11.8 C
Copenhagen
mandag 15. september 2025

Snestorm og kraftig regn truer fortsat

0

Danmark står over for betydelige vejrmæssige udfordringer i de kommende dage. Ifølge de seneste prognoser fra DMI, vil et dybt lavtryk bevæge sig mod det sydvestlige Jylland onsdag morgen og forventes at forblive næsten stille indtil torsdag morgen, før det sandsynligvis bevæger sig mod sydøst.

Nord for dette lavtryk vil nedbøren falde som sne, tøsne eller slud, idet kold luft strømmer ind over landet fra nordøst. Mod syd vil nedbøren primært være regn. Vindforholdene forværres også, med frisk vind til kuling fra øst og nordøst, hvilket kan medføre snefygning og muligvis en snestorm. En snestorm defineres ved mere end 10 cm sne på seks timer, middelvind over 10 m/s, og sandsynlig snefygning. For at snefygning kan finde sted, skal sneen falde i frostvejr, da våd sne er for tung til at blive ført med vinden.

Varslet for snestorm gælder i øjeblikket kun for Nordjylland fra natten til onsdag til torsdag eftermiddag, grundet prognoserne, der forudser frostvejr i dette område, mens det sner. Lavtrykkets præcise bane er afgørende for, hvor grænsen for snestormen vil ligge, og varslet kan ændres, hvis prognoserne ændrer sig. Snemængderne er usikre, men i varslingsperioden kan visse områder opleve op til 30 cm sne.

I resten af landet, undtagen det nordligste Sjælland og Bornholm, er der varslet kraftig regn fra onsdag kl. 00 til torsdag kl. 12. Der forventes mellem 30 og 50 mm nedbør, lokalt mere, med den største mængde faldende som regn. I Midtjylland kan en del af nedbøren dog falde som slud eller våd sne. Disse store nedbørsmængder øger risikoen for vandløbsoversvømmelser, især da mange vandløb allerede er på et højt niveau. Grænsen mellem sne og regn er central for det lokale oversvømmelsespotentiale. Hvis prognoserne holder, vil nedbørsmængderne overstige, hvad mange vandløb kan håndtere.

FHK tæt på ny playmaker

0

Fredericia Håndboldklub lader til at være tæt på den første nye spiller frem mod den kommende sæson. Det drejer sig om den 23-årige playmaker, William Andersson Moberg, der ligner den direkte erstatning for Kristian Stoklund.

Det kom som en overraskelse, da det blev meldt ud i august 2023, at Stoklund er fortid i FHK i sommeren 2024, og forlader den fredericianske klub til fordel for lokalrivalerne KIF Kolding. Det har til gengæld givet Fredericia Håndboldklub god tid til at overveje, hvad de vil i fremtiden på playmakerpositionen, som Stoklund har bestridt, siden han kom retur til barndomsklubben i sommeren 2018.

Ifølge den normalt velinformerede Instagram-side, Rygtebørs, er valget faldet på William Andersson Moberg, der tørner ud for den svenske klub IK Sävehof, der er på en aktuel førsteplads i den svenske liga og i sidste sæson tabte finalen til Kristianstad i en serie over fem kampe. I netop sidste sæsons slutspil spillede William Moberg en stor rolle for Sävehof, hvor han bidrog med 50 mål og 40 assists i 16 kampe.

I denne sæson har William Moberg noteret sig for 68 mål og 62 assists i 16 kampe i ligasammenhæng, og det har været med til, at FHK har fået øjnene op for Moberg, der i de to seneste sæsoner har spillet for Sävehof. Inden da spillede han i en årrække i Alingsås, hvor han i en ung alder spillede en stor rolle.

Fremover lader det dog til, at William Moberg skal tilvænne sig en ny liga, da han ifølge Rygtebørs har indgået en aftale med FHK, som ifølge Instagram-siden snart vil offentliggøre en aftale med den svenske playmaker, der allerede har meldt ud, at han til sommer er færdig hos IK Sävehof.

