Horten-sagaen fortsætter

0
Camilla Nowak Kirkedal, Steen Wrist, Susanne Eilersen på pressemøde 12. marts 2021 (Foto: AVISEN)

Fredericia Kommune har tidligere benyttet sig af advokatfirmaet Horten, da Økonomiudvalget godkendte, at forvaltningen sendte et tocifret millionbeløb til Horten i “Borgmestersagen”. Kommunen fik intet ud af sagerne, udover regninger. Nu afslører en ny TV 2-dokumentar, ‘Den sorte svane’, at en af firmaets topadvokater og partnere har været klar til at ignorere økonomisk kriminalitet.

Dokumentaren ‘Den sorte svane’ afslører skjulte optagelser, hvor advokat og partner Nicolai Dyhr flere gange erklærer sig parat til at ignorere økonomisk kriminalitet. Som konsekvens har Horten iværksat en undersøgelse af Dyhrs praksis, og han er fratrådt sin stilling. Navngivne advokater, erhvervsfolk, rockere og bandemedlemmer afsløret i at samarbejde om eller se igennem fingre med omfattende svindel, der både koster statskassen og miljøet dyrt, og blandt dem er Dyhr.

Det er ikke første gang, at et advokatfirma, som Fredericia Kommune benytter sig af, er i søgelyset. Højesteret afsagde den 20. november 2023 dom i sagen anlagt af den danske stat (Skatteforvaltningen) mod advokatfirmaet Bech-Bruun i den såkaldte udbytteskattesag. Bech-Bruun blev i Højesteret dømt til at betale 400 mio. kr. til staten for i forbindelse med sin rådgivning af den tyske bank, North Channel Bank, i 2014 at have handlet ansvarspådragende over for Skatteforvaltningen.

– Der er ikke kommet nye oplysninger som ændrer på den orienteringssag vi fik i Økonomi og Erhvervsudvalget tilbage i december, sagde Wrist dengang.

Nu er det kommet til en ny sag, denne gang med Horten, som Fredericia Kommune benyttede i forbindelse med Borgmestersagen, der endte med at sende regninger for millioner af kroner til kommunekassen.

– Jeg er ikke inde i den pågældende sag, men generelt set kan jeg sige, at vi altid holder øje med de advokatfirmaer, vi bruger i Fredericia Kommune, og så undersøger vi det nærmere, siger Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Larsen.

Heller ikke De Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, vil kommentere på spørgsmålet, om Fredericia Kommune skal tage samarbejdet med Horten op til overvejelse som følge af sagen.

– Det er ærgerligt for Horten, men jeg kan ikke gå i detaljer endnu, da jeg ikke har set udsendelsen og jeg vil derfor vente med at danne mig en holdning til jeg har set dokumentaren, forklarer Rachlitz.

‘Den sorte svane’ er en TV 2-dokumentar i fem afsnit, der afslører samarbejde mellem navngivne advokater, erhvervsfolk, rockere og bandemedlemmer om omfattende svindel. Afsløringerne stammer fra skjulte optagelser på et kontor på Frederiksberg, ejet af TV 2’s muldvarp, erhvervsjuristen Amira Smajic. Hun giver seerne indsigt i den kriminelle underverden og afslører sit dobbeltspil under optagelserne.

Derfor kan FHK tvinge Aalborg ud i en tredje DM-finale

0

FHK var fysisk overmatchet mod Aalborg, men slap fra det med skindet på næsen uden at ramme topniveauet. Hvis FHK kan finde et modtræk, er der mulighed for en sejr i onsdagens DM-finale i Fredericia.

Der var ikke tilstrækkeligt med toppræstationer fra FHK i søndagens kamp mod Aalborg, og det er nødvendigt for at slå Aalborg, især når det er i Sparekassen Danmark Arena, hvor det nordjyske hold er ubesejret i denne sæson. Det helt store problem for FHK var de otte straffekast, som alle blev omsat sikkert af Mikkel Hansen.

http://adp-as.dk

Et af temaerne var, at FHK’erne ikke kunne holde den store og stærke Simon Hald, som der blev begået tre straffekast på. Derudover blev der begået to straffekast på både Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer, mens de to øvrige straffekast blev begået mod René Antonsen og Aleks Vlah.

