Klimaforandringer er det mest alvorlige problem, verden står over for lige nu. Det mener et flertal af danskerne. De vil gerne selv agere mere klimavenligt, men peger også på, at politikerne bør gøre mere for at forhindre klimaforandringerne. Det viser Region Syddanmarks analyse “Klimaforandringer – analyse af danskernes holdning og adfærd 2023”.
61 pct. af danskerne mener, at klimaforandringer er det mest alvorlige problem, verden står over for lige nu. Det fremgår af Region Syddanmarks landsdækkende analyse ”Klimaforandringer – analyse af danskernes holdning og adfærd 2023”. I alt har 2.000 danskere deltaget i analysen i juni 2023, og nu er de samlede analyseresultater klar.
Danskere tager ansvar for klimaet, men møder barrierer Danskerne er villige til at ændre deres vaner. Inden for de seneste tre år har hver tiende købt elbil, og mere end hver fjerde har isoleret boligen for at reducere deres klimabelastning. På den korte bane tilkendegiver knap halvdelen, at de inden for de seneste tre måneder har skåret ned på deres forbrug af tøj, elektronik eller sport- og fritidsudstyr.
Over halvdelen af danskerne ønsker en mere klimavenlig livsstil. Men de oplever barrierer. Ud af dem, der gerne vil gøre mere, svarer to ud af tre, at de har svært ved at vurdere, hvordan man bedst lever klimavenligt, at det er for dyrt, at de ikke har et klimavenligt alternativ, eller at det er for tidskrævende.
Danskerne ønsker politisk handling Samtidig peger et stort flertal af danskerne på, at politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne. Det er især investeringer i grønne energikilder (71 pct.), at klimavenlige handlinger gøres økonomisk mere fordelagtige (62 pct.), støtte til klimaforskning og teknologiske løsninger (60 pct.) samt økonomisk støtte et udvikling af teknologiske løsninger (58 pct.), der ligger højt på danskernes ønskeliste.
Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, siger:
– Der er en kæmpe vilje blandt danskerne til at hjælpe klimaet, og når de peger på forhindringer og barrierer, så skal vi lytte. Vi vil fra politisk side gøre, hvad vi kan for at gøre det lettere og mere attraktivt at agere mere klimavenligt i hverdagen. Noget af det, danskerne ønsker sig, kræver store strukturelle ændringer, som skal løftes på nationalt niveau, men der er også noget, vi kan gøre her i regionen, hvor vi fx har indsatser på ungdomsuddannelserne, der skal mindske solokørsel og fremme samkørsel.
Analysen viser også andre forskellige sammenhænge, fx at det er kvinder og personer med mellemlang og lang videregående uddannelse, der er mest tilbøjelige til at gøre noget i det daglige for at reducere klimaforandringerne.
Generelt stiger bekymringen over klimaforandringer markant, jo længere danskerne ser ud i fremtiden. Til gengæld har danskernes alder ikke betydning for, om man synes, at klimaforandringer er et globalt problem. Endelig er der også 11 pct. af danskerne, der slet ikke mener, at klimaforandringer er et problem.
Fredag markerer Henrik Kyhl, administrerende direktør for Philips TV & Audio i Norden, UK og Irland, sit 25-års jubilæum hos Philips. Hans rejse, der har ført ham til toppen af en af verdens førende teknologivirksomheder, startede i de mest beskedne omgivelser, dog med en urokkelig ambition.
I 1998 blev han en del af Philips-teamet, og dette blev startskuddet på en spændende rejse, men også en rejse, hvor han ikke havde set sig selv være med i 25 år. Henrik Kyhl fyldte i januar 2023, 50 år, men det er ikke den eneste milepæl, han kan fejre i år. Og det hele tog form i Erritsø, Fredericia.
– Min interesse for branchen startede i Erritsø hos Linnemann Radio og TV. Derefter tilbragte jeg et par år i USA, hvor jeg arbejdede for B & O. Da jeg vendte hjem, faldt jeg over et jobopslag i avisen fra Philips, som søgte en salgskonsulent til Nordjylland. På det tidspunkt boede jeg i Fredericia, men jeg var opsat på at få jobbet. Derfor deltog jeg i en række interviews ved et rekrutteringsbureau i Aarhus i 1998. Til sidst blev jeg tilbudt stillingen, husker Henrik Kyhl, der ser tilbage på 25 gode år hos Philips.
– En del af aftalen var også, at vi skulle flytte til distriktet, så vi pakkede vores ting og flyttede til Randers med vores første barn, som blev født i 1998. Derefter begyndte jeg at besøge butikkerne i Nordjylland, hvor jeg var ansvarlig for salg og salgstræning. Det var sådan, det hele startede. Jeg skiftede min grønne polo ud med en firmabil. Jeg blev bekendt med de fleste hoteller og kroer i området i min dagligdag som kørende sælger. Mine dage bestod ofte af møder om aftenen, efterfulgt af træning og salg den næste dag, før jeg kørte 200 kilometer på motorvejen for at komme hjem igen. Jeg besøgte mange forskellige kæder, som dengang stadig eksisterede, såsom FONA, Merlin og andre, fortæller Henrik Kyhl.