– Jeg er meget glad for, at jeg tog beslutningen om at vende tilbage til Sävehof. Det har været spændende at være en del af den håndbold, som Micke og Linus står for, hvilket har passet mig perfekt. Efter syv år i håndboldligaen er det tid til nye udfordringer, hvilket er sjovt og udfordrende. Men først håber jeg på en lang forår, der afsluttes med en guldmedalje om halsen, siger Moberg til Sävehofs hjemmeside.

AVISEN jagter en kommentar fra FHK omkring den mulige tilgang af William Moberg.

Større brand i Sdr. Omme

0

TrekantBrand er aktuelt indsat ved en omfattende brand, der har ramt en bygning på Hovedgaden i Sdr. Omme.

Branden, som blev rapporteret tirsdag klokken 12:33, har tiltrukket flere udrykningsenheder, og indsatsen for at få røgen under kontrol er i fuld gang.

Borgerne opfordres til at holde en sikker afstand fra brandstedet og sikre, at udrykningskøretøjer har fri passage. Dette er afgørende for at sikre en hurtig og effektiv indsats fra brandvæsenet og andre nødtjenester.

https://twitter.com/TrekantBrand/status/1742158247757217870/photo/1

DIF sender dybfølt tak til Dronningen

0

Det kommende tronskifte giver anledning til at rette en stor tak til H.M. Dronningen for hendes opbakning til dansk idræt.

Nyheden om det kommende tronskifte blev modtaget med overraskelse i DIF (Danmarks Idrætsforbund), som samtidig udtrykker stor taknemmelighed for den indsats, som H.M. Dronningen har ydet som protektor for landets største idrætsorganisation.

– Som alle andre blev jeg bevæget, da jeg nytårsaften hørte H.M. Dronningen meddele sin abdikation. Men samtidig blev jeg fyldt af taknemmelighed over den betydning Dronningen har haft for vores nation og for idrætten, som jeg repræsenterer. Dét skylder vi hende en kolossal og dybfølt tak for, fastslår Hans Natorp, formand for DIF.

Udover protektoratet for DIF, som dækker både bredde- og eliteidrætten, så har H.M. Dronningen ved flere lejligheder meget synligt bakket de danske atleter op, når de har repræsenteret de danske farver i udlandet.

Mange kan formentlig genkalde sig billederne af H.M. Dronningen, som meget engageret bakkede de danske atleter op fra tribunerne, da hun besøgte OL i Athen i 2004 og i London i 2012.

– Siden har vi oplevet, hvordan Hendes Majestæt med indlevelse har fulgt store sportspræstationer hjemmefra. Vi har også sat pris på den fokus, som Dronningen har sat på idrætsforeningernes og de frivilliges store betydning, f.eks. i sidste års nytårstale. De mange års opbakning har haft stor betydning for de danske atleter og er samtidig en stor anerkendelse af dansk idræt i almindelighed. Det gør os stolte og taknemmelige, understreger Hans Natorp.

Tronskiftet er annonceret til at ske søndag den 14. januar 2024.

Kraftig regn og vintervejr på vej

0

Syddanmark og Fyn kan forvente kraftig regn i de kommende 48 timer, ifølge de seneste prognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). 

DMI advarer om, at der kan opstå store vejrmæssige udfordringer i løbet af onsdag, da et lavtryk forventes at bevæge sig over den sydlige del af landet.

Nord for dette lavtryk vil nedbøren falde som enten sne, tøsne eller slud, som følge af kold luft, der bevæger sig indover landet nordøstfra. I sydligere regioner, herunder Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfart, forventes nedbøren at falde som regn. Vinden vil samtidig tiltage til frisk vind til kuling fra øst og nordøst.

DMI har udstedt et snestormvarsel for Nordjylland, hvor der kan falde mere end 10 cm sne på 6 timer, og med en middelvind, der overskrider 10 m/s, er der risiko for snefygning.

