På tærsklen til EM-slutrunden søger Danmarks håndboldlandshold stadig efter den fuldendte form. Dette blev tydeligt efter deres seneste kamp mod Egypten.
Landstræner Nikolaj Jacobsen må have bemærket visse mangler hos sit hold efter kampen, som fandt sted i forbindelse med Golden League-turneringen – en vigtig opvarmning forud for europamesterskaberne.
I dette tætte opgør havde Danmark udfordringer med at dominere over det imponerende egyptiske hold.
Trods udfordringerne sikrede Danmark sig sejren med et resultat på 34-31, hvilket antyder, at holdet stadig har potentiale til at finpudse deres præstationer før de større udfordringer ved EM.
Danmark spiller sidst testkamp søndag, hvor modstanderen er Holland.
Sydøstjyllands Politi advarer fortsat mod sne- og isglatte veje. Selvom mange veje er ryddet for sne og is, skal man fortsat færdes med forsigtighed, da den hårde frost på ny resulterer i farlige isglatte veje og skaber farlige situationer i trafikken.
Sydøstjyllands Politi parate sammen med de øvrige beredskaber, men de sættes også under pres, når mange borgere får brug for hjælp på samme tid. Ring kun 112, hvis der er tale om en akut situation. Ring 114, hvis der er tale om generelle forespørgsler.
Forbered dig nu på, at de kommende dage kan være mindst lige så farlige i trafikken, da kørefoldende kan ændre sig på kort tid, sort is kan opstå over natten og trafiksituationen kan være uforudsigelig.
Myndighederne anbefaler, at man altid kører efter forholdene og passer på hinanden i trafikken.
Omkring klokken 05.00 blev et byhus i Falstersgade i Vejle, ramt af et indbrud.
Gerningsmændene har fået adgang til huset gennem et skur, som de brød op, og derfra er de trængt ind i selve boligen, fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.
Huset er blevet gennemrodet, og ifølge vagtchefen er der stjålet en samling af smykker. Gerningstidspunktet menes at strække sig fra mandag omkring kl. 05.30 til lørdag morgen.
Formanden for pårørenderådet på Center Kobbelgården, Kurt Hansen, fortæller, at det har været et velkendt problem, at forholdene ikke er som de skal være på Kobbelgården 3 i Fredericia. Han mener også, at Socialtilsyn Syd er for positive i deres tilsynsrapporter.
Kurt Hansen er ikke tilfreds.
Han er formand for pårørenderådet på Center Kobbelgården, der blandt andet dækker over Kobbelgården 3, der har fået et skærpet påbud af Socialtilsyn Syd grundet blandt andet mistrivsel og en krænkende handling. Han har kunnet se den ene politiker efter den anden fortælle, at de ikke har haft kendskab til problemerne på Kobbelgården 3. Han mener, at det skyldes Socialtilsyn Syds tilsynsrapporter, der ifølge formanden ikke lever op til, hvad han kalder for virkeligheden.
– Jeg kan se, at mange politikere siger, at de er meget overraskede, fordi tilsynene intet har fortalt om problemerne. Men for os, der har personlig tilknytning til området, kommer det ikke som en overraskelse. Vi har i mange år kendt til problemerne på Kobbelgården, og det har forvaltningen desværre også, så det burde slet ikke være overraskende. Det viser så også, at man ikke bør stole på Socialtilsynet, fordi det har gentagne gange vist sig, at deres tilsynsrapporter er alt for positive, siger Kurt Hansen til AVISEN.
Han mener, at problemerne på Kobbelgården 3 burde være taget i opløbet, og ikke via henvendelser til Socialtilsyn Syd.
– Jeg synes absolut ikke, det er i orden, at nogle pårørende er nødt til at klage til Socialtilsynet, fordi de ikke kan få hjælp til at få løst deres problemer på Kobbelgården, og det er heller ikke i orden, at nogle medarbejdere også er nødt til at henvende sig til Socialtilsynet for at få løst de problemer, som der åbenbart er med hensyn til dårligt internt arbejdsmiljø og svingende trivsel, som også påvirker borgerne, forklarer Kurt Hansen.
Kurt Hansen.
Episoderne, der førte til påbuddet, blandt andet med en videooptagelse af en beboer, der onanerede og blev optaget i det skjulte af en medarbejder, og politianmeldelsen, der kom som følge af, at en beboer var blevet udsat for en andengradsforbrænding grundet omsorgssvigt, er alvorlige ifølge formanden for pårørenderådet.