Henrik Kyhls karriere tog et afgørende skifte i 2002, da han blev tilbudt en stilling i København inden for samme koncern. Dette førte til, at han og hans familie besluttede at flytte tilbage til Fredericia. Kyhl betragter sin 25-årige karriere hos Philips som en rejse med konstant udvikling og nye udfordringer. Cirka hver tredje til femte år modtog han nye ansvarsområder og spændende opgaver i Europa, hvilket motiverede ham til at fortsætte i virksomheden. Denne periode med forandring og udvikling var karakteriseret ved, at han gik fra at have direkte kontakt med butikker til en rolle som key account manager, hvor han havde ansvaret for salget til branchens hovedkontorer.
– Vi købte en grund i Fredericia og flyttede midlertidigt til Vølundsvej i lejlighed, mens vi ventede på, at vores nye hjem blev bygget. I denne periode pendlede jeg til København omkring tre dage om ugen. Det var en spændende tid, især fordi opgaverne var anderledes. Jeg mødtes med yderst professionelle indkøbere, hvilket krævede, at jeg altid var grundigt forberedt, siger Henrik Kyhl.
Henrik Kyhl stod over for et betydningsfuldt valg i sin karriere, da han blev tilbudt en stilling i England med ansvaret for Philips’ audioforretning. På dette tidspunkt var han allerede dybt involveret i arbejdet med både Norden og UK. Familien overvejede seriøst at flytte til England, hvor de endda begyndte at søge efter bolig og skoler til børnene. Men Kyhl indså, at jobbet i England ville medføre betydelig rejseaktivitet, ikke kun til Norden og hovedkvarteret i Holland, men også til Hong Kong, hvor audioprodukterne blev udviklet. Denne indsigt førte til en beslutning om at blive i Fredericia for at bevare en stabil base for familien.
Selvom han valgte at forblive i Danmark, øgede dette hans rejseaktivitet. Han påtog sig ansvaret for audioafdelingen, hvor han spillede en central rolle i udviklingen af nye produkter. Henrik arbejdede for at give produkterne et nordisk præg, hvilket bidrog til at forny produktlinjen og gøre den mere strømlinet og tilpasset det nordiske marked, og det virkede:
– Jeg husker tydeligt et besøg i udviklingsafdelingen, hvor vi modtog vores største europæiske kunde. Vi havde et møde hele dagen for at designe en ny produktlinje specielt til dem. Efter mødet gik vi ud for at spise, og da vi vendte tilbage næste morgen, havde vores produktteam allerede skabt færdige produkter komplet med billeder, specifikationer og det hele. Vores arbejde var yderst professionelt. Resultatet af dette veltilrettelagte besøg var, at vi femdoblede omsætningen med denne kunde, en betydelig succes for vores afdeling, fortæller Henrik Kyhl.
I 2008 oplevede Henrik Kyhl endnu en betydelig forandring i sin karriere, da Philips’ aktiviteter i Norden og UK blev opdelt. Han stod over for et valg: at blive i UK eller vende tilbage til Norden. Kyhl valgte det sidste og påtog sig ansvaret for det, der blev betegnet som “New Business”, hvor alle produktkategorier blev samlet. På dette tidspunkt var Philips’ produktportefølje mere omfattende end i dag, inkluderende produkter som AVENT, der omfattede babyalarmer, sutteflasker og mere.
Kyhl ledte denne nye forretningsenhed i Norden i flere år. Senere blev virksomheden igen omstruktureret for at fokusere udelukkende på TV. Dette førte til, at Kyhl fik ansvaret for det norske marked og den største nordiske kunde på det tidspunkt. Hans rolle indebar hyppig pendling mellem Danmark og Oslo. Organisationen gennemgik flere ændringer, startende med en nordisk ansvarlig for TV og en salgsorganisation bestående af fire salgsdirektører, en for hvert nordisk land. Gennem tiden blev disse roller konsolideret, indtil Kyhl endte med at blive den øverste ansvarlige, en effektivisering, hvor fem stillinger blev reduceret til én.
– Jeg bed mig fast, og jeg er stolt af det. Mig skulle man ikke smide over borde. Jeg kæmpede, jeg knoklede og jeg udviste flid. Derudover blev vi meget skarpere gennem tiden, både på produkter og organisation, indskyder Henrik Kyhl og tilføjer:
– Jeg har lært, at flid altid betaler sig i sidste ende. Dette princip har været en ledestjerne i hele min karriere. Jeg er overbevist om, at for at opnå anderledes resultater, kan man ikke blive ved med at gøre det samme. Derfor har jeg altid stræbt efter at udfordre det etablerede og forberede mig grundigt. Jeg håber, at denne tilgang ikke kun har gavnet mig, men også har inspireret mine kolleger og gjort mig til en leder, der er værdsat både internt og af vores kunder.