I det syddanske forventes hovedsageligt regn, men stedvis kan der også falde slud eller tøsne. Den samlede nedbør fra sent tirsdag aften og gennem onsdagsdøgnet ventes at ligge mellem 15 og 30 mm, men kan lokalt nå op på mellem 30 og 50 mm. Dette øger risikoen for vandløbsoversvømmelser, især da mange vandløb allerede står højt.

Mette Frederiksens nytårstale 2024: En æra afsluttes, en ny begynder

0
Foto: Statsministeriet // Stine Tidsvilde

I en følelsesladet nytårstale markerede statsminister Mette Frederiksen (A) overgangen til en ny æra i dansk kongehus og reflekterede over nationens kurs i et omskifteligt globalt landskab. Frederiksen havde været nødt til at skrive talen om, efter Dronning Margrethe II i går meddelte, at hun abdicerer.

Frederiksen indledte med at ære Dronning Margrethe II’s historiske regeringstid, idet hun annoncerede sin abdikation efter 52 år på tronen. Dette markerer overgangen til Kong Frederik X, et skifte, der signalerer en ny generation af dansk monarki.

– Danmark får en ny regent, sagde Frederiksen, – et skift, der både bringer vemod, men også fornyet håb.

Hun fremhævede Dronningens betydning som et nationalt samlingspunkt gennem årtier af betydelige samfundsforandringer. Dronningens evne til at forene tradition og modernitet og være et anker i turbulente tider blev rost af statsministeren.

Frederiksen pegede også på Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys rolle og fremhævede deres forbindelse til det danske folk og deres synlige bidrag til samfundet. Hun udtrykte stor tillid til Kronprinsens fremtidige regeringstid.

Efter at have anerkendt Dronning Margrethe II’s historiske regeringstid og introduceret Kong Frederik X’s kommende æra, vendte Frederiksen opmærksomheden mod regeringens vision for det danske samfund. Hun annoncerede et betydningsfuldt forslag om at udvide hjælpen til familier, der ønsker et andet barn gennem fertilitetsbehandling.

– Dette initiativ vil støtte mange danske familier i deres ønske om at skabe den familie, de drømmer om, forklarede hun.

Hun adresserede også de nuværende globale konflikter, med særlig vægt på situationen i Israel. Mette Frederiksen udtrykte en dyb bekymring for det langvarige israelsk-palæstinensiske spørgsmål og understregede nødvendigheden af en to-statsløsning.

– Fred i Mellemøsten er afgørende, ikke kun for regionen, men for hele verden, sagde hun.

Krisen i Ukraine blev også fremhævet som et kritisk punkt for Europas fremtid. Frederiksen opfordrede til stærkere europæisk enighed og handling, især med hensyn til forsvar og sikkerhed.

– Vi skal være forenede og beslutsomme i vores støtte til Ukraine, fastslog hun.

– Hver generation skal finde sin egen vej frem, sagde Frederiksen og understregede behovet for at stå sammen som nation og som internationalt samfund i mødet med disse udfordringer. Hun afsluttede sin tale med et håbefuldt blik på fremtiden og en opfordring til fællesskab, inspireret af Dronningens sidste nytårstale.

– Vi kan kun håndtere fremtiden, hvis vi er forenede, understregede hun og sluttede af med at takke Dronningen igen til sidst i talen.

Læs hele talen her

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2024

Det talte ord gælder.

Godaften.

”Nogle årstal står klart i vores bevidsthed, fordi vi knytter dem til bestemte begivenheder.”

Sådan sagde Dronningen i sin nytårstale i går. I dag – den første januar – ved vi allerede, hvilken begivenhed vi vil forbinde med det nye år. I 2024 træder Dronning Margrethe tilbage. Danmark får en ny regent. Kong Frederik 10. For de fleste af os starter nytårsaften altid med Dronningens nytårstale. I går var det, som om tiden gik i stå. Måske tænkte én og anden: Hørte jeg rigtigt? Sagde Dronningen virkelig det? Måske var nogle ligefrem chokerede.

