Den 25. december bringer et blæsende vejr, dog uden det snedækkede landskab mange måske havde håbet på. Dagens vejr byder på glimt af sol, men også en kraftig vind.
Regnbyger vil forekomme gennem dagen, hvilket gør vind- og vandtæt tøj til en god ide for dem, der ønsker at bevæge sig udendørs.
Natten vil medføre regn eller måske lidt slud, men dette klarer op, og 2. juledag forventes at ligne den første med solstrejf, spredte byger, og mindre blæsevejr end i dag.
Der er udsigt til lave elpriser i julen. Flere timer i løbet af julenat forventes elprisen endda at blive negativ. De lave jule-elpriser hænger delvist sammen med det kraftige stormvejr. Danmarks største energiselskab, Andel Energi, vurderer, at priserne set over hele julen primært kommer til at ligge mellem 30 og 40 øre uden skatter og afgifter.
I løbet af 2023 har den gennemsnitlige elpris i Danmark været ca. 63 øre per kWh uden skatter og afgifter. Dermed ligger julens elpriser noget lavere end årets gennemsnit.
Selve juleaften forventer Andel Energi, at priserne over hele døgnet d. 24. december kommer til at svinge mellem minus 20 øre og plus 58 øre per kWh. Den billigste time at bruge strøm set over hele julen forventer Andel Energi bliver julenat mellem kl. 03 og 04, hvor elprisen forventes at blive minus 40 øre pr. kWh. Dog skal der stadig betales skatter og afgifter, så det er ikke muligt at tjene penge på at bruge strøm.
I den traditionelt set allertravleste time på hele året, juleaftensdag mellem kl. 16 og 17, forventer Andel Energi, at prisen kommer helt ned på 3 øre pr. kWh. Der stadig kun tale om prognoser, men ligesom med en vejrudsigt bliver prognoserne mere sikre for hver dag.
– Årsagen til det relativt lave prisniveau i julen skyldes flere ting. Som mange nok har bemærket, er der godt gang i produktionen af især vindenergi i de her dage. Men det spiller også ind, at vejret er meget mildt for årstiden flere steder rundt om i Europa. Endelig er der meget industri, der lukker ned i juledagene, hvilket også påvirker priserne i nedadgående retning. Hvis man er tvivl, kan man altid tjekke de aktuelle og kommende elpriser i vores app. På den måde kan du som el-kunde altid holde øje med, hvornår strømmen er billigst, Jack Kristensen, der er funktionschef i Andel Energi.
Svingende priser er normalt
Selvom energipriserne i 2023 har været meget mere stabile end i 2022, der på alle måder var et ekstremt år, så er svingende energipriser ifølge Jack Kristensen et fænomen, vi skal vænne os til.
– Det er blevet en folkesport at følge med i elpriserne. Og det er rigtig fornuftigt. I takt med at vi får mere og mere vedvarende energi ind i nettet fra både vind og sol, vil vi opleve både, at priserne varierer mere hen over døgnet, men også at priserne generelt bliver lavere. I løbet af 2023 har vi flere gange oplevet, at elprisen ramte 0 kr. og i enkelte tilfælde sågar gik i minus, som vi formentlig også vil se det her i julen, siger Jack Kristensen.
I appen Andel Energi kan danske elkunder følge elpriserne time for time en hel uge frem. De priser, der oplyses for det kommende døgn, er de endelige priser. Mens de priser, der ligger længere ude i fremtiden kun er en prognose, der baseres på historiske elpriser, såkaldt temporale data og vejrprognoser.
Appen Andel Energi har over 300.000 unikke brugere hver måned.
FAKTA:
Julens forventede elpriser*:
24. december:
Laveste: – 20 øre (kl. 23 til 00)
Højeste: 58 øre (kl. 00 til 01)
Gennemsnit 24. december: 28 øre
Hele julen (24.-26. dec.):
Laveste: – 40 øre (25. december kl. 03 til 04)
Højeste: 111 øre (26. december kl. 19 til 20)
Gennemsnit hele julen: 30-40 øre
Kødannelse uden for havne er et udbredt problem i shippingbranchen, og det resulterer i unødvendigt højt brændstofforbrug og derved CO2-udledning. Med en bevilling på lige knap 56 millioner kroner fra EU skal et nyt internationalt forskningsprojekt, ledet af Syddansk Universitet og sammen med bl.a. DFDS, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og en række europæiske havne, finde en løsning.