Det betyder, at fire af de straffekast, som FHK begik, var på Aalborgs store, tunge stregspillere. Dem kan FHK ikke matche i en fysisk duel. Den eneste, der tilnærmelsesvis har fysikken til det, er Evgeni Pevnov, som desværre er ude resten af sæsonen. Derfor skal FHK tænke alternativt. De tre bagspillere, Thomas Arnoldsen, Aleks Vlah og Mads Hoxer, kan FHK godt matche fysisk, og det handler derfor mere om timingen i den henseende.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Eksempelvis kan Gudmundur Gudmundsson trække forsvaret længere tilbage og dermed gøre hullerne bagved de fremskudte forsvarsspillere mindre. På den måde tvinges Aalborg-spillerne til at skyde længere ude fra. Skud fra distancen er ikke Thorsten Fries’ største styrke, men til gengæld er Sebastian Frandsen ikke dårlig til den disciplin. Derfor kunne det være en mulighed at trække forsvaret en anelse tilbage, hvilket samtidig vil give dårligere arbejdsvilkår til Aleks Vlah, der ikke er nogen stor skytte, men som formåede at lave fem mål. Langskud er heller ikke Thomas Arnoldsens spidskompetence, så det vil være nærliggende at prøve en mere defensiv udgave af forsvaret, selvom det går på kompromis med FHK’s normale spillestil.

Skarpheden skal øges

Offensivt skal FHK også forbedre sig. Svenske Fabian Norsten havde 15 redninger og var den helt store spiller for Aalborg. Til gengæld skal flere af FHK’s bagspillere byde ind. Det blev blot til 11 scoringer i åbent spil fra alle FHK’s bagspillere tilsammen. Særligt Reinier Taboada havde en dårlig dag i Aalborg med nul mål på tre forsøg og en enkelt udvisning. Cubaneren, der storspillede i den afgørende semifinale mod Ribe-Esbjerg med ni mål, er sikkert opsat på at tage revanche i hjemmekampen.

https://xn--fkr-1na.dk/

En anden faktor, der skal ændres, er FHK’s keepere. Hverken Thorsten Fries eller Sebastian Frandsen ramte dagen, og de havde tilsammen blot seks redninger. Det er bemærkelsesværdigt, at FHK slap helskindet fra Aalborg med et nederlag på fem mål, og faktisk undervejs havde muligheden for at komme tættere på flere gange, men misbrugte muligheden. For eksempel ved stillingen 25-22 med 13 minutter igen, hvor Anders Martinusen havde muligheden for at reducere yderligere, men brændte forsøget på Norsten.

Det blev sigende for FHK’s præstation, der var lige ved og næsten. Når man er lige ved og næsten, vinder man ikke mod Aalborg. I thansen Arena har FHK tidligere vist, at alt kan ske, og fredericianerne er ubesejret mod Aalborg i de seneste tre hjemmekampe. I den seneste sæson vandt FHK over dem to gange på hjemmebane, og i denne sæson endte opgøret i grundspillet uafgjort efter, at Mikkel Hansen udlignede på straffekast efter tid.

Derfor har FHK vist, at intet er umuligt. Med en ellevild thansen Arena i ryggen, som er udsolgt, kan FHK få vinger igen, ligesom det var tilfældet i den afgørende slutspilskamp mod GOG og den afgørende DM-semifinale mod Ribe-Esbjerg.

Kampen mellem FHK og Aalborg starter onsdag klokken 20:00.

Over 10.000 kontroller af rocker- og bandemiljøet har siden 2018 medført opkrævninger for over 1 mia. kr.

0

Alene i 2023 har Skattestyrelsens kontroller ført til udsendte skatteopkrævninger for cirka 200 mio. kr.

Svindel i stor skala med skatter og afgifter. For eksempel ved at oprette fiktive virksomheder, komplicerede selskabskonstruktioner eller ved at bruge stråmænd til at hvidvaske penge, der stammer fra en kriminel aktivitet.