Her dagen derpå; en følelse af vemodighed. Som når et menneske, der betyder meget for os, rejser bort. Dronning Margrethe er den regent i hele danmarkshistorien, som har siddet længst tid på tronen. Dronningen har udført sin pligt med en flid, en rigdom af talenter og en arbejdsglæde som ingen anden. I aften vil jeg gerne rette en dybtfølt tak til Hendes Majestæt.

Kære Dronning Margrethe.

Hvad De har formået gennem snart 52 år er en enestående præstation. Deres betydning kan ikke overvurderes. De har været vores anker, når det har blæst. Vores samvittighed i livets vigtige spørgsmål. Vores ledsager i årtierne, hvor fremtidens Danmark rejste sig. De har været vores samlingspunkt i det nære og i det svære.

Dronning Margrethes regeringstid er det moderne Danmarks historie. De fleste af os har ikke kendt en anden regent. Dronningen er vores livsvidne. En regnfuld januardag i 1972 blev den unge tronfølger udråbt til dronning fra Christiansborgs balkon. Det var dengang, Danmark blev medlem af EF, som det hed. Aborten blev fri. Det var endnu tilladt at køre bil uden sikkerhedssele. Kønsrollerne var i opbrud. Velfærden blev udbygget. Det var en brydningstid.

I 2024 overlader Dronningen os et land, som er rigere. Et samfund, hvor flere har gode muligheder. Og hvor vi hver især er mere frie til at leve det liv, vi ønsker os. Men også en tid, som igen er præget af opbrud og splittelse. Verden forandrer sig. Det samme gør Danmark. Netop derfor har vi brug for det, som samler os.

I generationer har Dronningen været vores samlingsmærke. Et holdepunkt, når alt andet var i bevægelse. En del af hvad vi kommer af. Og hvem vi er. Dronningen har formået at tale til os som folk. Både til nye og gamle danskere. Såvel til unge som ældre mennesker. Og til hele riget – Danmark, Færøerne og Grønland.

Gennem store forandringer har Dronningen holdt fast i kunsten, kulturen, dyderne, oldtidens visdom. Og et internationalt udsyn. At værne om traditionen. Vores traditioner. Og samtidig være et moderne statsoverhoved for et moderne land – det er en balancekunst, som aftvinger både hengivenhed og respekt. Netop dén fornyelse fortsætter Dronningen med beslutningen om at træde tilbage og lade en ny generation få plads.

Nu tager vi hul på et nyt kapitel for Danmark. Vi vil savne Dronning Margrethe, som vi holder så meget af. Men at Kongehuset som institution lever videre, er i høj grad mennesket Magrethes fortjeneste. Det danske monarki er blandt de ældste i verden. Kongehusets historie tæller mere end tusind år. I en ubrudt kæde har nye regenter taget over efter gamle. Stien er trådt gennem historien. Og hver generation skal finde sin egen vej frem. Vi har en fælles tillid til, at Kronprinsen vil gøre netop det.

Dronningen har sagt det på sin egen måde: ”Jeg har en søn, som jeg har meget stor fidus til.” Jeg kan tilføje, at det har vi andre også. For vi kender vores kommende konge. De ældste har set Kronprinsen vokse op. De jævnaldrende er blevet voksne sammen med Kronprinsen. Har studeret, aftjent værnepligt, gået til koncerter, dyrket sport og stiftet familie i samme takt. Og for de yngste danskere har Kronprins Frederik altid været der. En mand med et helt særligt nærvær. Og med en dygtig, inspirerende og aldeles afholdt hustru ved sin side.