Man kalder det for hurry up and wait.
I shippingbranchen er det et almindeligt problem, at skibe sejler hurtigt afsted mod deres næste destination, kun for at komme frem til en fyldt havn og besked om enten at cirkle rundt uden for havnen eller ankre op, indtil der er havneservices og en kajplads klar. Ifølge en rapport fra International Maritime Organization er det ikke unormalt, at skibe bruger mellem 5-10% af deres tid på at vente på at komme ind i havn.
Den unødvendigt høje fart og den efterfølgende ventetid med motorerne tændt giver et markant øget brændstofforbrug. Det er både et klimamæssigt og et økonomisk problem.
Derfor er en lang række europæiske universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder nu gået sammen om at finde en løsning. 30 forskellige partnere er involveret.
Projektet hedder MaritIme juSt in time optimiSatION (MISSION). Med en bevilling fra EU på næsten 56 millioner kroner skal partnerne i løbet af de næste 3,5 år udvikle en ny kommunikations- og logistikplatform til shipping. Målet er, at den kan gøre skibstrafikken mere effektiv og sørge for, at skibe først ankommer til havne, når disse faktisk er klar til dem. Med andre ord: lige til tiden.
»Dybest set handler det om kommunikation. Skibet skal vide, hvornår havnen er klar, og havnen skal vide, hvornår skibet kommer«, siger forskningsleder Julia Pahl, der er lektor på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
»Og det lyder måske simpelt, men det er det ikke. Der er mange flere involverede parter, end man lige skulle tro, og de benytter sjældent de samme systemer og er heller ikke altid enige om terminologien. Tag bare et begreb som ETA eller estimated time of arrival. Betyder det ankomst uden for havneindløbet, er det helt inde ved terminalerne eller et tredje sted? Der findes standarder på området, men de bliver ikke brugt af alle«.
Globalt set står shippingbranchen ifølge Europa Kommissionen for 3% af verdens udledning af klimagasser. Behovet for transport er imidlertid stigende, og den maritime sektor og dens udledning af CO2 har derfor været en af de hurtigst voksende i de senere år. Det er ikke mindst derfor, at der er behov for at gøre noget nu.
Resultatet af projektet bliver ikke et nyt softwaresystem til shippingindustrien, men snarere en integrering af dem, der allerede findes, så de kan tale sammen.
Herefter forventer forskerne, at skibenes brændstofforbrug kan reduceres med op til 23% på den samlede rejse.
Effekten af platformen kommer også til at skulle demonstreres som en del af projektet. Det gælder både for containerskibe, for RoRo- eller roll-on/roll-off-skibe, som er fartøjer, man kan rulle lasten direkte over på, og for såkaldt trampfart, som især udgøres af tankskibe og tørlastskibe.
»Tanken er i første omgang at implementere platformen her i Europa«, siger Julia Pahl fra Syddansk Universitet.
»Men hvis vi kan bevise, at den virker, og at den optimerer skibstrafikken betragteligt, er forhåbningen, at vi kan sprede den ud til hele verden«.
Et omfattende dæmningsskred mellem Give og Gadbjerg har medført, at der ikke vil være togdrift mellem Vejle og Give frem til og med den 25. december. Banedanmark har iværksat arbejde for at udbedre skaderne og genoptage togtrafikken fra den 26. december.
For at imødegå de midlertidige udfordringer vil DSB erstatte vores InterCityLyn med Togbusser på strækningen.
Sådan vil togbusserne operere:
Bemærk, at Togbusserne kun vil standse for afsætning i Vejle og Herning. Hvis du rejser fra de mellemliggende stationer, henviser vi til Arrivas tog og Togbusser.
Sådan vil togene operere:
DSB opfordrer alle passagerer til at tjekke Rejseplanen inden rejsen.
Hvor togbusserne vil standse:
På trods af at flere områder oplevede snevejr lillejuleaften og nogle steder havde et tæppe af sne på jorden, kunne sneen ikke holde stand imod regn og varme, der fejede ind over Danmark i løbet af juleaftensdag.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) må derfor konkludere, at vi i år endnu engang må sige farvel til håbet om en landsdækkende hvid jul.