Henrik Kyhl understreger betydningen af innovation og kundeorientering i produktudvikling. Hvert år lanceres nye produkter, og Philips bestræber sig konstant på at være på forkant med fremtidige tendenser, med et særligt blik på trends frem til 2025. Kyhl anerkender, at der er et element af risiko involveret, men pointerer, at det afgørende er at skabe produkter, som gør en reel forskel for kunderne, frem for at udvikle produkter for deres egen skyld.
Teknologien driver udviklingen, men for Kyhl er det vigtigt, at teknologien tjener et formål for forbrugeren. Tidligere var innovationer primært drevet af, hvad udviklingsteams teknisk set kunne skabe; i dag fokuserer Philips mere på forbrugernes behov og ønsker. Denne forbrugercentrerede tilgang har ført til en betydelig ændring i, hvordan produkter udvikles og præsenteres på markedet.
Fredericianske Henrik Kyhl, der også er direktør for Philips, har været med til at få flere store events til Fredericia i 2023, og mere venter forude. Arkivfoto: AVISEN
Hvordan er man 25 år ved samme virksomhed anno 2023?
– Det er et interessant spørgsmål. Jeg oplever Philips som en virksomhed, der giver mig så stor frihed, at jeg føler, det næsten er som at drive min egen forretning. Hvis jeg beslutter at vi skal gå i en bestemt retning, så gør vi det. Selvfølgelig tages de største beslutninger på et organisatorisk plan, men det er ikke meget anderledes end at være selvstændig, hvor man også søger rådgivning og sparring fra eksterne eksperter som advokater og revisorer, siger Kyhl og uddyber:
– Jeg tror på, at det, at mit arbejde har været så spændende og varieret, og at vi har opnået forskellige resultater, er grunden til, at jeg har været her så længe. Jeg har set, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side, hvilket bekræftes af kolleger, der har forladt virksomheden, men som senere er vendt tilbage. Vi har mange med lang anciennitet her i organisationen. Da jeg startede i Philips, ville jeg have grinet, hvis nogen havde fortalt mig, at jeg ville være her i 25 år.
Henrik Kyhl har en klar vision for sin fortsatte rolle i Philips og en voksende interesse for personlige projekter og velgørenhed. Det er, hvad der fylder i fremtiden for fredericianeren.
– Når jeg ser fremad, har jeg til hensigt at blive hos Philips så længe, virksomheden har brug for mine kompetencer, og jeg kan holde trit med tempoet. Med disse forudsætninger forventer jeg mange flere gode år her. Der er ingen tvivl om, at jeg også skal dedikere mig til andre ting, specielt nu, hvor mine to ældste børn er flyttet hjemmefra. Vi har stadig vores yngste barn hjemme og vil nyde hendes selskab i yderligere 4-5 år. I mellemtiden har jeg involveret mig i Wings for Life, en organisation, jeg er meget passioneret omkring. Jeg har også for nylig afsluttet en bestyrelsesuddannelse, og det er noget, jeg ser frem til at engagere mig mere i fremtiden, slutter Henrik Kyhl.
I en verden, hvor karrierer ændres som årstider, står Lars Hesselvig som et levende vidnesbyrd om tradition og arv. Hans historie er en fortælling om et liv dedikeret til et af verdens ældste håndværk: bagerkunsten.
Lars’ tilknytning til bageriet begyndte ikke år efter sin fødsel, men nærmest ved fødslen. Indhyllet i duften af nybagt brød og friske kager, voksede han op i skyggen af sin fars bageri i Sjællandsgade, der også dannede rammer om barndomshjemmet.
Det var her, i dette hjørne af Danmark, at han blev formet af lyden af dejen, der blev æltet, og synet af gyldne brød, der blev taget ud af ovnen.
Det var ikke blot et bageri; det var et værksted, hvor traditioner blev holdt i live og håndværk blev mestret. Som barn fulgte Lars opmærksomt med, mens hans far transformerede enkle ingredienser til kulinariske mesterværker. Disse tidlige oplevelser var ikke bare en forbigående fascination, men fundamentet for hans fremtidige karriere, når enzymer, opskrifter og resultater blev gennemgået.
I dag, mange år senere, er det Lars, der står i spidsen for Byens Brød. Han har taget faklen op og fortsætter familiens stolte tradition med samme lidenskab og hengivenhed.
Han vidste tidligt, at hans skæbne var at være bager. Han bar ikke kun en arv af færdigheder og opskrifter videre; han bar en hel generations drømme og ambitioner. Byens Brød er mere end blot et bageri. Det er et levende museum, en hyldest til håndværket og en urokkelig forbindelse til fortiden.