Det er de typiske former for kriminalitet i rocker- og bandemiljøet, som skattemyndighederne oplever, når Skattestyrelsen løbende optrevler og kontrollerer den organiserede og økonomiske kriminalitet i miljøerne.

Og indsatsen har givet pote. De seneste seks år har Skattestyrelsens indsats med over 10.000 målrettede kontroller i rocker- og bandemiljøet ført til udsendte skatteopkrævninger for i alt cirka 1,2 mia. kr. Alene sidste år resulterede indsatsen i opkrævninger for knap 200 mio. kr.

– Rockere og bander skal opleve, at myndighederne sætter dem under pres. De skal tydeligt mærke, at der sættes konsekvent og hårdt ind over for deres økonomiske kriminalitet. Derfor er Skattestyrelsens løbende indsats vigtig. Tallene viser tydeligt, at der er meget at komme efter, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Slår hårdt ned på kriminaliteten
De senere år er rocker- og bandegrupperingernes økonomiske kriminalitet vokset i omfang og blevet mere kompleks. Myndighederne vurderer også, at økonomisk kriminalitet udgør en stadig større del af gruppernes aktiviteter. Og grovheden i kriminaliteten i rocker- og bandemiljøerne skal der slås hårdt ned på, mener ministeren:   

– Rockere og bander skaber stor utryghed i samfundet og trækker bølger af vold og kriminalitet efter sig. Også af den økonomiske slags. Der er et bredt politisk ønske om at styrke indsatsen og slå hårdt ned på deres kriminelle aktiviteter. Det er vigtigt, at myndighederne arbejder tæt sammen, så rockere og bander møder et fintmasket net, hvis de forsøger at begå økonomisk kriminalitet, siger Jeppe Bruus.

Regeringen har ad flere omgange styrket indsatsen over for bander og rockergruppernes økonomiske kriminalitet bl.a. ved at øge samarbejdet mellem myndighederne.

Fremover kommer Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) således til at arbejde tættere sammen i indsatsen mod bander og rockergruppernes økonomiske kriminalitet. 

Supermarked opfordrer til at hamstre nødrationer

0

Supermarkedet Netto lægger i deres tilbudsavis op til, at danskerne skal hamstre nødrationer. Det kan tolkes som, at supermarkedet mener, at Danmark står i en situation, hvor det kan blive aktuelt med verdenssituationen.

Nettos tilbudsavis præges af “Den sikre side”, hvor der nedenunder er en rubrik, hvor der står “Prepping til enhver situation”. Her nævnes en huskeliste, der blandt andet inkluderer dåsemad, stearinlys, lighter, lommelygter, førstehjælpssæt, batterier og powerbanks. Altså ting, der skal til for at kunne overleve i en almindelig hverdag.

– Hver eneste uge har vi en avis på gaden, og den forsøger vi at fylde med det, der har interesse for vores kunder. Det kan være nye, spændende ting, der inspirerer, men også være ting, der hjælper vores kunder. Vi ser det her som en hjælp til folk, der overvejer at forberede sig lidt bedre til uforudsete udfordringer eller hændelser, siger Nettos kommercielle direktør, Martin Hasgard Olesen, til TV 2.

Screenshot fra Nettos tilbudsavis.

Netto mener ikke selv, at de er med til at forstærke en frygt om krig blandt den danske befolkning.

– Det er ikke det, der har været hensigten. Hensigten har alene været at ramme noget relevant hos dem, der kommer hos os, siger Martin Haugaard Olsen.

Femten danske kvinder klar til OL

0

Rutinerede kræfter og unge talenter udgør et stærkt mix på det danske OL-hold i roning. Danmark stiller med i alt 16 roere til legene i Paris.

Sverri Nielsen var indtil for kort siden den eneste danske roer, der var udtaget til OL. Men nu kan han glæde sig over, at han får selskab af hele 15 kvindelige roere til OL i Paris

De danske kvinder var nemlig i forrygende form ved sidste uges OL-kvalifikationsstævne i Luzern, hvor det lykkedes at kvalificere tre både til OL. Det betyder, at Danmarks Olympiske Komité nu har udtaget 15 roere yderligere til OL i Paris – udover allerede udtagne Sverri Nielsen.