– Sidst Danmark oplevede en landsdækkende hvid jul var tilbage i 2010. Selv i 2022, hvor store dele af landet var dækket af sne juleaften, var mængden af sne ikke tilstrækkelig til at kvalificere det som en egentlig hvid jul, fortæller DMI.
For at klassificere julen som hvid, kræver DMI normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Det skal ikke blot være et let drys eller rim på jorden – snedybden skal være over ½ cm. Julesneen kan også være faldet flere dage før den 24. december.
Ifølge denne definition har Danmark kun haft 9 tilfælde af landsdækkende hvid jul siden 1900. Gennemsnitligt er der således 13 år mellem hver hvide jul. De ni forekom i årene: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.
– Chancen for en landsdækkende hvid jul er således blot 7 %, hvilket betyder, at i 2 ud af 3 tilfælde er julevejret gråt og mildt den 24. december, forklarer DMI.
På Færøerne skifter vejret juleaften, med kraftig blæst og temperaturer mellem 2 og 7 grader, mens vinden drejer mod nord og bringer kold luft og snebyger til fjeldområderne på de nordlige sider.
Grønland kan derimod se frem til en hvid jul, som det ofte sker. – Juleaftensdag vil byde på spredte snebyger mange steder, men generelt forventes roligt og smukt julevejr, slutter DMI.
Af Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Hvor er det dog asocialt og dumt, at regeringen vil fjerne et års SU. Især når man lige har brugt 10 milliarder kroner på skattelettelser til dem, der har allermest i forvejen.
Når jeg taler om det her, så er det på vegne af mig selv. Men også Danmarks unge. SU er med til at sikre, at unge fra hjem uden mange penge OGSÅ får en uddannelse. Det er selve fundamentet i vores samfund, at man kan tage en uddannelse og rykke sig ud af trange kår.
Jeg selv havde ikke fået en uddannelse uden SU, og jeg skiftede også studie undervejs, fordi jeg havde valgt forkert. Hvis det sker for unge, der ikke har et stærkt bagland, der hjælper dem økonomisk, er risikoen stor for, at de falder fra.
Og så rammer reformen bl.a. ordblinde hårdt. De vil nemlig løbe tør for SU inden de er færdige med studiet, hvis de har brug for at læse på nedsat tid i en periode.
Gratis uddannelse og SU sikrer, at alle har mere lige muligheder end i andre dele af verden. Det er et af fundamenterne i vores velfærdsmodel.
Regeringen har allerede taget dumme beslutninger. Afskaffelse af Store Bededag. Skattelettelser til de rigeste. Og nu SU-nedskæringer. Derfor er regeringens SU-kniv bare dumt med dumt på.
Hvis du planlægger at krydse Storebæltsbroen med et påhængskøretøj, er det vigtigt at være opmærksom på en midlertidig restriktion. Fra nuværende er det ikke tilladt at køre over broen med påhængskøretøjer, hvis den samlede totalvægt er under 750 kg. Denne restriktion forventes dog at blive ophævet kl. 10.30.
Juleferien nærmer sig, og som traditionen byder, pakker mange deres biler med julegaver og glade børn, indstillet på at besøge familie og venner rundt om i landet. Det er en tid fyldt med forventninger og samvær.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at 2. juledag historisk set er en af årets travleste rejsedage, hvor mange mennesker vender hjem på samme tidspunkt. Dette kan føre til trafikpropper og forlænget rejsetid. Det er klogt at tage ekstra forholdsregler, planlægge din rejse omhyggeligt og være tålmodig på vejene denne dag.
Vejdirektoratet opfordrer alle rejsende til at holde sig opdateret om trafiksituationen, bruge alternative ruter, hvis det er muligt, og tage hensyn til andre bilister for at sikre en sikker og stressfri rejse i denne travle juletid.
For hundrede år siden blev juleaften en voldsom mindeværdig jul. I 1923 oplevede danskerne nemlig et af de sjældne år med rigtig hvid jul. Det er noget vi danskere taler om hvert år, meteorologerne spår om chancerne for hvid jul, og alle barnlige sjæle drømmer om hvid jul. Det gjorde man også for hundrede år siden. Faktum er dog, at det er yderst sjældent, at Danmark oplever en ægte hvid jul. Definitionen på hvid jul lyder, at 90 % af Danmark skal være dækket af minimum ½ cm sne den 24. december om eftermiddagen. Siden år 1900 er det kun sket ni gange i Danmark, det vil i gennemsnit sige ca. hvert 13-14. år. I 1923 fik man hvid jul til den helt store guldmedalje.