Når man træder indenfor, er det ikke kun for at købe brød. Det er for at opleve et stykke levende historie, hvor hvert brød fortæller en historie om familie, hårdt arbejde og en uudslukkelig kærlighed til bagerkunsten, hvor lyden af bagerens spade fra det friske brød går igen gennem dagen.
Hos Byens Brød i Erritsø summer det af travlhed i produktionen, hvor et væld af bagekreationer kommer til live. Rundstykker, franskbrød, kanelsnegle bliver alle omhyggeligt tilberedt, mens en fortryllende duft af friskbagte brunkager fylder luften. Denne december markerer et særligt jubilæum – det er 20 år siden, Lars Hesselvig overtog tøjlerne for denne charmerende bagerforretning beliggende på Bytorvet i Erritsø.
– Jeg husker tydeligt, at jeg i 5. klasse havde to veje, jeg ønskede at gå; jeg ville være bager eller fodboldspiller. På det tidspunkt var jeg allerede meget i bageriet i Sjællandsgade, som min far jo ejede. Jeg arbejdede der i weekenderne, gjorde rent efter skole og fik hurtigt smag for faget. Jeg skrev en stil i 5. klasse, hvor jeg vil være bagermester og have min egen forretning. Jeg nåede faktisk også langt på fodboldscenen i ungdomsårene for FC Fredericia, ligesom jeg var til prøvetræning i Midtjylland. Det var gode tider, fodbolden gav mig, men jeg var også lykkelig for at være i bagerfaget. Det var bare sjovt og spændende hele vejen, fortæller Lars Hesselvig.
I hjertet af Erritsø ligger et bageri, der ikke kun er et vidnesbyrd om ekstraordinært håndværk, men også et symbol på en livslang drøm, der blev til virkelighed.
– Jeg købte forretningen i Erritsø tilbage i 2003. På det tidspunkt var den kendt som Erritsø Bageri. Det var en mere beskeden forretning dengang, og tiderne var anderledes. Men jeg havde altid haft en drøm om at eje netop den forretning. Jeg brugte ofte tid på at køre rundt i Erritsø, altid med tanken: ‘Hvad hvis jeg kunne få den forretning?’ Og til sidst gjorde jeg det. Processen kunne faktisk have været hurtigere, for allerede i 2001 var forretningen til salg på tvangsauktion, men min far overtalte mig til ikke at købe den dengang. Jeg overvejede endda på et tidspunkt at købe min fars forretning, men han var ikke klar til at sælge, husker bagermesteren.
Bagerforretningerne var hårdt presset i 00’erne og lukkede mange steder. Det var en tid, hvor bakeoff vandt frem, så der skulle tænkes nyt, hvis man skulle overleve.
– Nytænkning og kvalitet har altid været to grundpiller for mig. Jeg var fast besluttet på at give den gas, udvikle os og konkurrere. Jeg lagde utallige timer i arbejdet for at gøre forretningen til en succes, og det blev jeg belønnet for af vores kunder. Flere og flere kunder begyndte at komme, og det fortsætter den dag i dag. Jeg husker dog, at mange i starten syntes, jeg var meget ung, så jeg følte et behov for at bevise mit værd, siger Hesselvig.
I 2011 byggede Byens Brød første gang forretningen om, og det var populært.
– Vi ønskede at åbne bageriet mere op. Målet var at skabe et lysere og mere indbydende rum, der fungerede som en forlængelse af selve bageriet. Vi installerede nye gulve, nye diske – faktisk blev alt skiftet ud, husker han.
Han tilføjer en anekdote om et usædvanligt vendepunkt:
– I 2014 begyndte vi at arbejde på en drive-in-bane, og det er faktisk en sjov historie. Det hele begyndte lidt tilfældigt. Jeg havde snakket med en anden bagermester – Steen Skallebæk (tidligere ejer af Lagkagehuset red.) om ideen, og jeg jokede med, at min forretning ville være perfekt, hvis jeg bare kunne ‘skubbe’ NETTO lidt for at få plads til en drive-in-bane. Vi grinte begge og tænkte, at det aldrig ville ske. Men utroligt nok, tre uger senere, modtog jeg et brev fra Dansk Supermarked. De spurgte, om jeg havde noget imod, at NETTO blev flyttet længere væk fra min forretning. Og pludselig var vi i gang med tegninger og ansøgninger for drive-in-banen.
I starten mødte Lars Hesselvig modstand fra kommune og omgivelser, men det blev godkendt, men der var ikke fart på fra starten af.