De 15 nye udtagne roere er:
W2-, dametoer uden styrmand
Fie Udby Erichsen
Hedvig Lærke Berg Rasmussen

W4-, damefirer uden styrmand
Julie Holst
Marie Skytte Hauberg Johannesen
Frida Sanggaard Nielsen
Astrid Steensberg

W8+, dameotter med styrmand
Sophie Østergaard (styrmand)
Nikoline Laidlaw
Sofie Halling Vikkelsøe
Caroline Munch
Frida Werner Foldager
Sára Maria Johansen
Clara Hornnæss
Karen Mortensen
Nanna Vigild

Sverri Nielsen er allerede udtaget i herre-singlesculler, M1x.

På OL-holdet i roning ses såvel tidligere olympiske medaljevindere, unge talenter som rutinerede toproere. Sportschef i Danmarks Rocenter, Thor Juul Kristensen, kalder holdet for ”et unik og stærkt mix af atleter til både nutiden og fremtiden.”

– Det er lykkedes os at gøre det attraktivt for nogle af de rutinerede roere at satse på endnu et OL samtidig med, at nye talenter er kommet til. Jeg er blown away af begejstring over, at det er lykkedes os at kvalificere 16 roere til OL fordelt på fire både. Det bliver en fantastisk rofest i Paris, hvor vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at række ud efter podiepladserne, siger Thor Juul Kristensen.

DIF’s chef de mission, Søren Simonsen, siger:

– Dansk roning og OL er uløseligt forbundet. Gang på gang har danske roere givet os store oplevelser. Sådan bliver det i den grad også i Paris, hvor vi sender hele 16 dygtige roere. Det er helt fantastisk. Jeg glæder mig voldsomt til at følge de fire danske både på vandet i Paris, siger Danmarks chef de mission, Søren Simonsen.

I Team Danmark glæder man sig ligeledes til at følge de mange danske roere:

– Det er historisk, at de kvindelige roere er repræsenteret med både en toer, en firer og en otter på det danske OL-hold. Jeg er dybt imponeret af det, alle de tre besætninger hver især præsterede ved kvalifikationsregattaen i Luzern. Det er stort for dansk rosport, og det bliver fantastisk med så mange rød-hvide farver på rostadion til sommer i Paris, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.

Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk og følg med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram.

Fakta om det danske rohold ved OL i Paris:

W2-, dametoer uden styrkvinde

Fie Udby Erichsen, 39 år (23.04.1985)
Klub: Roforeningen KVIK
Bedste resultater:
OL-sølv i W1x, OL 2012 i London
World Cup-bronze i W1x, World Cup 2018, Linz
OL-deltager i 2012, 2016 og 2021

Hedvig Lærke Berg Rasmussen, 30 år (22.12.1993)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
OL-bronze i W2- med Anne Dsane Andersen, OL 2016 i Rio
VM-bronze i W4-, VM 2019, Linz
OL-deltager i 2016 og 2021

W4-, damefirer uden styrkvinde

Julie Holst Poulsen, 27 år (27.08.1996)
Klub: Odder Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W4-, 2022
EM-4. plads i W4-, 2022
U23 VM-4. plads i W4-, 2017, 5. plads i W8+ ved samme mesterskab.
OL-debutant

Marie Skytte Hauberg Johannesen, 27 år, (28.02.1997)
Klub: Roskilde Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W4- og W8+ i 2022
EM-4. plads i W4- 2022
OL-debutant

Frida Sanggaard Nielsen, 25 år (01.12.1998)
Klub: Bagsværd Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W4- og W8+ i 2022
EM-4. plads 2022
VM-bronze i W4-, 2019,
World Cup guld i W4- i 2018
U19 VM-sølv i JW2- i 2016
Deltog ved OL i Tokyo 2021

Astrid Steensberg, 28 år (03.05.1996)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W4- og W8+ i 2022
EM-4. plads i W4-, 2022
OL-debutant

W8+, dameotter med styrmand
Alle på dameotteren er OL-debutanter

Styrkvinde:
Sophie Østergaard, 24 år (11.09.1999)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W8+, 2022
Bronze ved Head of the Charles i W8+, 2023.