Flere år inden 1923 var vejret juleaften oftest gråt og kedeligt, set med de barnlige juleøjne. Der var større chancer for blæst og regn end for sne. I dagene op til juleaften 1923 frygtede man for det samme dette år. Den 21. december var der da lidt frost, men ellers kun udsigt til noget søle. Meteorologerne holdt øje med barometrene ved England, Island og Færøerne. Om formiddagen den 24. december slog vejret dog om, og det begyndte at sne. I løbet af et par timer blev det til en bidende frost, og vinden gav en voldsom snefygning. Først på aftenen, den 24. december, gik vejret over i en veritabel snestorm.
Blæsten hvirvlede den fine sne op i store snedriver, som bremsede meget for trafikken både på landet og inde i Fredericia. Værst var det dog for DSB, da skinnerne blev dækket af et tykt lag sne. Derfor blev togtrafikken indstillet for en stor del fra kl. 8 således, at mange strandede forskellige steder på deres tur juleaften. Det samme var gældende for dem, der skulle med en bus juleaften. På Axeltorv ventede flere fredericianere i timevis i snestormen, inden de måtte give op og gå hjem. Den konservative Fredericia Avis skrev i dagene efter, at da snestormen var værst mellem kl. 22-24 var det nærmest livsfarligt at færdes på gaderne, da sneen piskede ind mod kørende og gående, og fuldstændigt blændede dem.
Snestormen skabte store udfordringer i hele Danmark. Togtrafikken var som nævnt hårdt ramt. Det oplevede passagerne blandt andet på linjen mellem Langaa og Silkeborg, da to aftentog satte sig fast i sneen. De kom først fri efter knap 15 timers venten, hvilket havde været en dybt ubehagelig oplevelse juleaften for de stakkels mennesker, da begge toges varmeforsyning slap op i løbet af natten. I løbet af 1. juledag kunne DSB dog efterhånden genoptage nogenlunde normal kørsel igen.
Lokalt i Fredericia tog mange mennesker dog rigtig godt imod, at der blev hvid jul. I juledagene kom der efterhånden mere ro på efter juleaftens snestorm. Snekastningen blev iværksat, og fredericianere fandt kaner frem, der blev trukket af heste med bjælder på, som gav et særligt hyggeligt lydbillede til juledagene. Børnene fandt kælkene frem, og særligt skråningerne på Fredericia Vold blev indtaget til leg, mens voldgraven blev brugt til skøjter. Vejret i juledagene blev kolde, da først sneen stoppede. Temperaturen faldt til 10 minusgrader.
Således så juledagene ud i 1923. Her oplevede Danmark en af de meget sjældne år med en rigtig hvid jul. Historien viser, at fortællingen om den ”rigtige” jul omfatter sne juleaften, og det behov blev dækket til fulde for hundrede år siden. Oftest dækker sneen ikke hele Danmark, men det er dog sket flere gange. Den ægte hvide jul, hvor minimum 90 procent af Danmark er dækket af mindst ½ cm sne juleaften, fandt sted i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Disse juleaftener har selvfølgelig skabt en særlig mytisk glæde, men ofte bliver disse aftener også ledsaget af store trafikale udfordringer både før, under og efter juleaften. På den anden side giver det også mulighed for at komme ud i sneen og være aktiv på kælkebakkerne og måske skøjtebanerne. Disse vinterlege har været til stor morskab til alle tider. Uanset hvordan vejret arter sig i 2024 med eller uden hvid jul, så ønskes I alle en rigtig glædelig jul.
Det kraftige blæsevejr og de efterfølgende oversvømmelser flere steder i landet op mod jul er blevet erklæret som en stormflod. Det betyder, at borgere i de berørte områder har mulighed for at få erstatning for eventuelle skader på deres bolig.
Naturskaderådet har i dag afgjort, at oversvømmelserne flere steder i landet efter det kraftige blæsevejr den 21.- 23. december har karakter af stormflod. Dermed kan de ramte borgere søge om erstatning fra stormflodsordningen.