– De sidst kendte sager om videooptagelser, magtanvendelser og solskoldning bekymrer mig meget, fordi det burde ikke finde sted på et bosted, som er borgernes eget hjem, siger Hansen.
Kurt Hansen håber nu, at alle episoder, der er sket på Kobbelgården 3, kommer frem i dagens lys, og der bliver ryddet op, så det fremadrettet er et godt og trygt sted for personalet og beboerne.
– Jeg håber, at der nu sker nogle ændringer på Kobbelgården, så både borgere og personale bliver tilfredse og får en bedre hverdag, siger Kurt Hansen.
Pårørenderådet har selv nu taget konsekvensen. De har indkaldt til et ekstraordinært møde på onsdag.
– Vi skal vide, hvad der er op og ned i sagen. Derfor har vi indkaldt til mødet, hvor Søren Larsen (formand for Senior- og socialudvalget, red.), som også sidder i pårørenderådet, vil komme og fortælle, hvad han ved, slutter Kurt Hansen.
De to børn, der den 1. januar 2024 blev frihedsberøvede i Gråsten, er nu tilbage i Danmark.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog den 1. januar 2024 klokken 00.17 en anmeldelse om overfald og frihedsberøvelse i Gråsten. Børnenes 49-årige biologiske far blev overfaldet af flere personer på Toldbodgade i Gråsten, da han var ude for at se fyrværkeri sammen med sine to børn. Faderen blev væltet omkuld og udsat for vold, mens de to børn blev tvunget ind i en bil. Herefter kørte gerningspersonerne fra stedet i to biler.
Syd- og Sønderjyllands Politi iværksatte straks efterforskning samt eftersøgning af børnene og gerningsmændene og har siden da været i dialog med tysk politi. Sagen viste sig at relatere til en verserende uenighed mellem børnenes forældre om forældremyndigheden over de to børn, der efterfølgende viste sig at opholde sig hos deres tyske mor i Hamborg.
Via de tyske myndigheder er børnene fredag eftermiddag leveret tilbage til deres biologiske far, der befandt sig i Tyskland. Familien opholder sig nu igen Danmark, og Syd- og Sønderjyllands Politi er i tæt kontakt med familien i forhold til familiens sikkerhed etc.
Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter efterforskningen af de strafbare forhold, der er begået i Danmark og har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere oplysninger i sagen.
FC Fredericia solgte fredag Tobias Bach til AGF i en rekordhandel. Men hvad har der ellers været af store salg i FC Fredericias historie? AVISEN giver her et overblik.
Som en klub i landets næstbedste række, der ikke har økonomi til at være blandt de allerbedste, er det FC Fredericias opgave at sende spillere videre i systemet. Klubben har været god til dette gennem årene, og selvom man til tider har hørt kritik for at lade profiler gå videre gratis, har der været store salg gennem tiden.
Siden stiftelsen i 1991 har FC Fredericia foretaget flere salg, der har pyntet i klubkassen. Et af de første af slagsen skete tilbage i 2001, da Silkeborg håndplukkede Mikkel Lindorff, der blev topscorer i 2. division med 24 mål. Salget var FC Fredericias første store salg, men det var først i 10’erne, at FC Fredericia for alvor begyndte at sælge spillere for væsentlige summer, som positivt påvirkede regnskabet.
Et af de største salg i FC Fredericias historie skete tilbage i sommeren 2014. Den skarpe angriber Thomas Mikkelsen havde sæsonen forinden scoret ti mål i 21 kampe, hvilket gjorde ham til en attraktiv spiller for andre klubber, herunder OB, som endte med at købe angriberen. Det anslås, at Mikkelsen kostede fynboerne omkring en million kroner, hvilket gjorde ham til et rekordsalg for FC Fredericia på det tidspunkt.
Andre spillere blev også solgt i årene omkring 2014. Blandt andet skiftede Anders K. Jakobsen til AaB, Pierre Kanstrup til SønderjyskE og Martin Mikkelsen til Hobro, men disse salg var prismæssigt ikke på højde med Mikkelsens.
Siden har FC Fredericia også sendt andre profiler videre. Særligt Viborg har ofte kigget fredericianernes vej. Det startede med Mikkel Knudsen, som Viborg købte i vinteren 2018. Siden fulgte Frans Putros og Christian Sørensen efter. Mens Knudsen kostede Viborg en transfersum, skiftede Putros og Sørensen gratis ved deres kontraktudløb i FC Fredericia.