Nikoline Laidlaw, 29 år (02.03.1995)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W8+, 2022
Bronze ved Head of the Charles i W8+, 2023.

Sofie Halling Vikkelsøe, 21 år (13.08.2002)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W8+, 2022

Caroline Munch, 21 år (13.11.2002)
Klub: Roskilde Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W8+, 2022

Frida Werner Foldager, 18 år (23.11.2005)
Klub: Roskilde Roklub
Største resultater: Frida har i 2024 haft debut på seniorlandsholdet, men vandt i 2023 bronze og guld ved Coupe de la Jeunesse, i dobbeltsculler, som U19 roer.

Sára Maria Johansen, 23 år (13.09.2000)
Klub: Roforeningen KVIK
Største resultater: Sára har i 2024 haft debut på seniorlandsholdet.

Clara Hornnæss, 20 år (04.09.2003)
Klub: Roforeningen KVIK
Største resultater: Clara har i 2024 haft debut på seniorlandsholdet.
Tidl. U19 og U23-landsholdsroer

Karen Mortensen, 22 år (02.12.2002)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater: 5. plads i W8+ ved U23 VM 2017

Nanna Vigild, 29 år (20.12.1994)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater: Nanna har haft landsholdsdebut i 2024. Men vandt i 2023 bronze i W8+ ved Head of the Charles.

Virksomheder skal fremover have autorisation for at nedrive asbestholdigt materiale

0

Et enigt folketing har vedtaget, at nedrivning af asbest fremover kun må foretages af virksomheder med en autorisation.

Tirsdag vedtog Folketinget et lovforslag, der betyder, at nedrivning af asbest fremover kun må udføres af virksomheder, der har en autorisation. Autorisationsordningen træder i kraft 1. juli 2024. Virksomheder vil derefter have frem til 1. januar 2025, hvor kravet om autorisation træder i kraft, til at indrette sig efter den nye ordning og søge om at blive autoriseret.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Det er afgørende, at vi håndterer asbest med den største forsigtighed. Derfor er jeg glad for, at vi med autorisationsordningen er med til at sikre, at færre bliver udsat for det farlige asbeststøv, og at det kun er autoriserede virksomheder, der må udføre nedrivning af asbest.

– Lovforslaget markerer et stort skridt i retningen af at beskytte medarbejdere og omgivelser mod de sundhedsmæssige risici, som asbest udgør, og virksomheder i hele landet er nu ved at forberede sig på autorisationsordningen.

Der vil blive ført tilsyn med, at nedrivning af asbest udføres af autoriserede virksomheder. Hvis en virksomhed arbejder uden den lovpligtige autorisation, kan den straffes med en mærkbar bøde. Bøden vil som udgangspunkt ligge på 30.000 kroner, men kan blive større afhængig af, hvor alvorlig sagen er.

For at kunne få en autorisation skal virksomheder have et kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig.

Lovforslaget udmønter dele af arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023, som alle Folketingets partier står bag. Udover initiativet om autorisationsordningen betyder lovforslaget også, at der fremover vil blive offentliggjort oplysninger om tilsyn og afgørelser på udenlandske virksomheder på Arbejdstilsynets hjemmeside, og at Arbejdstilsynet får grundlag for at kunne offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder dødsulykker.

Sæt en prop i det offentlige forbrug

0

Økonomiske Råd forventer fremgang i dansk økonomi, og Dansk Industri mener, det kalder på at begrænse den offentlige sektor og fokusere på at skaffe mere arbejdskraft og investere i fremtiden

– Der vil være et endnu større pres på politikerne for at løse udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft, hvad enten de skal kigge mod de unge, de ældre eller udlandet, siger vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i Dansk Industri.

De Økonomiske Råd venter i sin nye vismandsrapport en fremgang i dansk økonomi med fortsat høj beskæftigelse. I Dansk Industri (DI) er man meget enig i vismændenes vurdering af den økonomiske situation i Danmark, men i erhvervsorganisationen tror man ikke på, at beskæftigelsen vil falde i 2025.