Både Kronprinsen og Kronprinsessen har allerede vist os, hvem de er. Og hvad de vil for os. Senest fulgte vi med til Prins Christians 18 års-fødselsdag. Mon ikke mange blev imponerede over den unge mands ligefremme optræden? Det blev jeg i hvert fald. I den kongelige familie formår man at hjælpe næste generation på vej, skridt for skridt. Det kræver kløgt. Og vidner om et stort menneskeligt overskud. Kong Frederik 9. sagde til sin datter Margrethe: ”Du skal huske på, at folk jo vil dig det vel.” Lad os love hinanden, at den folkets hengivenhed, der blev Dronningen til del, også vil støtte det nye kongepar og deres familie. Selvom vi er vemodige lige nu, er fremtiden håbefuld. Jeg er sikker på, at Kronprinsen bliver en god og stærk Konge for Danmark og hele Kongeriget.

Min nytårstale i aften blev en helt anden, end jeg oprindeligt havde tænkt. Jeg ville have fortalt om regeringens kommende ældrereform. En reform, der handler om pleje og omsorg. Og om meget mere selvbestemmelse til vores ældre og gamle. Hvor du, der er oppe i årene, i langt højere grad selv skal kunne præge din hverdag og den hjælp, du får. Og hvor de medarbejdere, der kommer hos dig, skal være kendte ansigter. Jeg ville i det hele taget have talt om den nære velfærd. Om sundhedsvæsenet. Alt det må vi fortælle mere om senere. Men tillad mig alligevel at fremhæve et forslag, der ligger mig meget på sinde.

For 40 år siden blev det første danske reagensglasbarn født. Et lille stykke danmarkshistorie. På 3382 gram. I dag kommer hvert ottende barn her i landet til verden efter fertilitetsbehandling. Ufrivillig barnløshed rammer alt for mange. Er det ikke os selv. Så er det nogen, vi kender. Der er stadig tabuer, vi skal have brudt. For hvor er det i grunden smukt, at så mange mennesker drømmer om skabe nyt liv. Også selvom man skal gennemgå krævende behandlinger, usikkerhed og ventetid.

Til jer, der sidder derude og venter på et barn. Alle jer kommende mødre og fædre. Familier i alle regnbuens farver. Som bærer rundt på en hjemløs kærlighed. I får nu mere hjælp. Op til dobbelt så mange behandlingsforsøg. Det træder i kraft allerede i år. Men i aften vil regeringen komme med endnu et forslag. Vi vil også indføre gratis hjælp til barn nummer to, så der forhåbentligt kan komme en lillebror eller lillesøster. Så endnu flere af jer kan skabe den familie, I drømmer om.

Verden er en anden nu end den januardag i 1972, hvor en ung tronfølger Margrethe blev udråbt til Danmarks dronning. Men nogle kriser har ulykkeligvis været konstante. Min nytårstale i aften holder jeg på Marienborg. Det er her, skiftende statsministre igennem tiden har taget imod udenlandske gæster. Den første, der overnattede her, var Israels første premierminister, Ben-Gurion. Det var i 1962. Meget har forandret sig siden da. Men nogle menneskers had til Israel. Og palæstinensernes dårlige livsbetingelser. Er desværre begge intakte. De seneste måneder har nye grusomme billeder brændt sig fast på vores fælles nethinde:

Unge israelere, som det ene øjeblik fester sorgløst i ørkenen. Og det næste flygter for livet. Hele familier liggende dræbt i soveværelset. I et af de mest bestialske terrorangreb i nyere tid. Krig i Gaza. Børneliv, der ender, nærmest inden de er begyndt. En humanitær katastrofe. Mangel på mad, medicin og vand. Krigen i Mellemøsten kaster lange skygger. Senest med angreb på skibe i Det Røde Hav. Og krigen skaber splittelse. Også her i Danmark. Hele verden er afhængig af fred i Mellemøsten. Det er aldrig lykkedes. Det skal det nu.

Kan vi være fælles om den her vision?