I 2021 sendte FC Fredericia den talentfulde Agon Mucolli til den norske ligaklub Kristiansund. Mucolli havde igennem flere sæsoner markeret sig som en af NordicBet Ligaens bedste offensive spillere, men hans salg indbragte ikke et beløb, der matchede salget af Thomas Mikkelsen.
Hans arvtager, Kristian Kirkegaard, gjorde det til gengæld. Kirkegaard, som oprindeligt gik lidt under radaren i FC Fredericia, greb chancen efter Mucollis afgang og blev en offensiv nøglespiller. I sæsonen 2021/22 lavede han 14 mål og syv assists i 32 kampe i NordicBet Ligaen. Han blev solgt til Vejle i en handel, der menes at have indbragt omkring en million kroner – en pris, der næsten matchede det, FC Fredericia fik for Thomas Mikkelsen otte år tidligere.
Samtidig med salget af Kirkegaard blev en anden profil, Samson Iyede, solgt. Han skiftede til den daværende Superliga-klub AC Horsens, men indbragte ikke så mange penge som Kirkegaard. Et halvt år senere solgte FC Fredericia Alexander Jensen til den svenske ligaklub Brommapojkarna, men heller ikke hans salg matchede Kirkegaards pris.
I januar 2024 slog Brommapojkarna igen til og købte Frederik Christensen fra FC Fredericia. Salget af den venstrebenede spiller, der primært fungerer som venstre back, indbragte dog ikke et beløb, der nærmede sig den daværende transferrekord.
Til gengæld gjorde salget af Tobias Bach. Det var ikke et salg mange havde forudset, da de hotteste navne syntes at være Adam Jakobsen og Nicklas Røjkjær, som over en længere periode havde præsteret offensivt og markeret sig som profiler i NordicBet Ligaen. Men ifølge FC Fredericia havde både danske og udenlandske klubber rettet deres opmærksomhed mod 20-årige Tobias Bach, der i sommeren 2023 skiftede fra 3. divisionsklubben VSK Aarhus til FC Fredericia. I efteråret spillede han 24 kampe og scorede syv mål med to assists. Det fik AGF til at åbne pengepungen, hvilket resulterede i et rekordsalg for FC Fredericia, som ifølge AVISENs oplysninger modtog en transfersum på omkring to millioner kroner.
Tidligt fredag aften har FC Fredericia offentliggjort, at de har solgt Tobias Bach til Superliga-klubben AGF. Fredericianernes direktør, Stig Pedersen, fortæller til AVISEN, at det er det største salg i klubbens historie.
Tobias Bach er en solstrålehistorie i FC Fredericia. Klubben hentede ham i sommer fra 3. divisionsklubben VSK Aarhus, hvor han i sidste sæson lavede 16 mål, hvilket gjorde ham til den næstmest scorende spiller i rækken. Allerede nu, et halvt års tid senere, er han sendt videre til den højeste hylde i Danmark.
Det lå ikke i kortene, at Tobias Bach skulle sælges allerede nu, men i efteråret har han vist sig så godt frem, at han endte med at blive attraktiv for andre klubber, heriblandt AGF, som havde set sig så varme på Tobias Bach, at et salg endte med at blive uundgåeligt.
– Vi havde ikke troet, at vi skulle sælge Tobias Bach allerede nu, men da AGF henvendte sig, sagde vi til os selv, at hvis det skulle ske, skulle det være et rekordsalg, og det endte det med. Vi fik anbefalet Tobias Bach af vores netværk, da vi hentede ham, og han er virkelig en solstrålehistorie. Han har ikke taget den traditionelle vej, da han som ungdomsspiller blev kasseret i Randers. Vi hentede ham i 3. division, og allerede nu har han vist sig som en profil hos os, der gør, at han er solgt til AGF, siger Stig Pedersen til AVISEN.
Pedersen ønsker ikke at oplyse købssummen, men salget overgår med Stig Pedersens udtryk om “rekordsalg” over en million kroner, som Kristian Kirkegaard blev solgt for, da han skiftede til Vejle Boldklub tilbage i sommeren 2022. Tidligere var bomberen Thomas Mikkelsen at regne for et af de største salg i FC Fredericias historie, men også den pris har Tobias Bach overgået. Den pose penge, som FC Fredericia har fået, betyder meget for klubben.