– Det blev virkelig flot. Vi var alle meget tilfredse med løsningen og med drive-in-banen, fordi den bød på god plads og var nem at anvende. Men som med alt nyt, tager det tid at vænne sig til, og det var også tilfældet her. I de første seks måneder var banen stort set ubrugt. Folk var forvirrede og usikre på, hvordan de skulle tilgå den. Men med tiden begyndte flere og flere at bruge den, og under coronakrisen tog det virkelig fart, siger Lars Hesselvig.
I 2016 tog Lars Hesselvigs forbindelse til bagerkunsten en endnu dybere drejning, da han købte sit barndomshjem og den ejendom i Sjællandsgade, som engang husede hans fars bageri. Drevet af nostalgien og en vision om at videreføre familietraditionen, besluttede han at åbne en ny afdeling af Byens Brød der i 2018.
– Det blev en rigtig god case. Starten var rolig, og vi skulle lige finde fodfæste. Men efterhånden som byens borgere genopdagede, at der var liv i bageriet igen, og med den positive byudvikling, specielt i Kanalbyen, begyndte forretningen virkelig at blomstre. Byfornyelsen har også spillet en stor rolle. Området er forvandlet og fremstår nu helt anderledes – det er et helt nyt kvarter og meget indbydende.
Byens Brød har udvidet sit virke langt ud over det traditionelle bageri. Udover at betjene de lokale kunder, har bageriet også etableret sig som en vigtig leverandør for en bred vifte af erhvervskunder. Lars uddyber dette aspekt af forretningen:
– Vi har en mangfoldighed af kunder, lige fra hoteller og restauranter til sportsforeninger og virksomheder. Vi leverer brød direkte til deres dør. Det er en del af vores forretning, der virkelig har udviklet sig over de sidste 20 år. Vi har også en afdeling i Løvbjerg, så vi har en stærk tilstedeværelse i hele Fredericia.
Men Byens Brøds engagement stopper ikke ved dørtrinnet til erhvervslivet.
– Vi har også aktivt valgt at støtte byens sportslige fyrtårne og mindre foreninger og projekter. Det er vigtigt for os at bidrage tilbage til byen og dens beboere. Vi ser det som en måde at takke vores kunder på – de, der har støttet os gennem årene, tilføjer Lars. Denne filosofi om gensidig støtte og samhørighed med lokalsamfundet er en central del af Byens Brøds identitet, siger han.
Lars Hesselvig giver sit perspektiv på den konstante udvikling inden for bagerbranchen:
– Bagerbranchen er utroligt spændende. Bagerfaget er mere end et erhverv; det er en livsstil. I dag ser vi mange bagermestre, der udvikler imponerende bagerier. Bagerierne bliver også større og større. Tidligere var man anset som en stor bager, hvis man havde en svend og en lærling. Nu er disse mindre bagerier sjældne, da de ofte er for små til at kunne overleve i dagens marked. Størrelsen og omfanget af bagerierne vokser, og det kræver konstant udvikling og innovation. Det er afgørende at holde et benhårdt fokus på produkter og kvalitet. Faget er enormt spændende og tilbyder altid muligheder for fornyelse. Før mobiltelefonernes tid kan jeg huske, hvordan jeg løb fra bageriet og ind på kontoret for at nedskrive idéer, som dukkede op spontant. Disse stikord blev så gennemgået, når vi var færdige med dagens bagning, og så var det bare at komme i gang.
Lars ser frem mod yderligere udvikling:
– I 2024 er der igen ombygning på Byens Brød. Vi får nye ovne, nyt isenkram og nyt lager. Det er endnu et skridt i vores fortsatte udvikling og forbedring af vores faciliteter og service, slutter bagermesteren.
Efter tre år som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt stopper Thomas Larsen for at blive lægefaglig direktør i Region Midtjylland.
Efter godt tre år som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt har Thomas Larsen valgt at søge nye udfordringer som lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland. Derfor stopper han som topleder på Sygehus Lillebælt 1. januar.
53-årige Thomas Larsen siger:
– Jeg er dybt taknemlig for min tid på Sygehus Lillebælt og i Region Syddanmark. En stor tak til medarbejdere og ledelseskolleger, men i høj grad til vores patienter for et enestående samarbejde med klart fokus på at sætte patienten først.
En engageret direktør
Regionsdirektør Jane Kraglund, som er Thomas Larsens nærmeste leder, siger:
– I løbet af den tid, Thomas Larsen har været ansat som lægelig direktør, har jeg lært ham at kende som en meget nytænkende og innovativ leder. Samtidig har han stor sundhedsfaglig viden, og han ved, hvad der rører sig i forhold til den faglige udvikling både nationalt og internationalt. Thomas har hele tiden haft fokus på at sætte patienten i centrum, og han har sikret og udviklet et godt samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger. Jeg vil ønske Thomas held og lykke i sit fremtidige job.