At jøder har ret til at leve i fred, sikkerhed og frihed. I Israel. Ja, hvor de end måtte bo og leve. Selvsagt også her i Danmark. Og at palæstinenserne har den samme ret. At også de har krav på deres eget land. To stater, der eksisterer side om side. Det kan synes umuligt lige nu. Men det er den eneste vej frem. Det kræver, at palæstinenserne tager afstand fra Hamas. Fra antisemitismen. At de anerkender Israel. Søger freden. Det kræver, at israelerne stopper de ulovlige bosættelser. At det ikke er de mest ekstreme, der får lov at definere, hvad Israel er. Israel har ret til at forsvare sig selv. Men skal også søge freden. De Allierede afsluttede 2. verdenskrig. NATO fik stoppet krigen på Balkan.

Jeg tror, det er det internationale samfund, der må bane vejen for fred i Mellemøsten. Fra Jerusalem til Ramallah.

I snart to år har der været krig i Europa. Da præsident Zelenskyy landede i Sønderjylland i sommer, var hele Danmark med. Vi er en af de befolkninger i verden, der er mest loyale over for ukrainerne. Og vi er et af de lande, der har hjulpet mest. Det kan vi være stolte over. Nu skal vi holde fast. Et Europa uden vilje og evne til at forsvare sig selv. Hvad er det egentlig værd? Ukraine mangler ammunition. Europa har ikke leveret det, der er brug for. Det er ikke godt nok. Vi vil presse på for mere europæisk produktion. Det haster. Og de danske F16-fly skal på vingerne snart. Krigen i Ukraine er også en kamp for det Europa, vi kender. Sjældent har der været mere på spil.

Udvidelse med nye medlemslande. Og de næste store skridt i kampen mod klimakrisen. Den grønne omstilling er vores frihedsbrev og vores klodes håb. Jeg tror ikke, uroen og konflikterne er forbigående. Vi er ved starten af en ny æra. Og uanset hvad der sker. Også efter præsidentvalget i USA til november. Så skal Europa kunne mere.

Vi skal ville mere.

Lad os gå ind i det nye år med troen på, at mennesker selv former vores skæbne. Og at vi i dystre tider kan gøre morgendagen lysere. Lad os ”træde tættere på hinanden. Ikke fjerne os fra hinanden.”

Sådan sagde vores kloge Dronning Margrethe i sin sidste nytårstale.

Det blev til 52 nytårstaler i alt. Når man lægger dem op ved siden af hinanden, fortæller de vores fælles historie. Jeg selv blev ikke født som royalist.

Jeg blev royalist takket være Dronningen. Vi har brug for at være fælles som folk og som land. Vi kan vitterligt kun håndtere fremtiden, hvis vi ved, hvad vi selv består af. Hvorfor vores lille land er så anderledes. Så stærkt. Den ubrudte kæde igennem 1000 år er historien om os danskere. Et folk, der har været velsignet med et kløgtigt og vidende statsoverhoved i mere end min levetid.

Til vores Dronning. Af hjertet tak.

Godt nytår!

Politiet søger vidner: 34-årig fundet alvorligt tilskadekommen

0
Foto: AVISEN

En 34-årig lokal mand blev fundet alvorligt tilskadekommen på Banegårdspladsen i Vejle, nytårsdag kl. 02.30. 

Omstændighederne omkring hændelsen er fortsat uklare, og mandens pårørende er blevet underrettet.

Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi, appellerer til eventuelle vidner, der var til stede under hændelsen, om at komme frem med oplysninger, der kan hjælpe i efterforskningen.

Sådan rydder du op efter dit fyrværkeri

0

Det nye år er skudt ind med en masse fyrværkeri rundt om i landet. Nu skal resterne ryddes op. Få her gode råd fra Sikkerhedsstyrelsen til, hvordan du sikkert får fjernet resterne af dit fyrværkeri fra nytårsfejringen.

Nytåret er overstået, og det er tid til at rydde op efter dig selv og dit affyrede fyrværkeri. Men resterne skal fjernes sikkert, og der er forskel på, hvad du skal gøre af brugt og ubrugt fyrværkeri samt fusere.