– Efter sidste sæson, hvor vi længe var i nedrykningsfare, fik vi først det meste af truppen på plads efter sæsonen. Salget af både Frederik Christensen (solgt tidligere på ugen, red.) og Tobias Bach gør, at vi tidligt kan begynde at planlægge næste sæsons hold, da vi har et økonomisk fundament til det. Det havde vi ikke i sidste sæson, hvor vi havde lagt et budget efter om vi skulle spille 1. division eller 2. division. Men det er klart, at byder muligheden sig, vil vi også komme til at bruge penge på nye spillere, fortæller Stig Pedersen.
20-årige Tobias Bach spillede i efterårssæsonen 24 kampe for FC Fredericia, hvor det blev til syv mål og to assists.
Fredag aften kom vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi med en opdatering på færdselsuheldene i politikredsen som følge af de glatte veje.
Vagtchefen fortæller, at snefaldet har resulteret i glatte veje over hele politikredsen. Asfalten, som nu begynder at blive synlig igen, skaber forhold for sort is, hvilket øger risikoen for trafikuheld.
Til trods for at vejene langsomt bliver mere farbare, er der allerede sket mellem 10 til 15 færdselsuheld i politikredsen. Disse uheld har fundet sted på motorveje, hovedveje såvel som på villaveje. Der er dog ikke rapporteret om personskader i forbindelse med disse uheld.
Jesper Brian Jensen understreger vigtigheden af at køre med forsigtighed og tilpasse hastigheden efter vejforholdene. Han råder bilister til at afsætte ekstra tid til deres rejser, da vejene fortsat er glatte og farlige. Derudover siger vagtchefen også, at opfordringen er særlig relevant, da temperaturerne forventes at forblive lave.
TV 2 SPORTS kommentator, Ulrik Jönsson, kommenterer et væld af håndboldkampe. På vej til årets første kommentering funderede han over stemningen i håndboldhallerne. Jönsson mener blandt andet, at der skal spilles mindre musik.
Da Fredericia Håndboldklub før jul skulle spille på udebane mod Ribe-Esbjerg, kunne AVISEN beskrive, hvordan de blev forhindret i deres opbakning af et modvilligt hjemmehold. De begrænsede holdets fanklub, HK Ultras, og lod dem kun medbringe én tromme, og de måtte slet ikke medbringe pustehorn, som ellers tillades i de fleste danske håndboldhaller.
Det sparkede dengang liv i debatten om, hvordan regelsættet skal være for håndboldfans i hallerne landet over. Hovedparten pegede dengang på, at man ikke skulle begrænse fansene, så længe det var inden for rimelighedens rammer, og at medbringe 2-3 trommer og nogle pustehorn hørte ikke til den kategori.
Nu kommer Ulrik Jönsson med et nyt indspark til debatten. På vej til hans første opgave i år, dameliga-kampen mellem SønderjyskE og Viborg HK, funderede han over, hvad han ville ønske sig, hvis han havde sin egen håndboldklub. Udover, at hans hold skal vinde det hele, så var budskabet rettet mod, at der skal være masser af fanstemning i hallerne, som til gengæld ikke skal være præget af en højlydt hal-speaker og høj musik.
– Få tilskuerne til at være endnu mere med. Heppe, råbe, skrige, synge, buhe – og alt muligt i den genre!
– Få sat en begrænser i mixer-pulten, så musikken maksimalt kan spilles på halvdelen af nuværende volumen. (Så har man nemlig en chance for at høre tilskuerne. Og det er dét, der er fedt i en hal!).
– Få sat en begrænser på hal-speaker-mikrofonen, så den maksimalt kan opnå en fjerdedel af det nuværende niveau. Det er tilskuerne i en hal – og ikke 90.000 mennesker foran Orange Scene – der skal kunne høre det. Og det er faktisk rigtig fint, hvis tilskuerne kan undvære høreværn. Det er med hal-speakers som med tv-kommentatorer. Når de gør det godt, er de gode at have – men de er altid, altid, altid biroller, aldrig hovedroller. Det er spillerne og kampen, der er attraktionen, skriver Ulrik Jönsson blandt andet i opslaget.
Regionerne indkøber og bruger over 150.000 forskellige produkter. Potentialet for klimaet er stort, da der til hospitalerne indkøbes for ca. 30 mia. kroner om året. Her er det Herlev Hospital. Fotograf: Anne-Li Engström
Med en ny strategi vil regionerne halvere hospitalernes CO2-udledninger inden 2035 sammenlignet med 2022. Det gør en stor forskel for klimaet, da sundhedsvæsnet tegner sig for omkring 6 procent af Danmarks CO2-udledninger, hvoraf hospitalerne er den primære udleder.