Med i topledelsen på Sygehus Lillebælt
Thomas Larsen udgør som lægelig direktør den øverste ledelse på Sygehus Lillebælt sammen med administrerende sygehusdirektør Christian Sauvr og sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen.
Alle direktører i direktionen på Sygehus Lillebælt refererer direkte til regionsdirektør Jane Kraglund.
Stillingen som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt bliver slået op snarest muligt.
Om Thomas Larsen
Thomas Larsen er uddannet cand.med. fra Aarhus Universitet i 1999 og blev i 2007 speciallæge i gynækologi og obstetrik. Han har desuden en master i offentlig administration fra Aalborg Universitet i 2013.
Thomas Larsen har de seneste år arbejdet som overlæge på Gynækologisk Afdeling på Aalborg Sygehus Nord (2009-2013), ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital (2013-2019), lægefaglig direktør på Regionhospital Nordjylland (2019-2020) og lægefaglig direktør på Sygehus Lillebælt (2020-2023).
Privat bor Thomas Larsen i Aarhus med sin kæreste, og de har tilsammen fire sammenbragte børn.
Nationalbanken i Danmark har annonceret planer om at udvikle en ny seddelserie, som forventes lanceret i 2028-29. Denne udvikling understreger fortsat betydningen af kontanter i Danmark, selv i en stadig mere digital verden.
Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen forklarer, at den nye seddelserie er en nødvendig opdatering for at holde trit med teknologiske fremskridt og sikkerhedskrav.
– Det er vigtigt, at vores kontanter forbliver sikre og effektive som betalingsmiddel, siger Thomsen.
Som en del af denne plan vil ældre pengesedler udstedt før 2009 blive udfaset. Historisk set har ældre sedler i Danmark ikke mistet deres gyldighed med introduktionen af nye serier, hvilket betyder, at sedler helt tilbage fra 1944 stadig er lovlige betalingsmidler. Dette ændres nu, dels for at opretholde standarder og dels for at lette håndteringen for detailhandlen og bankerne.
En bemærkelsesværdig ændring er, at den nye seddelserie ikke vil inkludere 1000-kronesedlen, som vil ophøre med at være et gyldigt betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Dette skridt tages dels på grund af ændrede betalingsvaner hos danskerne, hvor kontantbetalinger ofte er under 500 kr., og dels på grund af bekymringer om økonomisk kriminalitet relateret til høje seddelværdier.
Indtil 31. maj 2025 kan 1000-kronesedlen dog stadig bruges i butikker eller indskydes i pengeautomater og banker. Efter denne dato bliver både ældre danske pengesedler og 1000-kronesedlen ugyldige som betalingsmiddel i Danmark, hvilket også vil gælde i Grønland. Færøerne, som har egne pengesedler, vil ikke blive påvirket af disse ændringer, men der er dialog i gang om en mulig indkaldelse af den færøske 1000-kroneseddel og ældre færøske sedler.
Nationalbanken planlægger en informationskampagne næste år for at oplyse borgerne om de kommende ændringer og inddrage dem i udvælgelsen af temaer og motiver for de nye pengesedler.
Vinteren har for alvor meldt sin ankomst i Danmark. Ifølge meteorolog Trine Pedersen fra DMI, så vil torsdag den 30. november 2023 blive indledt med snefald i de nord- og østlige dele af landet, hvor temperaturen vil ligge omkring frysepunktet. Samtidig kan de sydvestlige egne forvente en bidende kold morgen med klart vejr og temperaturer, der dykker ned mellem 5 og 10 graders frost, og lokalt endnu koldere.
I løbet af dagen vil snevejret sprede sig sydpå, mens de nordlige egne vil opleve opklaring med lidt sol og spredte snebyger. De fleste steder i landet kan forvente temperaturer omkring eller lige under frysepunktet.
Fredagen lover en blandet vinterdag med sol, skyer, snebyger og en kølig nordøstlig vind, hvilket fastholder vintervejret i landet.
Efter 3,5 år i klubben stopper Morten Olsen med øjeblikkelig virkning i GOG.
Ifølge flere medier, heriblandt B.T. har der været en kontrovers mellem holdkammeraten Emil Madsen og Morten Olsen, og nu ser det ud til, at det har møntet ud i samarbejdetmellem Olsen og GOG stopper pr. dags dato.
– Vi har truffet en beslutning om, at gå hver til sit, da det er det bedste for holdet og for klubben. Hvis man ikke har 100% tillid til hinanden, kan man ikke have et ordenligt samarbejde, og selv om det er en beklagelig situation, er det en nødvendig beslutning, som jeg har fuld opbakning til fra bestyrelsen, for at alle parter kan komme videre, udtaler GOG-direktør Kasper Jørgensen til klubbens hjemmeside.
Morten Olsen spillede som ungt talent i GOG og vendte tilbage til Sydfyn i 2020 efter en lang karriere i udlandet. Den tidligere landsholdsspiller har en stor andel i den succes, som GOG har opnået de seneste tre sæsoner med to danske mesterskaber og to pokaltitler.