– Vi forventer et endnu større pres på arbejdsmarkedet end vismændene, da vores prognose viser lidt højere vækst, og vi forudser, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige næste år, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI.

– Så der vil være et endnu større pres på politikerne for at løse udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft, hvad enten de skal kigge mod de unge, de ældre eller udlandet.

Ifølge vismændene taler deres egen prognose for en opstramning af finanspolitikken, og i DI er man meget enige.

– Vi deler vismændenes anbefaling om en strammere finanspolitik. Lige nu skal finanspolitikken holdes helt i ro, så den ikke sætter yderligere gang i aktiviteterne, fortæller Morten Granzau.

– Regeringen lægger op til at bruge godt 4 mia. kr. ekstra allerede i 2025, men det vil være helt uansvarligt, hvis man begynder at bruge det nyfundne økonomiske råderum på at udvide den offentlige sektor og ansætte flere i det offentlige.

DI-vicedirektøren afviser dog ikke at bruge af råderummet på lidt længere sigt, for der er allerede afsat en reserve på 6-9 mia. kr., og derfor vil det ansvarligt.

– Vi skal give noget tilbage til de virksomheder og medarbejdere, som har knoklet og derfor været med til at skaffe råderummet, ved at lette skatten og fjerne unødvendige afgifter.

– Det vil også være oplagt at investere i fremtiden ved at øge incitamenterne til at øge den grønne omstilling, digitaliseringen af vores samfund og forskning i det, vi skal leve af i fremtiden, siger Morten Granzau.

Den finanspolitiske udfordring er en styringsudfordring

0
(Foto: AVISEN)

Der er brug for, at vi begynder at prioritere anderledes i den offentlige sektor, lyder det fra KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo i en kommentar til Det Økonomiske Råds nyeste rapport.

I sin nyeste rapport lægger Det Økonomiske Råd op til, at der bør føres en strammere finanspolitik – også strammere end regeringen lægger op til – og at økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne bruges hertil.

Det undrer KL’s medlem af Det Økonomiske Råd, administrerende direktør Kristian Vendelbo.

– Udfordringen er i virkeligheden, at den kommunale økonomi har vist sig at være for godt styret gennem en årrække. Der har, siden budgetloven blev indført som reaktion på finanskrisen, været meget stram styring af kommuner og regioner, mens centraladministrationens personaleudgifter særligt de seneste år er steget meget markant, siger Kristian Vendelbo og henviser til et svar fra Finansministeriet til Folketingets Finansudvalg, som viser, at der mellem 2017 og 2023 er kommet 16.000 flere årsværk i den statslige administration, hvilket svarer til mere end 11 mia. kr. i rene lønudgifter. Hertil kommer så udgifterne til, at medarbejderne skal have et sted at sidde, en computer, en telefon osv.

Han peger derfor på, at den finanspolitiske udfordring ikke så meget er, at den økonomiske politik ikke giver rum til mere velfærd, men snarere er en styringsudfordring. Fordi den realiserede udvikling ikke synes at svare til de politiske prioriteter:

– Jeg har endnu ikke hørt politikere på Christiansborg ytre ønske om mere administration og bureaukrati frem for velfærd. Alligevel er det den udvikling, vi ser. Dét skred, vi kan konstatere i lønudgifterne i centraladministrationen, kunne man alternativt have valgt at prioritere til et løft af folkeskolen, ældreplejen eller sundhedsvæsenet, siger Kristian Vendelbo.

KL mener derfor, at økonomiforhandlingerne bør bruges til at investere i den almene velfærd og samtidig tage hånd om borgere med særlige behov.

– Vi har som samfund i mange år haft muligheden for at prioritere anderledes, men det er ikke sket. Årets økonomiaftale er en mulighed for at styrke den lokale velfærd, siger Kristian Vendelbo.