Sådan bortskaffer du brugt fyrværkeri
Fyrværkeri, som er skudt af, er almindeligt husholdningsaffald.

– Det er en god idé at feje det brugte fyrværkeri op på en skovl og komme i skraldespanden for restaffald. Men du skal være sikker på, at fyrværkeriet er helt slukket, før du smider det ud. Er du det mindste i tvivl, bør du hælde vand over det, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Sådan håndterer du ubrugt fyrværkeri
Fyrværkeri, som du ikke har fået fyret af, kan du vælge at opbevare hjemme hos dig selv og bruge det til næste nytår. I så fald må du ikke pakke fyrværkeriet ud eller fjerne beskyttelseshætten fra lunten.

Vær opmærksom på, at fyrværkeri skal opbevares tørt og ikke for varmt. Derfor skal det opbevares væk fra elektriske apparater og varmekilder. Det skal desuden stå udenfor børns rækkevidde.

Du må opbevare fyrværkeri med op til fem kg NEM derhjemme. NEM står for Netto Eksplosivstof Mængde og angiver, hvor meget krudt fyrværkeriet indeholder. Du finder oplysningen om NEM på fyrværkeriet.

Hvis du ikke ønsker at gemme fyrværkeriet til næste nytår, kan du aflevere det på genbrugsstationen som farligt affald. Tjek op hos din kommune, hvilke genbrugsstationer der tager imod farligt affald. Herefter skal du blot transportere det ubrugte fyrværkeri hen til genbrugspladsen, som da du transporterede det hjem efter at have købt det hos forhandleren. Du må transportere fyrværkeri med op til fem kg NEM.

Sådan skaffer du dig sikkert af med fusere
Sikkerhedsstyrelsen opfordrer til, at man fjerner en fuser, efter at den har ligget et stykke tid, så især børn og unge ikke bliver fristet til at forsøge at tænde den igen i dagene efter nytår. Men at fjerne en fuser er en voksenopgave, og man skal selvfølgelig være særligt varsom.

– Vent minimum en halv time, fra du forsøgte at tænde fyrværkeriet, til du fjerner det. Fej det op på en skovl, og kom det i en spand med vand. Så er du helt sikker på, at eventuelle gløder bliver slukket. Og husk beskyttelsesbriller, når du gør det, siger Nicoline Zederkof Jensen.

Fusere kan ligesom ubrugt fyrværkeri også afleveres på genbrugsstationen som farligt affald. Dog kan du også vælge at levere fuseren tilbage til forhandleren. Dermed bliver det forhandlerens ansvar at skaffe sig sikkert af med den.

Tre mænd anholdt efter voldsomt slagsmål

0

Et voldsomt slagsmål brød ud på Dæmningen i Vejle, hvor Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse klokken 04.21. 

Slagsmålet involverede tre lokale personer, som alle blev sigtet under ordensbekendtgørelsen. 

Efter anholdelsen blev de implicerede personer løsladt om morgenen. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, nytårsdag.

Pas på: Tusindvis af danskere risikerer at køre spirituskørsel efter nytår

0

Hvert år ender tusindvis af danskere med uforvarende at køre spirituskørsel, fordi de sætter sig bag rattet dagen efter en festlig aften, hvor de er usikre på, om de stadig har en promille. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.

I nat fik vi endegyldigt sagt farvel til 2023 og goddag til 2024.  

Men for en del danskere kan det første møde med det nye år både ende med et færdselsuheld eller en sigtelse for spirituskørsel, fordi de sætter sig bag rattet med en promille dagen efter den store nytårsfejring.  

I en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige, svarer hver tiende dansker med kørekort nemlig, at de indenfor de seneste tre år har sat sig bag rattet dagen efter en festlig aften, hvor de var usikre på, om de stadig havde en promille over 0,5 procent.  