– Jeg har haft en god tid i GOG, men nu er det tid til at vores veje skilles. Jeg ser fremad og glæder mig til det næste, der venter, lyder det fra Morten Olsen, der har sagt farvel til holdkammeraterne efter onsdagens Champions League-sejr over Porto.
Der skal være trygge rammer, når ældre bliver udskrevet fra hos-pitalet. Og så skal en tidlig indsats i nærmiljøet forebygge, at skrøbelige ældre bliver unødvendigt indlagt. Det er kernen i et nyt fælles udspil, som Ældre Sagen og KL i dag kan præsentere.
Ældre i dagens Danmark lever længere. Og heldigvis for det.
Men når vi bliver flere ældre, og når flere også lider af kroniske sygdomme, udfordrer det sundhedsvæsenets ressourcer.
I dag kommer ældre for ofte i klemme, fordi medarbejderne i det nære sundhedsvæsen mangler tid, kompetencer og de nødvendige rammer for at levere den rette faglige indsats.
I et nyt udspil fremlægger Ældre Sagen og KL derfor nu 13 forslag til, hvordan ældre fremover bør blive behandlet i det nære sundhedsvæsen.
– Vi ønsker alle, at vi selv og vores nærmeste bliver grebet og hjulpet, hvis vi bliver ramt af sygdom i livets efterår. Men i en situation, hvor de ældre oplever at komme i klemme, og hvor sundhedsvæsenets ressourcer er under voldsomt pres, er der akut brug for, at vi tør tænke i nye baner. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Ældre Sagen nu kan præsentere vores fælles bud på, hvordan vi kan sikre, at ældre kan få mere og bedre behandling i deres nærmiljø, siger fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL, Sisse Marie Welling.
Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup, er enig:
– Ældre Sagen har gennem mange år oparbejdet omfattende viden om, hvor ældre patienter oplever problemer i det nuværende sundhedsvæsen. Tryghed og tillid er helt afgørende. Derudover er det vigtigt for ældre patienter, at de oplever sammenhæng i hele deres behandlingsforløb – både på de specialiserede sygehuse og i det nære sundhedsvæsen. Og her taler vi både forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det glæder mig derfor, at KL og vi i Ældre Sagen er enige om forslag til forbedring af indsatsen i det nære sundhedsvæsen.
Tryg modtagelse og mere forebyggelse
Første del af udspillet handler om tiden efter behandlingen på sygehuset. Der skal nemlig være trygge rammer, når de ældre bliver udskrevet fra sygehuset til behandling og pleje i deres nærmiljø.
Ældre Sagen og KL foreslår derfor bl.a. en national ramme for behandlingen af skrøbelige ældre, som ikke skal være på sygehus. Rammen skal sikre en ensartet og kendt kvalitet i behandlingen, og den skal følges op med den nødvendige finansiering og et udvidet lægefagligt medansvar fra sygehusene og almen praksis.
Udspillets anden del handler om at forebygge, at skrøbelige ældre i første omgang bliver indlagt på sygehuset for noget, der kunne være undgået, hvis tiden og kompetencerne havde været til stede i nærmiljøet.
Derfor foreslår Ældre Sagen og KL blandt andet, at kommunale medarbejdere får fleksibel adgang til lægefaglig rådgivning om f.eks. ændringer i den ældres behandlingsplan og medicin.
Derudover skal kommuner og almen praksis med afsæt i de gode erfaringer med plejehjemslæger have et langt tættere samarbejde om at forebygge udvikling og forværring af sygdom blandt hjemmeboende ældre.
Udspil lanceres i dag
Udspillet bliver præsenteret i detaljer i dag kl. 9.30 på en konference afholdt hos Ældre Sagen.
Her vil der også være oplæg fra eksperter og sundhedspolitisk debat med bl.a. ældreminister Mette Kierkgaard og formand for Sundhedsstrukturkom-missionen, Jesper Fisker.
Udspillet er udviklet med inspiration fra workshops afholdt med ansatte i sundhedsvæsenet, både fra hospital, almen praksis og kommune.
Foruden de 13 forslag indeholder udspillet to scenarier, der illustrerer, hvor-dan fremtidens forløb og samarbejde på tværs af sektorer – herunder mel-lem sundhedsvæsenet og ældreplejen – bør se ud.
Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunde. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen.
Hundens poter består af tæerne, hvor trædepuderne er placeret på undersiden. Huden mellem hundens tæer er typisk dækket af lidt pels som varierer efter race. I denne pels kan is og sne samle sig. De bløde trædepuder er heller ikke lavet til at gå på det grove vejsalt, og derfor er det vigtigt at passe ekstra godt på poterne, når vejene saltes.