Færre studenter læser videre efter gymnasiet

0

Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue. I 2023 var det 11 pct. af gymnasieeleverne, som var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter afsluttet studentereksamen. 

ette tal er rekordlavt for opgørelsesperioden. Sammenlignet med årgangen af studerende, der læste videre direkte efter gymnasiet for ti år siden, er tallet faldet med 15 procentpoint. Der er dog forskel på, hvor hurtigt de ny-udklækkede studenter går i gang ift. hvilken type gymnasial uddannelse de har afsluttet. I 2023 var 13 pct. af studenterne fra de erhvervsrettede gymnasier i gang med at tage en ny uddannelse, mens det var 10 pct. af studenterne fra det almene gymnasium. Til sammenligning var det hhv. 37 pct. og 22 pct. i 2013. Af de 5.000 studenter, der gik direkte videre i uddannelsessystemet, kom ca. 2/3 fra de almene gymnasier, mens ca. 1/3 kom fra de erhvervsrettede gymnasier.

Kilde: www.statistikbanken.dk/forlob15

Universiteterne tiltrækker flest studerende direkte efter gymnasiet

Samlet set er bachelorstudiet det mest populære valg blandt alle de studenter, der går direkte i gang med et nyt studium. 40 pct. af de nyuddannede gymnasieelever som læser videre vælger det. For de nybagte studenter fra de erhvervsrettede gymnasier, er bacheloren med 43 pct. førstevalget, mens det for de almene studenter med 36 pct. er andetvalget.

Mellemlange videregående uddannelser er prioritet på almene gymnasier

De mellemlange videregående uddannelser var den uddannelse, som næstflest nye studenter for årgang 2023 påbegyndte. Tre måneder efter de havde fået studenterhuen, var 30 pct. af dem, der læste videre, i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Der er igen stor forskel på, hvilke uddannelser der vælges, når det fordeles på, om studenterne har en almen eller erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Blandt studenter fra de almene gymnasier var de mellemlange uddannelser nemlig førstevalget. Her valgte 38 pct. af de studerende, der læste videre, en mellemlang uddannelse, hvorimod det var 18 pct. af årgangen fra de erhvervsrettede gymnasier.

Særligt studenter fra erhvervsrettede gymnasier tager erhvervsuddannelse

Samlet set var det 14 pct. af studenterne, som fortsatte i uddannelsessystemet direkte efter gymnasiet, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. For gruppen med en erhvervsrettet studentereksamen var det dog 23 pct., som valgte en erhvervsfaglig uddannelse, mens det var 9 pct. blandt gruppen med en almen studentereksamen, der læste videre straks efter endt uddannelse. Studenter fra de erhvervsrettede gymnasier er altså mere tilbøjelige til at tage endnu en ungdomsuddannelse.

Kilde: www.statistikbanken.dk/forlob15

Minimal forskel på køn når det gælder om at læse direkte videre

Kønsforholdene på de almene og erhvervsrettede gymnasier er forskellige. Af de 46.000 studenter, der blev færdige i 2023, var fordelingen 61 pct. kvinder og 39 pct. mænd på de almene gymnasier, mens det var 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd på de erhvervsrettede. Forskellen er derimod begrænset, når det kommer til kvinders og mænds valg i forhold til at læse videre direkte efter studiet. Blandt de mænd, som havde fået en studentereksamen fra et alment gymnasium, var 10 pct. i gang på en ny uddannelse lige efter gymnasiet, mens det var 9 pct. af kvinderne. Også på de erhvervsrettede gymnasier var lidt flere mænd end kvinder i gang direkte efter studentereksamen. Her var det 13 pct. af mændene i forhold til 12 pct. af kvinderne.

Kilde: www.statistikbanken.dk/forlob15

Det er nu Vejle skal vise hvad de kan

0
(Foto: AVISEN)

Vejle Boldklub sikrede sig overlevelse i Superligaen for et par uger siden, og sammensætningen af næste sæsons Superliga er nu klar. Den vidner om, at Vejle nu skal vise deres værd, da der ikke er en oplagt nedrykker.

I den nu afsluttede Superliga-sæson var det næsten ligeså sikkert som amen i kirken, at Hvidovre ville tage turen retur til NordicBet Ligaen, og så ville Vejle skulle duellere med en række andre hold om ikke at rykke ned. Det lykkedes Vejle at slippe fri af nedrykningsspøgelset, selvom det holdt hårdt.