– Mange familier er ramt af oversvømmelser som følge af de seneste dages voldsomme vejr. Det er en forfærdelig situation at stå i, i en tid, hvor vi alle bare vil slappe af og hygge med familien. Derfor skal vi hjælpe dem, der er ramt, og som nu står med mange bekymringer og ødelagte boliger. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har skabt stormflodsordningen, som dækker, hvis man bor i et stormflodsramt område. Det er desværre ikke længe siden vi stod her sidst, og jeg forventer at forsikringsselskaberne hjælper de ramte kunder hurtigst muligt, herunder med eventuelt behov for genhusning, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Se kort over de berørte områder her
Stormflodsordningen er en statslig katastrofeerstatningsordning, der er finansieret kollektivt af alle danskere med en brandforsikringspolice. Ordningen er indført, idet det kan være vanskeligt at forsikre sig mod stormflod på normale markedsvilkår på det private forsikringsmarked. Ordningen er løbende blevet forbedret, så man i dag bl.a. får bedre dækning af de skader, der måtte opstå.
Bor man i et berørt område, som Naturskaderådet har erklæret stormflod for, skal man anmelde sin skade elektronisk via Naturskadebasen.
Herefter vil sagen køre som en almindelig forsikringssag. Bor man uden for de områder, hvor der er udråbt stormflod, er man ikke dækket af stormflodsordningen. I det tilfælde kan man rette henvendelse til sit forsikringsselskab med henblik på dialog.
FAKTA:
Af John Rasmussen, Liberal Alliance Fredericia
Stormen Pia blæser ind over Danmark, vindmøllerne snurrer og energipriserne presses i bund. Hvis bare man kunne have denne billige energi i kontakterne på en forudsigelig og stabil måde året rundt. Ideelt set burde vi selvfølgelig have opført noget atomkraft, som leverer sin energi på en stabil måde hele tiden. Så kunne vi langt om længe få en grøn og klimavenlig energikilde i Danmark, og dermed få vores klimaaftryk for energisektoren ned på niveau med det moderne Europa, som vi sammenligner os med.
Eksempelvis er Frankrigs klimaaftryk for deres energisektor kun ca. 20% af Danmarks, selvom det blæser med stormstyrke i Danmark. Det skyldes, at Frankrig bruger atomkraft. Jeg tvivler på, vi nogensinde får atomkraft i Danmark (selvom jeg håber), men som alternativ bliver vi så nødt til at opføre nok vind- og solenergi til at opveje dette, så vi ikke sviner vores luft med kulpartikler, og så vi langt om længe kan nedbringe vores klimaaftryk. Det går desværre temmelig sløjt med det, og en stor del af problemet ligger i regeringens håndtering af udbuddet af arealer, som virksomheder kan opføre havvindmøller på.
For tiden har mediet Zetland m.fl. afdækket hvordan regeringens ringe håndtering af den såkaldte “åben-dør-ordning”, som skulle give virksomheder mulighed for at tage initiativ til at opføre vindmølleparker efter et først-til-mølle-princip, har ført til, at visse store virksomheder går overvejer, om det overhovedet kan lade sig gøre eller betale sig for dem at opføre havvindmøller på dansk territorium i det hele taget. Nu er ordningen så lukket, og hvad gør man så?
Et bud vil jo være, hvis man på en eller anden måde kan få sat gang i projekter, hvor man køber grunde og opfører møller og solceller på dem, men også her går det helt galt, og man kan således læse i Altinget, at det via lækkede oplysninger er kommet frem, at regeringen vil give lov til at opføre projekterne inden for hele syv forskellige beskyttelseslinjer, der omfatter både beskyttede søer, skove, kirker, fredede naturområder med mere. Det vil sige, at regeringen vil tage noget af vores allermest dyrebare jord, altså de ganske få arealer hvor der er plads til natur og biodiversitet og plastre dem til med solceller. Det er håbløst dårlig planlægning, og problemet er jo ikke at der mangler plads andre steder.
Hvis regeringen ikke vil tage opgaven mere seriøst, så kan man da i det mindste håbe, at de vil være mere ærlige omkring det i det nye år, så vælgerne ved, hvad de får.