Som COP28 har sat en fed streg under, udgør klimaforandringerne en alvorlig trussel mod jordens økosystemer, ligesom de medfører øget risiko for en lang række sygdomme. WHO vurderer, at klimaforandringerne er den største trussel mod den globale folkesundhed.
Med en ny fælles strategi lægger regionerne op til konkret handling i egne rækker og på flere fronter: De fem regioner vil sikre grønnere indkøb via partnerskaber og krav i udbud. De vil omlægge hospitalernes forbrug til flergangsudstyr og de vil undgå spild af alt fra medicin til mad. I forhold til energi vil de bl.a. omlægge til vedvarende energi.
Mads Duedahl: Svær, men nødvendig vej
Strategien medregner CO2-udledninger fra energi og transport, men også fra indkøb og forbrug af bl.a. lægemidler og medicinsk udstyr for 40 milliarder kroner om året. Inden 2035 vil regionerne halvere udledningerne sammenlignet med 2022 svarende til over 1,6 mio. ton CO2 om året.
– Regionerne vil gå forrest med den grønne omstilling af hospitalerne. Med udspillet går vi den svære, men nødvendige vej og regner indkøb og forbrug med. Vores mål er ambitiøst, fordi den grønne omstilling skal ske samtidig med, at flere danskere har brug for behandling i sundhedsvæsnet fremover – og ikke mindst mere specialiseret behandling, siger Mads Duedahl, næstformand for Danske Regioner.
Regioner vil forbruge mindre – og langt mere cirkulært
Danske Regioners næstformand håber, at den nye strategi kan inspirere de øvrige aktører på sundhedsområdet – og meget gerne andre steder i samfundet.
– Det er helt afgørende, at hospitalerne forbruger mindre og langt mere cirkulært, når vi indkøber, anvender og bortskaffer udstyr til diagnosticering og behandling af patienter. Og det vel at mærke uden at på kompromis med hygiejne, behandlingskvalitet, patientsikkerhed eller forsyningshensyn.
Alle fem regioner er ved at omstille til grønnere og mere bæredygtige hospitaler med egne klimaplaner og nu også et fælles mål med fokus på medarbejderinvolvering og udrul af løsninger med påvist klimaeffekt.
Fakta om ’En fællesregional strategi for grønne hospitaler’ Strategien blev vedtaget på Danske Regioners bestyrelsesmøde den 7. december 2023
Marked. Regionerne vil rykke markedet i samarbejde med sine leverandører af fx medicinsk udstyr, tekstiler og lægemidler. Det kan bl.a. ske gennem partnerskaber og grønne krav i udbud.
Forbrug. Regionerne vil omlægge deres forbrug og arbejdsgange på hospitalerne, så vi bl.a. udskifter engangsudstyr med flergangsudstyr og undgår spild af alt fra medicin og operationsudstyr til fødevarer. Her spiller medarbejderne en helt central rolle. For det er deres faglighed og engagement, der kan være med til drive den grønne omstilling.
Energi. Regionerne arbejder på at udfase olie- og gasfyr til opvarmning. De arbejder på at implementere energieffektive løsninger til at nedbringe og omlægge deres energiforbrug til vedvarende energi, fx ved opsætning af solceller. Og så vil de nedbringe CO2-udledningerne fra transport, bl.a. ved at omstille fossildrevne køretøjer med eldrevne og forbedre den logistiske effektivitet.
Meget CO2 at vinde på indkøb for 40 mia. kr. om året
Størstedelen af CO2-udledningerne fra de regionale hospitaler og institutioner kommer fra de produkter og services, som regionerne køber af private leverandører. Regionerne indkøber og bruger over 150.000 forskellige produkter. Udledningerne sker i hele forsyningskæden og ikke kun i Danmark. De er derfor uden for regionernes direkte kontrol. Men potentialet er stort, og regionerne har en stor indkøbsmuskel med indkøb for ca. 40 mia. kr. om året, heraf 30 mia. kr. til landets hospitaler. Og den muskel kan blive større, når vi går sammen med andre nordiske og europæiske lande.
KRIMI. Lørdag klokken 12.51 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Ribevej i Ødsted ved Vejle. To biler stødte sammen, da en...
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi måtte fredag den 12. september gribe ind i en usædvanlig sag på motorvejen. En 44-årig mand fra Trekantområdet blev standset efter...
Et år med fodboldkampe præget af ballade, slagsmål og utryghed på tribunerne har fået regeringen til at reagere. Justitsminister Peter Hummelgaard har netop præsenteret...