En solid defensiv, med en af Superligaens bedste målmænd i form af Nathan Trott bag sig, sikrede mission complete for Ivan Prelec’ mandskab. Nu er det op til Vejles sportslige sektor at få stablet et mandskab på benene, som kan etablere sig i Superligaen og vise, at det ikke var en enlig svale, at de overlevede.

Til næste sæson er AaB og Sønderjyske oprykkere, og selvom de kommer noget fra, er det langt fra givet, at de tager turen ned igen, da begge klubber har et andet økonomisk ståsted end eksempelvis Hvidovre, da de rykkede op. Kigger man på de to holds sæson, har Sønderjyske været bedst og virker som et meget sammentømret mandskab, mens AaB har vaklet lidt mere. Men det nordjyske fodboldflagskib kan se frem til, at de får en ny træner og formentlig ny energi af udefrakommende spillere, der vil finde AaB attraktive. Derfor vil det heller ikke bare være lige til at besejre AaB.

Dermed kan det blive endnu sværere at overleve for Vejle til næste sæson. Især fordi de formentlig mister keeperen Trott, der er på leje fra West Ham United og rygtes til topklubber i Superligaen. Samtidig kan det ikke udelukkes, at Vejle mister deres russiske topscorer, German Onugkha. Dermed skal Vejle på jagt efter tilsvarende kvalitet, der bliver nødvendig, hvis holdet skal have en chance for at overleve til næste sæson.

Et hold, som man heller ikke kan komme uden om i denne sammenhæng, er Lyngby. Lyngby var spået til at kunne rykke ned i denne sæson, særligt efter de kom meget skævt fra start efter vinterpausen med Magne Hoseth som træner. De fyrede derfor nordmanden og ansatte David Nielsen, som fik reddet skibet i land. Spørgsmålet er, om Nielsen fortsætter i Lyngby? Nielsens hjerte brænder for Lyngby, men han har formentlig større ambitioner end at ligge nede i bunden af Superligaen for en klub med et beskedent budget. Derfor er Lyngby, alt afhængig af transfervinduet til sommer, formentlig nedrykningsfavorit.

Den anden nedrykningsplads kommer AaB, Sønderjyske og Vejle formentlig til at kæmpe om. En tommelfingerregel siger, at den ene oprykker plejer at overleve, mens den anden rykker ned. Men i næste sæson er det ikke givet på forhånd, da de to oprykkere har et stærkt fundament, som kan sikre dem begge overlevelse.

Nu er det derfor op til Vejle at vise, hvad de kan i den berømte sæson to som Superliga-hold.

Indbrud i kælderrum: Fiskegrej stjålet

0
KRIMI. Et indbrud i et kælderrum i Vejle efterforskes nu af Sydøstjyllands Politi. Indbruddet er sket på adressen Ved Anlæget i tidsrummet fra lørdag den...

Brand i dyretransporter på motorvejen

0
Der er onsdag eftermiddag opstået brand i en dyretransport med grise ved motorvejskryds Skærup på strækningen fra Vejle mod Fredericia. Ifølge de foreløbige oplysninger er...

Livet og det uforudsigelige

0
For hver eneste dag, der går, udvides vores historie. Vi lægger et nyt lag til det, som vi hidtil har gennemlevet. Dagene kommer og...

BSH meldt for matchfixing efter mistænkeligt grundspilsnederlag

0
En tilskuer har meldt Bjerringbro-Silkeborg til Danmarks Idrætsforbund for matchfixing efter grundspillets sidste runde, skriver Midtjyllands Avis. BSH tabte 26-27 til Grindsted, der ikke...

Naturen ind i plejen: Svend Brinkmann blandt talerne når CARE OUTSIDE gør status i...

UDDANNELSE. Midt i projektperioden er det tid til at gøre status. CARE OUTSIDE, et tværfagligt udviklingsprojekt om naturens betydning for trivsel og mental sundhed...

Karaktermord som forretningsmodel

0
Der var engang, hvor dansk journalistik hvilede på et sæt uskrevne regler. Man ringede. Man sendte en mail. Fik man ikke svar, respekterede man...