– Det kan være man oplever, at hunden pludselig virker sløv, når man går tur med den om vinteren. Ofte er det er resultat af, at hundens poter er ømme pga. vejsalt. Den salt der spredes på vejene, udtørrer poterne og kan lave sprækker eller sår, som er pinefulde for hunden, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Smerten kan undgås
Den smertefulde udtørring af hundens poter kan undgås ved at smøre dem med potevoks inden gåturen. Potevoks er udviklet som et forbyggende middel til alle hunderacer, der forhindrer, at din hund får sår og sprækker på trædepuderne.
– Potevoksen skal på, så snart vejene saltes. Hvis hunden først har dannet sår og irritationer, kan man ikke smøre voksen på, og så skal der mere omfattende behandling til for at hjælpe hunden, siger Jens Jokumsen og fortsætter:
– Det er en god ide at starte med én pote for at se, om hunden kan tåle voksen. Går det fint, bør det smøres på poterne inden hver gåtur. Efter turen skal poterne skylles i lunkent vand, for at fjerne saltrester, og kan med fordel efterbehandles med potevoks, så udtørring af poterne forebygges, afslutter han.
[FAKTABOKS] Potepleje til hunden
– Potevoks kan blandt andet købes på Dyrenes Beskyttelses webshop her, men de fleste dyreforhandlere har det også. – Er uheldet ude og får hunden rifter i trædepuderne, kan et par sko være løsningen. Der er nogle hunde som ikke bryder sig om at gå tur med dem på.
Rekordmange udenlandske indsatte i danske fængsler er i år overført til deres hjemlande, hvor de skal afsone resten af deres dom. Der er indtil videre i år overført 42 afsonere, som tilsammen har op til 160 års fængselsstraf tilbage af afsoningen, og det giver tiltrængt plads i danske fængsler.
I forrige uge skete det igen. En udenlandsk statsborger, som sad fængslet i Danmark, blev overført til et fængsel i sit hjemland for at afsone resten af sin dom – i det konkrete tilfælde til Holland. I år er denne type overførsler af fængselsstraf sket 42 gange indtil videre, og det er det højeste antal i nyere tid.
Op til 160 år af de idømte fængselsstraffe er derfor sendt ud af landet. Medregner man overførsler til de nordiske lande, som ikke er med i denne opgørelse, er tallet endnu større.
Kriminalforsorgen er hårdt udfordret på grund af et historisk højt belæg, og derfor glæder overførslerne justitsminister Peter Hummelgaard.
– Overførslerne er et vigtigt signal til de udenlandske kriminelle, der kommer til Danmark og begår grov kriminalitet: Deres fremtid ligger ikke i Danmark, og derfor skal de selvfølgelig så vidt muligt heller ikke afsone deres fængselsstraf her. Som det også fremgår af regeringsgrundlaget, arbejder regeringen for at få udvist så mange kriminelle udlændinge, som overhovedet muligt inden for konventionerne. Samtidig sparer overførslerne de danske fængsler for flere hundrede års afsoning over årene. Det falder på et tørt sted, for de danske fængsler mangler som bekendt både fængselspladser og fængselsbetjente – og alt, hvad der kan trække i den rigtige retning, tæller, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Direktoratet for Kriminalforsorgen overtog i november 2021 kompetencen fra Justitsministeriet til at beslutte, om udenlandske afsonere i danske fængsler kan overføres til afsoning i deres hjemlande.
– Overførsel af udenlandske indsatte til afsoning i deres hjemlande er en tidskrævende og kompliceret proces, hvor mange udenlandske myndigheder skal involveres. Derfor er jeg meget tilfreds med udviklingen, for det giver på alle måder god mening for os og frigør helt konkret kapacitet, som vi har så hårdt brug for, siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen.
EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning har blandt andet betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland.
Hvis en domfældt er overført til videre afsoning i hjemlandet, sker den videre straffuldbyrdelse efter hjemlandets lovgivning.
Fakta:
Antal overførsler: 2017: 14 2018: 15 2019: 27 2020: 20 2021: 22 2022: 28 2023: 42 (til og med 8/11)
Der gælder særlige regler for overførsler af afsonere mellem de nordiske lande, som administreres i et af kriminalforsorgens områdekontorer. Disse er derfor ikke medregnet i denne opgørelse.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi måtte fredag den 12. september gribe ind i en usædvanlig sag på motorvejen. En 44-årig mand fra Trekantområdet blev standset efter...
SPORT. Christian Eriksen fortsætter sin imponerende fodboldkarriere i Bundesligaen. VfL Wolfsburg har skrevet kontrakt med den 33-årige danske landsholdsspiller, som har været uden klub...
POLITIK. For Region Syddanmark er åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart et vendepunkt. Regionsrådsformand Bo Libergren lægger ikke skjul på, at dagen er...
POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet.
Asylcenteret...
POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere...
