte fra Champions League,« siger han.
Placeringerne og fordelingen af pladser til de enkelte lande bliver først endeligt besluttet i december, når EHF’s Executive Committee mødes igen. Her vil man også fastlægge de sidste detaljer i det nye system.
Samtidig bekræfter EHF, at en tilsvarende reform af kvindernes klubturneringer er på vej og forventes at træde i kraft til sæsonen 2027/28.
Med den nye struktur vil europæisk håndbold få to tæt forbundne turneringer, hvor kvalitet, synlighed og konkurrence er nøgleordene. For klubberne betyder det nye muligheder og nye udfordringer – og for tilskuerne flere store kampe at se frem til.
BUSINESS. Når man fremover besøger Fredericia, møder man en by, hvor fortællingen om erhverv, turisme, kultur og bosætning bliver tænkt som én helhed. Fra den 1. oktober er Visit Fredericia blevet en del af Business Fredericia, og det markerer begyndelsen på et nyt kapitel for byens turismeindsats.
Sammenlægningen betyder, at både fritidsturismen og erhvervsturismen nu arbejder side om side under ét tag. Det sker med Visit Fredericia og Experience Fredericia som to stærke ben i den samlede strategi for at løfte Fredericia som destination – ikke blot for besøgende, men også for dem, der overvejer at slå sig ned her.
Arkivfoto: Kristian Bendix Drejer.
»Vi er utroligt glade for at have fået Visit Fredericia med på holdet. Deres kompetencer og erfaring bliver en stor styrke for turismen i Fredericia. Vi står samtidig over for en udfordring med færre ressourcer, men også med en unik mulighed for at tænke på tværs og skabe stærke synergier mellem erhvervsturisme, fritidsturisme, shopping og bosætning,« siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.
Foreningen mellem Business Fredericia og Visit Fredericia er ikke kun en organisatorisk beslutning. Den er et strategisk skridt i retning af en ny måde at tænke byudvikling på, hvor det ikke længere handler om at skelne mellem, hvem der kommer for at holde ferie, og hvem der kommer for at arbejde. I stedet handler det om at få alle, der besøger byen, til at mærke, at Fredericia har noget særligt at byde på – og måske få lyst til at blive lidt længere.
I årevis har Visit Fredericia haft fingeren på pulsen i forhold til byens oplevelser, natur og kultur. De har sat byens historie på kortet, været i tæt dialog med lokale aktører og givet tusindvis af gæster et indblik i Fredericias særlige karakter som fæstningsby, kystby og kulturby.
Kristian Bendix Drejer lægger ikke skjul på, at netop det engagement er en af de store gevinster ved sammenlægningen. »Vi får nogle virkelig dygtige kollegaer med ombord – folk med stor faglighed, stærke netværk og en vigtig historik i at fortælle Fredericias historie ud i verden. Det er et kæmpe plus for os alle, og noget vi glæder os meget til at bygge videre på,« siger han.
Medarbejderne fra Visit Fredericia bliver derfor en naturlig del af den samlede indsats i Business Fredericia. De skal fortsat formidle byens oplevelser, men i tæt samspil med de erhvervsmæssige initiativer og den større fortælling om, hvordan Fredericia skal udvikle sig som destination.
Det nye samarbejde samler kræfterne i en tid, hvor konkurrencen om både gæster og bosætning er blevet skærpet. Flere danske byer arbejder målrettet med at kombinere erhverv, turisme og kultur i én samlet strategi, og det er netop denne tankegang, der nu foldes ud i Fredericia.
For Fredericia betyder det, at de mange kvaliteter, byen allerede rummer – fra bymidte og handel til natur og konferencefaciliteter – fremover bliver en del af samme fortælling. Fredericia er i forvejen en stærk spiller inden for erhvervsturisme med sine hoteller, mødefaciliteter og en placering midt i Danmark. Med Visit Fredericia integreret i indsatsen styrkes båndet mellem byens erhvervsliv, oplevelser og kultur, så gæsterne får et mere samlet indtryk af byen.
Samtidig bliver det lettere at skabe sammenhæng på tværs af initiativerne. Når Business Fredericia arbejder med tiltrækning af konferencer og events, kan Visit Fredericias viden om byens seværdigheder, natur og kultur give oplevelserne et ekstra lag. Når der arbejdes med bosætning og tilflytning, bliver fortællingen om byen som levende og attraktiv destination et naturligt argument for at vælge Fredericia til.