Dermed kan selv en simpel tur til bageren eller stationen med nytårsgæsterne ende med at blive en rigtig dårlig oplevelse.  

Og man bør derfor tænke sig godt om, inden man sætter sig bag rattet den første dag i det nye år, lyder rådet fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.  

– Det tager længere tid at forbrænde alkohol, end mange går og tror, og derfor bør man afholde sig fra at køre bil dagen efter nytårsfesten, hvis man er det mindste i tvivl om, hvorvidt ens promiller er for høj, og ellers som minimum vente til om eftermiddagen, siger hun.  

I undersøgelsen står det også klart, at problemet med at køre bil, mens man er usikker på sin promille, sker mest blandt den yngre del af danskerne.  

Derfor opfordrer Lene Rasmussen til, at både de og deres nærmeste er ekstra opmærksomme på ikke at sætte sig bag rattet i dag.  

– Unge er både mere uerfarne og mere risikovillige, og derfor skal de både selv være ekstra opmærksomme på problematikken, ligesom familie og venner skal oplyse og gribe ind, hvis de mistænker at der kan opstå en situation med spirituskørsel, siger hun.  

I Danmark er det ulovligt at køre med en promille over 0,5 procent, men du kan blive straffet for spirituskørsel, hvis politiet mener, at du er så påvirket, at du ikke er i stand til at køre sikkert, selvom din promille er under den tilladte promillegrænse.  

Så lang tid tager det at forbrænde én genstand: 

  • 50 kg: Fra 1 time 36 min. til 2 timer 24 min. 
  • 60 kg: Fra 1 time 20 min. til 2 timer. 
  • 70 kg: Fra 1 time 9 min. til 1 time 43 min. 
  • 80 kg: Fra 1 time til 1 time 30 min. 
  • 90 kg: Fra 53 min til 1 time 20 min. 
  • 100 kg: Fra 48 min til 1 time 12 min. 

Kilde: Regionernes ANT-kursus 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.044 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i november 2023.     

Har du, inden for de seneste tre år, kørt bil dagen efter en aften, hvor du har været beruset, uden at du var sikker på, om din promille var under 0,5? 
Ja 9% 
Nej 88% 
Ved ikke 3% 
Har du, inden for de seneste tre år, kørt bil dagen efter en aften, hvor du har været beruset, uden at du var sikker på, om din promille var under 0,5? (18-29 årige)
Ja 16% 
Nej 79% 
Ved ikke 5% 

FC Fredericia gør klar til lokalbrag mod Vejle

0
SPORT. Når FC Fredericia mandag aften tager imod Vejle Boldklub i Superligaen, bliver det alt andet end en almindelig kamp på Monjasa Park. Det...

Sommerfugle i maven og fuld knald på – nu brager 90’ernes musicalfest løs i...

0
KULTUR. På Fredericia Musicalteater er der travlhed. Der er kun en uge til premieren på What Is Love, og teaterdirektør Thomas Bay lægger ikke...

Slaget om Trekantområdet venter – FC Fredericia klar til historisk kamp mod Vejle

0
SPORT. Når FC Fredericia på mandag løber på banen mod Vejle Boldklub, bliver det ikke bare endnu en Superligakamp. Det bliver et opgør, som...

Bilist overså vigepligt – fem personer involveret i uheld

0
KRIMI. Lørdag klokken 12.51 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Ribevej i Ødsted ved Vejle. To biler stødte sammen, da en...

Mand kørte flere kilometer med ødelagt trailer på motorvejen

0
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi måtte fredag den 12. september gribe ind i en usædvanlig sag på motorvejen. En 44-årig mand fra Trekantområdet blev standset efter...

Justitsministeren strammer grebet om hooligans – 14 nye initiativer skal skabe tryghed på stadion

0
Et år med fodboldkampe præget af ballade, slagsmål og utryghed på tribunerne har fået regeringen til at reagere. Justitsminister Peter Hummelgaard har netop præsenteret...