Kristian Bendix Drejer ser frem til, at det fælles arbejde også vil kunne mærkes blandt de lokale aktører – fra erhvervsliv til kulturinstitutioner og foreninger. »Vi står et sted, hvor vi kan skabe et helt nyt momentum. Ved at samle kræfterne kan vi bruge vores ressourcer klogere, tænke mere strategisk og styrke både turismen og byens image. Vi skal fortælle historien om Fredericia på en måde, der både inspirerer gæster, investorer og borgere,« siger han.
Visit Fredericia og Experience Fredericia kommer fremover til at spille tæt sammen. Hvor Visit Fredericia har den brede formidling og den lokale forankring, vil Experience Fredericia fortsat arbejde målrettet med at udvikle koncepter, events og synlighed. Målet er at gøre Fredericia til en helårsby med aktiviteter og oplevelser, der rækker ud over sommermånederne.
Med sammenlægningen står Fredericia stærkere rustet til fremtiden. Byen har allerede et solidt fundament, men den nye organisering giver mulighed for at løfte blikket og fortælle den samlede historie – om erhverv og oplevelser, om kultur og natur, om hverdagsliv og gæstfrihed.
Fredericia vil ikke blot være et sted, man besøger. Den vil være et sted, man husker.
POLITIK. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund genoptager nu arbejdet med at undersøge muligheden for at indføre et forbud mod bønnekald i det offentlige rum i Danmark.
En tilsvarende undersøgelse blev igangsat tilbage i 2020 under den daværende regering, men blev aldrig færdiggjort og har ligget stille siden folketingsvalget i 2022.
Ifølge ministeren er det vigtigt at trække en tydelig grænse. »Bønnekald fra minareter hører på ingen måde hjemme i Danmark. Der er rig mulighed for at opleve den slags i Stormellemøsten, men det her er ikke Stormellemøsten, og det bliver det heller aldrig,« siger Rasmus Stoklund.
Han understreger, at formålet med arbejdet er at beskytte Danmark mod religiøs påvirkning i det offentlige rum. »Jeg ønsker at beskytte Danmark mod islamisering i det omfang, det overhovedet er muligt. Derfor har jeg nu bedt mit embedsværk om at genoptage arbejdet for at se, om det er muligt at forbyde bønnekald i det offentlige rum,« siger ministeren.
Undersøgelsen skal afdække, hvilke juridiske og forfatningsmæssige rammer der eventuelt kan gøre et forbud muligt.
KRIMI. Søndag formiddag har Sydøstjyllands Politi haft travlt med både et indbrud i Børkop og et færdselsuheld i Vejle. Vagtchef Halfdan Kramer fortæller, at begge hændelser blev anmeldt i løbet af formiddagen, og at politiet nu efterforsker sagerne nærmere.
Første anmeldelse tikkede ind klokken 10.08. Her drejede det sig om et indbrud i et hus i Englystparken i Børkop. »Der har man brudt et soveværelsesvindue op, ryddet stuen og soveværelset igennem, og så har man blandt andet stjålet smykker,« fortæller vagtchefen.
Indbruddet er sket i tidsrummet fra lørdag klokken 11.30 til søndag formiddag klokken 10.00, og politiet håber nu på hjælp fra offentligheden. »Det er i sagens natur interessant for os, hvis man i det her forholdsvis korte tidsrum skulle have bemærket noget mistænkeligt. Så vil vi selvfølgelig gerne høre om det,« siger Halfdan Kramer.
Herefter blev politiet klokken 12.41 kaldt til et færdselsuheld i Vejle – nærmere bestemt i krydset mellem Bødkervej og Vidtskuevej. En 63-årig kvinde var her kørt galt efter et dramatisk kørselsforløb. »Der er tale om et solouheld, men forud for det har flere personer måttet se sig nødsaget til at undvige for ikke at blive ramt af hende,« fortæller Halfdan Kramer.
Kvinden endte med at køre ind i en jordskråning og blev efterfølgende kørt til Kolding Sygehus. »Vi er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med hendes tilstand, andet end, at hun er på sygehuset. Om hun er i livsfare eller har alvorlige kvæstelser, kan jeg ikke sige ret meget om. Men hun er tilskadekommen i et vist omfang,« siger vagtchefen.
Politiet vurderer, at kvinden var påvirket af alkohol, og sagen bliver derfor behandlet som en alvorlig sag om hensynsløs kørsel. »Hun er vurderet til at være påvirket af alkohol, så der bliver tale om en vandvidsbilist, idet hun har udsat andre folk for fare – både ved sin måde at køre på og ved, at hun i vores optik var svært beruset,« siger Halfdan Kramer.
Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen,...
POLITIK. Når et nyt regionsråd bliver konstitueret, er det ofte de synlige udvalgsposter, der løber med opmærksomheden. Men for Pernelle Jensen, lokalt regionsrådsmedlem for Venstre...
